Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0

Transkript

1 6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf / Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig gevinst på kr. til de rigeste, mens de fattigste får en gennemsnitlig gevinst på 800 kr., når sfinansieringen ikke medregnes. Også relativt får de rigeste den største gevinst. Samlet får knap 9 pct. et tab fra skattepakken, og medregnes sskatterne, får knap 1/3 et tab fra skattepakken. I det følgende er fordelingseffekterne af den aftalte Forårspakke 2.0 beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne, er den resterende finansiering, der påhviler slivet, også forsøgt fordelt på husholdningerne vha. en række antagelser om gennemslagseffekt på aktiekurser, lønninger og priser. Følgende elementer, der direkte påhviler husholdningerne, indgår i fordelingsberegningerne: Tabel 1. Elementer, der direkte påvirker husholdningerne, og som indgår i fordelingsberegningerne, tabt provenu 2019, 2009-priser. Regeringen AE Mia. kr. 1. Mellem- og topskat -11,7-12,3 2. Bundskat* -13,7-13,3 3. Grøn check -3,4-3,3 4. Pensionstillæg -1,0-1,0 Skattelettelser i alt -29,8-29,9 5. Lavere værdi af fradrag 3,2 3,3 6. Rentefradrag og ejd. skattestop 0,6 0,7 7. Pensioner 1,1 1,1 8. Frynsegoder 1,3 1,3 9. Afgifter 3,5 3,5 10. Fastholdelse af beløbsgrænser* 5,0 4,5 11. Skatteplanlægning 1,6 1,6 12. Skattekompensationsordning -0,7-0,4 i alt 15,6 15,6 I alt -14,2-14,3 Anm.: Provenuer ved omlægninger i indkomstskattesystemet er ikke helt ens i AEs og regeringens beregninger. Det kan bl.a. skyldes fremskrivningsmetoden. AEs beregninger er baseret på 2006-data. * Øget tilskud til friplads i daginstitutioner er taget med i regeringens provenuskøn men er af tekniske årsager ikke indbygget i AEs beregninger.

2 2 ** I AEs fordelingsberegninger er personfradrag, maks. grænse for beskæftigelsesfradrag og topskattegrænsen fastholdt nominelt. Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag og Aftale om forårspakke 2.0. De enkelte elementer i ovenstående tabel er gennemgået nedenfor. 1. Mellem- og topskat a. Mellemskatten afskaffes. b. Topskattegrænsen forhøjes med kr. c. Bundgrænse på kr. for positiv kapitalindkomst i topskatten. d. Reduktion af aktieindkomstbeskatningen. 2. Bundskat a. Bundskat nedsættes med 1,5 pct. point og loft følger med. b. Økonomisk friplads i daginstitutioner er af tekniske årsager ikke taget med i fordelingsberegningerne. Det tabte provenu indgår i regeringens provenuskøn. 3. Grøn check a. Grøn check fremskrevet til Den grønne check afhænger af indkomst og antal børn. Børnenes grønne check er betinget af moderens indkomst. 4. Pensionstillæg hæves med kr. 5. Lavere værdi af fradrag a. Ligningsmæssige fradrag udgår af sundhedsskatten og reduceres derfor fra 33 pct. til 25 pct. b. Beskæftigelsesfradraget hæves, så værdien ikke reduceres. c. Fradrag for dagplejere og befordringsfradrag for lavtlønnede fastholdes. d. Bundgrænse for gaver til velgørende foreninger ophæves. 6. Rentefradrag og ejendomsværdiskattestop a. Renteudgifter over kr. pr. person kan ikke længere trækkes fra i sundhedsskatten. Grænsen fremskrevet til 2019 med satsregulering. b. Ejendomsværdiskattestoppet fortsætter til Pensioner a. Loft på indbetalinger til ratepensionsordninger på kr. b. Udligningsskat på større pensionsudbetalinger. 8. Frynsegoder a. Fjernelse af skattefordel for medarbejderobligationer og - aktier, multimediebeskatning mv. Fordelt efter gennemsnitlig

