Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort

Transkript

1 Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort I fremtiden bliver vejen til kørekort for unge med ADHD måske kortere. Et nyt studie konkluderer, at unge med ADHD ikke er så farlige i trafikken som hidtil antaget. Af Nikolaj Bøjlesen og Pernille Leftes Indtil nu har det meste forskning konkluderet, at unge med ADHD er op til fire gange farligere i trafikken end deres medtrafikanter. Et nyt norsk metastudie fra Transport Økonomisk Institut i Oslo gør op med denne forestilling og viser, at personer med ADHD ikke er så farlige i trafikken, som man tidligere har troet. I Norge har myndighederne ladet sig inspirere af forskningen. I 2010 blev reglerne for kørekort lavet om, så det nu er den praktiserende læge, der foretager en individuel vurdering af den unges ADHDdiagnose. Vurderes det, at der er tale om almindelige koncentrationsproblemer, så er den unge med ADHD klar til at komme ud på landevejen - uanset om man tager ADHD-medicin eller ej. Herhjemme giver medicinen en anmærkning i lægeattesten fra den praktiserende læge, da den er erklæret trafikfarlig. Medicinen har dog reelt den modsatte virkning på bilister med ADHD. Anmærkningen forårsager, at ansøgningen om kørekort skal behandles af flere instanser. Derfor ender ansøgerne ofte med at ligge under for lange sagsbehandlingstider. Embedslæge ikke afvisende overfor idéen Svenske studier fra Karolinska Instituttet i Stockholm har vist, at ADHD-medicinen er med til at forbedre kørslen hos de behandlede. Således har man fundet ud af, at risikoen for ulykker er op til 58 procent lavere, hvis behandlingen er velfungerende. I Danmark er det ikke utænkeligt, at man i fremtiden også kommer til at se et system, hvor den praktiserende læge laver en individuel og personlig vurdering. Man kunne principielt godt forestille sig, at den praktiserende læge træffer afgørelsen, men man skal sikre, at godkendelserne bliver ensartede, siger ledende embedslæge fra Embedslægeinstitutionen Syd, Henrik L. Hansen.

2 Bump på vejen mod kørekortet for unge med ADHD Unge på ADHD-medicin har en længere vej mod kørekort end andre unge. Selvom den trafikfarlige medicin hjælper dem til at være bedre og mere sikre bilister, bliver de mødt af bureaukrati og tidskrævende sagsbehandling. Af Nikolaj Bøjlesen og Pernille Leftes Bildøren smækker i med sin karakteristiske lyd, og byens larm og lyde lukkes ude. Heidi retter sædet til, sætter nøglerne i tændingen og justerer bakspejlet på sin lille hvide Honda, inden hun bevæger sig ud på landevejene omkring Struer. Heidi Vedel Thomsen lider af ADHD, og for de helt almindelige rutiner er for hende en nødvendighed for, at hun kan begive sig ud i trafikken og samtidig føle sig sikker. For Heidi er det vigtigt, at hun ikke skal have fokus på andet end at køre bil. For at fungerer i dagligdagen tager Heidi medicin, der hjælper med de udfordringer ADHD en giver. Medicinen er samtidig med til at forbedre hendes koncentration, når hun kører bil. En ting som medicinen ikke gør lettere for unge med ADHD, er vejen hen mod kørekortet. Som lovgivningen er nu, vurderes ADHD-medicinen som trafikfarlig. Derfor får man en anmærkning i den lægeattest, man afleverer, når man søger om kørekort. Anmærkningen gør, at Borgerservice i kommunerne, modsat normalt procedure, ikke må godkende ansøgningen. I stedet er de tvunget til at sende den videre til politiet. Hos politiet sender man spørgsmål om helbredsmæssige forhold videre til embedslægen, som i sidste instans kommer med en sundhedsfaglig vurdering af, om man kan få kørekort. I mange tilfælde betyder det en forlænget sagsbehandlingstid, nogle gange på op til flere måneder. Ofte er den lange sagsbehandlingstid helt unødvendig, hvis den unge ellers fungerer godt i hverdagen, da det i sidste ende er sjældent, at de unge i behandling ikke får godkendt attesten. Ligesom Heidi er der andre personer i Danmark, der tager ADHD-medicin. Tallet er mere end tidoblet siden Det gør også, at der i fremtiden vil være flere, der løber ind i problemer med lang sagsbehandlingstid og unødigt bureaukrati. Heidi Vedel Thomsens kørelærer gjorde hende opmærksom på den lange sagsbehandlingstid. Derfor fik hun sin lægeattest i god tid. Foto: Pernille Leftes.

