Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater

Transkript

1 Notat Vedrørende: Notat vedr. nationale tests og afgangsprøvekarakterer 2015/2016 Sagsnavn: Resultater af nationale tests og afgangsprøvekarakterer 2015/2016 Sagsnummer: P Skrevet af: Louise Bisgaard Forvaltning: Sekretariatet Børn og skole Dato: Sendes til: Børn og skoleudvalget Indledning I dette notat gennemgår forvaltningen resultaterne af de nationale tests samt afgangsprøvekaraktererne for skoleåret 2015/2016 for Randers Kommunes folkeskoler. Gennemgangen tager udgangspunkt i folkeskolereformens nationale mål. I relation til de nationale tests afrapporteres på målene: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i nationale tests Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år, uanset social baggrund For afgangsprøvekaraktererne afrapporteres på målene: Alle elever skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik I notatet gennemgås først resultaterne af de nationale tests og herefter afgangsprøvekaraktererne. Bemærk at der endnu ikke kan præsenteres socioøkonomiske referencer for skolernes karaktergennemsnit, da undervisningsministeriet endnu ikke har beregnet disse for skoleåret 2015/2016. Til sidst i notatet er forvaltningens samlede vurdering samt angivelse af fremadrettet handling. 1

2 Resultater af de nationale tests De obligatoriske nationale tests finder sted i perioden 1. februar til 30. april. Elevernes præstationer i de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. Følgende oversigt beskriver folkeskolereformens mål og kriterier: Figur 1 Overblik over nationale mål Forvaltningen gør opmærksom på, at resultaterne af de nationale tests er underlagt fortrolighedskrav. De konkrete resultater må ikke offentliggøres af hensyn til, at kommuner og skoler ikke må kunne rangordnes. Derfor offentliggøres kun, hvorvidt de nationale mål er indfriet eller ej samt udviklingen i resultaterne over de seneste skoleår. Det skal bemærkes, at undervisningsministeriet gør opmærksom på, at sammenligningen af tal fra før 2014/2015 skal ske med en vis forsigtighed, grundet ændring af kriterier i dansk/læsning i 2. klasse samt udsving i matematik mellem 2013/2014 og 2014/2015, som ikke alene kan tilskrives elevernes faktiske faglige niveau. Desuden har der i matematiktesten i 3. klasse været en udskiftning af profilområdet matematik i anvendelse med statistik og sandsynlighed i testene i skoleåret 2015/2016. Det skyldes, at det tidligere profilområde ikke længere stemte overens med Fælles Mål. De samlede testresultater i matematik 3. klasse fra 2014/2015 og 2015/2016 kan derfor ikke direkte sammenlignes. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Tabel 1 viser antallet af folkeskoler i Randers Kommune, der lever op til målsætningen om, at 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale tests. Der er i alt 19 folkeskoler i Randers Kommune, og det førstnævnte tal i tabellen henviser til antallet af skoler, der ud af de 19 folkeskoler, lever op til målsætningen. Bemærk at antallet af skoler med 8. klasse efter skolestrukturomlægningen kun er 12. 2