3 3 andel af løn, der gives som frynsegode på baggrund af Statusrapport om Frynsegoder. 9. Afgifter a. 3,5 mia. kr. af de øgede afgifter er fordelt på husholdningerne. Provenuet er baseret på skøn. 10. Nominel fastholdelse af beløbsgrænser a. Beløbsgrænser fastholdes nominelt fra 2009 til Dette reducerer personfradrag, beskæftigelsesfradraget og topskattesatsen i AEs fordelingsberegninger. 11. Mindre skatteplanlægning. Er fordelt efter skattebetalingen. 12. Skattekompensationsordning. Tabel 2., der påhviler slivet, som er medtaget i fordelingsberegningerne, 2019, 2009-priser Provenu mia. kr. 11. Generel sstøtte 4,1 12. Klima og miljø 6,9 13. Levering af fast ejendom 0,9 14. Ejendomsadministration 0,2 15. Rejsebureau 0,2 I alt 12,3 Anm.: Provenuer er fordelt som beskrevet nedenfor. Kilde: AE på baggrund af Aftale om forårspakke 2.0 De enkelte elementer i ovenstående tabel er gennemgået nedenfor. 13. Generel sstøtte a. Elementerne er angivet i Aftale om forårspakke 2.0. b. 12,5 pct. fordeles via husholdningernes disponible indkomst ud fra en antagelse om, at en del af den øgede sskat slår ud i højere priser. c. Ud af de resterende 87,5 pct. antages det, at 24 pct. går via udlandet, mens 2/3 af det resterende fordeles på husholdningerne via aktiekurser, og den resterende 1/3 fordeles via bruttoindkomst. d. Dette giver følgende samlede fordeling på husholdninger: i. 12,5 pct. fordeles via disponibel indkomst. ii. 44,3 pct. fordeles via aktiekurser korrigeret for lempelsen af aktieindkomstbeskatningen. iii. 22,2 pct. fordeles via bruttoindkomst.

4 4 iv. 21,0 pct. går til udlandet og fordeles ikke på husholdninger. 14. CO 2 -kvoter, klima, miljø, energiafgifter, transport a. De 700 mio. kr., der vedrører fjernvarme, fordeles på husholdninger via disponibel indkomst. b. Det resterende fordeles på husholdninger som pkt Levering af fast ejendom a. Er fordelt på boligejere efter størrelsen af deres ejendomsaktiver. 16. Ejendomsadministration a. Er fordelt på lejere efter størrelsen af deres disponible indkomst. 17. Rejsebureau a. Fordeles på husholdninger via disponibel indkomst. Nedenfor er fordelingseffekterne givet ovenstående antagelser illustreret. Fordelingen af skattelettelserne i indkomstskattesystemet er regnet på baggrund af indkomstoplysninger i lovmodellen. Fordelingen af pensionsbeskatning, frynsegoder og øgede afgifter på husholdninger er baseret på skøn og derfor behæftet med nogen usikkerhed. Fordelingen af skatter, der påhviler slivet, er baseret på en række antagelser og er derfor behæftet med stor usikkerhed. I det omfang de øgede sskatter slår ud i øget produktivitet eller bliver overvæltet på udlandet i højere eller mindre grad, end det er antaget (via priser eller udenlandsk ejerskab af aktier), vil de nedenstående beregninger overvurdere eller undervurdere belastningen på husholdningerne. Samlet set regnes der på en nettoskattelettelse på 2 mia. kr. Det matcher stort set underfinansieringen af Forårspakke 2.0, som er på 1,9 mia. kr. i Derudover er der en del af finansieringen, der påhviler slivet, som forudsættes rammer udlandet, hvorfor den samlede nettoskattelettelse i fordelingsberegningerne er på omkring 4,5 mia. kr.

