Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker:

Transkript

1 Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker: Bibliotekernes rækkefølge i tabellerne er opbygget alfabetisk efter biblioteksnavn inden for de fire hovedgrupper: 1. Nationalbiblioteker 2. Universitetsbiblioteker og hovedbiblioteker ved andre højere uddannelsesinstitutioner 3. Biblioteker ved andre videregående uddannelsesinstitutioner 4. Specialbiblioteker. Hovedgruppe 2. Universitetsbiblioteker og hovedbiblioteker ved andre højere uddannelsesinstitutioner er endvidere underopdelt i henholdsvis 2.1 Universitetsbiblioteker og 2.2 Hovedbiblioteker ved andre højere uddannelsesinstitutioner. Hovedgruppe 3. Biblioteker ved andre videregående uddannelsesinstitutioner er tilsvarende underdelt i 3.1 Teknikabiblioteker, 3.2 Biblioteker ved sociale højskoler og 3.3 Biblioteker ved øvrige videregående uddannelsesinstitutioner. Der er anført en total for de 43 større forskningsbiblioteker i alt. definitioner på Biblioteksstyrelsens hjemmeside. Tabel 1. Større forskningsbiblioteker 2004 Bestand Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de større forskningsbibliotekers bestand af materialer opgjort i fysiske enheder. Oplysningerne omfatter materialekategorierne: Bøger og seriepublikationer, manuskripter, mikroformer, grafiske dokumenter, kartografiske dokumenter, trykte musikalier, AV-dokumenter, digitale tekstdokumenter, andre biblioteksmaterialer, antal fysiske enheder i alt. Derudover fremgår antallet af fysiske enheder af ikke-katalogiseret biblioteksmateriale, abonnementer på seriepublikationer samt hyldemeter af fysiske enheder. Bestanden af seriepublikationer opgøres både i antal fysiske enheder (sammen med bøger) og i antal abonnementer. Antal hyldemeter opgøres nu kun i en kategori mod hidtil to. Tabel 2. Større forskningsbiblioteker 2004 Tilvækst Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de større forskningsbibliotekers tilvækst af materialer opgjort i fysiske enheder. Oplysningerne omfatter materialekategorierne: Bøger og seriepublikationer, manuskripter, mikroformer, grafiske dokumenter, kartografiske dokumenter, trykte musikalier, AV-dokumenter, digitale tekstdokumenter, andre biblioteksmaterialer, antal fysiske enheder i alt. Derudover fremgår tilvæksten i antallet af fysiske enheder af ikke-katalogiseret biblioteksmateriale.

2 Tilvæksten af seriepublikationer opgøres i antal fysiske enheder sammen med bøger. Antallet af seriepublikationsabonnementer opføres kun under bestand i Tabel 1. Tabel 3. Større forskningsbiblioteker 2004 Afgang Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de større forskningsbibliotekers afgang af materialer opgjort i fysiske enheder. Oplysningerne omfatter materialekategorierne: Bøger og seriepublikationer, manuskripter, mikroformer, grafiske dokumenter, kartografiske dokumenter, trykte musikalier, AV-dokumenter, digitale tekstdokumenter, andre biblioteksmaterialer, antal fysiske enheder i alt. Derudover fremgår afgangen af fysiske enheder af ikke-katalogiseret biblioteksmateriale. Afgangen af seriepublikationer opgøres samlet i antal fysiske enheder sammen med bøger. Tabel 4. Større forskningsbiblioteker 2004 Udlån, fornyelser og fotokopier Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de større forskningsbibliotekers direkte lån, læsesalslån og interurbanudlån. Hver af disse tre kategorier er opdelt på: lån, kopi som erstatter lån, fornyelser af lån. Desuden er det samlede udlån angivet samt fornyelser. Endelig er angivet antal kopiark fotokopieret af brugerne. I forhold til 2002 betegnes førstegangslån nu som lån. Det skal bemærkes at der fra 2002 er nye optællingsmetoder for udlån af et interurbanindlånt materiale og kopier. Udlån af interurbanindlånt materiale har ikke indtil da talt med i det direkte lån, det er nu ændret så det indgår på lige fod med udlån af materialer fra bibliotekets egen samling. Ligeledes indgår kopi som erstatter udlån fuldt ud i udlånstallet, uanset om kopieringen er foretaget af personalet eller brugerne. Tidligere har kun kopier foretaget af personalet talt med i udlånet. I beskrivelser af udviklingen i udlånstallet over tid skal der derfor gøres opmærksom på denne ændring. Tabel 5. Større forskningsbiblioteker 2004 Interurbanudlån til andre biblioteker Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de større forskningsbibliotekers interurbanudlån. Interurbanudlånet er opdelt efter bibliotekstype: Folkebiblioteker i Danmark, andre offentlige biblioteker i Danmark, biblioteker i Norden, biblioteker i det øvrige udland og interurbanudlån i alt. Hver af disse fem kategorier er opdelt i tre underkategorier: Interurbanudlån, kopi som erstatter interurbanudlån, og fornyelser af interurbanudlån, alle opgjort i antal fysiske enheder. Kategorien interurbanudlån online ressourcer antal titler er udgået fra 2003.