3 Tabel 1 Antal af skoler, hvor mindst 80% er gode til at læse eller regne i nationale test 2013/ / /2016 Dansk/læsning 2. klasse 8/19 4/19 4/19 Dansk/læsning 4. klasse 5/19 2/19 0/19 Dansk/læsning 6. klasse 2/19 8/19 4/19 Dansk/læsning 8. klasse 5/19 5/19 1/12 Matematik 3. klasse 6/19 6/19 3/19 Matematik 6. klasse 8/19 8/19 7/19 Note 1: Opgørelsen inkluderer ikke specialskoler. Opgørelsen medregner specialklasser i folkeskolerne. Note 2: Indikatoren omfatter elever med resultater, der placerer sig på de tre øverste niveauer på 6-trinskalaen, hvilket karakteriseres som godt, rigtig godt eller fremragende. Antallet af skoler varierer for 8. klasserne grundet ny skolestruktur og sammenlægningen af udskolinger. Note 3: Bemærk at sammenligning af resultater mellem 2013/2014 og 2014/2015 skal foretages med forsigtighed. Sammenligning af resultater i matematik 3. klasse fra 2014/2015 til 2015/2016 skal ligeledes foretages med forbehold Tabellen viser, at folkeskolerne i Randers Kommune endnu ikke lever op til målsætningen om, at mindst 80 pct. skal være gode til at læse og regne. Samtidigt viser tabellen, at der i skoleåret 2015/2016 overordnet er sket et fald i antallet af skoler, der lever op til målsætningen. Det gælder for læsning i 4. klasse (fra 2 til 0 skoler), 6. klasse (fra 8 til 4 skoler), 8. klasse (fra 5 til 1 skole) samt matematik i 3. (fra 6 til 3 skoler) og 6. klasse (fra 8 til 7 skoler). For læsning i 2. klasse er antallet af skoler, der lever op til målsætningen, uændret fra skoleåret 2014/2015 (4 skoler). Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Tabel 2 viser udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i henholdsvis dansk og matematik. Udviklingen er angivet i procentpoint. Tabel 2 Samlet udvikling af de allerdygtigste elever i dansk og matematik - angivet i procentpoint 2013/ / /2016 Dansk/læsning 2. klasse %point 0 %point Dansk/læsning 4. klasse %point - 3 %point Dansk/læsning 6. klasse %point 0 %point Dansk/læsning 8. klasse %point - 3 %point Matematik 3. klasse %point 0 %point Matematik 6. klasse %point - 1 %point Note 1: Opgørelsen inkluderer ikke specialskoler. Opgørelsen medregner specialklasser i folkeskolerne. Note 2: Indikatoren omfatter elever med resultater, der placerer sig på det øverste niveau på 6-trinskalaen, hvilket karakteriseres som fremragende. Note 3: Bemærk at sammenligning af resultater mellem 2013/2014 og 2014/2015 skal foretages med forsigtighed. Sammenligning af resultater i matematik 3. klasse fra 2014/2015 til 2015/2016 skal ligeledes foretages med forbehold 3

4 Tabel 2 viser, at der i skoleåret 2015/2016 er sket en tilbagegang i andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik. Der ses en tilbagegang for 4. klasse og 8. klasse i dansk samt for 6. klasse i matematik. Andelen af de allerdygtigste er uændret for dansk i 2. klasse og 6 klasse og matematik i 3. klasse. Dette er i modsætning til skoleåret 2014/2015, hvor der var en overvejende positiv udvikling i andelen af allerdygtigste elever i forhold til 2013/2014, med undtagelse af en tilbagegang for læsningen i dansk for 2. klasse. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år, uanset social baggrund Tabel 3 viser udviklingen i andelen af elever med de dårlige resultater i dansk og matematik. Udviklingen er angivet i procentpoint. Tabel 3 Udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik - angivet i procentpoint 2013/ / /2016 Dansk/læsning 2. klasse %point 0 %point Dansk/læsning 4. klasse %point + 2 %point Dansk/læsning 6. klasse %point 0 %point Dansk/læsning 8. klasse %point + 4 %point Matematik 3. klasse %point 0 %point Matematik 6. klasse %point 0 %point Note 1: Opgørelsen gælder ikke specialskoler. Opgørelsen medregner specialklasser i folkeskolerne. Note 2: Indikatoren omfatter elever med resultater, der placerer sig på de nederste to niveauer på 6-trinskalaen, hvilket karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig. Note 3: Bemærk at sammenligning af resultater mellem 2013/2014 og 2014/2015 skal foretages med forsigtighed. Sammenligning af resultater i matematik 3. klasse fra 2014/2015 til 2015/2016 skal ligeledes foretages med forbehold Tabellen viser, at andelen af elever med dårlige resultater enten er uændret eller steget i skoleåret 2015/2016. For dansk i 2. klasse og 6. klasse samt matematik er der ikke sket ændringer siden 2014/2015, mens andelen af elever med dårlige resultater er steget for dansk i 4. og 8. klasse. Dette er i modsætning til skoleåret 2014/2015, hvor der var overvejende positiv udvikling i forhold til at reducere antallet af elever med dårlige resultater, med undtagelse af en fremgang i andelen af elever med dårlige resultater i dansk i 2. og 4. klasse. Andel fritagne Tabel 3 viser en oversigt over andelen af elever i kommunen, som er fritagne fra de obligatoriske tests i dansk/læsning og matematik. Det gælder, at elever kun undtagelsesvist kan fritages fra tests. Testene tilpasser sig elevens niveau undervejs. Samtidig må elever med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelser eller tilsvarende vanskeligheder anvende de hjælpemidler, som de på grund af deres specifikke vanskeligheder anvender i den daglige undervisning, når de gennemfører test. Der er kun mulighed for fritagelse, hvis skolen vurderer, at eleven ikke kan gennemføre en test med et resultat, der kan bidrage til kvalificering af den løbende evaluering. 4