5 5 Fordelingseffekter, husstandsækvivalerede deciler Nedenfor er fordelingseffekterne på husstandsækvivaleret niveau gennemgået. Af tabel 3 fremgår det, at mens de ti procent fattigste får 800 kr. i skattelettelse, når sfinansieringen ikke medregnes, så får de ti procent rigeste over kr. i skattelettelse. Af tabellen fremgår det også, at omkring halvdelen af den voksne befolkning får en gevinst på omkring kr., hvilket er 1/9 af gevinsten for de ti procent rigeste. Medregnes sfinansieringen, så får de ti procent fattigste et tab på 500 kr., mens alle andre får en gevinst. Det skyldes, at der samlet regnes på en nettoskattelettelse på to mia. kr., og at en del af sfinansieringen antages at blive betalt af udlandet og derfor ikke indgår i fordelingsberegningerne. Tabel 3. Fordelingseffekter af skatteomlægning, husstandsækvivalerede deciler, Decil Lettelse 1 2,8-1,9 0,8-1,4-0,5 2 3,9-2,2 1,7-1,2 0,5 3 4,4-2,6 1,8-1,4 0,4 4 5,2-3,4 1,9-1,6 0,3 5 6,3-4,1 2,2-1,9 0,3 6 7,5-4,8 2,7-2,0 0,7 7 9,4-5,6 3,7-2,4 1,4 8 11,8-6,4 5,5-2,8 2,7 9 15,3-7,6 7,7-3,5 4, ,2-11,9 18,3-11,7 6,5 Middel 9,7-5,1 4,6-3,0 1,6 Anm.: Kun personer over 18 år. Forudsætninger er beskrevet ovenfor. Måler man gevinsten i forhold til disponibel indkomst, så får de ti procent rigeste en gevinst, der er 4 gange større end de ti procent fattigste. I gennemsnit får de 60 procent af befolkningen med lavest indkomst en gevinst svarende til mellem 1,1-1,3 pct. af deres disponible indkomst, mens de rigeste ti procent får den største relative gevinst på 4,1 procent af deres disponible indkomst. Også når sfinansieringen medregnes, får de rigeste den største relative gevinst. Dette er vist i tabel 4.

6 6 Tabel 4. Fordelingseffekter af skatteomlægning, husstandsækvivalerede deciler, pct. af disponibel indkomst Decil Lettelse Pct. 1 3,3-2,3 1,0-1,6-0,6 2 3,0-1,7 1,3-0,9 0,4 3 2,9-1,7 1,2-0,9 0,3 4 3,1-2,0 1,1-0,9 0,1 5 3,3-2,1 1,1-1,0 0,2 6 3,6-2,3 1,3-1,0 0,3 7 4,0-2,4 1,6-1,0 0,6 8 4,5-2,4 2,1-1,1 1,0 9 5,1-2,5 2,6-1,2 1,4 10 6,7-2,7 4,1-2,6 1,5 Middel 4,4-2,3 2,1-1,4 0,8 Ovenstående dækker over en vis spredning inden for hver decil. I tabel 5 er andelen af tabere inden for hver decil illustreret. Af tabellen fremgår det, at knap ni procent samlet får et tab fra skattepakken. Medregnes sfinansieringen får knap 1/3 et tab. Den største gruppe af tabere findes i første decil, hvor omkring 1/5 får et tab, når sfinansieringen ikke medregnes, og knap halvdelen får et tab, når sfinansieringen medregnes. Tabel 5. Andel tabere, husstandsækvivalerede deciler, Decil Tabere ekskl. Tabere inkl. 1 19,2 48,8 2 7,9 29,3 3 8,0 31,8 4 9,9 38,8 5 10,2 39,6 6 8,7 36,1 7 7,8 33,3 8 5,8 26,6 9 4,8 23,2 10 5,3 21,1 Middel 8,8 32,9 Fordelingseffekter, husstandsækvivaleret, a-kasser Nedenfor er fordelingseffekterne på husstandsækvivaleret niveau gennemgået for a-kasser. De a-kasser, der får de laveste gevinster, er 3F og FOA, hvor den gennemsnitlige gevinst er omkring kr. Den største gevinst får akademikernes medlemmer, hvor den gennemsnitlige gevinst er kr. Medregnes sfinansieringen, så får 3Fs og FOAs medlemmer en gennemsnitlig

