Vejledning til prøve med 24-timers forberedelse i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til prøve med 24-timers forberedelse i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag"

Transkript

1 Vejledning til prøve med 24-timers forberedelse i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Prøven er enkeltfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen Januar

2 Indledning Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, og at tydeliggøre den sammenhæng der er mellem prøvebekendtgørelsen og folkeskolens formål, fagformålet, de centrale kundskabs- og færdighedsområder, slutmål og den vejledende læseplan. Ifølge folkeskolelovens 18, stk. 4, skal lærer og elev løbende samarbejde om fastlæggelse af målene for elevens arbejde, og undervisningsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærer og elever. Denne paragraf skal naturligvis ses i lyset af såvel den overordnede formålsbestemmelse samt formålet for det enkelte fag, de centrale kundskabs- og færdighedsområder og trin- og slutmål. Kravene i fagene historie, kristendomskundskab og samfundsfag, som de er beskrevet i Fælles Mål 2009 og i bekendtgørelse nr. 756 af 2. juli 2012 (prøvebekendtgørelsen), er grundlaget for tilrettelæggelsen af prøverne i fagene. Ifølge folkeskolelovens 18, stk. 3, skal undervisningens indhold fastlægges således, at kravene ved prøverne i de enkelte fag kan opfyldes. Eleverne skal inden prøven orienteres om prøvekravene og vurderingskriterierne, og om hvordan prøvernes enkelte dele foregår. Signalement Prøven er mundtlig med inddragelse af praktisk-musiske elementer. Prøven kan aflægges individuelt eller i grupper af to tre elever. Prøven består af: Prøveoplæg med kilder, produktkrav og 24 timers forberedelsestid (Del 1) Spørgsmål relateret til prøveoplæggets kilder og med kort forberedelsestid (Del 2) Eksamination, der tager udgangspunkt i et produkt, som eleven fremlægger (Del 3) Eleverne kan vælge, om de vil gå til prøve individuelt eller i grupper á maksimalt tre. Eleven/gruppen arbejder med et prøveoplæg udvalgt ved lodtrækning. Et prøveoplæg består af ét spørgsmål og 1-3 kilder. Forberedelsestiden er 24 timer og omfatter et produktkrav. Produktet indgår ikke i bedømmelsen men som en del af grundlaget for elevernes mundtlige besvarelse. Efter 24 timer arbejder eleven/gruppen med ekstemporale spørgsmål til kilderne. Hertil gives forberedelsestid umiddelbart før eksaminationen svarende til 25 minutter til én elev, 40 minutter for grupper á to elever og 55 minutter for grupper á tre elever. Prøven strækker sig over minimum to dage afhængig af antal elever. I den almindelige undervisning i historie, kristendomskundskab og samfundsfag vil undervisningsforløb oftest inddrage elementer fra flere centrale kundskabs- og færdighedsområder. Ligeledes gælder det for prøven i fagene, at de enkelte prøver knytter an til mål fra flere områder. Prøven tilrettelægges på baggrund af fagenes slutmål og som fastsat i afsnittet Centrale bestemmelser for prøven. 2

3 Prøveforløbet trin for trin 1. Faget udtrækkes. 2. Opgivelser udarbejdes (jf. s. 5-7). 3. Gruppedannelse en gruppe består af to-tre personer med mulighed for at gå op individuelt. 4. Læreren udarbejder prøveoplæg (jf. s. 7-8). 5. Læreren fremsender opgivelser og prøveoplæg til censor. 6. Dagen før eleven/gruppen skal til prøve trækker de et prøveoplæg med et prøvespørgsmål. Prøvespørgsmålet danner baggrund for udarbejdelse af et produkt (jf. s. 7-8). 7. Eleverne har 24 timer til orientere sig ind i de udleverede kilder og udarbejde et produkt (jf. s. 9 og 11). Produktet kan omfatte et eller flere elementer. Skolen stiller lærervejledningen til rådighed for eleverne. (jf. s. 9). 8. På dagen for selve eksaminationen afleverer eleverne produkterne på samme tidspunkt. 9. Anden del af prøven forløber således (jf. s. 10): a. Eleven/gruppen får udleveret 2-3 spørgsmål af analyserende, vurderende og perspektiverende karakter til de udleverede kilder. b. Tid til forberedelse: i. 25 minutter for én elev ii. 40 minutter for to elever iii. 55 minutter for tre elever. 10. Eksamination - 3. del af prøven (jf. s. 10) a. Umiddelbart efter forberedelsen påbegynder eleverne deres besvarelse. Først besvares spørgsmålet fra prøvens del 1, hvor produktet skal inddrages. Derefter besvares spørgsmålene fra prøvens del 2. Her kan produktet også inddrages. b. Prøven fortsætter i en samtale mellem elev/eleverne og lærer/censor om temaet eller emnet. c. Prøvetiden inklusiv votering er: i. 25 minutter for én elev ii. 40 minutter for to elever iii. 55 minutter for tre elever. d. Der gives individuelle karakterer (jf. s ). 3

4 Faglige områder Undervisningen i historie, kristendomskundskab og samfundsfag er beskrevet i de centrale kundskabsog færdighedsområder (slut- og trinmål) og er anført nedenfor fag for fag: Historie Udviklings- og sammenhængsforståelse Kronologisk overblik Fortolkning og formidling. Kristendomskundskab Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser. Samfundsfag Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet Færdigheder på tværs af de tre områder. I historie prøves eleverne i at: inddrage relevant viden om historie samt kronologisk forståelse analysere, fortolke og anvende kilder. I samfundsfag prøves eleverne i at: inddrage relevant viden om samfundsforhold analysere, fortolke og anvende kilder anvende faglige begreber. I kristendomskundskab prøves eleverne i at: forholde sig til ét eller flere udtryk, som knytter an til religiøse, etiske og/eller livsfilosofiske spørgsmål samt spørgsmål vedrørende forhold mellem religion og samfund relatere prøveoplægget til elevens hverdag og/eller en større sammenhæng anvende det faglige stof. Der gives individuelle karakterer. 4