5 Tabel 4 Andel elever, der er fritagne fra test i Randers Kommune 2013/ / /2016 Dansk/læsning 2. klasse 3% 1% 2% Dansk/læsning 4. klasse 3% 2% 4% Dansk/læsning 6. klasse 3% 3% 4% Dansk/læsning 8. klasse 4% 4% 7% Matematik 3. klasse 2% 2% 2% Matematik 6. klasse 3% 2% 4% Note 1: Opgørelsen gælder ikke specialskoler. Opgørelsen medregner specialklasser i folkeskolerne. Tabellen viser, at andelen af fritagne elever i Randers Kommune i skoleåret 2015/2016 er uændret eller steget lidt siden skoleåret 2014/2015. Særligt ses en stigning i dansk/læsning 8. klasse. Opsummering vedrørende resultaterne af nationale tests Samlet tegner der sig på baggrund af de nationale tests et billede af en udpræget negativ udvikling i elevernes resultater i dansk og matematik fra skoleåret 2014/2015 til 2015/2016. Det gælder både i forhold til målsætningen om, at mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne, at andelen af de allerdygtigste elever skal stige samt at andelen af elever med dårlige resultater skal mindskes. Udviklingen i resultaterne i Randers Kommune skal ses i relation til resultaterne på landsplan, som overordnet ligger stabilt i forhold til 2014/2015, omend der er mindre udsving i enkelte fag og på enkelte klassetrin 1. De overordnede tal for Randers Kommune dækker over en stor variation blandt skolerne på, hvor godt eleverne klarer sig i de nationale tests. Nogle skoler klarer sig generelt godt, mens andre skoler især er udfordrede. 1 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling: Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2015/

6 Afgangsprøvekarakterer I de næste afsnit afrapporteres på målene om, at alle elever skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen samt at alle elever skal forlade folkeskolen med mindst 2 i dansk og matematik. Indikatorerne er karaktergennemsnit ved afgangsprøven i 9. klasse. Karaktergennemsnittene er baseret på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring. Alle elever skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen I forhold til målet om, at alle elever skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen, ses der på karaktergennemsnittet i alle bundne prøvefag ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse samt karaktergennemsnittene for dansk og matematik. De bundne prøver består af dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregning af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. 6

7 Figur 2 viser udviklingen i karaktergennemsnit i bundne prøvefag ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse. Figuren viser, at karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag i Randers Kommune har ligget stabilt de seneste tre år, med en lille stigning på 0,1 karakterer. Karaktergennemsnittet ligger under landsplansgennemsnittet. Figur 2 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 elever. Note 2: Opgørelsen inkluderer specialskoler og specialklasser. 7

8 Figur 3 viser karaktergennemsnittet for de enkelte bundne prøvefag ved folkeskolens afgangsprøver i skoleåret 2015/2016. Her ses det, at der er det højeste gennemsnit i engelsk på 7,5, mens gennemsnittet er 6,6 for dansk og 6,4 for matematik og fysik/kemi. Eleverne i Randers Kommune ligger samlet under landsgennemsnittet i alle bundne prøvefag. Figur 3 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for skoleåret 2015/2016 Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 elever. Note 2: Opgørelsen inkluderer specialskoler og specialklasser. 8