7 7 gevinst på under, mens akademikerne får en gennemsnitlig gevinst på knap kr. Dette er vist i tabel 6. Tabel 6. Fordelingseffekter af skatteomlægning, husstandsækvivaleret, a- kasser, A-kasse Lettelse HK 9,9-5,6 4,3-2,3 2,0 3F 7,6-5,0 2,6-1,7 0,9 FOA 7,5-4,8 2,7-1,9 0,8 Metal 9,5-5,8 3,7-1,9 1,8 TIB 8,4-5,3 3,1-1,9 1,3 Rest LO 9,3-5,7 3,7-2,0 1,7 FTF 12,0-6,4 5,7-3,0 2,7 Akademikere 18,4-8,4 10,0-4,1 5,9 Lederne 15,9-8,1 7,9-3,0 4,9 Udf. hov.org. 10,4-5,7 4,7-2,4 2,3 Selvstændige 11,5-6,9 4,6-4,3 0,4 Ej forsikret 8,3-3,9 4,4-3,4 1,0 Middel 9,7-5,1 4,6-3,0 1,6 Anm.: Kun personer over 18 år. Forudsætninger er beskrevet ovenfor. Også relativt får medlemmerne af Akademikerne den største gevinst af skattepakken. Mens de får en gennemsnitlig gevinst på 3,5 pct. af deres disponible indkomst, så får 3Fs og FOAs medlemmer en gennemsnitlig gevinst på 1,2 pct. af deres disponible indkomst. Medregnes sfinansieringen, så får 3Fs og FOAs medlemmer en gevinst på 0,4 pct., mens Akademikerne får en gennemsnitlig gevinst på 2 pct. Dette er vist i tabel 7. Tabel 7. Fordelingseffekter af skatteomlægning, husstandsækvivaleret, a- kasser, pct. af disponibel indkomst A-kasse Lettelse Pct. HK 4,2-2,4 1,8-1,0 0,8 3F 3,6-2,3 1,2-0,8 0,4 FOA 3,4-2,2 1,2-0,9 0,4 Metal 4,1-2,5 1,6-0,8 0,8 TIB 3,8-2,4 1,4-0,8 0,6 Rest LO 4,1-2,5 1,6-0,9 0,7 FTF 4,7-2,5 2,2-1,2 1,0 Akademikere 6,4-2,9 3,5-1,4 2,0 Lederne 5,7-2,9 2,8-1,1 1,7 Udf. hov.org. 4,5-2,5 2,0-1,0 1,0 Selvstændige 4,6-2,8 1,9-1,7 0,2 Ej forsikret 4,3-2,0 2,3-1,8 0,5 Middel 4,4-2,3 2,1-1,4 0,8

8 8 I tabel 8 er andelen af tabere inden for hver a-kasse vist. Mens omkring 1/8 i LOs a-kasser får et tab fra skattepakken, så får omkring 1/12 af Akademikerne og Lederne et nettotab. Medregnes sfinansieringen, får næsten halvdelen af 3Fs og FOAs medlemmer et nettotab fra skattepakken. Tabel 8. Andel tabere, husstandsækvivaleret, a-kasser, A-kasse Tabere ekskl. Tabere inkl. HK 11,1 39,6 3F 13,3 47,0 FOA 12,6 46,5 Metal 10,7 41,3 TIB 10,5 43,6 Rest LO 12,4 41,0 FTF 10,3 36,1 Akademikere 7,3 23,4 Lederne 7,6 25,5 Udf. hovedorg. 11,9 39,4 Selvstændige 16,5 49,0 Ej forsikret 5,6 25,2 I alt 8,8 32,9 Fordelingseffekter, husstandsækvivaleret, socioøkonomisk gruppe Nedenfor er fordelingseffekterne på husstandsækvivaleret niveau gennemgået fordelt på socioøkonomisk gruppe. Den største gevinst fra skattepakken går til toplederne, som i gennemsnit får en gevinst på næsten kr., mens en almindelig lønmodtager får omkring kr. i gevinst. Kontanthjælpsmodtagere og ledige får en gevinst, der er noget mindre. Medregnes sfinansieringen bliver gevinsten mindre for alle grupper, og selvstændige, pensionister og andre uden for arbejdsmarkedet får et gennemsnitligt tab på mellem kr. For pensionisterne er der dog kun en mindre gruppe på knap 20 procent der får et tab fra skattepakken. Tabet for denne gruppe er dog større end gevinsten for de sidste 80 pct. af pensionisterne, hvorfor alle pensionister set under et får et gennemsnitligt tab. De pensionister, der oplever et samlet tab er typisk dem med størst indkomst som har høje aktieformuer.

