Evaluering af. Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011

Transkript

1 1 Evaluering af Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011

2 2

3 Indhold Evaluering af Vægtvejledning... 5 Rapporten er bygget op på følgende måde:... 5 Resumé... 6 Deltagernes gevinster ved VægtVejledningsindsatsen... 6 VægtVejledningsforløbene... 7 Kompetenceudvikling... 8 Opfølgningstilbud... 8 Implementering Om projekt Vægtvejledning VægtVejledningsforløb Pilotforløb for ansatte i kommunerne Forløb for personer udenfor arbejdsmarkedet.12 Forløb for særligt udsatte erhvervsgrupper Forløb for nybagte mødre Individuelle forløb for etniske minoriteter Forløb for mænd Små Skridt-metoden Indhold på møderne Evaluering af Vægtvejledningsforløbene Gruppeforløbenes opbygning Gruppeforløb og - sammensætning Fællesskab Undervisningsformen...20 Små skridt-metoden...20 Frafald Kompetenceudvikling Vægtstoprådgiver- uddannelsen Netværksmøder for vægtvejledere med faglig sparring og udvikling Evaluering af Vægtvejledernes kompetencer erhvervet i projektperioden Tilfredshed med Vægtvejlederne Vægtvejledernes virke som Vægtvejleder Vægtvejledernes erhvervede kompetencer...28 Anvendelse af Vægtvejledernes kompetencer fremadrettet Opfølgningstilbud Deltagernes gevinster ved vægtvejledningsindsatsen Vægt, BMI og taljemål...32 BMI...34 Taljemål Sundere vaner...35 Kost...36 Motion Forbedret selvvurderet helbred og trivsel Helbred...38 Trivsel Implementering Afslutning Vægtvejledningsforløbene fremover...42 Bilag 1: Hvordan datamaterialet til evalueringen er indhentet Forløbsdeltagerne...44 Vægtvejlederne...45 Ledere i Skanderborg og i Silkeborg kommune

4 4

5 Evaluering af Vægtvejledning Denne rapport vil beskrive og evaluere projekt Vægtvejledning en indsats for overvægtige voksne i Silkeborg og Skanderborg Kommuner Rapporten er bygget op på følgende måde: I første del vil projektets aktiviteter: Vægtvejledningsforløb, kompetenceudvikling og opfølgningstilbud, blive præsenteret, og under hver aktivitet vil denne blive evalueret I anden del vil deltagernes vægtudvikling og sundhedsmæssige gevinster blive behandlet I den tredje del beskrives mulighederne for implementering af vægtvejledningsindsatsen i de to kommuner Til sidst vil der være en afsluttende del, der beskriver, hvordan vægtvejledningsforløbene fremover vil blive opbygget i de to kommuner Datamaterialet, som denne lokale evalueringsrapport er baseret på, er oplistet i bilag 1. Datamaterialet er udelukkende indsamlet i Silkeborg og Skanderborg kommuner og er analyseret i januar Dette vil blive refereret til som den lokale evaluering i rapporten. Herudover vil Sundhedsstyrelsens midtvejsevaluering, der udkom i januar 2011, indgå som datamateriale til sammenligning og perspektivering af de lokale resultater. Denne midtvejsevaluering vil blive refereret til som den nationale evaluering. Denne rapport er skrevet af projektleder Malene Steiniche Kjær på baggrund af den tekniske evalueringsrapport udarbejdet af Cand. pæd. soc. Mette Ryssel Bystrup. 5

6 6 Resumé Knap 300 overvægtige borgere har i løbet af projektperioden november 2008 december 2010 påbegyndt et 15 måneders vægtvejledningsforløb i enten Silkeborg eller Skanderborg kommune. Deltagernes gevinster ved VægtVejledningsindsatsen 83 % af forløbsdeltagerne har opnået et vægtstop eller et vægttab i løbet af de første 3 måneder. Herudover angiver 86 % af deltagerne, at de er blevet mere bevidste om deres vaner. Over halvdelen er blevet mere fysisk aktive, og omtrent et lige så stort antal angiver, at de er begyndt at spise sundere og mindre. Deltagelsen i forløbet har medført, at deltagerne både helbreds- og særligt trivselsmæssigt føler, at de har fået det bedre.