3 Tabel 6. Større forskningsbiblioteker 2004 Interurbanindlån inkl. kopier fra andre biblioteker og informationsleverandører Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de større forskningsbibliotekers interurbanindlån. Interurbanindlånet er opdelt efter bibliotekstype: Folkebiblioteker i Danmark, andre offentlige biblioteker i Danmark, biblioteker i Norden, biblioteker i det øvrige udland og andre informationsleverandører. Desuden er interurbanindlånet i alt opgjort. Tabel 7. Større forskningsbiblioteker 2004 Bestand og brug af online ressourcer Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de større forskningsbibliotekers online ressourcer. Tabellen viser antal arbejdsstationer til publikumsbrug. Desuden er bibliotekets bestand og brug af online ressourcer opgjort. Disse online ressourcer er for både bestand og brug opdelt i fem underkategorier: Elektroniske seriepublikationer, digitale monografier tekst, digitale monografier AV, bibliografiske databaser og faktadatabaser. Bestanden af online ressourcerne opgøres i titler, brugen i download eller søgninger. Endelig opgøres antallet af besøg på bibliotekets website samt antallet af sidehenvisninger. Tabel 8. Større forskningsbiblioteker 2004 Betjeningssteder. Åbningstimer. Arealer Tabellen indeholder oplysninger om de større forskningsbibliotekers betjeningssteder og arealer. Oplysningerne omfatter antal betjeningssteder, åbningstimer, åbningsdage og biblioteksarealer opgjort i antal netto-kvadratmeter fordelt på publikumsarealer, magasinarealer, samt arealer i alt. Tabel 9. Større forskningsbiblioteker 2004 Lånere, besøg, arrangementer og brugerundervisning Tabellen indeholder oplysninger om de større forskningsbibliotekers antal aktive lånere, besøg, udstillinger, arrangementer samt lektioner og deltagere i brugerundervisning. Tabel 10. Større forskningsbiblioteker 2004 Personale Tabellen indeholder oplysninger om de større forskningsbibliotekers personaletal fordelt på: forskningsbibliotekarer, bibliotekarer, assistenter mv., øvrigt personale og personale i alt.

4 Personaletallene er opgjort i årsværk, beregnet som antal fuldtidsbeskæftigede med en decimal. Et årsværk udgør bevillingstimer baseret på en normal ugentlig arbejdstid på 37 timer. definitioner. Tabel 11. Større forskningsbiblioteker 2004 Økonomi Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de større forskningsbibliotekers økonomi. Oplysningerne omfatter regnskabstal ekskl. moms opgjort i kr. med en decimal fordelt på følgende hovedgrupper: Løn, indkøb af materialer til samlingerne, andre udgifter, udgifter i alt, indtægter og særskilt opgjorte udgifter. Materialeindkøb er endvidere opdelt på bøger, seriepublikationer samt andre materialer og indkøb i alt. Andre materialer er yderligere underopdelt i kategorierne: I alt, heraf elektroniske seriepublikationer, heraf digitale monografier, heraf fakta og bibliografiske databaser. Andre udgifter omfatter: indbinding, køb af informationstjenester, øvrige driftsudgifter. Indtægterne er fordelt på salg af informationstjenester, fotokopiering mv. øvrige indtægter og indtægter i alt. Særskilt opgjorte udgifter omfatter bygningsdrift samt anlægsudgifter. Mindre forskningsbiblioteker: Tabellerne er opbygget alfabetisk efter biblioteksnavn inden for de to hovedgrupper: 5. Biblioteker ved videregående uddannelsesinstitutioner samt 6. Specialbiblioteker. Alle registrerede biblioteker er medtaget i tabellen, også dem der ikke har indberettet statistiske oplysninger. Der er anført totaler af såvel antal biblioteker som statistiske oplysninger for hver hovedgruppe og for de mindre forskningsbiblioteker i alt. definitioner Tabel 12. Mindre forskningsbiblioteker 2004 Bestand, tilvækst og afgang Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de mindre forskningsbibliotekers materialesamlingers bestand, tilvækst og afgang. Oplysningerne om bestand omfatter bøger og seriepublikationer, andre biblioteksmaterialer samt bestand i alt opgjort i antal fysiske enheder. Desuden opgøres seriepublikationer i trykt form i antal abonnementer