9 9 Tabel 9. Fordelingseffekter af skatteomlægning, husstandsækvivaleret, socioøkonomisk gruppe, Socio Lettelse Gevinst inkl. Selvstændig eller medhjælper 12,0-6,3 5,7-5,9-0,1 Topleder 24,7-10,8 13,9-6,2 7,8 højeste niveau 17,0-7,9 9,2-4,9 4,2 mellemniveau 12,8-6,7 6,1-2,7 3,4 grundniveau 9,6-5,5 4,1-2,3 1,8 Ledig 6,0-4,0 2,0-1,6 0,4 Uddannelse 9,1-4,2 4,9-1,5 3,4 Efterløn 7,1-3,8 3,3-3,3 0,1 Kontanthjælp 3,2-2,2 1,0-0,7 0,3 Pensionist 5,7-2,5 3,2-3,4-0,2 Førtidspensionist 5,3-2,7 2,6-1,5 1,1 Andre uden for arbejdsstyrken 6,9-3,9 3,0-3,1-0,1 Middel 9,7-5,1 4,6-3,0 1,6 Anm.: Som tabel 3 I tabel 10 er fordelingseffekterne illustreret målt i forhold til disponibel indkomst. Tabel 10. Fordelingseffekter af skatteomlægning, husstandsækvivaleret, socioøkonomisk gruppe, pct. af disponibel indkomst Socio Lettelse Gevinst inkl. Pct. Selvstændig eller medhjælper 5,3-2,7 2,5-2,6-0,1 Topleder 6,8-3,0 3,8-1,7 2,1 højeste niveau 6,0-2,8 3,2-1,7 1,5 mellemniveau 5,0-2,6 2,4-1,0 1,3 grundniveau 4,3-2,5 1,9-1,0 0,8 Ledig 3,5-2,3 1,2-1,0 0,2 Uddannelse 6,6-3,1 3,6-1,1 2,5 Efterløn 3,1-1,7 1,5-1,4 0,0 Kontanthjælp 2,8-1,9 0,9-0,6 0,3 Pensionist 3,1-1,4 1,8-1,9-0,1 Førtidspensionist 2,8-1,4 1,4-0,8 0,6 Andre uden for arbejdsstyrken 4,3-2,5 1,9-1,9-0,0 Middel 4,4-2,3 2,1-1,4 0,8

10 10 I tabel 11 er andelen af tabere inden for hver socioøkonomisk gruppe vist. Af tabellen fremgår det bl.a., at omkring halvdelen af de ledige og kontanthjælpsmodtagerne vil få et nettotab fra skatteomlægningen, når sfinansieringen medregnes. Tabel 11. Andel tabere, husstandsækvivaleret, socioøkonomisk gruppe Decil Tabere ekskl. Tabere inkl. Selvstændig eller medhjælper 14,2 45,6 Topleder 7,0 18,2 højeste niveau 7,6 23,4 mellemniveau 9,7 32,4 grundniveau 11,1 38,0 Ledig 16,5 51,8 Uddannelse 20,4 40,8 Efterløn 3,4 43,8 Kontanthjælp 16,9 49,7 Pensionist 0,6 19,9 Førtidspensionist 2,6 16,8 Andre uden for arbejdsstyrken 16,6 45,3 Middel 8,8 32,9

11 11 Fordelingseffekter, personniveau deciler Hvis man ikke tager højde for effekten på hele n, men i stedet kun ser på den personlige gevinst, fås nedenstående fordeling. En del af finansieringen (afgifter og en del af finansieringen der påhviler slivet) er fordelt på husholdningerne efter ns samlede indkomst. Ved overgangen til personniveau giver dette i sig selv anledning til omfordelingseffekter. F.eks. vil en person med meget lav indkomst, som er gift med en person med høj indkomst, befinde sig i en lav decil, selvom personen ligger i en højere indkomstdecil, når der tages højde for ns samlede indkomster. Derved vil personens relative andel i finansieringen være høj, da ns indkomst er høj, mens den personlige indkomst er lav. Af tabel 12 fremgår det, at de 70 pct. med lavest indkomst enten får et tab eller en gevinst under 100 kr., når sfinansieringen medregnes. Uden sfinansieringen får de ti procent fattigste en gevinst på omkring 500 kr., mens de ti procent rigeste får en gevinst på kr. Tabel 12. Fordelingseffekter af skatteomlægning, personniveau deciler, kr. Decil Lettelse 1 2,0-1,5 0,5-1,0-0,5 2 2,9-1,8 1,1-1,0 0,0 3 3,4-2,1 1,3-1,2 0,1 4 3,8-2,3 1,4-1,3 0,1 5 4,2-2,8 1,4-1,5-0,1 6 4,8-3,4 1,4-1,7-0,3 7 5,6-4,0 1,6-1,9-0,3 8 8,0-4,9 3,1-2,2 1,0 9 12,8-6,7 6,1-2,8 3, ,4-11,9 16,4-8,4 8,0 Middel 7,6-4,1 3,4-2,3 1,1 Anm.: Som tabel 3 Måles gevinsten i forhold til disponibel indkomst, så får de ti procent fattigste et tab på 1,2 procent, mens de ti procent rigeste får en gevinst på 1,9 procent decil får et tab eller en gevinst meget tæt på nul pct.