9 Figur 4 viser karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag fordelt på skolerne i skoleåret 2015/2016. Figuren viser, at der er en spredning i forhold til karaktergennemsnittene, således det laveste karaktergennemsnit blandt folkeskolerne ses på Nørrevangsskolen med karakteren 5,2, mens det højeste karaktergennemsnit ses på Assentoftskolen med karakteren 7,6. Firkløverskolen har det højeste gennemsnit på 7,9. Her skal det bemærkes, at gennemsnittet er baseret på 8 elever, der har aflagt prøver. Figur 4 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for skoleåret 2015/2016, fordelt på skoler Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 elever. 9

10 Figur 5 viser udviklingen i karaktergennemsnit i dansk ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse. Figuren viser, at der er sket en lille stigning i karaktergennemsnittet, idet det over skoleårene er steget med 0,2 karakterer. Resultaterne i Randers Kommune ligger dog under landsgennemsnittet for resultater i dansk ved folkeskolens afgangsprøver. Figur 5 Karaktergennemsnit i dansk ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 elever. Note 2: Opgørelsen inkluderer specialskoler og specialklasser. 10

11 Figur 6 viser de enkelte folkeskolers karaktergennemsnit i dansk ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for skoleåret 2015/2016. Figuren viser, at der er en stor spredning i karaktergennemsnittene, således det laveste karaktergennemsnit ses på Grønhøjskolen med karakteren 5, mens det højeste karaktergennemsnit ses på Assentoftskolen med karakteren 7,6. Figur 6 Karaktergennemsnit i dansk ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for skoleåret 2015/2016, fordelt på skoler Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 elever. 11

12 Figur 7 viser udviklingen i karaktergennemsnittet for matematik ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse. Det ses, at der fra skoleåret 2013/2014 til skoleåret 2014/2015 var en stigning i karaktergennemsnittet i matematik på 0,3 karakterer. Denne udviklingen er dog gået tilbage i 2015/2016, hvor karaktergennemsnittet er faldet med 0,3 karakterer igen. Figur 7 Karaktergennemsnit i matematik ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 elever. Note 2: Opgørelsen inkluderer specialskoler og specialklasser. 12

13 Figur 8 viser de enkelte folkeskolers karaktergennemsnit i matematik ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for skoleåret 2015/2016. Figuren viser, at der er en stor spredning i karaktergennemsnittene, således det laveste karaktergennemsnit ses på Nørrevangsskolen med karakteren 4,3, mens det højeste karaktergennemsnit ses på Munkholmskolen med karakteren 8,6. Firkløverskolen har det næsthøjeste karaktergennemsnit. Her gælder det, at gennemsnittet er baseret på 11 elever, der har aflagt prøve i matematik. Figur 8 Karaktergennemsnit i matematik ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for skoleåret 2015/2016, fordelt på skoler Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 elever. 13

14 Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik I forhold til målet om, at alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik, ses der på karaktergennemsnittet i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse. Figur 9 viser andelen af elever i procent med en karakter på mindst 2 i både dansk og matematik ved folkeskoles afgangsprøver. Tallene kan blandt andet anvendes til at vurdere, hvor stor andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter indførelsen af adgangskrav. Figuren viser, at andelen af elever, der har opnået en karakter på mindst 2 i både dansk og matematik er faldet med 7,2 procentpoint i skoleåret 2015/2016. Randers Kommunes elever lå i skoleåret 2013/2014 samt i 2014/2015 omkring landsgennemsnittet for andelen af elever med en karakter på mindst 2 i dansk og matematik, men er i skoleåret 2015/2016 faldet under landsgennemsnittet. Figur 9 Andel elever med en karakter på mindst 2 i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever i Randers Kommunes folkeskoler. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Note 2: Opgørelsen inkluderer specialskoler og specialklasser. 14