5 Principper for opgivelser Emner og temaer angives tydeligt i opgivelserne Opgivelserne skal indeholde minimum fem eksempler på andre udtryksformer end tekst Der opgives minimum fire kulturteknikker (redskaber til erkendelse og formidling) heraf mindst én it-baseret (jf. s. 7). Materialer, der danner grundlag for både den indholdsmæssige og den praktiske tilrettelæggelse af prøven, skal opgives. De skal være tilgængelige for eleverne og sendes til censor. På Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens forlangende kan de indhentes fra skolerne. Opgivelserne i fagene danner forbindelse mellem årets undervisning og prøven. De er udtryk for, hvilke emner og temaer, der er arbejdet med i undervisningen. De er ligeledes grundlaget for valget og tilrettelæggelsen af prøveoplæg og skal være med til at sikre, at eleverne har en baggrund for arbejdet med disse, og de udgør en fælles reference for samtalen ved prøven. Der opgives et alsidigt stof inden for fagenes centrale kundskabs- og færdighedsområder. Samlet skal opgivelserne være dækkende for alle trinmål for det enkelte fag efter 9. klasse. Opgivelserne skal ikke opgives med normalsidetal, idet omfanget af de opgivne materialer tekster og andre udtryksformer med videre vil variere, afhængigt af den indbyrdes fordeling mellem disse hvorledes de er indgået i undervisningen deres karakter og sværhedsgrad. Opgivelserne skal omfatte tekster og minimum fem eksempler på andre udtryksformer fx film, lyd, billeder, ekskursioner og genstande. Opgivelserne skal indeholde kilder indenfor både fiktion og ikkefiktion. Eksempler på tekst-typer / fiktion og ikke-fiktion: Historie Artikler, breve, sangtekster, lovtekster, baggrundstekster og uddrag af historiske fortællinger. Kristendomskundskab Uddrag af religiøse tekster og bøger - eventuelt i bearbejdet form, myter og fortællinger, avisartikler, sangtekster, lovtekster og baggrundstekster. Samfundsfag Artikler, lovtekster, uddrag af partiers og organisationers informationsmaterialer, breve, sangtekster og baggrundstekster. Eksempler på andre udtryksformer: Historie Ikke-fiktion: Dokumentarfilm, genstande, pressefoto eller hjemmeside og ekskursioner. Fiktion: Film, kunstbilleder, computerspil og musik. Kristendomskundskab: Ikke-fiktion: Dokumentarfilm, genstande der indgår i religiøse sammenhænge, pressefoto eller hjemmeside og ekskursioner. Fiktion: Musikvideoer, kunstbilleder, computerspil og musik. Samfundsfag: Ikke-fiktion: Dokumentarfilm, pressefoto, grafer, statistikker og ekskursioner.. Fiktion: Film, computerspil og musik. 5

6 Opgivelserne opstilles således, at det fremgår tydeligt, hvilke emner eller temaer og tilhørende problemstillinger, der har været arbejdet med i den periode, der kan opgives stof fra svarende til de seneste to år, eleverne har modtaget undervisning i faget. Problemstillinger angives hovedsagligt for historie og samfundsfag, og hvor det er relevant for kristendomskundskab. For nærmere beskrivelser af emner og temaer med problemstillinger henvises til undervisningsvejledningen, Fælles Mål 2009 for de enkelte fag. Derudover skal opgivelserne omfatte angivelse af minimum fire kulturteknikker (redskaber til erkendelse og formidling) heraf mindst et it-baseret som eleverne har anvendt i undervisningen. Eksempler på kulturteknikker kan være web 2.0 programmer, statistiske fremstillinger, tredimensionelle produkter, dramatisering og rollespil, interview og præsentationsværktøjer. Dette er for at sikre, at alle elever har forudsætninger for at udarbejde et produkt til anvendelse ved prøven. Opgivelserne er i princippet individuelle, men af praktiske grunde vil de hovedsagligt være fælles for hele klassen. Under alle omstændigheder gælder det forhold, at tekster og andre materialer og udtryksformer, der opgives, skal have været genstand for undervisning. Det kan altså ikke være tilfældige tvindslag eller film, som eleverne har mødt uden for skolen. Enkelte elevers eller gruppers individuelle opgivelser noteres særskilt på oversigten eller på et bilag til denne. Eleverne må ved prøven også inddrage relevant viden, som er erhvervet udenfor undervisningen. Når eleverne er orienteret om reglerne for prøven, kan de være medbestemmende ved udvælgelsen af opgivelserne, og de skal gøres bekendt med dem ved at der uddeles kopier til klassen. Det er skolelederen, som med sin underskrift skal godkende opgivelserne og altså har det formelle ansvar for, at de er i overensstemmelse med kravene til såvel indhold som omfang. 6

7 Principper for kulturteknikker (redskaber til erkendelse og formidling) og produkter Der opgives mindst fire kulturteknikker, som eleverne har arbejdet med i undervisningen. Mindst én af disse skal være it-baseret. Igennem den periode der opgives stof fra svarende til de seneste to år eleverne har modtaget undervisning i det udtrukne fag skal eleverne have anvendt de opgivne kulturteknikker til at formidle faglig viden i et eller flere fag i fagrækken altså ikke nødvendigvis i det udtrukne fag. Dermed har alle elever forudsætninger for at udarbejde et produkt i deres 24-timers forberedelses tid. Eleverne må også vælge at anvende kulturteknikker, som de kender fra deres liv uden for skolen. Eksempler på kulturteknikker og produkter It-baserede: Et produkt udarbejdet vha. diverse web 2.0 programmer En kort film, tegnefilm, nyhedsindslag eller et interview En lydmontage eller et stykke musik En præsentation udarbejdet vha. diverse it-baserede præsentationsværktøjer. Ikke it-baserede produkter En plakat, en tredimensionel genstand, et maleri, en tegneserie, noget syet, mv. Et rollespil, et interview, en dans, et stykke musik, mv. En synopse eller andet skriftlig produkt. Principper for prøveoplæg Et prøveoplæg består af ét hovedspørgsmål, som besvares med udgangspunkt i et elevproduceret produkt, samt et sæt af 2-3 spørgsmål og 1-3 kilder. Oplæggets sæt af spørgsmål fra prøvens del 1 og 2 danner udgangspunkt for elevens redegørelse for oplægget og den videre samtale. Når eleven/gruppen trækker et prøveoplæg forud for den 24-timers forberedelsestid, trækker de et prøveoplæg bestående af følgende: ét spørgsmål der er formuleret således, at en del af besvarelsen kan formidles/præsenteres meningsfyldt og kvalificeret ved hjælp af et elevfremstillet produkt 1-3 kilder uden tilhørende spørgsmål. Kilderne skal sikre bredden i forhold til emnet eller temaet i henhold til opgivelserne. Efter de 24-timer får eleven/gruppen udleveret 2-3 spørgsmål, som relaterer sig til kilderne, hvorefter der gives forberedelsestid. Kilderne må forekomme i flere prøveoplæg. Spørgsmål til kilderne må gentages én gang. Spørgsmål med produktkrav skal varieres. 7