12 12 Tabel 13. Fordelingseffekter af skatteomlægning, personniveau deciler, pct. af disponibel indkomst Decil Lettelse Pct. 1 4,4-3,3 1,0-2,2-1,2 2 2,8-1,8 1,0-1,0 0,0 3 2,7-1,6 1,0-0,9 0,1 4 2,5-1,6 1,0-0,9 0,1 5 2,5-1,7 0,8-0,9-0,1 6 2,5-1,8 0,7-0,9-0,1 7 2,6-1,9 0,7-0,9-0,1 8 3,3-2,0 1,3-0,9 0,4 9 4,6-2,4 2,2-1,0 1,2 10 6,6-2,8 3,8-1,9 1,9 Middel 3,9-2,1 1,8-1,2 0,6 Af tabel 14 ses det, at omkring ¼ af første decil får et samlet tab fra skattereformen. Medregnes sfinansieringen, så er det næsten 2/3 af de ti procent fattigste, der får et tab. Samlet får 10 procent af befolkningen et tab, og medregnes sfinansieringen, stiger dette til knap 40 procent. Tabel 14. Andel tabere, personniveau deciler, Decil Tabere ekskl. Tabere inkl. 1 24,5 63,6 2 7,8 37,5 3 6,1 35,1 4 5,8 35,0 5 8,1 40,1 6 12,0 42,9 7 13,3 43,7 8 10,8 36,1 9 6,7 22,8 10 5,9 19,4 Middel 10,1 37,6

13 13 Fordelingseffekter, personniveau, a-kasser Nedenfor er fordelingseffekterne på personniveau gennemgået for a-kasser. Tabel 15. Fordelingseffekter af skatteomlægning, personniveau, a-kasser, A-kasse Lettelse HK 6,8-4,4 2,4-1,7 0,7 3F 6,0-4,2 1,8-1,4 0,4 FOA 4,9-3,5 1,4-1,3 0,0 Metal 8,4-5,2 3,2-1,8 1,4 TIB 6,5-4,4 2,1-1,6 0,4 Rest LO 7,9-5,0 2,9-1,7 1,3 FTF 9,2-5,3 3,9-2,3 1,6 Akademikere 18,4-8,4 10,0-3,6 6,4 Lederne 17,2-8,3 8,8-3,0 5,9 Udf. hov.org. 8,5-4,9 3,6-1,9 1,7 Selvstændige 10,4-6,4 4,0-3,8 0,2 Ej forsikret 5,7-2,8 2,9-2,4 0,5 Middel 7,6-4,1 3,4-2,3 1,1 Anm.: Kun personer over 18 år. Forudsætninger er beskrevet ovenfor. Tabel 16. Fordelingseffekter af skatteomlægning, personniveau, a-kasser, pct. af disponibel indkomst A-kasse Lettelse Pct. HK 3,3-2,1 1,2-0,8 0,4 3F 3,1-2,1 0,9-0,7 0,2 FOA 2,6-1,9 0,7-0,7 0,0 Metal 3,6-2,3 1,4-0,8 0,6 TIB 3,1-2,1 1,0-0,8 0,2 Rest LO 3,6-2,2 1,3-0,8 0,6 FTF 3,9-2,2 1,7-1,0 0,7 Akademikere 6,1-2,8 3,3-1,2 2,1 Lederne 5,9-2,8 3,0-1,0 2,0 Udf. hov.org. 3,9-2,3 1,7-0,9 0,8 Selvstændige 4,6-2,8 1,8-1,7 0,1 Ej forsikret 3,6-1,8 1,8-1,5 0,3 Middel 3,9-2,1 1,8-1,2 0,6