5 og det samlede antal fysiske enheder som hyldemeter. Tilvæksten opgøres i bøger og seriepublikationer, andre biblioteksmaterialer samt tilvækst i alt opgjort i fysiske enheder. For afgang opgives antal fysiske enheder i alt. Tabel 13. Mindre forskningsbiblioteker 2004 Udlån, fornyelser, kopier Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de mindre forskningsbibliotekers direkte lån, læsesalslån, interurbanudlån. Hver af disse tre kategorier er opdelt på: lån, kopi som erstatter lån, fornyelser af lån. Desuden er det samlede udlån angivet samt fornyelser. Endvidere er interurbanindlånet og antallet af kopiark som brugerne har fotokopieret, angivet. I forhold til 2002 tabel 12 betegnes førstegangslån nu i 2004 som lån. Det skal bemærkes at der fra 2002 er nye optællingsmetoder for udlån af et interurbanindlånt materiale og kopier. Udlån af interurbanindlånt materiale har ikke indtil da talt med i det direkte lån, det er nu ændret så det indgår på lige fod med udlån af materialer fra bibliotekets egen samling. Ligeledes indgår kopi som erstatter udlån fuldt ud i udlånstallet, uanset om kopieringen er foretaget af personalet eller brugerne. Tidligere har kun kopier foretaget af personalet talt med i udlånet. I beskrivelser af udviklingen i udlånstallet over tid skal der derfor gøres opmærksom på denne ændring. Tabel 14. Mindre forskningsbiblioteker 2004 Bestand og brug af online ressourcer Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de mindre forskningsbibliotekers online ressourcer. Tabellen viser om der er adgang til bibliotekets bibliotekssystem via Internettet, antal arbejdsstationer til publikumsbrug, antal arbejdsstationer til publikumsbrug med internetadgang. Desuden er opgjort bestand og brug af bibliotekets online ressourcer. Disse online ressourcer er for både bestand og brug opdelt i fem underkategorier: Elektroniske seriepublikationer, digitale monografier tekst, digitale monografier AV, bibliografiske databaser og faktadatabaser. Bestanden af online ressourcerne opgøres i titler, brugen i download eller søgninger. Endelig opgøres antallet af besøg bibliotekets website. Fra 2004 er antallet af sidevisninger medtaget. Tabel 15. Mindre forskningsbiblioteker 2004 Betjeningssteder, arealer, personale, økonomi Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de mindre forskningsbibliotekers betjeningssteder, arealer, personale og økonomi. Oplysningerne omfatter antal betjeningssteder, publikumsareal, lukket magasinareal og samlet bygningsareal. Desuden er der opgivet personaleoplysninger i årsværk på tre kategorier: bibliotekarer og forskningsbibliotekarer, assistenter og øvrigt personale samt personale i alt.

6 Personaletallene i årsværk er beregnet som antal fuldtidsbeskæftigede med en decimal. Et årsværk udgør bevillingstimer baseret på en normal ugentlig arbejdstid på 37 timer. defnitioner. Biblioteksarealer er opgjort i antal nettokvadratmeter fordelt på publikumsarealer, magasinarealer, samt samlet bygningsareal. Økonomioplysninger omfatter udgifterne til løn, indkøb af fysiske enheder og indkøb af online ressourcer i kr. med en decimal. Institutbiblioteker Institutbibliotekerne er opført efter biblioteksnavn inden for moderinstitution og - hvor det er relevant - på faglige hovedområder. I de tilfælde hvor der ikke foreligger oplysninger om hovedområdetilhørsforholdet, er placeringen sket efter et skøn. En række biblioteker som er tilknyttet centre placeret ved et universitet eller anden højere uddannelsesinstitution, er medregnet som institutbiblioteker ligesom biblioteker med tilknytning til laboratorier, fakulteter, afdelinger eller lign. Alle registrerede institutbiblioteker er medtaget i tabellen, også dem der ikke har indberettet statistiske oplysninger. Hvis dette er tilfældet, er det i tabellen angivet ud for biblioteket. Der er anført totaler af såvel antal biblioteker som statistiske oplysninger for hvert hovedområde, hver moderinstitution og for institutbibliotekerne i alt. Tabel 16. Institutbiblioteker 2004 Bestand, tilvækst, udlån, økonomi Tabellen indeholder statistiske oplysninger om institutbibliotekernes materialebestand, materialetilvækst, udlån samt økonomi. Bestanden er opgjort i antal fysiske enheder for bøger og seriepublikationer og for seriepublikationer også i antal trykte abonnementer. Tilvækst omfatter fysiske enheder for bøger og seriepublikationer, andre biblioteksmaterialer samt tilvækst i alt. Udlån er opgjort i udlån af fastformsmaterialer, udlån til andre biblioteker og udlån i alt. Økonomi omfatter lønudgifter og indkøb af fysiske enheder i kr. med en decimal. Tilvæksten er blevet opdelt i antal fysiske enheder for bøger og seriepublikationer og andre biblioteksmaterialer.