KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT 2014/15 Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten på skolen - herunder resultaterne 5 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Øvrige resultater 17 5 TRIVSEL Elevernes trivsel Fravær 24 6 INKLUSION 25 7 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Øvrige kvalitetsoplysninger 29 2

3 1 FORORD I følgende kvalitetsrapport ses Hedehusene Skole i forhold til såvel de andre skoler i Høje Taastrup kommune som landsgennemsnittet. Samtidig kan man følge udviklingen i de seneste år på en række mål.rapporten er skrevet på baggrund af data for skoleåret 14-15, hvorfor der på nogle områder allerede er sket ændringer i forhold til de nævnte handlinger. 3

4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN Hedehusene Skole er en tosporet skole fra klasse placeret tæt på Hedehusene Hovedgade. Skolen er afdelingsopdelt og indskolingen har et tæt samarbejde med pædagogerne i SFO Pyramiderne. Lærerne arbejder i årgangsteam som fundament for det nære pædagogiske arbejde. Årgangsteam danner også basis for sammensætning af skolens SP-team.Vi arbejder meget på at skabe den røde tråd i barnets liv fra daginstitutioner til skole og fritidsliv, hvilket bl.a. kommer til udtryk i overgangen mellem børnehave og skole, hvor personalet besøger hinanden og gensidigt arbejder med i hinandens institutioner (fra foråret 2015), samt ved at de kommende lærere i 1. klasse har 6 lektioner ugentlig i børnehaveklassen. De er fordelt således at dansklærerne har 6 lektioner i den ene klasse, mens matematiklæreren har 3 lektioner i hver klasse. Dette overgangsarbejde udvikler vi år for år. Hedehusene Skole er praktikskole for lærerstuderende fra Roskilde. Vi har desuden pædagogstuderende et halvt år ad gangen. Vi arbejder på også at blive praktikskole for internationale studerende. Vi har lukket op for "den åbne skole" på flere fronter. - Tidligere gennem samarbejde med erhvervslivet. - Gennem de sidste to år ved et samarbejde med idrætsorganisationerne - Her og nu er skolen blevet en af ministeriets demonstrationsskoler for projekt "udeskole". For Udeskolen betyder det, at alle klasser på skolens mellemtrin mindst en dag hver 14. dag arbejder ude "i det virkelige liv".her har skolen forskellige samarbejdspartnere såvel i som uden for kommunen, f.eks. Hakkemosen og spejderne i kommunen og fremover Mosede Fort uden for kommunen. Vi ser frem til at dette også i fremtiden vil omfatte skolehaverne i Nærheden. 4

5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING I det følgende kommenteres de faglige resultater, trivsel, lærerkompetencer samt elevfraværet. 3.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten på skolen - herunder resultaterne Faglige resultater: I forhold til de nationale test glæder vi os over, at vi samlet set går frem både i dansk og matematik.generelt er der ikke langt til målet om de 80% gode læsere. Det kan være lidt specielt at sammenligne en fremgang mellem forskellige årgange( f.eks 4.1.3), for hvis f.eks antallet af dårlige læsere året før er faldet meget, kan det være svært at få grafen til at falde det kommende år. Vi hæfter os derfor i højere grad ved de figurer, der viser progressionen ved den enkelte årgang (f.eks ). Her ses, at der er progression fra år til år. Med hensyn til afgangsprøverne var skoleåret et dårligt år set i forhold til det socioøkonomiske aspekt. Bag tallene var en årgang, hvor der var mange udfordringer både med en elevgruppe med stor udskiftning og med flere lærerskift. Vi har derfor en forventning om at karakterne vil stige igen det kommende år. Alligevel vil vi se nøjere på, om skolen kan gøre yderligere. Bl.a. vil vi sætte mere fokus på, hvordan skolen fremmer læsningen hele vejen gennem alle årgange. Vi noterer os dog, at der er stabilt højt niveau i fysik og engelsk. Trivsel:I Vestegnssammenhæng ligger vi i den pæne ende, men som hos de fleste er der også her på skolen plads til forbedring. Det gør vi ved med udgangspunkt i trivselsmålingen at sætte fokuspunkter for hver eneste klasse, således at vi forhåbentligt løbende kan forbedre trivslen. Vedrørende kompetenceafdækningen: Umiddelbart ligger skolen lavt på kompetencegrafen. Det betyder dog ikke, at de lærere, der underviser, og som ikke fremgår af søjlerne ingen uddannelse i fagene har. Vi ligger lavt i fag som dansk, kristendom og billedkunst. Dette skyldes ikke, at der dækkes af ikke-uddannet personale,men at skolen har en del lærere med den gamle læreruddannelse, der gav undervisningskompetence i en række fag, herunder de ovennævnte, op til 7.klasse. Da denne grunduddannelse ikke tæller med, men kun linjefagene, er det grunden til, at vores resultat ser ud, som det gør. Der er lærere med mange års erfaring, der underviser på baggrund af deres grunduddannelse. Hvor meget dette spiller ind i afdækningen, vil afhænge af aldersfordelingen på den enkelte skole. Kvaliteten af lærernes kompetencer ligger derfor højere, end man umiddelbart kunne få indtryk af ved at kigge på grafen. Hertil kommer at vi løbende arbejder med efteruddannelse af personalet. Med hensyn til elevfravær ligger skolen rigtigt godt sammenlignet med såvel resten af kommunen som landsgennemsnittet. Især ser vi med tilfredshed på, at kun en meget lille del af det fravær, der er, hører til under ulovligt fravær. 5