14 14 Tabel 17. Andel tabere, personniveau, a-kasser, A-kasse Tabere ekskl. Tabere inkl. HK 13,3 49,7 3F 14,2 52,3 FOA 10,6 50,2 Metal 12,6 45,8 TIB 13,3 50,2 Rest LO 14,1 42,5 FTF 10,9 39,7 Akademikere 8,7 25,6 Lederne 8,7 25,1 Udf. hovedorg. 12,1 40,5 Selvstændige 17,2 50,3 Ej forsikret 7,4 31,1 I alt 10,1 37,6 Fordelingseffekter, personniveau, socioøkonomisk gruppe Nedenfor er fordelingseffekterne på personniveau gennemgået fordelt på socioøkonomisk gruppe. Tabel 18. Fordelingseffekter af skatteomlægning, personniveau, socioøkonomisk gruppe, Socio Lettelse Gevinst inkl. Selvstændig eller medhjælper 11,4-5,9 5,5-6,2-0,7 Topleder 29,1-12,1 17,0-5,1 11,9 højeste niveau 16,1-7,6 8,6-3,3 5,2 mellemniveau 10,7-5,9 4,9-2,2 2,7 grundniveau 6,7-4,2 2,5-1,8 0,7 Ledig 3,9-2,9 1,1-1,2-0,2 Uddannelse 1,5-1,3 0,3-0,7-0,4 Efterløn 4,2-2,7 1,5-2,4-0,8 Kontanthjælp 2,4-1,7 0,7-0,5 0,2 Pensionist 4,6-2,1 2,5-2,6-0,1 Førtidspensionist 3,6-1,8 1,8-1,2 0,6 Andre uden for arbejdsstyrken 3,5-2,3 1,2-1,2 0,0 Middel 7,6-4,1 3,4-2,3 1,1 Anm.: Som tabel 3

15 15 I tabel 19 er fordelingseffekterne illustreret målt i forhold til disponibel indkomst. Tabel 19. Fordelingseffekter af skatteomlægning, personniveau, socioøkonomisk gruppe, pct. af disponibel indkomst Socio Lettelse Gevinst inkl. Pct. Selvstændig eller medhjælper 5,5-2,9 2,7-3,0-0,4 Topleder 7,0-2,9 4,1-1,2 2,9 højeste niveau 5,6-2,6 3,0-1,2 1,8 mellemniveau 4,4-2,4 2,0-0,9 1,1 grundniveau 3,4-2,1 1,3-0,9 0,3 Ledig 2,6-1,9 0,7-0,8-0,1 Uddannelse 2,6-2,2 0,5-1,1-0,7 Efterløn 2,5-1,6 0,9-1,4-0,5 Kontanthjælp 2,1-1,5 0,6-0,5 0,1 Pensionist 3,0-1,3 1,6-1,7-0,1 Førtidspensionist 2,3-1,2 1,2-0,8 0,4 Andre uden for arbejdsstyrken 3,2-2,1 1,1-1,1 0,0 Middel 3,9-2,1 1,8-1,2 0,6 I tabel 20 er andelen af tabere inden for hver socioøkonomisk gruppe vist. Tabel 20. Andel tabere, husstandsækvivaleret, socioøkonomisk gruppe Decil Tabere ekskl. Tabere inkl. Selvstændig eller medhjælper 14,3 45,5 Topleder 7,0 16,0 højeste niveau 8,7 24,9 mellemniveau 10,9 36,7 grundniveau 13,4 45,1 Ledig 15,6 55,4 Uddannelse 32,4 71,5 Efterløn 6,1 62,7 Kontanthjælp 11,8 34,9 Pensionist 1,4 21,3 Førtidspensionist 2,9 17,2 Andre uden for arbejdsstyrken 12,8 47,3 Middel 10,1 37,6