8 Prøvespørgsmålene skal lægge op til redegørelse (eleverne demonstrerer viden om de emner/temaer, der er arbejdet med i undervisningen) analyser og fortolkninger vurderinger, perspektivering og/eller handlemuligheder. Oplæggene til den mundtlige prøve skal alsidigt repræsentere samtlige områder inden for det opgivne stof. Det tilstræbes, at minimum én af kilderne i hvert prøveoplæg er en anden udtryksform end tekst. Prøveoplæggene skal relatere sig specifikt til de emner og temaer med problemstillinger, som eleverne har arbejdet med inden for det opgivne stof. Problemstillinger angives hovedsagligt for historie og samfundsfag, og hvor det er relevant for kristendomskundskab. Eksempler på tekst-typer / fiktion og ikke-fiktion: Historie Artikler, breve, sangtekster, lovtekster, baggrundstekster og uddrag af historiske fortællinger. Kristendomskundskab Uddrag af religiøse tekster og bøger - eventuelt i bearbejdet form, myter og fortællinger, avisartikler, sangtekster, lovtekster og baggrundstekster. Samfundsfag Artikler, lovtekster, uddrag af partiers og organisationers informationsmaterialer, breve, sangtekster og baggrundstekster. Eksempler på andre udtryksformer: Historie Ikke-fiktion: Dokumentarfilm, genstande, pressefoto eller hjemmeside. Fiktion: Film, kunstbilleder og musik. Kristendomskundskab: Ikke-fiktion: Dokumentarfilm, genstande der indgår i religiøse sammenhænge, pressefoto eller hjemmeside. Fiktion: Musikvideoer, kunstbilleder og musik. Samfundsfag: Ikke-fiktion: Dokumentarfilm, pressefoto, grafer, statistikker. Fiktion: Film, computerspil og musik. Oplæggene skal have sammenhæng med opgivelserne, men være ukendt for eleverne. Med ukendt menes, at kilderne ikke har været genstand for undervisning. Desuden skal det enkelte oplæg være udformet, så flere af fagets kundskabs- og færdighedsområder kan inddrages. Der må ikke indgå kildetyper i prøveoplæggene, som ikke indgår i opgivelserne, og som sådan ikke har været genstand for undervisning. Har man for eksempel i undervisningen arbejdet med og opgivet film må der også blandt prøveoplæggene være filmklip. I undervisningsvejledningen i Fælles Mål 2009 findes yderligere omtale af spørgsmål, der lægger op til undersøgelser på forskellige niveauer. Prøveoplæg skal på den ene side være relativt nemme at gå til også for den fagligt udfordrede elev men på den anden side skal de også indeholde noget for den dygtige elev at arbejde med og demonstrere sine kundskaber og færdigheder på. Det betyder, at hvert oplæg skal kunne rumme muligheder for, at eleven kan foretage beskrivelser, analysere og forholde sig samt relatere og perspektivere til det opgivne stof. 8

9 Principper for forberedelsen og hjælpemidler Dagen før eleven/gruppen skal til prøve trækkes et prøveoplæg. 24-timers forberedelse (Prøvens del 1) Fra eleverne trækker deres prøveoplæg, har de 24 timer til at udarbejde et produkt, der kan bruges i besvarelsen af spørgsmålet i oplægget. De skal læse og sætte sig ind i de udleverede kilder samt skaffe viden om emnet/temaet generelt i henhold til opgivelserne. Eleverne skal udarbejde en plan for fremlæggelsen af deres produkt. På dagen for prøveafholdelsen efter 24-timers forberedelse afleverer alle elever/grupper deres produkter på samme tidspunkt. Under den 24 timers forberedelsestid skal skolen stille lærervejledning til rådighed for eleverne. Vejledningens omfang og tilrettelæggelse fastsættes af den enkelte skole, men skal som minimum være 30 minutter pr. elev pr. prøvebegivenhed. Eleverne skal via vejledningen have mulighed for at få svar på spørgsmål om for eksempel: Kravene i deres prøveoplæg Prøvens form og indhold Forhold af praktisk karakter, herunder i forbindelse med udarbejdelsen af deres produkt Tilrettelæggelsen af deres arbejde med den stillede opgave, herunder forhold vedrørende håndtering af gruppearbejdet. Vejlederen kan gennem afklarende spørgsmål støtte og udfordre eleverne i deres arbejde med den stillede opgave. Vejledningen kan desuden medvirke til, at eleverne ikke planlægger en besvarelse, som er for omfattende, for let eller perifer i forhold til prøven. Vejlederens rolle er at give gode råd og vink til elevernes videre arbejde med den stillede opgave og valg af produkt mv. Men det er vigtigt at holde rollen som vejleder skarpt adskilt fra rollen som bedømmer. Vejlederen må således ikke give en forhåndsbedømmelse, og dialogen må alene være af vejledende karakter. Ud over selve vejledningen skal skolen sikre, at eleverne har adgang til relevante faglokaler i skolens åbningstid, og at de i den samlede forberedelsestid har adgang til en computer og internet. Det besluttes lokalt, hvem der skal varetage vejledningen. 9

10 Den korte forberedelsestid (Prøvens del 2) Der afsættes tid til forberedelse således, at én elev har 25 minutter, to elever 40 minutter og tre elever 55 minutter. Forberedelsestiden i prøvens del 2 anvender eleverne til at forberede deres svar på de udleverede spørgsmål til kilderne. Eleverne må have alle former for hjælpemidler til rådighed herunder egne noter, opslagsværker og adgang til internettet. I den korte forberedelsestid er det ikke tilladt at kommunikere via sociale medier. Det er skolelederens ansvar at sikre, at prøverne gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at eleven kommunikerer utilsigtet. Skolen sørger for, at der i forberedelseslokalet er en computer med netadgang samt opslagsværker, som eleverne er fortrolige med fra undervisningen, til rådighed. Andre hjælpemidler medbringer eleverne selv. Eleverne må dog advares mod at medbringe så mange hjælpemidler, at de ikke kan overskue dem. Eleverne prøves i at demonstrere selvstændige analytiske kompetencer i relation til det behandlede stof og fagets slutmål. Elever, der går op i grupper, anvender forberedelsestiden til at strukturere deres fremlæggelse og sikre, at alle kommer til orde samt til at gennemgå og diskutere væsentlige faglige pointer Eksaminationen (Prøvens del 3) Til prøven, inklusiv karakterfastsættelse, afsættes 25 minutter til én elev, 40 minutter til grupper á to elever og 55 minutter til grupper á tre elever. Prøven afholdes efter følgende procedure: Eleverne præsenterer med inddragelse af deres produkt et svar på spørgsmålet fra prøvens del 1. Til denne del er det tilladt at medbringe en disposition. Eleverne giver herefter en besvarelse af spørgsmålene fra prøvens del 2. Til denne del må eleverne anvende noter og stikord, der er blevet til under den korte forberedelsestid. I forlængelse af elevernes præsentation og indledende besvarelse forsætter prøven som en samtale mellem elev/eleverne og lærer. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eleven eller gruppen. Målet er, at eksaminationen giver eleverne mulighed for at formulere, hvad de ved og kan frem for at fokusere på, hvad de ikke ved og kan. Undervejs i samtalen påhviler det læreren, at alle elever i en gruppe får mulighed for at komme nogenlunde ligeligt til orde. Eleverne kan bruge op til henholdsvis 7, 14 og 21 minutter til deres indledende fremlæggelser. Eleven/gruppen fremlægger sin/deres besvarelse af de lærerstillede spørgsmål med inddragelse af det udarbejdede produkt. Eleven/gruppen må have mulighed for at begynde med en samlet præsentation og fremlæggelse af sit forberedte stof. Afbrydelse af fremlæggelsen eller anfægtelse af iagttagelsernes rigtighed vil ofte have negativ indvirkning på elevens/gruppens disposition og redegørelse for sin/deres forståelse af oplægget. I starten bør lærer og censor derfor almindeligvis lade eleven/grupperne tale og blot notere sig, hvad de senere ønsker uddybet og forklaret i samtalen. Samtalen føres fortsat på elevens/gruppens præmisser, og det er læreren, der leder samtalen. 10

