OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Transkript

1 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 13

2 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus på to væsentlige udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i Kommune. Denne gang er fokus på tidlig indsats i forhold til nyledige og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Til sidst i rapporten er der en kort status på ministermålene. I rapporten sammenlignes med en klynge af kommuner, nemlig,,,,,,,, Nordfyn,, og. Disse kommuner er valgt, fordi de har samme rammevilkår som. Kort om arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen i Figur 1: Udviklingen i antallet af lønmodtagere med bopæl i, juli 12 - juli jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 Oversigt over ydelsesgrupper i samt udvikling Svagt fald i beskæftigelsen Antallet af lønmodtagere i er det seneste år faldet med ca.,7 pct., hvilket er lavere end regionen, som samlet set har oplevet et fald i antallet af lønmodtagere på ca. 2,6 pct. I juli 13 var der ca lønmodtagere i kommune, jf. figur 1. Det er især indenfor brancherne handel og transport samt offentlig administration, at der har været fald i beskæftigelsen det seneste år. Omvendt ses en stigning i beskæftigelsen indenfor flere brancher som eksempelvis erhvervsservice samt bygge og anlæg. Tabel 1: Omfang af offentlige forsørgede i og n, maj 13 Antal Andel af bef. (16-64 år) Udvikling seneste år Dagpenge 816 2, 2,3-31,8-31,8 Uddannelsesyddelse 94,3,2,, Kontanthjælp i alt 981 3, 3,4,3 8,2 Kontanthjælp match 1 27,8,9 11,6 11,3 Kontanthjælp match ,6 2,1 18,3 14,9 Kontanthjælp match 3 189,6, -, -,2 Sygedagpenge 666 2, 1,9-23, -19,4 For- og revalidering 4,1,2-2,9 -,9 Ledighedsydelse 117,4, -,8 6,2 Fleksjob 626 1,9 1,8 4, 3,2 Ressourceforløb 2,,,, Førtidspension , 7,7-1,7-1,8 Forsørgede i alt ,7 18,2-6,4 -, og egne beregninger Note: Rød farve ved andel viser, at jobcentret har en større andel af befolkningen på den givne ydelse end gennemsnittet i klyngen, mens grøn farve viser at jobcentret har en mindre andel. Rød farve ved udvikling viser, at jobcentret har en dårligere udvikling end klyngen, mens grøn farve viser at jobcentret har en bedre udvikling. I er ca. 18, pct. af befolkningen på offentlige ydelser, hvilket er nogenlunde matchende gennemsnittet i n, der er på godt 18 pct. Det er især antallet af dagpengemodtagere og antallet af førtidspensionister, der hvor Faaborg adskiller sig ved at have en højere andel end resten af klyngen. Det seneste år er lykkedes med at nedbringe andelen af førtidspensionister, mens der, på trods af forskydninger indenfor den samlede kontanthjælpsgruppe, har været en stigning i antallet af borgere på kontanthjælp.