6 4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 6

7 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 7,8 4,2 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-1,6 2,0 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-7,7 4,6 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 7

8 Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 12,3 20,2 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Nej Nej Ja Nej Nej Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Nej Ja Ja Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Nej Nej Ja Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 8

9 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 9,5 8,1 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-4,7-1,5 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-2,5-0,8 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 9

10 Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 2,4 4,1 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Ja Ja Nej Ja Nej Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Nej Ja Nej Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Nej Ja Ja Nej Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 10

11 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15-6,3-1,1 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-4,8-8,7 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-11,9 4,3 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 11

12 Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-0,1-0,1 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Skolernes arbejde med matematik og naturfag Drøftelser ang, fagdidaktik lægges ud i fagudvalgene, hvor de fremadrettet vil blive kvalificeret ved, at matematikvejlederen vil være ansvarlige for mødeindhold. Alle årgange har linjefagsuddannede matematiklærere. Matematikvejlederen deltager i klassekonferencerne på 3. og 6. årgang, hvor der vil være et særligt fokus på resultaterne af de nationale test i matematik. Matematikvejlederen er desuden en del af ressourceteamet, ligesom han er resourceperson i PLC og har fået tid til vejledning. Vejlederen har oprettet og administrerer en konto på Onedrive, hvor lærerne udveksler og samler deres bedste forløb, opgaver ol. Vejlederen lægger desuden løbende inspiration ud på en kanal på skoletube med henblik på anvendelsen af ITværktøjer. Der er i matematik udarbejdet en "forventningsliste fra mellemtrin til indskoling": Hvad forventer mellemtrinnet at eleverne skal kunne, når de forlader indskolingen. På samme måde er der udarbejdet en "forventningsliste fra udskoling til mellemtrin". Der er lagt faste datoer for fagudvalgsmøder ind i kalenderen fra årets start. Vi har gennem de sidste år skiftet matematiksystem til et system der læner sig op af de nye faglige mål og som desuden hjælper med evaluering.der er i øvrigt tildelt bærbare pc'ere særligt til at understøtte matematikundervisningen i overbygningen. Skolens har hidtil ikke haft en naturvejleder, men har netop prioriteret at sende en på kursus. Skolen er udvalgt til at være "udeskole" på mellemtrinet, hvilket også styrker naturfag, da der er også er et udvidet samarbejde med kommunens naturvejleder. 12

13 4.1.5 Sprog og læsning Læsetræning: Skolens forældre og elever vejledes altid i, at der skal læses minimum 20 min hjemme hver dag- også selv om eleverne har læst i skolen.i undervisningen arbejdes der eksempelvis med læsekontrakter samt "boganmeldelser", der viser, at eleven kan gøre rede for, at det, der er læst, også er forstået. Der arbejdes bl.a. med elevernes forforståelse samt med at stille spørgmål til tekster, før teksterne læses, så læseformålet tydeliggøres.endvidere arbejdes der med specifikke fagudtryk gennem arbejde med ordbetydningskort eller lignende. I det omfang, det er muligt, arbejdes der med tekster på forskelligt niveau for at give den bedst mulige differentiering. På skolens mellemtrin arbejder nogle med logbog, der viser det læste.der veksles over tid mellem forskellige tiltag.samtlige klasser har en ugentlig fastlagt tid på biblioteket til rådgivning og udlån. Skolen har lærere med læsevejlederuddannelse på alle afdelinger. Skolens mellemtrin har for et par år siden deltaget i et forløb, "Læsning i alle fag", hvor en konsulent var tilknyttet. 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 95% 100% Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 88% 87% Aflagt alle prøver Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 13