11 Mundtlighed i forbindelse med prøven Den mundtlige prøve kan betragtes som en samtalesituation om et fagligt oplæg. I denne situation er det elevens/gruppens opgave at formidle sine overvejelser, vurderinger og synspunkter til lærer og censor. Hvor godt det lykkes, afhænger i vid udstrækning af elevens/gruppens færdighed i at disponere sin/deres redegørelse og i at ræsonnere og formulere sig inden for en faglig sammenhæng, herunder også elevens/gruppens evne til at indgå i en uddybende diskussion. Derfor må eleven/gruppen have mulighed for både at give en længere, sammenhængende fremstilling uden at blive afbrudt og for at indgå i en samtale med lærer og censor med udgangspunkt i redegørelsen. Selve arbejdet med prøveoplægget har eleven/gruppen udført i forberedelsestiden. Eleven/gruppen skal derfor ikke foretage sine undersøgelser i prøvesamtalen. Derimod skal eleven/gruppen gøre rede for sine beskrivelser, analyser, perspektiveringer samt tolkning og brug af prøveoplægget. Ved afgangsprøven skal redegørelsen være rimeligt disponeret, det vil sige sammenhængende og hensigtsmæssigt struktureret. Hvis eleverne går op i grupper, skal redegørelsen være disponeret således, at alle gruppemedlemmer siger nogenlunde lige meget. En fremstilling, som ukritisk omfatter væsentlige og uvæsentlige iagttagelser i oplægget i tilfældig rækkefølge, vil ikke kunne vurderes som rimelig disponeret. En fremstilling, der er præget af vage og upræcise ord og vendinger og anden sproglig tomgang, må under alle omstændigheder bedømmes som en usikker fremstilling. Det er vigtigt, at eleven/gruppen kan redegøre og argumentere for sine/deres synspunkter og konklusioner, men det må vurderes lige så højt, hvis eleven kan indgår i en drøftelse af forhold i prøveoplægget og tage stilling til lærers eller censors spørgsmål og argumenter. Vurderingskriterier Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af elevernes evne til at opfylde en række af fagets slutmål i relation til det behandlede emne/tema med tilhørende lærerstillede spørgsmål. I vurderingen er det vigtigt at medtage præstationens såvel positive som negative sider. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om en helhedsbedømmelse, hvor de kundskaber og færdigheder, eleverne har demonstreret, vægtes i en helhed. Vurdering af produkt Elevernes produkt indgår ikke i bedømmelsen, men indgår som en del af grundlaget for deres besvarelse, og eleverne bør kunne anvende produktet til at understøtte faglige pointer. Derfor er det centralt forud for prøven og i forbindelse med vejledningen, at læreren gør eleverne opmærksomme på produktets funktion ved prøven. 11

12 Historie: Elementer læst inden for den faglige ramme, som kan indgå i helhedsvurderingen Inddrage relevant viden om historie Eleven udvælger og anvender relevante kundskaber erhvervet i og uden for undervisningen i sin besvarelse af opgaven. Det er for eksempel tilfældet, når eleven inddrager eksempler fra historien, benytter relativ kronologi samt faglige betegnelser og begreber til at belyse spørgsmål stillet i oplægget. Kronologisk forståelse Eleven kvalificerer sine overvejelser og vurderinger ved at anvende samspil mellem nutidsforståelse, fortidstolkning og fremtidsforventning som reference- og refleksionsramme. Ud fra elevens fremlæggelse kan disse overvejelser og vurderinger karakteriseres på forskellige niveauer. Eleven anvender relevante begreber som for eksempel revolution, kilde, interesse og tid, viser kendskab til historiske forløb, begivenheder og perioder samt kan placere disse i forhold til hinanden i tid og rum. Eleven demonstrerer forståelse af sammenhænge i historiske forløb og mellem begivenheder og perioder. Eleven formulerer selv forestillinger om, hvad der driver eller skaber historien, for eksempel at menneskeheden opnår større og større viden om og kendskab til historiske lovmæssigheder og opnår herved et bedre grundlag at træffe rigtige beslutninger på. Udviklingen går i dette perspektiv fra det primitive til det civiliserede fremtrædende personer skaber historien og bestemmer dens retning. Eleven demonstrerer færdigheder i at analysere og fortolke forestillinger om, hvad der driver eller skaber historien. Det vil sige, at eleven kompetent bruger historiske forløb, begivenheder og perioder som reference- og refleksionsramme til at spejle emner, temaer og problemstillinger fra andre tider herunder aktuelle. Analysere, fortolke og anvende kilder Eleven demonstrerer forståelse af, at spor fra og beskrivelser af historiske og samfundsmæssige sammenhænge har baggrund i ophavsmandens (afsenderens) interesser, opfattelser og viden ved at identificere kilden og gøre rede for ophavssituationen beskrive ophavsmandens forudsætninger, herunder blandt andet den tidsmæssige afstand mellem begivenheden og nedskrivningstidspunkt. Eleven formulerer relevant betydningsindhold fra kilden og forholder sig til kildens repræsentativitet, tendens og troværdighed. Eleven bruger sin analyse og fortolkning af oplæggets kilder sammen med sit kendskab til emnet eller temaet til at begrunde sine synspunkter og perspektiver. Karakteristik af den fremragende præstation (12) Præstationen inden for dette område er karakteriseret ved, at eleven er yderst velargumenteret, og at besvarelsen har fylde med både dybde og bredde anvender historie som refleksionsramme, hvor besvarelsen udtrykker bevidsthed om denne rammes afhængighed af tid, sted og ophav, herunder eleven selv 12

13 demonstrerer sikker kronologisk forståelse i form af såvel begrundet og diskuterende brug af tolkninger af årsagssammenhænge bag historiske forløb, begivenheder og perioder som velvalgt brug af kronologi demonstrerer sikre færdigheder i at analysere og vurdere anvendeligheden af de forelagte kilder i relation til de stillede spørgsmål demonstrerer sikker anvendelse af produktet til at understøtte faglige pointer. Der kan være ubetydelige fejl og mangler i forhold til ovenstående. Karakteristik af den gode præstation (7) Præstationen inden for dette område er karakteriseret ved, at eleven argumenterer fornuftigt og dækker væsentlige områder i forhold til oplægget inddrager historiske forløb, begivenheder og perioder til belysning af oplægget demonstrerer kronologisk forståelse i form af såvel relevant brug af tolkninger af årsagssammenhænge bag historiske forløb, begivenheder og perioder som relevant brug af kronologi viser grundlæggende færdigheder i at analysere og vurdere anvendeligheden af de forelagte kilder i relation til de stillede spørgsmål viser grundlæggende anvendelse af produktet til at understøtte faglige pointer. Der forekommer nogle fejl og mangler i forhold til ovenstående. Karakteristik af den tilstrækkelige præstation (2) Præstationen inden for dette område er karakteriseret ved, at eleven overvejende baserer sin redegørelse på udsagn, der i mindre grad er underbygget af argumenter og overvejelser. Præstationen savner fylde i mindre omfang inddrager historiske forløb, begivenheder og perioder. Valgene har præg af tilfældighed og belyser oplægget med svingende relevans demonstrerer kronologisk forståelse i form af usikker brug af tolkninger af årsagssammenhænge bag historiske forløb, begivenheder og perioder og brug af elementært kendskab til kronologi viser usikre, men tilstrækkelige færdigheder i at analysere og fastslå brugbarhed af de forelagte kilder i relation til de stillede spørgsmål viser usikker men tilstrækkelig anvendelse af produktet til at understøtte faglige pointer. 13

