Område Hestkøbs Pædagogiske principper

Transkript

1 Område Hestkøbs Pædagogiske principper Børn- og Ungepolitikken i Rudersdal, samt dagtilbudsloven, danner rammen for vores pædagogiske arbejde. Citat fra Børn- og Ungepolitikken s. 7: Læring og glæden ved at mestre færdigheder og opnå ny indsigt er en stærk og vigtig drivkraft i et indholdsrigt og givende liv. Derfor skal børn og unge mødes af kompetente og engagerede professionelle voksne, netop der hvor de er i deres udvikling. De skal mødes med tilbud af høj kvalitet i æstetiske og motiverende og engagerende miljøer, der støtter deres læring, udvikling og behov Det stiller krav til vores pædagogiske medarbejdere om stor faglighed og om løbende at udvikle og uddanne sig. Citat fra Børn- og Ungepolitikken s. 9 Børn og unge skal mødes i lærings- og udviklingsmiljøer, der giver dem lyst til livet og mod til at møde livets udfordringer Vi arbejder med begrebet robusthed som er beskrevet på følgende måde af Poul Lyndgaard Bak, Læge, Århus universitet. Robusthed er af betydning for trivsel, udvikling og læring og handler om at være god til at klare livets udfordringer i stort og småt. - udfordringer i forhold til andre mennesker, - at klare opgaver, som er svære, - at kunne holde fast i et mål, der skal nås I alle huse stræber vi efter at arbejde med en anerkendende* tilgang i mødet mellem børn og voksne. Vi vil stille krav til børnene, give dem udfordringer og skabe rammerne for udviklende oplevelser og det gode børneliv. Vi mener, at tillid, anerkendelse, krav og udfordringer er grundlaget for trivsel, læring og sundhed. * (At møde barnet på dets intentioner frem for dets handlinger, at blive set hørt og forstået.) 1

2 Grundholdninger til arbejdet med børnene Pædagogens omsorg for børnenes trivsel, læring og sundhed Citat fra Børn- og Ungepolitikkens. 9: Børn og unge skal mødes i lærings- og udviklingsmiljøer, der rammesætter vilkår for et positivt fællesskab med socialt ansvar og engagement. Det pædagogiske personales nærvær og empati er afgørende for børnenes trivsel. Pär Nygren, svensk psykolog (1999), definerer tre former for professionel omsorg, som teoretisk beskriver vores forståelse af omsorg: behovsomsorg, udviklingsomsorg og opdragelsesomsorg: 1. Behovsomsorg: At bidrage til, at barnets væsentlige behov bliver tilfredsstillet på de for barnets hensigtsmæssige tidspunkter. 2. Udviklingsomsorg: At bidrage til, at barnet udvikler socialt, psykosocialt, kognitiv og motorisk på en hensigtsmæssig måde. 3. Opdragelsesomsorg: At bidrage til, at barnet på en socialt acceptabel måde klarer at integrere og i handling forvalte sin egen udvikling på en sådan måde, at det selv kan realisere et meningsfuldt liv på et bestemt niveau i et bestemt samfund og i en bestemt kultur. Ud fra viden om, hvad børnene kan, hvad de er lige ved at kunne og hvad de endnu ikke kan, tilrettelægges og organiseres det pædagogiske arbejde for såvel det enkelte barn som for hele børnegruppen. Lærings- og udviklingsfællesskaberne skal inspirere og udfordre til legende, eksperimenterende og problemløsende læring. Måden vi er sammen på Citat fra Børne-og Ungepolitikken s. 4: Alle kan noget - og alle skal mødes der, hvor de er med en vedholdende og faglig nysgerrighed i forhold til, hvordan deres potentialer bedst udfoldes. Mange af barnets vågne timer tilbringes i hverdagene i dagtilbuddet. Vi finder det vigtigt at give børnene ro og tid til at eksperimentere, undersøge, problemløse og fordybe sig. Det gælder, uanset om der foregår planlagte aktiviteter, eller om børnene selv organiserer deres leg. Det tager tid at øve sig i at mestre livet. Den tid vil vi gerne give børnene, og vi vil gerne møde dem med tilliden til: at de kan. 2