14 4.2.2 Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 2014/15 5,9 5,6 6,0 Skolen, 2013/14 5,8 6,0 6,1 Skolen, 2012/13 5,6 6,4 6,0 Kommunen, 2014/15 6,0 5,7 6,1 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/15 4,8 7,1 5,6 5,7 5,4 6,7 Skolen, 2013/14 5,7 5,9 6,6 5,3 6,3 5,9 Skolen, 2012/13 5,3 5,8 6,4 6,4 5,9 6,1 Kommunen, 2014/15 5,5 6,9 6,1 5,7 5,9 6,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2014/15 6,0 6,7* Skolen, 2013/14 6,1 6,1 Skolen, 2012/13 6,0 6,3 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 14

15 4.2.4 Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 71% 95% 89% 95% 83% 86% 89% 85% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Lektiehjælp og faglig fordybelse Der er lavet en tredeling, hvor eleverne enten får "fornyet gennemgang"," lektiehjælp" eller" faglig fordybelse". Ved fornyet gennemgang gennemgås stoffet igen, ved lektiehjælp arbejder eleverne selv med støtte fra læreren og ved faglig fordybelse stilles ekstra udfordrende opgaver til eleverne.i indskolingen varetages undervisningen dels af lærere, dels af pædagoger. På mellemtrin og udskoling varetages den kun af lærere. Vi vil fremadrettet overveje,om der skal lægges turbo forløb ind i nogle af disse timer, til f.eks. læsetræning. 15

16 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Uddannelsesparathed Andel elever i 9. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn 2014/ / /13 Kommunen, 2014/15 78% 78% 100% 100% 100% 93% 92% 91% Drenge Piger Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Uddannelsesstatus Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 3 måneder, måneder, måneder, % 43% 40% 50% 44% 59% 15 måneder, % 90% 15 måneder, måneder, % 82% 86% 92% Skolen Kommunen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 16

17 Elever med fortsat bopælstilknytning til Høje-Taastrup Kommune/UU-Vestegnen og afgangsstatus fra skole i kommunen, som 15/ er i gang med eller har færdiggjort en kompetencegivende ungdomsuddannelse Gik ud af 9. klasse i Samlet antal elever % Samlet antal elever % Samlet antal elever % Skolen 39 95% % 33 94% Kilde: Ungdommens Uddannelsesvejledning, Beretning og status for 2014/ Arbejdet med 'Uddannelse til Alle (UTA)' En understøttende lektion er afsat til formålet i 9. klasse.undervisningen her varetages af lærere, der har klassen i dansk eller samfundsfag. Skolen har tidligere samarbejdet med erhvervslivet gennem Jønnson, og ledelsen forsøgte gennem hele at finde nye samarbejdspartnere i erhvervslivet med henblik på f.eks at blive en del af "Virksomheder adopterer skoleklasser". Det lykkedes dog ikke i daværende skoleår. Lærerne har alle været på kursus i uddannelsesparathedsvurdering. Teamet arbejder sammen om vurderingen.uuvejlederen stiller sig til rådighed. Faget arbejdskendskab var et af valgfagene i skoleåret Øvrige resultater Læsetest 1. og 3. klasse Antal testede ud af mulige, 2014/15 1. klasse 3. klasse Antal elever Antal testede Antal elever Antal testede Skolen Kommunen Kilde: Kommunens egen indberetning. 17