3 hvis man er i medicinsk behandling med ADHD-medicin. Nyere svensk forskning fra Karolinska Instituttet i Stockholm har vist, at risikoen for at ende i en trafikulykke er 58 procent lavere, hvis man tager sin medicin. Antallet af personer i behandling med ADHDmedicin er steget kraftigt siden Copyright: Nikolaj Bøjlesen Medicin mod trafikulykker Unge med ubehandlet ADHD anses generelt som farligere i trafikken end deres medtrafikanter. Der findes ikke danske undersøgelser om emnet, men et amerikansk studie fra 2007, foretaget af to forskere fra University of South Carolina og University of Virginia, har fastslået, at trafikanter med ADHD blandt andet er involveret i flere trafikulykker og får flere fartbøder. Udfordringerne, når man lider af ADHD og kører bil, er, at man ikke er i stand til at læse trafikken og tilpasse sin adfærd herefter. Samtidig lader de unge sig også i højere grad styre af de impulser og indtryk, de får under kørslen end af love og regler. Udfordringer som Heidi Vedel Thomsen godt kender til. Jeg har nogen gange svært ved at tolke, hvad andre laver, hvis de ikke holder sig til de regler, som jeg kender og kan huske. Så bliver jeg utryg og usikker på, om det, jeg gør, er rigtigt, siger hun. Bilister med ADHD kan dog hjælpes godt på vej til en sikker kørsel med medicin. Forskningen er enig om, at de risici, som er forbundet med kørsel og ADHD, nedsættes, Heidi Vedel Thomsen kan også tydeligt mærke effekten af medicinen, når hun bevæger sig rundt på landevejene i sit job som afløser i hjemmeplejen. Den medicin hun tager virker i tolv timer, og det kan give udfordringer i forhold til kørsel. Jeg har ingen koncentration, hvis jeg ikke tager min medicin. Hvis jeg skal ud at køre om aftenen, skal jeg ikke være stresset. Samtidig skal jeg koncentrere mig meget mere. Alt omkring mig skal være indstillet korrekt. Radioen og selv min telefon skal være slukket, siger hun. Et nyt metastudie fra det Transport Økonomisk Institut i Oslo har senest sat spørgsmålstegn ved den forhøjede ulykkesrisiko for bilister med ADHD. I studiet tilbageviser forskeren Truls Vaa påstanden om, at bilisterne skulle være op til fire gange farligere i trafikken. Han konkluderer, at risikoen kun gør sig gældende, hvis personen med ADHD samtidig har andre psykiske eller adfærdsmæssige vanskeligheder. Er det ikke tilfældet, er folk med ADHD ikke farligere i trafikken, end for eksempelvis hjertepatienter, konkluderer studiet. Bureaukrati skyld i lange sagsbehandlinger Når lægeattesten skal igennem de forskellige instanser, ender sagsbehandlingstiden til tider med at blive lang. Det er ikke muligt gå op til teoriprøve før, man har fået godkendt attesten. Derfor kan det tage flere måneder ekstra at få kørekort, alt efter hvor lang tid det tager at få behandlet sagen.

4 Vi har historier om, at der er gået både måneder og halve år. Problemet var størst lige efter kommunalreformen, men der er ingen tvivl om, at der er sket en forlængelse af sagsbehandlingstiden, siger René Arnt, som er formand for Dansk Kørelærer- Union. Før kommunalreformen i 2007 blev alle kørekortsager sendt direkte til politiet. I dag er opgaven i stedet lagt ud til Borgerservice. Sagerne sendes kun videre til politiet, hvis der er helbredsmæssige forhold, som gør, at borgerservice ikke må godkende sagen. I tilfælde med helbredsmæssige spørgsmål sendes sagen videre til embedslægen for en endelig sundhedsfaglig vurdering. Hos embedslægerne erkender man, at de mange instanser kan gøre sagsbehandlingstiden lang. De gør dog alt for at holde den nede. Ifølge Bo Fredsted, som er embedslæge i Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Nord, tager det normalvis højst tre dage at behandle kørekortsagerne. Samtidig har man i embedslægeinstitutionen en intern regel om, at sagsbehandlingen højst må tage fjorten dage. En af de udfordringer som embedslægerne har, er, at de praktiserende læger ikke sender nok oplysninger med på lægeattesten. Det betyder, at embedslægerne ikke har grundlag nok til at lave en fyldestgørende vurdering. Ofte får vi kun den information, at vedkommende har ADHD og er i behandling. Det er slet ikke tilstrækkeligt. Det sker igen og igen, at vi må skrive efter flere oplysninger, siger Bo Fredsted. Embedslæge Bo Fredsted modtager op mod 40 kørekortsager dagligt. Foto: Pernille Leftes For at kunne godkende en sag, er det nødvendigt for embedslægerne at vide, hvordan behandlingen går. Følger den unge behandlingen og hvordan fungerer de socialt og i hverdagen? Hvis disse oplysninger mangler, når embedslægen får overdraget sagen, er det med til at forlænge sagsbehandlingen. Nye norske tanker I Norge er det op til borgerne selv at oplyse om deres sundhedsforhold, når de tager kørekort. En lægeattest er kun påkrævet, hvis borgeren selv tilkendegiver, at denne fejler noget - dette gælder også, hvis man lider af ADHD. Modsat Danmark skelner man i Norge ikke mellem, om de unge er i medicinsk behandling for ADHD eller ej. I 2010 blev den norske lovgivning lavet om, så velfungerende unge med ADHD kan få kørekort uden dispensation, hvis deres lidelse ellers betragtes som et almindeligt koncentrationsproblem eller hyperaktivitet. I Norge er det den praktiserende læge, der udfylder lægeattesten og siger god for, at den unge med ADHD kan få kørekort. I tvivlstilfælde og situationer, hvor sagen er mere kompleks, sendes sagen videre i systemet til den såkaldte Fylkesmann, som er den højeste civile forvaltningsenhed. Her har den unge mulighed for at søge om dispensation til at få kørekort.