14 Kristendomskundskab: Elementer læst inden for den faglige ramme, som kan indgå i helhedsvurderingen Forholde sig til et eller flere udtryk, som knytter an til religiøse, etiske og/eller livsfilosofiske spørgsmål samt spørgsmål vedrørende forhold mellem religion og samfund.. Eleven uddrager det væsentlige af en etisk, livsfilosofisk eller religiøs fremstilling, samt skelner mellem fakta og tolkning og vurderer, hvilke spørgsmål, svar og værdier fremstillingen kan ses som udtryk for. Relatere prøveoplægget til elevens hverdag og/eller til en større sammenhæng Eleven perspektiverer det behandlede oplæg ved at lade sine erfaringer uddybe gennem mødet med det faglige stof. Det kan være i forhold til elevens eget eller andres hverdagsliv kulturrelaterede og samfundsmæssige spørgsmål og problemstillinger eksistentielle eller åndelige spørgsmål. Anvende det faglige stof Eleven inddrager relevante kundskaber og færdigheder fra faget. Det er tilfældet, når eleven kan formulere en personlig og gerne kritisk mening, som er kvalificeret af det faglige stof. Karakteristik af den fremragende præstation (12) Præstationen inden for dette område er karakteriseret ved, at eleverne på baggrund af det valgte delemne med tilhørende problemstilling og lærerstillede spørgsmål foretager en klar og fokuseret redegørelse med både bredde og dybde viser fagligt overblik gennem præcis indkredsning af det fagligt relevante og inddrager faglig indsigt, der bidrager til fortolkning og uddybning gennem brug af det faglige stof og egne erfaringer og med tydelig kobling herimellem vurderer og perspektiverer problemfeltet og formulerer en velargumenteret og reflekteret stillingtagen. demonstrerer sikker anvendelse af produktet til at understøtte faglige pointer. Der kan være ubetydelige fejl og mangler i forhold til ovenstående. Karakteristik af den gode præstation (7) Præstationen inden for dette område er karakteriseret ved, at eleven på baggrund af det valgte delemne med tilhørende problemstilling og lærerstillede spørgsmål foretager en redegørelse, der omfatter væsentlige dele af problemfeltet, men tenderer til at prioritere enten bredde eller dybde viser et godt fagligt kendskab gennem fornuftig indkredsning af det fagligt relevante og ved at inddrage faglig indsigt i tilknytning til problemfeltet 14

15 gennem brug af det faglige stof og egne erfaringer og nogen kobling herimellem vurderer problemfeltet og formulerer en velargumenteret stillingtagen. viser grundlæggende anvendelse af produktet til at understøtte faglige pointer. Der forekommer nogle fejl og mangler i forhold til ovenstående. Karakteristik af den tilstrækkelige præstation (2) Præstationen inden for dette område er karakteriseret ved, at eleven på baggrund af det valgte delemne med tilhørende problemstilling og lærerstillede spørgsmål foretager en tilstrækkelig redegørelse, der savner fylde viser et usikkert, men tilstrækkeligt fagligt kendskab gennem upræcis indkredsning af det fagligt relevante og inddrager faglig indsigt med vigende tilknytning til problemfeltet viser usikker men tilstrækkelig anvendelse af produktet til at understøtte faglige pointer. 15

16 Samfundsfag: Elementer læst inden for den faglige ramme, som kan indgå i helhedsvurderingen Inddrage relevant viden om samfundsforhold eleven udvælger og anvender relevante kundskaber erhvervet i og eventuelt uden for undervisningen i sin besvarelse af opgaven eleven inddrager eksempler med samfundsfagligt indhold og placerer eget og andres hverdagsliv i samfundsmæssigt perspektiv funktionelt benytter sit kendskab til historiske forhold anvender faglige betegnelser og begreber til at belyse spørgsmål stillet i oplægget. Analysere, fortolke og anvende kilder eleven demonstrerer forståelse for, hvordan beskrivelser af historiske og samfundsmæssige sammenhænge har baggrund i ophavsmandens (afsenderens) interesser, opfattelser og viden ved at identificere kilden og gøre rede for ophavssituationen beskriver ophavsmandens forudsætninger, herunder blandt andet den tidsmæssige afstand mellem begivenheden og nedskrivningstidspunkt eleven formulerer i tilknytning til oplægget relevant betydningsindhold fra kilden og forholder sig til kildens brugbarhed. eleven bruger sin analyse og fortolkning af oplæggets kilder sammen med sit kendskab til emnet til at begrunde sine synspunkter og perspektiver. Anvende faglige begreber eleven anvender funktionelt relevante samfundsfaglige begreber i forbindelse med dels analysen og fortolkningen af de forelagte kilder, dels beskrivelser og analyser af samfundsmæssige forhold og fremstillinger heraf. Karakteristik af den fremragende præstation (12) Præstationen inden for dette område er karakteriseret ved, at eleven er yderst velargumenteret og med sikkerhed belyser oplægget i både dybde og bredde demonstrerer sikre færdigheder i at beskrive, analysere og vurdere anvendeligheden af de forelagte kilder i relation til de stillede spørgsmål demonstrerer bredt kendskab til og sikker funktionel brug af samfundsfaglige begreber demonstrerer sikker anvendelse af produktet til at understøtte faglige pointer. Der kan være ubetydelige fejl og mangler i forhold til ovenstående. Karakteristik af den gode præstation (7) Præstationen inden for dette område er karakteriseret ved, at eleven 16

17 argumenterer fornuftigt og demonstrerer god indsigt af relevans for oplægget demonstrerer grundlæggende færdigheder i at beskrive, analysere og vurdere anvendeligheden af de forelagte kilder i relation til de stillede spørgsmål demonstrerer funktionel brug af centrale samfundsfaglige begreber viser grundlæggende anvendelse af produktet til at understøtte faglige pointer. Der forekommer nogle fejl og mangler i forhold til ovenstående. Karakteristik af den tilstrækkelige præstation (2) Præstationen inden for dette område er karakteriseret ved, at eleven overvejende formulerer udsagn, der i mindre grad er underbygget af argumenter, og som vidner om elementær indsigt af relevans for oplægget demonstrerer usikre, men tilstrækkelige færdigheder i at beskrive, analysere og vurdere anvendeligheden af de forelagte kilder i relation til de stillede spørgsmål viser usikker brug af og beskedent kendskab til centrale samfundsfaglige begreber viser usikker men tilstrækkelig anvendelse af produktet til at understøtte faglige pointer. 17