18 Læseresultater for 1. klasse Før-fasen Erkendelsen Stabilisering Beherskelse Automatisering Skolen % % 19,0% 40,5% 40,5% Kommunen, ,6% 5,7% 21,4% 39,4% 32,9% Landsnorm (2009) 0,6% 10,2% 47,7% 27,6% 13,8% Kilde: Hogrefe, data er trukket ud af Hogrefes database af kommunens læsekonsulent Læseresultater for 3. klasse Før-fasen Erkendelsen Stabilisering Beherskelse Automatisering Elitelæsere Skolen % 4,3% 39,1% 52,2% 4,4% % Kommunen, ,9% 10,2% 44,4% 36,2% 8,2% 0,2% Landsnorm (2009) 0,6% 18,0% 40,6% 33,7% 6,7% 0,4% Kilde: Hogrefe, data er trukket ud af Hogrefes database af kommunens læsekonsulent SFOens arbejde - Vi arbejder målstyret med mål- og indholdsbeskrivelser, aktionslæring, kvalitetesstjernen samt SP modellen. - I både aktionslæring og SP model kan der arbejdes med det enkelte barn og i en børnegruppe. - Det vurderes løbende ved evaluering af aktionsforløbene om de mål som er sat er opnået. - Sociogram: Det relationelle voksen-barn landskab - SFOen er idrætscertificeret. Mål middel metode niveau - progressioner pædagogiske bagdøre - formidling konvergent divergent evaluering. Det pædagogiske personale har dagligt forberedt sig sådan at de forskellige aktiviteter tilgodeser hele børnegruppen og hermed alle aldre. Til tider etableres der også aktiviteter der tager udgangspunkt i en konkret aldersgruppe. De aktiviteter der oftest planlægges tager udgangspunkt i at skabe venskaber ved bl.a. at skulle samarbejde og dermed skabe kendskab, forståelse og gensidig respekt for hinanden. Personalet sikrer ved at være rammesættende og deltagende i aktiviteter, at de børn der har vanskeligt ved at danne relationer hjælpes på vej. Et pejlemærke for personalet er bl.a. hvorledes relationen mellem børnene er i aktiviteten. Da der arbejdes med mål- og indholdsbeskrivelser gør personalet sig umage med disse for at sikre en balance mellem de aktiviteter de voksne organiserer og dem børnene selv vælger. Rammer skabes for at børnene får medindflydelse på aktiviteter ved så vidt muligt, at følge deres ønsker og efterfølgende i samvær med børnene tage beslutning om, hvilke der skal iværksættes. Hvis der opleves ubalance i ovenstående f.eks. ved mere uro i afdelingerne og flere konflikter gør personalet sig overvejelser om, og drøfter, hvad det der er der gør at denne ubalance er opstået og sætter evt. nye mål. Der arbejdes overordnet med mål for børnegruppen ift. sprog, kommunikation, relationer, konflikthåndtering og krop, bevægelse og sundhed, men der kan også arbejdes med individuelle mål, hvis der er brug herfor. Der udarbejdes løbende aktionsforløb. Disse forløb evalueres på personalemøde, hvor der bl.a. tales om tegn på læring for børnegruppen og efterfølgende støttes der op om denne læring for at børnenes selvfølelse styrkes. Der er dagligt fokus på konflikthåndtering, omgangstone/omgangsform, sprog, kommunikation og relationer. Personalet hjælper børnene med følgende værktøjer så de lærer at løse konflikter Barnet skal lære at se, hvilken sindstilstand kammeraten er i, når ansigt aflæses. Er vedkommende glad, sur, vred? Lytte til og anerkende forskellige oplevelser af konflikter og indholdet af samme Hvad kunne barnet have ønsket sig i stedet Børnene finder løsning sammen, hvilket personalet hjælper med at justere ved at følge op på denne, sammen med børnene SFOen er som tidligere nævnt idrætscertificeret så der arbejdes dagligt med bevægelse i eller anden form og planlægges som tidligere nævnt. Dette kan foregå både indendørs og udendørs. 18