3 Færre ledige får job inden for de første 3 måneders ledighed Fig. 2: Andel i beskæftigelse 3 mdr. efter nyledighed, nyledige i ,6 32,3 Ledigheden er det seneste år faldet med pct. i. har dog fortsat en højere ledighed end gennemsnittet i klyngen. I juni 13 var pct. af arbejdsstyrken således ledig i. På trods af den faldende ledighed er der færre ledige i, der kommer i job inden for de første 3 måneders ledighed sammenlignet med flere af de andre kommuner i klyngen. Som figur 2 viser kom 29,6 pct. af de nyledige dagpengemodtagere i i 12 i job inden for de første 3 måneders ledighed. I som helhed kom ca. 32,3 pct. af de ledige i job inden for de første 3 måneders ledighed, mens de fleste af kommunerne i n får over 3 pct. af de nyledige i job inden for de første tre måneders ledighed. Fig. 3: Andel i beskæftigelse 3 mdr. efter nyledighed, nyledige 3F ere i ,1 38,8 Fig. 4: Andel der får 1. samtale senest 1 måned efter nyledighed, nyledige i 3. kvt kvt ,7 Samme tendens gør sig gældende, hvis man kigger på sammenligne ledige her nyledige 3F ere. Den samlede tendens i klyngen og i regionen er, at andelen af nyledige 3F ere der kommer i beskæftigelse inden for tre måneder, er større end den gennemsnitlige andel af alle nyledige, der kommer i beskæftigelse inden for 3 måneder. Men figur 3 viser endvidere, at også for denne gruppe får færre nyledige i job inden for tre måneder. Tidlig kontakt med fokus på faglig og geografisk mobilitet og jobformidling En tidlig og hyppig kontakt kan være med til at afkorte ledighedsforløbene. Som figur 4 viser, er blandt de kommuner i klyngen, hvor flest ledige får en samtale inden for den første måneds ledighed. Det er i kontakten vigtigt styrke de lediges jobsøgning og at udfordre og motivere de ledige til at søge bredt både fagligt og geografisk. Tidligere undersøgelser har vist, at både nyledige og langtidslige i stigende grad er nødt til at pendle længere for at komme job. Dette er også tilfældet i, hvor borgerne generelt pendler mere end borgerne i de øvrige fynske kommuner. Dette understreger nødtvendigheden af at de ledige i er geografiske mobile. Det kan samtidig være en styrke at koble kontakten til de ledige tæt til den virksomhedsrettede indsats, således at indsatsen har fokus på at skabe kontakt mellem de ledige og konkrete virksomheder. Det kan f.eks. være anvisning af konkrete jobs, at understøtte den ledige i at tage kontakt til virksomheder og ved længerevarende ledighed etablere praktik, løntilskud eller jobrotation. Her kan jobcenteret med fordel trække på erfaringerne med den personlige jobformidler fra akutindsatsen. Fokusområder: Forsætte den tidlig og hyppig kontakt med fokus på at udfordre og motivere de ledige til at søge fagligt og geografisk bredt Fokus på at skabe kontakt mellem de ledige og konkrete virksomheder

4 Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Figur : Andelen af kontanthjælpsmodtagere, der ikke har modtaget et aktivt tilbud, 3. kvt kvt ,3 Vejen Varde Vejle Fanø Langeland Aabenraa Haderslev Svendborg Sønderborg Nyborg Kolding Fredericia Esbjerg/Fanø Esbjerg Odense Kilde: Jobindsats.dk Figur 6: Kontanthjælpsmodtagere i syddanske kommuner fordelt på kontanthjælpsreformens målgrupper % 9% 8% 7% 6% % 4% 3% % % % Sønderborg Aabenraa Varde Fredericia Odense Svendborg Vejen Langeland Esbjerg Kolding Vejle Nyborg Haderslev Fanø Aktivitetsparate voksne Jobparate voksne Uddannede unge 27 Aktivitetsparate unge Uddannelsesparate unge Kilde: Jobindsats.dk og Pjece om kontanthjælpsreformen, BR, 13 Pr. 1. januar 14 træder den nye kontanthjælpsreform i kraft. En grundlæggende ændring ved reformen er, at ingen kontanthjælpsmodtagere er passive længere - alle kontanthjælpsmodtagere skal have en aktiv indsats, der sigter mod enten job eller uddannelse. Som figur viser, har ca. 19,3 pct. af alle kontanthjælpsmodtagere i Faaborg ikke modtaget et beskæftigelsesrettet tilbud det seneste år. Den andel er blandt de laveste passive andele i. er således allerede noget et godt stykke med den aktive indsats. Fra årsskiftet skal dog være forberedt på, at alle dets kontanthjælpsmodtagere skal have en indsats, hvilket stiller nye krav til kommunens indsats over for målgruppen. Matchsystemet afskaffes En anden grundlæggende ændring i den nye reform er afskaffelsen af det eksisterende matchsystem. I stedet indføres et nyt visitationssystem, hvor borgeren tidligt i forløbet visiteres som enten job- eller uddannelsesparat eller aktivitetsparat. De job- eller uddannelsesparate er de borgere, der vurderes at kunne komme i arbejde eller uddannelse inden for en kortere periode, mens aktivitetsparate borgere er de borgere, hvor det er nødvendigt med en mere intensiv og ofte tværgående indsats for at hjælpe borgeren i job eller uddannelse. Figur 6 viser en estimeret fordeling af kontanthjælpsmodtagerne. Ca. 6 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i Kolding vil være karakteriseret som aktivitetsparate (42 pct. voksne, 23 pct. unge). Det svarede til i alt ca. 67 personer i juni måned 13. Koordinerende sagsbehandler Aktivitetsparate borgere vil ofte skulle have hjælp og støtte samt deltage i tilbud fra flere forskellige dele af kommunen som eksempelvis socialforvaltningen, jobcentret og ydelsescentret. Det betyder, at kommunen skal udpege en koordinerende sagsbehandler. Denne har ansvaret for at igangsætte en helhedsorienteret indsats, der er koordineret på tværs af forvaltninger og andre institutioner, samt løbende afholde samtaler med borgeren. Borgere, som inden årsskiftet er kontanthjælpsmodtagere, skal som led i det individuelle kontaktforløb have en visitationssamtale i løbet af efteråret 13. Mentorstøtte Hvis der er forhold i borgerens liv, der gør det umuligt for borgeren at deltage i tilbud, skal kommunen give vedkommende et tilbud om mentorstøtte. Mentoren skal støtte borgeren i at stabilisere sin livssituation, indtil borgeren bliver i stand til at deltage i en mere direkte uddannelses- eller jobrettet indsats. Fokusområder: Udarbejdelse af en klar strategi for arbejdet med koordinerende sagsbehandler og mentor med fokus på, hvordan rollerne udfyldes, samt hvordan samarbejdet om koordineringen sker Alle kontanthjælpsmodtagere skal pr. 1. januar have en aktiv indsats, der sigter mod enten job eller uddannelse I løbet af efteråret 13 skal nuværende kontanthjælpsmodtagere have en visitationssamtale