18 Centrale bestemmelser for prøverne i historie, samfundsfag og kristendomskundskab Folkeskolens afgangsprøve Prøvefag til udtræk Bestemmelserne er fælles for fagene 1.1 Prøven er enkelfaglig Prøven er mundtlig med praktiske elementer Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof, der dækker fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne organiseres i emner og temaer med problemstillinger og omfatter tekst og andre udtryksformer. Opgivelserne skal indeholde minimum fem eksempler på andre udtryksformer end tekst. Opgivelserne kan repræsentere stof fra de seneste to år, hvor eleverne har modtaget undervisning i faget, svarende til 7/8. og 9. klassetrin. Der opgives minimum fire kulturteknikker (redskaber til erkendelse og formidling) heraf mindst én it-baseret. Opgivelserne skal være på dansk Oplæggene til prøven skal alsidigt repræsentere samtlige områder inden for det opgivne stof. Et prøveoplæg består af ét spørgsmål, der omfatter, at eleverne udarbejder et produkt, der skal indgå i besvarelsen samt 1-3 kilder, som eleverne kan inddrage i deres forberedelse til prøvens 2. del. Prøveoplægget skal have sammenhæng med opgivelserne og være ukendt for eleven. En kildetype, der indgår i et oplæg, skal også indgå i opgivelserne. Det tilstræbes, at minimum en af kilderne i hvert prøveoplæg er en anden udtryksform end tekst. Oplæggene skal være på dansk. Eleven trækker individuelt eller i grupper et prøveoplæg, hvorefter der gives 24 timer til forberedelse prøvens del I de 24 timer udarbejder eleven/gruppen et produkt, der skal indgå i redegørelsen for oplægget. I denne del af forberedelsen skal skolen stille lærervejledning til rådighed for eleverne. Vejledningens omfang og tilrettelæggelse fastsættes af den enkelte skole, men skal som minimum være 30 minutter pr. elev pr. prøvebegivenhed. Eleverne skal via vejledningen have mulighed for at få svar på spørgsmål om for eksempel: Kravene i deres prøveoplæg Prøvens form og indhold Forhold af praktisk karakter, herunder i forbindelse med udarbejdelsen af deres produkt Tilrettelæggelsen af deres arbejde med den stillede opgave, herunder forhold vedrørende håndtering af gruppearbejdet. Ud over selve vejledningen skal skolen sikre, at eleverne har adgang til relevante faglokaler i skolens åbningstid, og at de i den samlede forberedelsestid har adgang til en computer og internet. Det besluttes lokalt, hvem der skal varetage vejledningen. 1.6 Efter de 24 timer får eleven/gruppen udleveret 2-3 uddybende spørgsmål til de udleverede kilder. Der gives forberedelsestid umiddelbart før eksaminationen svarende til 25 minutter for enkelt elever, 40 minutter for grupper á to og 55 minutter for grupper á tre prøvens del 2. 18

19 Eleverne må have alle former for hjælpemidler til rådighed herunder egne noter, opslagsværker og adgang til internettet. I den korte forberedelsestid er det ikke tilladt at kommunikere via sociale medier. Det er skolelederens ansvar at sikre, at prøverne gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at eleven kommunikerer utilsigtet Til prøven afsættes, inklusiv karakterfastsættelse, 25 minutter til en elev, 40 minutter til grupper á to elever og 55 minutter til grupper á tre elever. Eleven/gruppen fremlægger sin/deres besvarelse af de lærerstillede spørgsmål med inddragelse af det udarbejdede produkt prøvens del 3. Produktet og dets udformning indgår ikke i bedømmelsen af elevernes præstation. 1.8.a. I samfundsfag prøves eleverne i at inddrage relevant viden om samfundsforhold analysere, fortolke og anvende kilder anvende faglige begreber. 1.8.b. I historie prøves eleverne i at inddrage relevant viden om historie samt kronologisk forståelse analysere, fortolke og anvende kilder. 1.8.c. I kristendomskundskab prøves eleverne i at bearbejde og fortolke ét eller flere udtryk, som knytter an til religiøse, etiske og/eller livsfilosofiske spørgsmål samt spørgsmål vedrørende forhold mellem religion og samfund relatere prøveoplægget til elevens hverdag og/eller en større sammenhæng anvende det faglige stof Der gives én karakter. Hver elev bedømmes individuelt. 19

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Prøven er enkeltfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Kvalitets- og

Læs mere

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab.

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Prøven er enkelfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Læs mere

Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab

Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer August 2009 Indhold 3 Indledning 4 Den mundtlige

Læs mere

Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab

Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab Indledning Hensigten med denne vejledning er at orientere om de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, og at tydeliggøre den sammenhæng,

Læs mere

Vejledning til prøven i faget historie

Vejledning til prøven i faget historie Vejledning til prøven i faget historie Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 Indhold Indledning... 3 Den mundtlige prøve... 4 Faglige områder... 5 Angivelse af emner og temaer med problemstilling og

Læs mere

Vejledning til prøven i faget samfundsfag

Vejledning til prøven i faget samfundsfag Vejledning til prøven i faget samfundsfag Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 Indhold 3 Indledning 4 Den mundtlige prøve 5 Faglige områder 6 Angivelse af emner med problemstilling og tilhørende opgivelser

Læs mere

med selvvalgt problemstilling.

med selvvalgt problemstilling. Kristendomskundskab med selvvalgt problemstilling. I dette hæfte finder du: En beskrivelse af prøvens forløb Nyttige links Idéer til årsplanens temaer Folkekirkens Skoletjeneste i Aalborg Folkekirkens

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km.

Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km. Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg Fra skoleåret 2015/2016 har kulturfagene samfundsfag, historie og kristendomskundskab fået ny prøveform med selvvalgt

Læs mere

Vejledning til folkeskolens prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab 9. klasse

Vejledning til folkeskolens prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab 9. klasse Vejledning til folkeskolens prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab 9. klasse Prøven er enkelfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag Styrelsen for

Læs mere

Elevhåndbog - Prøve i kristendomskundskab. Selvvalgt delemne og problemstilling Kilder - Padlet - Produkt - Kulturteknikker - Prøven

Elevhåndbog - Prøve i kristendomskundskab. Selvvalgt delemne og problemstilling Kilder - Padlet - Produkt - Kulturteknikker - Prøven Elevhåndbog - Prøve i kristendomskundskab Selvvalgt delemne og problemstilling Kilder - Padlet - Produkt - Kulturteknikker - Prøven Navn: Klasse: Indhold Prøveforløbet trin for trin - kristendomskundskab...

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7

Læs mere

Forsøg med fællesprøve i kulturfag

Forsøg med fællesprøve i kulturfag 1 Forsøg med fællesprøve i kulturfag Beskrivelse af det toårige forsøg med fælles prøve i historie, samfundsfag og eventuelt kristendomskundskab i 9. klasse Baggrund og formål Folkeskoleforligskredsen

Læs mere

Prøver Evaluering UndervisningSamfundsfag maj-juni 2009

Prøver Evaluering UndervisningSamfundsfag maj-juni 2009 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold FORORD... 3 EVALUERINGEN... 3 OPGIVELSERNE... 4 PRØVEOPLÆGGENE...

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Forord 3 Evalueringen

Læs mere

Onsdag d. 7. maj 2014, kl på CFU i Aalborg 1

Onsdag d. 7. maj 2014, kl på CFU i Aalborg 1 Onsdag d. 7. maj 2014, kl. 13.00-16.00 på CFU i Aalborg 1 Fælles: 13.00-13.45 Kaffe: 13.45-14.00 Fagene enkeltvis 14.00-16.00 Fælles: - Afklaring af prøveformer den gamle og de nye. - Fælles formalia om

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning Historie maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning Historie maj-juni 2009 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold FORORD... 3 EVALUERINGEN... 3 OPGIVELSERNE... 4 PRØVEOPLÆGGENE...