19 Der arbejdes bevidst med at der serveres sund kost, og der samtales om gode mad og måltidsvaner bl.a. når der ugentligt laves bål mad sammen med børnene. Forældrene drages jævnligt ind i denne dialog ved forældremøder. 1. Fuldt implementeret Vi har igennem årene etableret et tæt samarbejde med de institutioner i distriktet. Vi afholder 4 møder årligt, her deltager pædagoger, børnehaveklasseledere, pædagogiske ledere samt pædagogisk afdelingsleder. Daginstitutionerne gør brug af SFO 1 2 gange ugentligt fra efteråret (uge 43) og til børnene starter i SFO i maj måned. Børnehaverne deltager i motionsdag i uge 42 og i klippeklistre dag op til jul i børnehaveklasserne. Der afholdes møde m. evt. kommende forældre i november måned. I foråret (uge 15) er SFO pædagoger og børnehaveklasseledere på besøg i Spejderhytten, hvor børnehaverne opholder sig (hytten ligger i lokalområde). I marts besøger børnehaverne skolen om formiddagen og SFO om eftermiddagen og her hentes de af deres forældre. I starten af april måned besøger 2 pædagoger fra SFO børnehaverne 2 gange. Medio april besøger børnehaveklasseledere børnehaverne ligeledes 2 gange. Overleveringsmøder afholdes medio april, og her deltager pædagoger SFO, børnehaveklasseleder, pædagoger fra daginstitution, pædagogiske ledere samt pædagogisk afdelingsleder for skolen. Pædagogisk afdelingsleder deltager desuden i møder med forældre ved overlevering, hvis personalet i børnehaverne beder om det. Talepædagog deltager også i overleveringsmøde, hvis der er behov herfor og fremadrettet arbejdes der med at sundhedsplejerske også kan. Desuden arbejder vi også fremadrettet på, at forældrene deltager naturligt i overleveringsmødet. Vi mener også at have et godt samarbejde med øvrige daginstitutioner f.eks. i Charlotteager området. Vi får indimellem børn fra området. Der tages gensidig kontakt når der er brug for dette. 19

20 5 TRIVSEL 5.1 Elevernes trivsel Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Skolen, % 62% Kommunen, % 65% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? Skolen, % 46% 47% Kommunen, % 35% 57% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Skolen, % 53% 36% Kommunen, % 45% 42% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? Skolen, % 15% 80% Kommunen, % 79% Nej Ja, lidt Ja, meget 20

21 Er lærerne gode til at hjælpe dig? Skolen, % 22% 73% Kommunen, % 20% 75% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, % 36% 58% Kommunen, % 32% 60% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Skolen, % 37% Kommunen, % 36% 9% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 21

22 5.1.2 Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel 3,9 4,0 Faglig trivsel 3,6 3,7 Støtte og inspiration 3,1 3,2 Ro og orden 3,4 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 22

23 Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Skolen, % 38% 52% Kommunen, % 42% 48% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, % 60% 25% Kommune, % 59% 25% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Støtte og inspiration Skolen, % 37% 49% 7% Kommunen, % 32% 51% 10% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, % 61% 10% Kommunen, % 59% 17% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 23

24 5.1.3 Erfaringer med motion og bevægelse I indskolingen er motion og bevægelse varetaget af pædagoger fra SFOen. der ligger et bånd 30 min. om dagen, så sammen med idrætstimerne har vi 45 min dagligt skemalagt. På mellemtrin og udskolingen blev motion og bevægelse dels varetaget af pædagoger og dels af lærere i skoleåret Dele af dette var et skemalagt bånd og desuden havde udskolingen en fast lektion, hvor der blev samarbejdet med idrætsorganisationerne. Til sammen udgjorde det også her mindst 45 min om dagen. Fra skoleåret vil motion og bevægelse i stedet blive lagt ind i et fagligt modul, hvor den lærer, der har det faglige modul også varetager motion og bevægelse. 5.2 Fravær Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværtype Skolen, 2014/15 2,8 1,3 Skolen, 2013/14 1,0 2,6 1,2 Skolen, 2012/13 1,1 2,6 1,5 Kommunen, 2014/15 3,2 3,6 1, Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 24