15 Figur 10 viser andelen af elever med mindst 2 i både dansk og matematik på de enkelte skoler i skoleåret 2015/2016. Figuren viser, at der er stor spredning på tværs af skolerne. På Nørrevangsskolen er det kun 56,8 pct. af eleverne, der har fået mindst 2 i både dansk og matematik, mens 100 pct. af eleverne på Munkholmskolen lever op til målsætningen. Figur 10 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik i skoleåret 2015/2016, fordelt på skolerne Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever i Randers Kommunes folkeskoler. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. 15

16 Opsummering vedrørende afgangsprøvekarakterer Samlet lever Randers Kommune hverken op til målsætningen om, at eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen eller at alle elever skal forlade folkeskolen med mindst 2 i dansk og matematik. I forhold til udviklingen i det faglige niveau ses det, at karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag er uændret i 2015/2016 siden 2014/2015, karaktergennemsnittet for dansk er steget marginalt fra 6,5til 6,6, mens karaktergennemsnittet for matematik er faldet fra 6,7 til 6,4. Herudover er der sket et betydeligt fald i andelen af elever, der forlader folkeskolen med mindst 2 i dansk og matematik fra skoleåret 2014/2015 til 2015/2016. Andelen er gået fra 90,6 til 83,4 pct. Endelig gælder det, at der er sket et fald i andelen, som har aflagt alle prøver fra 93,4 til 82 pct. Randers Kommune ligger samlet under landsgennemsnittet i forhold til både fagligt niveau, andel elever med mindst 2 i dansk og matematik samt andelen af fritagne elever. Generelt ses en meget stor variation på tværs af skolerne i forhold til de faglige præstationer og andel elever, der aflægger prøver. Der er skoler, som generelt klarer sig godt, og andre skoler, som især er udfordrede. Samlet vurdering og fremadrettet handling Notatet viser, at der er sket en udpræget negativ udvikling i forhold til både resultaterne af de nationale tests samt afgangsprøvekaraktererne. Denne udvikling skal ses i kontekst af, at skoleområdet i Randers Kommune i de seneste år har været præget af store ændringer; med den nationale folkeskolereforms ikrafttrædelse fra skoleåret 2014/2015 samt ikke mindst ændringen af skolestrukturen i 2015/2016. Implementeringen af disse ændringer har fyldt meget og krævet et stort arbejde ude på skolerne, og vil fortsat fylde i de kommende år. En skole er en meget kompleks organisation, der for at lykkes med sin opgave er afhængig af en stor indre dynamik og samspil. Skolestrukturændringen betød på de fleste skoler ny skoleledelse og store forandringer i personalesammensætningen. Nye teamstrukturer skulle opbygges og på rigtig mange skoler skulle hele ressourcecentret med dens støttefunktioner til elever, der er udfordrede, genopbygges på ny. Skolestrukturen betød også klassesammenslag, altså nye elevgrupperinger, hvilket betyder, at nogle elever har skullet bruge energi på at finde deres sociale position i de nye klassemiljøer. Alt dette kan forventes at præge resultaterne. Samtidigt har nogle skoler særlige udfordringer på grund af deres elevers socioøkonomiske baggrund, ligesom at der i det seneste år har været en stigning i antallet af nyankomne flygtningebørn. Resultaterne for 2015/2016 må derfor ses som en baseline for Randers Kommunes skolevæsens fremtidige udvikling. Disse forhold ændrer imidlertid ikke på, at den negative udvikling i resultaterne af de nationale tests samt afgangsprøvekarakterer, kræver handling. Forvaltningen iværksætter derfor følgende initiativer: 16