5 Kort status for Ministermål Fig.. Uddannelsesgraden for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse, jan. apr. 13* Andel i pct. 7,3 8,7,4 Bedst i klynge - *For nuværende kan der ikke beregnes et gennemsnit for klyngen hvorfor målingen bedst i klyngen er medtaget i denne måling. Fig.6. Udvikling i tilgangen til permanente forsørgelsesydelser, juli 12 juli 13 Udv. i pct., -, -, -3, -4, -, -6, -47,8-32,2-33,8 Fig. 7. Udvikling i antallet af langtidsledige, juni 12 juni 13 Udv. i pct., -2, -4, -6, -8, -, -12, -14, -16, -18, -11,9-8,2-16,1 Fig. 8. Andelen af arbejdssteder med et virksomhedsrettet tilbud, 1.kvt. 13 Andel i pct. 17, 17 16, 16, 14, 14 17,8, Uddannelsesgrad for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse I perioden januar-april 13 havde 317 dagpenge og kontanthjælpsmodtagere i alderen -29 år, uden en kompetencegivende udannelse, været i kontakt med Jobcenter. De unge havde samlet set været i uddannelse ca. 7,3 pct. af tiden efter de havde meldt sig i jobcentret. Det samlede antal unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er faldet med 8,3 % det seneste år. Dette fald er betydeligt større end faldet i regionen og klyngen. Tilgang til førtidspension har det seneste år næsten halveret nytilgang til førtidspension. Denne reduktion er større end s, der ligger på en tredjedel i forhold til reduktion af nytilgang til førtidspension. I perioden juli 12 til juli 13 er der således kommet 1 nye førtidspensionister til. Set i forhold til befolkningens størrelse er tilgangen til førtidspension dog større i end både ns og s gennemsnitlige tilgang. Langtidsledige Antallet af langtidsledige er det seneste år blevet reduceret med ca. 12 pct. Reduktionen er en smule højere i klyngen, men Faaborg har reduceret langtidsledigheden mere end gennemsnittet i. Udviklingen dækker over et faldende antal dagpengemodtagere, mens antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere er steget. Virksomhedssamarbejdet har samarbejde med de lokale virksomheder omkring virksomhedsrettede tilbud på ca. 17 pct. af arbejdsstederne i kommunen. Det er især private virksomhedspraktikker, der samarbejdes omkring. Kilde: Jobindsats.dk