25 6 INKLUSION 6.1 Antal elever der modtager specialundervisning FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN 6.2 Arbejdet med inklusion og inkluderende læringsmiljøer, herunder brugen af specialpædagogiske ressourcer Der lægges faste SP-møder ind for alle medarbejdere i mødekalenderen. Skolens bruger undervisningsforløbet "Perspekt" i indskolingen såvel som på mellemtrinnet.skolen har desuden haft flere medarbejdere på kursus i forhold til at afholde familieklasseforløb i samarbejde med forældrene. Familieklassen varetages af en lærer fra ressourceteamet samt en pædagog, der har været på inklusionskursus. Forløbet ligger på en fast ugedag, hvor barnet er i egen klasse de øvrige dage, for at bevare tilhørsforholdet til klassen. Der tildeles støtte til klasser/eleverud fra flg.: drøftelser med PPR på de faste statusmøder, indstillinger fra lærerne og udviklingsplaner på eleven. Tidlig indsats prioriteres.med hensyn til faglig støtte tages der også udgangspunkt i de nationale test.ressourceteam og ledelse mødes 4 gange om året og tager stilling til fordeling af støtten med udgangspunkt i ovennævnte punkter. Samtlige personer i ressourceteamet er enten uddannet inden for området eller i gang med at blive det. Den overvejende del af ressourcepersonernes arbejde foregår i klassen. Den tidlige indsats indebærer desuden, at sprogvejlederen arbejder med sammen med børnehaven inden skolestart. Skolens psykolog superviserer lærere og pædagoger i forhold til barnets udfordringer. Dette for at undgå stigmatisering og fremme inklusionen. 25

26 7 KVALITETSOPLYSNINGER 7.1 Kompetencedækning Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 61% 61% 65% Kommunen, 2014/15 74% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 26

27 7.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15 Dansk 65% 90% Engelsk 62% 77% Tysk 50% 77% Historie 46% 57% Kristendomskundskab 30% 39% Samfundsfag 50% 51% Matematik 83% 84% Natur/teknik 25% 36% Biologi 75% 100% Fysik/kemi 85% 100% Idræt 73% 71% Billedkunst 44% 63% Håndværk og design 69% 100% Madkundskab 33% 49% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15 27

28 1. Klasse 42% 72% 2. Klasse 21% 63% 3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse 44% 72% 73% 74% 68% 68% 6. Klasse 60% 75% 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse 60% 84% 84% 79% 81% 81% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Valgfag I det første år med reformen valgte vi alene at tilbyde fag fra ministeriets række.det skyldes, at det indtil et meget sent tidspunkt var svært at få svar fra ministeriet på, hvilke krav der lå til de ikke prøveforberedende fag. Vi tilbød derfor: arbejdskendskab, håndværk og design, madkundskab, billedkunst, medier og drama. 28

29 7.2 Øvrige kvalitetsoplysninger Elevtal Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/ % 95% 4,0% 3,7% Skolen, 2013/ % 96% 4,1% 5,1% Skolen, 2012/ % 95% 4,1% 6,4% Kommunen, 2014/ % 19,9% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik Forældresamarbejde Bestyrelsen har udarbejdet et princip for skole/hjemsamarbejde. Der har været drøftelser på et bestyrelsesmøde, herefter på lærermøde og personalemøde og så tilbage til drøftelse og beslutning i bestyrelsen.i principarbejdet er der taget hensyn til at der stadig kan udføres forældresamarbejde efter klokken 17. Der er desuden indlagt forslag til emner, som bestyrelsen finder det hensigtsmæssigt at drøfte på forældremøder i løbet af barnets skolegang Samarbejdet mellem pædagogisk personale og lærere Årgangsteamene er forbindelsen til og samarbejdet med pædagogerne. I var det svært for parterne at finde tidpunkter til samarbejde, hvorfor det blev besluttet at skemalægge dette for år SFOens personale varetog i motion og bevægelse i hele indskolingen samt 2 hold lektiehjælp.desuden havde vi valgfag i indskolingen, hvor pædagoger stod for halvdelen af timerne. Dette udgjorde 24,6% af den understøttende undervisning.klubbens personale varetog i hold motion og bevægelse som bånd samt havdelen af samarbejdet med idrætsorganisationerne. Dette udgjorde 9,35% af den understøttende undervisning. For at skabe sammenhæng og give mere mening for klubbens personale er det fremadrettet besluttet, at klubpædagogerne skal deltage i arbejdet med "udeskolen" i stedet for løsrevet motion og bevægelse på skolens mellemtrin. der er en fast klubpædagog tilknyttet hver årgang på skoelns mellemtrin, som så deltager i et månedligt møde med årgangsteamet. 2 af SFoens pædagoger er i gang med kurset "pædagogfagligheden i skolen".vi kan endnu ikke vide, hvad det betyder for undervisningen, men medarbejderne er glade for kurset. 29

30 1