7 Målet om, at deltagerne ændrede deres vaner i en sundere retning vurderes nået, eftersom en meget lille andel (4 %) angiver, at de ikke har oplevet nogen forandringer ved at deltage i vægtvejledningsforløbet. Hvad motion angår, så angiver over halvdelen af de lokale deltagere, der har besvaret spørgeskemaet, at de er blevet mere fysisk aktive. Flere af interviewdeltagerne nævner, at de har fået større muskelmasse, en bedre kondition og bliver mindre forpustede. Hvad angår ændrede kostvaner, nævner over halvdelen af de lokale deltagere, der har udfyldt spørgeskemaet, at de er begyndt at spise sundere og næsten halvdelen, at de er begyndt at spise mindre. Interviewdeltagerne nævner eksempelvis, at de har ændret i antallet af måltider, portionsstørrelser, og tidspunktet, hvor der indtages mad. Deltagerne giver udtryk for, at de har opnået helbredsmæssige gevinster som eksempelvis nedsættelse af blodtryksmedicin, mindre ondt i ryggen, og en generel forbedring af deres fysik. Trivselsmæssigt nævner over en tredjedel af deltagerne, der har besvaret spørgeskemaet, at de har fået mere energi og en næsten ligeså stor andel, at de er blevet gladere. VægtVejledningsforløbene Borgerne udtrykker stor glæde ved at deltage i gruppeforløb primært på grund af erfaringsudvekslingen med ligesindede. Der er stor enighed blandt deltagerne og vægtvejlederne om, at der er for langt imellem mødegange efter den intensive opstartsperiode (de første 12 uger) af forløbet. Ligeledes er der enighed om, at der skal være flere individuelle samtaler for i højere grad at bakke op om den enkeltes vægtvejledningsforløb. Generelt vurderes det, at det lange forløb er hensigtsmæssigt, men eventuel med en forkortelse til ét år i stedet for 15 måneder. Generelt synes deltagerne godt om idéen bag små skridt-metoden, som vægtvejledningsforløbene bygger på. Her finder borgeren selv frem til, hvilke små skridt i sine nuværende vaner, man ønsker at arbejde med. Mange oplever det som en stor lettelse, at man ikke skal leve på en bestemt måde, og at intet er forbudt at spise. På den anden side synes de, at vægttabet går for langsomt, og de ønsker, at vægtvejlederne er mere styrende i forhold til, hvilke skridt de skal tage for at tabe sig. Evalueringen her peger på, at det langsomme vægttab og selve metoden om selv at skulle tage ansvaret for at ændre på sine vaner, er årsag til det forholdsvis store frafald. 7

8 8 Kompetenceudvikling Der er i projektperioden blevet uddannet 14 Vægtvejledere, som har gennemgået et 6 dages kursusforløb i at kunne vejlede overvægtige borgere i små skridt-metoden. Vægtvejlederne er ansat i de to kommuner som sundhedsfagligt personale, og er blevet frikøbt af projektet til at varetage vægtvejledningsforløb. Udover at kunne bruge de nye redskaber i konkrete vægtvejledningsforløb nævner vægtvejlederne metoden og den anerkendende tilgang, som noget de kan bruge i deres øvrige virke som sundhedsplejersker, fysioterapeuter, økonomaer osv. Vægtvejlederne nævner i øvrigt undervisningserfaringen samt den erhvervede viden om kost og vægttab, som noget de kan anvende fremadrettet. Opfølgningstilbud Der er i projektperioden blevet afprøvet forskellige initiativer som opfølgningstilbud undervejs i et vægtvejledningsforløb og efter de 15 måneder, som et forløb strækker sig over. Der er etableret et idrætshold for overvægtige i Idræt om dagen i Silkeborg, som stadig kører. Der har været afprøvet et åbent tilbud én gang om måneden, hvor deltagerne kunne komme og få en snak med en vægtvejleder og blive vejet. Der er derudover blevet afprøvet etablering af selvhjælpsgrupper, hvor vægtvejlederne tidligt i et gruppeforløb har organiseret, at gruppen mødes på egen hånd med en fast mødefrekvens.

9 Implementering Vægtvejledningsindsatsen for borgere i Silkeborg Kommune vil blive forankret i Sundhedshuset, hvor en kostvejleder både tilbyder individuel vejledning og gruppeforløb. I Skanderborg Kommune findes en sundhedsordning for kommunens ansatte, hvor der etableres vægtvejledning som et fast tilbud. Sundhedsplejen i Skanderborg har derudover planlagt at udbyde vægtvejledningsforløb fremover til nybagte mødre. Projektets samarbejdspartnerne har generelt været ramt af besparelser og omlægninger på arbejdsmarkedsområdet, hvilket nævnes som forklaring på, hvorfor vægtvejledningsindsatsen ikke fortsætter i deres regi efter projektperioden. Dog vil de fleste samarbejdspartnere bruge den nye erfaring og kompetencerne til deres øvrige sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. 9