17 Generelle skoleudviklende tiltag Forvaltningen arbejder med at styrke og fokusere brugen af data på skoleområdet. Det er målet, at kvaliteten af de dataanalyser, der foretages, øges, således der er blik for nuancer og kontekst. Dette skal medvirke til at give en bedre viden og forståelse af, hvilke udfordringer, der er på spil på skolerne, hvilket vil gøre det muligt at handle understøttende. Det er vigtigt, at resultaterne af de nationale tests og afgangsprøvekaraktererne ikke ses som en isoleret problematik. I stedet skal de ses i sammenhæng med blandt andet opgørelser af elever, der fravælger folkeskolen, fraværsdata fra skolerne samt resultaterne af trivselsmålingen blandt eleverne. Også på disse områder er der skoler, som er udfordrede jf. sagsfremstillingerne vedrørende trivselsmålingen fra d. 6. september og vedrørende andel elever på anden skole end distriktsskolen samt fravær d. 8. november på Børn og skoleudvalgets møder. Forvaltningen arbejder derfor med en samlet analyse og plan, der skal medvirke til at forstå og løfte skolernes udfordringer, og som har sammenhæng til fokuspunkterne i Dygtige Sammen og ønsket om at skabe Skolen for alle. Planen vil blive fremlagt i starten af Forvaltningen ønsker at være tydelige i forventningen til den enkelte skole. Alle skoler skal i deres arbejde med aftalemål fokusere på de tre overordnede mål i skolereformen. Skoler, der er særligt udfordrede, har fået specifikke aftalemål vedrørende dette. Skolerne arbejder med aftalemålene i perioden januar til december Gennem skolechefens lærings- og kvalitetssamtaler med skolelederne, tages skolernes udfordringer op og tiltag og løsninger drøftes, endvidere indsamles generel viden om status og behov på skolerne. Det samlede datagrundlag for skolerne, herunder også resultaterne af de nationale test og afgangsprøverne, indgår som baggrundsviden i udviklingen af Skolen for alle. Skolen for alle er den samlede overligger for arbejdet med at forbedre skolerne på disse områder. Især arbejdet med udviklingen af inklusions- og specialundervisningsstrategien for Randers Kommune samt arbejdet med afprøvning af mellemrumsløsninger. Resultaterne af afgangsprøver og nationale tests indgår som basisviden i forhold til den forestående planlægning af kompetenceudvikling for lærere, pædagoger og vejledere i kommende skoleår. Specifikke tiltag der retter sig mod udfordringen, at flere elever ikke gennemfører nationale test og ikke gennemfører afgangsprøverne Forvaltningen fremsender forventninger til skolelederne om at nedbringe antallet af fritagelser endvidere fremsendes lovgrundlaget og vejledninger vedrørende fritagelser. I første kvartal 2017 udbydes workshops omkring afvikling, tolkning, regler for fritagelse, elevernes brug af hjælpemidler mv. i forhold til de nationale test. Workshop målrettes hhv. skoleledelse, skolernes vejledere, Læringscenter Randers fagpiloter, læsekonsulenter fra PPR og andre relevante støttepersoner. Der udbydes tilsvarende workshops omkring folkeskolens afgangsprøver. 17

18 Specifikke tiltag der retter sig mod at løfte resultaterne af de nationale test i dansk Der arbejdes med læsekonsulenterne i PPRs rolle og opgaver i relation til de nationale tests. Herunder at der sikres adgang for læsekonsulenterne til skolernes resultater i de nationale tests, at resultaterne af testene i dansk tages op til netværksmøder med skolernes læsevejledere samt om der skal udarbejdes særligt inspirationsmateriale til skolerne om, hvordan der kan arbejdes med de profilområder, hvor de nationale tests afslører særlige udfordringer. Specifikke tiltag der retter sig mod ordblinde og læseusikre elever Tiltag i øvrigt Af provenuet til it-investeringer afsættes der beløb til indkøb af læseunderstøttende teknologier og Læringscenter Randers fagpiloter styrker vejledning til skolerne i brugen heraf. Læringscenter Randers arbejder med vurderinger af andre testsystemer, der kan supplere de nationale test og kvalificere den fælles evalueringskultur i det fælles skolevæsen. Der er nedsat en arbejdsgruppe, hvor der kigges på samarbejdet mellem skoler, ungdomsskolen og UUR. Randers Kommune har desuden ansøgt om deltagelse i forsøg med turboforløb til ikke-uddannelsesparate elever i 8. klasse. Forsøget finansieres af nationale satspuljemidler. Helhedsplanen i Nordbyen har fokus på udfordringen omkring fravær. 18