3 Det enkelte barn har krav på at blive set, hørt og forstået. At børn bliver taget alvorligt betyder bl.a., at vi forsøger at forstå, hvad børn vil udtrykke, og hvilke motiver der ligger bag deres handlinger. Det er vigtigt at give sig tid til at forstå og respondere på det, børnene siger. Det er af stor vigtighed, at børnene lærer at lytte til hinanden. Det stiller krav til det pædagogiske personale om høj faglighed og bevidsthed om den læring, der findes sted i dialogen og i hverdagssamtalen. For at kunne give de bedst mulige betingelser for at arbejde med ovenstående er organisering af rammerne et vigtigt redskab. Vi tilstræber at kunne arbejde i mindre børnegrupper, som er befordrende for børns læring (et af parametrene for definitionen af højkvalitetsinstitutioner). Vi deler børnene op i mindre grupper såvel i hverdagens rutiner (f.eks. ved spisning), som i de planlagte pædagogiske aktiviteter og i børnenes muligheder for selvorganiserede lege. Der findes grundlæggende tre forskellige grundpositioner for pædagogen i relation til børns læreprocesser: Gå foran, gå ved siden af, gå bagved. Nogle gange skal det pædagogiske personale tage initiativer og være aktive kulturbærere. Andre gange skal personalet reagere på børnenes initiativer, træde ind i dem og deltage i dem, og atter andre gange skal de voksne holde sig tilbage og give plads til børnenes egne erfaringer, meninger og betydninger. De tre positioner er aktive på hver sin måde, men valget af position skal være afstemt i forhold til det enkelte barn eller den enkelte børnegruppe i forhold til handlinger og relationer i den enkelte situation. Uanset grundposition handler det om at afklare forholdet mellem at støtte, udfordre og guide børnene. Sensibilitet og evnen til at afkode og skelne mellem børnene og deres forskellige behov står centralt i arbejdet. Fællesskaber Citat fra Børn-og Ungepolitikken s 7: Alle børn og unge har på deres egne vilkår ret til at være en del af fælleskabet og kompetente professionelle skal understøtte, at alle lærer at mestre livet gennem gåpåmod, ansvar, engagement og tolerance. Det, der betyder noget for børn, er at være sammen med andre børn. Fællesskaber fra et børneperspektiv betyder: måden man kan være med på, og at man er sammen om noget. Fællesskaber er ikke statiske og ej heller uden konflikter. Vi forsøger at forstå, hvad børnene har på spil og inddrager dem gerne i løsningen af konflikterne. 3

4 Vi undersøger de voksnes andel i fællesskabernes trivsel, og vi ser nærmere på vores organisering og strukturering af hverdagen for at understøtte børnefællesskaberne. Vi er opmærksomme på, om alle børn er med i fælleskaber. Vores måde at dele børn op i mindre grupper på, pædagogernes positionering i forhold til at være igangsættere - på sidelinjen eller som iagttagere - understøtter arbejdet med børnefællesskaber. Vi har stadig fokus på, hvordan vi fagligt kan handle for at understøtte børns muligheder for at indgå i fællesskaber. Læring Citat fra Børne og Ungepolitikken s. 8: Børn og unge skal opleve, at det er sjovt og spændende at lære nyt. Derfor skal de mødes i lærings- og udviklingsfællesskaber, der inspirerer og udfordrer til legende, eksperimenterende, problemløsende læring og til at opnå ny viden Læring er barnets bestræbelser på at danne identitet, handle, kunne og forstå. Læring er en dynamisk proces, der finder sted hele tiden. Uanset om vi som voksne er klar over det, har set det, eller planlagt det, sker der forskellige læreprocesser hos børnene. Barnet skal have udfordringer, så det kan udvikle sine kompetencer. Der skal også være plads til selvstændigt at eksperimentere og udforske, hvor pædagogerne forholder sig nysgerrigt på det, barnet finder ud af. Børn lærer af hinanden i det liv, der udfolder sig mellem dem i børnehuset. Læring gennem handling er et kardinalpunkt i specielt småbørns måde at tilegne sig erfaring og viden på. Erfaringsdannelsen sker, når børnene afprøver deres ideer i praksis og lærer, hvordan omverdenen - både ting og menneske - reagerer på deres initiativ. Personalet skal skabe optimale læringsrum i de tre dimensioner: rutiner, aktiviteter og børnekulturen: Rutinerne - alt det, der sker hver dag i institutionen fx modtagelsen af børnene om morgenen, måltiderne, middagsluren, livet i garderoben osv. Vi arbejder med muligheden for udvikling af læring i hverdagsrutinerne. Aktiviteterne, projekterne, turene ud af huset osv. Alt det, som vi voksne planlægger, organiserer og gennemfører. Børnekulturen, som er det, der foregår i og mellem børnene, når de voksne træder tilbage og overlader initiativet til børnene selv (f.eks. leg og udforskning). Barnet skal mødes af voksne, der tager ansvar for relationen, og er: omsorgsfulde, empatiske og anerkendende udfordrende, igangsættende og ansvarstagende i stand til at se, hvad barnet kan, hvad det er optaget af, og hvilke udviklingspotentialer det har, og som kan stille krav og udfordre barnet ud fra dette 4