5 Individuelle vurderinger kan være fremtiden I øjeblikket er der nedsat et udvalg i Sundhedsstyrelsen, der skal arbejde med at finde en løsning på, hvordan man kan lette sagsbehandlingen for kørekort. Arbejdsgruppen er endnu på sit spæde stadie, og det er derfor for tidligt at sige noget om, hvordan et eventuelt dansk løsningsforslag i sidste ende kommer til se ud. Det er dog ikke en ukendt tanke, at man kunne vælge at følge Norges eksempel og lægge opgaven ud til de praktiserende læger. Man kunne godt tænke sig et system, hvor oplysningspligten lå hos ansøgeren, og dokumentationen lå hos den praktiserende læge, som så skrev under på, at behandlingen var korrekt, siger Bo Fredsted, embedslæge i Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Nord. Det gælder meget generelt for ADHD, at der er mange læger, der simpelthen ikke ved nok om det. De kan ikke vide alt om alt, men så skal de vide, hvor de kan finde den viden, siger Susanne Ploug-Sørensen, kommunikationsrådgiver i ADHDforeningen. Hos Dansk Selskab for Almen Medicin mener man ifølge formand Lars Gehlert Johansen, at det er en opgave, som de praktiserende læger godt vil kunne varetage. Hvis man laver regler for, hvordan godkendelsen skal foregå, kunne man sagtens forestille sig, at de praktiserende læger kunne godkende lægeattesten. Jeg vil mene, at lægerne er rustet til det, men det afhænger af de regler, der ville blive lavet. Hos ADHD-foreningen er man af den holdning, at lægernes viden om ADHD er meget svingende.

6 Fokus på ADHD i køreundervisningen Som ung med ADHD kan det være overvældende at skulle tage kørekort. Det kan være svært at koncentrere sig om teorien og køretimerne i længere tid. Hos Rødovre Køreskole har man sat fokus på at gøre undervisningen lettere. Af Nikolaj Bøjlesen og Pernille Leftes Flere timers teoriundervisning om ugen, mange nye rutiner, samt en masse nye ting at holde øje med i trafikken. Alt sammen er en del af udfordringerne ved at tage kørekort. Men for unge med ADHD kan kørekortet være en endnu større udfordring end for andre. De har brug for flere gentagelser og mere teoriundervisning, da de kan have svært ved at holde koncentrationen. Rødovre Køreskole er en af de køreskoler i Danmark, hvor man gør en ekstra indsats for at hjælpe de unge med ADHD godt igennem deres køreuddannelse. Eleverne følger et normalt undervisningshold, men undervisningen bliver tilrettelagt alt efter, hvordan den enkelte elev har det. Eleverne kan få lov at strække benene, hvis de bliver urolige. Derudover kombinerer vi kørsel og teori når vi er ude i bilen. Vi indarbejder en fast rutine hver gang man skal dreje, orientere sig eller lave vognbaneskift, siger Henrik Jensen, som er kørelærer ved Rødovre Køreskole. Flere køreskoler rundt om i landet har særlig fokus på de særlige udfordringer, som elever med ADHD møder i trafikken. Foto: Pernille Leftes. Overskuddet var nødvendigt Heidi Vedel Thomsen har ADHD, og for hende var der flere udfordringer, da hun begyndte på køreundervisningen. Hun havde flere overvejelser om, hvornår hun skulle starte og begyndte først, da hun gik arbejdsløs efter gymnasiet. Først der følte hun, at hun havde det overskud, som var nødvendigt for, at hun kunne koncentrere sig om køreundervisningen. Jeg havde brug for rigtig mange gentagelser og måske lidt flere køretimer end alle andre. Jeg fortsatte også med at komme til teoriundervisning, efter at jeg bestod teoriprøven, fortæller Heidi Vedel Thomsen. I dag har Heidi det fint med at køre, men hun har stadigvæk nogle udfordringer i trafikken. Det kan være svært for hende at læse andre trafikanter, og der skal helst ikke være noget, som forstyrrer hende under kørslen.

7