Læs mere

Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning

Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning Afsluttende evaluering i folkeskolen Samfundsfag 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Indledning Prøvebekendtgørelsen udgør grundlaget for evalueringsrapporten for folkeskolens

Læs mere

Vejledning til folkeskolens prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab - 9. klasse

Vejledning til folkeskolens prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab - 9. klasse Vejledning til folkeskolens prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab - 9. klasse Prøven er enkelfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag Styrelsen

Læs mere

PRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C

PRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C PRØVEVEJLEDNING Dansk Niveau F, E, D og C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 4 Eksaminationsgrundlag...

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin

Læs mere

Prøven med selvvalgt problemstilling

Prøven med selvvalgt problemstilling Prøven med selvvalgt problemstilling Historie, samfundsfag og kristendomskundskab Karina Bruun Houg, kabh@ucsj.dk CFU Sjælland Pædagogisk konsulent Hvad tilbyder CFU? Udlån og vejledning i læremidler analoge/digitale

Læs mere

Vejledende karakterbeskrivelser for matematik

Vejledende karakterbeskrivelser for matematik Vejledende karakterbeskrivelser for matematik Folkeskolens Afgangsprøve efter 9. klasse Karakterbeskrivelse for matematiske færdigheder. Der prøves i tal og algebra geometriske begreber og fremgangsmåder

Læs mere

Eksamen i Historie B (HF-E) Workshop om udvikling af eksamensmateriale FIP 2018 Hanne Mortensen, Københavns VUC

Eksamen i Historie B (HF-E) Workshop om udvikling af eksamensmateriale FIP 2018 Hanne Mortensen, Københavns VUC Eksamen i Historie B (HF-E) Workshop om udvikling af eksamensmateriale FIP 2018 Hanne Mortensen, Københavns VUC Program for workshop om udvikling af eksamensmateriale 13.00 13.10 Præsentation og formål

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i Dansk C-niveau. Pædagogisk assistentuddannelsen. Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i:

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i Dansk C-niveau. Pædagogisk assistentuddannelsen. Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Dato: 30.03.2016 Redigeret d. 13.03.2018 Prøvevejledning Grundfagsprøve i Dansk C-niveau Pædagogisk assistentuddannelsen Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Undervisningsministeriet

Læs mere

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning Afsluttende evaluering i folkeskolen Religion og filosofi 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Indledning Denne rapport omhandler kun den mundtlig prøve, da der i foråret 2017

Læs mere

Vejledning til forsøgsprøven i Metal og motorværksted, tilbudsfag i 10.klasse

Vejledning til forsøgsprøven i Metal og motorværksted, tilbudsfag i 10.klasse Vejledning til forsøgsprøven i Metal og motorværksted, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test august 2016 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt...

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Side 2 af 13 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Brønshøj Skole 1 Indhold Indledning... 3 Generelt... 3 Undervisningen der danner baggrund for prøven... 3 Det naturfagligt praktiske arbejde... 4 Opgivelseslister...

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Klare MÅL. Dansk D/C

Klare MÅL. Dansk D/C Klare MÅL Dansk D/C Fagets Mål Dansk har fire kerneområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling For hvert område er der mål som skal opnås Målene på C-niveau er indsat med kursiv Kommunikation:

Læs mere

Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus)

Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus) Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus) Formål Formålet med prøven er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for uddannelsen og dens

Læs mere

Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C

Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C Gælder for alle elever/hold startet før 1. august 2019 Denne prøvebeskrivelse tager afsæt i BEK nr. 683 af 08/06/2016, bilag 4 Beskrivelse af prøven Der afholdes

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Hurra, min klasse træk et kulturfag. Onsdag d. 9. maj 2012, kl. 13.00-16.00 på CFU i Aalborg 1

Hurra, min klasse træk et kulturfag. Onsdag d. 9. maj 2012, kl. 13.00-16.00 på CFU i Aalborg 1 Hurra, min klasse træk et kulturfag. Onsdag d. 9. maj 2012, kl. 13.00-16.00 på CFU i Aalborg 1 Fælles: - Kort om baggrunden for prøven. - Fælles formalia om prøven - herunder opgivelser og prøveafviklingen.

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

FRA TRÆK-PRØVE TIL SELVVALGT PROBLEMSTILLING - NY PRØVEFORM

FRA TRÆK-PRØVE TIL SELVVALGT PROBLEMSTILLING - NY PRØVEFORM FRA TRÆK-PRØVE TIL SELVVALGT PROBLEMSTILLING - NY PRØVEFORM Center for Undervisningsmidler, Aalborg Torsdag d. 3. september 2015, 13.00-16.00. HVAD ER DET I HAR MELDT JER TIL? Efter et par år med forsøg

Læs mere

Grundfagsprøve i Dansk D-niveau

Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Oprettet april 2018 Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010

Læs mere

Grundfagsprøve i Dansk D-niveau

Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Oprettet april 2018 Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010

Læs mere

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Naturfag i spil den 23. november 2016 Prøver i naturfagene 9. klasse (FP9) 1. Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi indføres som obligatorisk

Læs mere

Folkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk

Folkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 125 Offentligt Bilag 2 Folkeskolens afsluttende prøver Folkeskolens afgangsprøve 1. Dansk 1.1. Prøven er skriftlig og mundtlig. 1.2. Den skriftlige

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab Maj-juni 2008

Prøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab Maj-juni 2008 Prøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Indhold Forord 2 Evalueringen 3 Hovedkonklusioner 9 Afrunding 10 Forord Det er blevet en fast tradition,

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om folkeskolens prøver

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om folkeskolens prøver BEK nr 307 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 011.28V.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19 Mandag den 26. november, kl.11.50 12.30, i auditoriet: Skolen informerer 2hf om KS-eksamen, og eleverne får udleveret denne skrivelse. KS-eksamen

Læs mere

Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018

Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018 Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018 Eksamen og eksamensspørgsmål Jette Hannibal, fagkonsulent Side 1 Eksamen generelt Undervisningsbeskrivelsen dokumenterer eksaminationsgrundlaget!