5 i stand til at give muligheder for ro til at udforske, eksperimentere og fordybe sig i stand til at skabe inspirerende rammer. EDUCARE begrebet (professor Stig Brostrøm, DPU: 2010) giver god mening i læringsforståelsen for de 0-6 årige. Begrebet er en sammentrækning af education (dannelse/uddannelse) + care (omsorg). På dansk kunne vi sige omsorgsfuld dannelse eller dannelsesfuld omsorg. Legen Legen har en central placering som metode i læringsmiljøet. På alle udviklingstrin fra vuggestuen til børnehaveklassen er legen et af elementerne i barnets lære- og læringsprocesser. Gennem legen afprøver, udvikler og bearbejder barnet sine følelser, oplevelser, erfaringer, viden og kunnen, drevet af lyst og nysgerrighed. Barnets egen initierede leg har en selvstændig værdi for barnets læring. Vi skelner mellem leg som metode i planlagte temaer og barnets egen leg. Børnenes egne mulighed for at sætte rammer og definere indhold og mål er en vigtig del for barnets læring. I børnegrupper, præget af gensidighed og respekt, er børn gode til at lege, lytte til hinanden og indrette sig efter hinanden. Sådanne børnegrupper giver børnene mulighed for at udvikle medbestemmelse og indgå i forpligtende relationer. For at sikre barnets ret til og mulighed for fordybelse i legen, skal pædagogerne skabe den tidsmæssige ramme, for barnets muligheder for leg og fordybelse. Udeliv og naturen Citat fra Børne- og Ungepolitikkens. 8: Børn og unge skal mødes i en bred variation af lærings- og udviklingsmiljøer, der også inddrager natur og omverden. Der er generelt færre konflikter mellem børnene udenfor end indenfor. Ude er der plads og masser af muligheder for leg, læring og fysiske udfoldelser. Den fysiske udvikling bliver understøttet af, at der er gode muligheder for at bevæge sig og udfolde sig. At løbe, klatre, cykle m.v. kræver at man øver sig. Det meste af det. vi lærer i livet som børn og som voksne, kræver øvelse. Det kræver robusthed at lære, at det er sjovt at øve sig og blive bedre til noget. Vi understøtter børnenes bestræbelser på at blive bedre. Vi bruger vores naturhus Bistruphus, hvor vi samarbejder med vores naturvejleder. Måden vi arbejder i naturen er ofte science -tilgangen, forstået som: at se, at lytte, at udforske, 5

6 at tage børns spørgsmål alvorligt, at udfordre spørgsmålene frem for at give svar, at undres og udforske sammen for at skabe fælles viden. Vi bruger de omgivelser, der ligger i nærmiljøet og vores have/legeplads. Vi tager også på ture/udflugter til skov, legepladser m.m. Jo ældre man bliver, jo længere væk kan man komme. Børneperspektivet, retten til medbestemmelse og børnemiljøvurdering Børn i dagtilbud skal have mulighed for medbestemmelse og medansvar, så de senere kan indgå i demokratiske processer. Medbestemmelse defineres som retten til at bestemme med. Alle børn har denne ret, men retten skal praktiseres i forhold til børns alder og udvikling. Børns ret til medbestemmelse er beskrevet i FN`s børnekonvention, som Danmark har ratificeret i Citat fra Børne -og Ungepolitikkens. 4: Børn og unges eget ansvar skal være tydeligt gennem hele deres opvækst og politikken skal understøtte børn og unges lyst til og evne men også ansvarfor at engagere sig personligt, fagligt, socialt og kulturelt. Medbestemmelse handler om at skabe dialog i hverdagen mellem børn og voksne og børn imellem. Det er gennem lytning, aktiv deltagelse og forståelse, at medbestemmelse får indhold og betydning. Personalet skal give rum og mulighed for, at de enkelte børn kan udøve denne demokratiske ret til medbestemmelse, samtidig med at personalet bevarer det egentlige ansvar for samværet. Børns medbestemmelse kan eksempelvis støttes ved: At børn oplever at være en del af et fællesskab, hvis eksistens og udvikling de føler sig forpligtede overfor i hverdagen. At børn involveres i dagligdagen og får mulighed for at komme med ideer, forslag og finde mulige løsninger på problemer. At børn lærer at udskyde egne ønsker, så andres ønsker også kan tilgodeses.. Et vilkår ved børneperspektiver er, at de voksne må foretage forskellige typer af oversættelser og fortolkninger af børns udtryk, handlinger, attituder etc. Vedtaget af Forældrebestyrelsen den 21. januar