Læs mere

eller har jubelen lagt sig?

eller har jubelen lagt sig? eller har jubelen lagt sig? Hvem er vi? Terkel Jessen Jensen Lars A. Haakonsen Pæd. konsulent i Aalborg. Arbejder på Tofthøjskolen i Storvorde. Læreruddannet fra Aalborg Seminarium i 1984. Pæd. konsulent

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

Informationsmøde UCN, 27. august 2015 kl Prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab

Informationsmøde UCN, 27. august 2015 kl Prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab Informationsmøde UCN, 27. august 2015 kl. 14.00 16.30 Prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab Kort orientering om initiativer vedr. nye prøver i folkeskolen;

Læs mere

Prøverettede forløb i. SøgSmart

Prøverettede forløb i. SøgSmart Prøverettede forløb i SøgSmart Nye forløb i SøgSmart Dansk Prøverettet forløb til dansk skriftlig fremstilling 9.klasse + 10.klasse Prøverettet forløb til dansk modtagerrettet kommunikation 10.klasse Kulturfag

Læs mere

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning. Hjemkundskab. maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning. Hjemkundskab. maj-juni 2009 Af fagkonsulent Bo Ditlev Pedersen Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING...3 PRØVEOPLÆGGENE...4 UNDERVISNINGSBESKRIVELSERNE...4

Læs mere

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg Liv og religion klar til forenklede Fælles Mål og prøven Af Karina Bruun Houg Liv og religion er vel nok Danmarks bedst sælgende bogsystem til kristendomskundskab i grundskolen. Mange anvender derfor stadig

Læs mere

Samfundsfag. Maj-juni 2008

Samfundsfag. Maj-juni 2008 Prøver Evaluering Undervisning Samfundsfag Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Indhold Forord 2 Evalueringen 3 Hovedkonklusioner 8 Afrunding 9 Forord Det er blevet en fast tradition, at der udarbejdes

Læs mere

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab Prøven er enkelfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet April 2015 1 Indhold Forord... 3 Generelt om prøven... 3 Prøveforløbet trin for trin... 4 Opgivelser... 5 Et eksempel på

Læs mere

Den nye prøveform i historie og samfundsfag

Den nye prøveform i historie og samfundsfag Den nye prøveform i historie og samfundsfag Randers januar 2016 Henrik Smedegaard Larsen og Jens Rahr Schmidt 1 Program for i dag De formelle regler for prøven Årsplanen som baggrund for prøven Historie,

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Klare MÅL. Dansk F/E

Klare MÅL. Dansk F/E Klare MÅL Dansk F/E Fagets Mål Dansk har fire kerneområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling For hvert område er der mål som skal opnås Målene på E-niveau er indsat med kursiv Kommunikation:

Læs mere

Håndbog til prøveform B Mundtlig prøve i dansk prøveform B

Håndbog til prøveform B Mundtlig prøve i dansk prøveform B Side 1 af 5 Håndbog til prøveform B Mundtlig prøve i dansk prøveform B Forløb, indhold, krav og gode råd Forløbet i prøveform B 1. Overblik over årets opgivelser i klassen 2. Udarbejdelse af fordybelsesområder

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Vejledning til skriftlig prøve i geografi

Vejledning til skriftlig prøve i geografi Vejledning til skriftlig prøve i geografi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 1 Indhold Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 4 Opgavetyper... 5 Vurdering af besvarelserne... 8 Bekendtgørelse...

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Prøve i uddannelsesspecifikt fag. Social- og sundhedshjælperuddannelsen trin 1. Prøven er en mundtlig individuel prøve.

Prøve i uddannelsesspecifikt fag. Social- og sundhedshjælperuddannelsen trin 1. Prøven er en mundtlig individuel prøve. Prøve i uddannelsesspecifikt fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen trin 1 Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014.

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Prøvebestemmelser for den

Prøvebestemmelser for den Prøvebestemmelser for den pædagogiske assistentuddannelse ved Randers Socialog Sundhedsskole Gældende fra november 2013 PRØVE I GRUNDFAG Prøven i det udtrukne grundfag følger bestemmelserne for prøve i

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget sløjd

Vejledning til prøven i valgfaget sløjd Vejledning til prøven i valgfaget sløjd Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test April 2014 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven 6 Prøvens form 7 Undervisningsbeskrivelsen

Læs mere

PRØVEVEJLEDNING. Psykologi Niveau C

PRØVEVEJLEDNING. Psykologi Niveau C PRØVEVEJLEDNING Psykologi Niveau C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Eksaminationsgrundlag... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 3

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 21 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Side 2 af 21 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere

7 skarpe til sproglæreren om prøverne i engelsk, tysk og fransk 9. og 10. klasse

7 skarpe til sproglæreren om prøverne i engelsk, tysk og fransk 9. og 10. klasse 7 skarpe til sproglæreren om prøverne i engelsk, tysk og fransk 9. og 10. klasse Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i engelsk, tysk og

Læs mere

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Formål Eksaminationsgrundlag Prøven har til formål at skabe grundlag for at kunne bedømme elevens opfyldelse af de kompetencemål, som er fastsat

Læs mere

Prøvebestemmelser Grundfagsprøver

Prøvebestemmelser Grundfagsprøver Prøvebestemmelser Grundfagsprøver Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Social- og sundhedsassistent Januar 2017 SOSU OJ 1 Prøvebestemmelser for prøve i grundfag, Social- og Sundhedsuddannelsen, Social-

Læs mere

Prøve med selvvalgt problemstilling

Prøve med selvvalgt problemstilling Prøve med selvvalgt problemstilling Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Jakob Ragnvald Egstrand Lærer på 9. år - primært kulturfag i udskolingen. Arbejdet som kommunal netværkskonsulent for kulturfagene

Læs mere

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Pa baggrund af eksaminationsgrundlaget vurderes elevens evne til at:

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Pa baggrund af eksaminationsgrundlaget vurderes elevens evne til at: Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014. Bekendtgørelse

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

PRØVEVEJLEDNING. Naturfag Niveau F, E og C

PRØVEVEJLEDNING. Naturfag Niveau F, E og C PRØVEVEJLEDNING Naturfag Niveau F, E og C Gældende for hold med start efter 1. januar 2017 Indhold Formål... 2 Mål... 2 Forudsætning for prøven... 2 Prøveform... 2 Prøvens tilrettelæggelse... 2 Eksaminationsgrundlag...

Læs mere

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Bjerringbro den 25. november 2015 Hvorfor ændre nuværende prøvepraksis i naturfagene? 1. Formålet er at gøre flere elever interesserede og motiverede i forhold

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Vejledning til forsøgsprøven i Iværksætter, valgfag i 10.klasse. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test august 2016

Vejledning til forsøgsprøven i Iværksætter, valgfag i 10.klasse. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test august 2016 Vejledning til forsøgsprøven i Iværksætter, valgfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test august 2016 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt... 4 Prøveform

Læs mere

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område Elevbrochure 2013 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt

Læs mere

Grundfagsprøve i naturfag E-niveau. Grundforløb 2

Grundfagsprøve i naturfag E-niveau. Grundforløb 2 Grundfagsprøve i naturfag E-niveau Grundforløb 2 Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014. Bekendtgørelse om prøver

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2012 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning Indholdsfortegnelse Indledning...3 De formelle

Læs mere

Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Grundforløb 2

Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Grundforløb 2 Juli 2016 Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Grundforløb 2 Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014. Bekendtgørelse

Læs mere

Afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Prøven er en mundtlig gruppeeksamen.

Afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Prøven er en mundtlig gruppeeksamen. Afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr. 367 af 19/04/2016) (hovedbekendtgørelsen)

Læs mere

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk Mødepligt Der er mødepligt til undervisningen, og eleven noteres fraværende, hvis vedkommende ikke er til stede. Hvis eleven kan dokumentere

Læs mere

Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Eleverne prøves i de naturfaglige

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen Gældende for hold med start efter 1. august 2018 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Kompetencemål...

Læs mere