Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Transkript

1

2 Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse med børns læring og trivsel. Folkeskolen er udfordret af, at alle elever skal lære mere og deltage i fællesskabet. Hertil kommer, at digitalisering kræver nye tilgange til undervisning og læring. Regeringen har december 2012 fremlagt et udspil til en skolereform: Et fagligt løft af folkeskolen. Formidlingskonsortiet Viden i spil omfatter alle folkeskolens hovedaktører og besidder stor viden på uddannelsesområdet. Arbejdet i konsortiet de seneste tre år har vist at være et godt fundament for at finde nye, fælles veje og forståelser for vigtige indsatser i folkeskolen baseret på viden og praktiske erfaringer. Konsortiet tilbyder derfor at understøtte den aktuelle udvikling i folkeskolen med udgangspunkt i, at videntrekanten samspillet mellem kommuner/skoler, professionshøjskoler og forskningsinstitutioner kommer til at inspirere til at udvikle skolen. Skolens parter kommuner, skoler, professionshøjskoler, forsknings- og evalueringsinstitutioner bør tage initiativ til systematisk at vælge og formidle viden og god praksis om undervisning og læring fx om inklusion/undervisningsdifferentiering, digitalisering, forældre som deltagere, læringsmiljø og nye aktivitetsformer. 2

3 Formidlingskonsortiet mener, at viden har værdi for folkeskolen, når den er: vedkommende værdiskabende håndgribelig efterspurgt Udfordringen er, at: forskerne sikrer, at forskning har relevans for praksis. Forskerne skal formidle praksisrelevante resultater og etablere fællesskaber, hvor parterne deler og producerer viden med hinanden professionsuddannere producerer viden sammen med kommuner og skoler og bruger resultaterne til at udvikle og implementere ny praksis pædagoger, lærere og ledere producerer, analyserer og anvender resultaterne i praksis. Skolebestyrelserne skal efterspørge god praksis og ny relevant viden, samt hvordan den viden bliver brugt meningsfuldt i undervisning og læring. Kommunerne skal i højere grad inddrage viden fra forskning, når der træffes politiske beslutninger og lægges rammer for skolernes virke. At viden kommer i spil forudsætter, at alle i og omkring folkeskolen vil forandring. Formidlingskonsortiet opfordrer til, at alle parter aktivt ændrer praksis i forhold til at bringe viden i spil. På den baggrund har konsortiet fem anbefalinger. 3

4 Anbefaling 1 Videntrekanten skal være aktiv Indtil nu har det været karakteristisk for initiativer til at udvikle folkeskolen, at forskningsinstitutioner, professionshøjskoler og kommuner/skoler har fungeret som adskilte områder med hver sine udfordringer og hver sine løsninger. Alle parter er optaget af videnkredsløbet, hver for sig. Nu er der brug for, at det kommer til at virke gensidigt og på tværs. Det er en afgørende forudsætning for en bedre folkeskole, at der bliver en strukturel og indholdsmæssig sammenhæng mellem de tre områder. Når ny viden skal blive til bedre praksis i kommuner, skoler og på uddannelser, skal de lærere og pædagoger, der kender hverdagen i klasserummet, samt de undervisere, der uddanner fremtidens lærere og forskerne arbejde tæt sammen om at formulere forskningens spørgsmål, gennemføre forskningsprocesser og omsætte resultaterne. Trekanten skal være aktiv og virke. Kommuner/skoler, professionshøjskoler og forskningsinstitutioner skal samarbejde formelt om, hvordan alle børn lærer mere. 4 Det skal ske ved at: prioritere viden sikre midler til forskning, formidling og praksisudvikling prioritere og igangsætte praksisrelevant forskning sikre, at viden fra forskning kommer til virkelighed i kommuner, skoler og på grund- og efteruddannelsesaktiviteter i professionshøjskolerne formidle viden effektivt, så alle landets skoler og kommuner får glæde af resultaterne fra forskning og god praksis knytte forskning til udviklingsprojekter i kommuner og skoler.

5 Anbefaling 2 Gør skolen bedre hver dag Skolen er meget kompleks, og retorikken handler ofte om skolens mange udfordringer. Forvaltningen og skolens ledelse, lærere og pædagoger skal flytte fokus til udvikling, det at gøre skolen bedre hver eneste dag. I viden i spil er selve grundideen, at skolen bliver udviklingsorienteret mod det bedre. Når der handles i praksis skal viden operationaliseres til nye indsatser og andre måder at gøre tingene på. Viden skal analyseres, reflekteres og omsættes til bedre praksis. Professionshøjskoler og forskningsinstitutioner skal understøtte, at praksis udvikles. Det kan fx ske på disse to måder. For det første skal de i samspil med ledere, lærere og pædagoger indkredse den viden, der er brug for og sætte mål for det, der skal udvikles inden for det bestemte felt. For det andet skal de undersøge, evaluere eller forske i, hvilken betydning interventionerne har for elevernes læring. Forskning viser, at hvis der er viden bag interventionerne, og det giver mening for praksis, så anvendes de oftere og implementeres lettere. Der skal satses på arbejdsfællesskaber mellem de involverede parter, så forskellig slags viden kommer i spil med hinanden. 5

6 Anbefaling 3 Tag ansvar for en videninformeret arbejdspladskultur At viden kommer i spil afhænger af skolernes kapacitet til at arbejde med viden for at udvikle praksis. Der er brug for, at folkeskolen får styrket den videninformerede arbejdspladskultur, der interesserer sig for forskning. Der er brug for en analytisk tilgang, som opsamler erfaringer for at kvalificere praksis. Kommuner og skolernes ledelse har en afgørende opgave med at sætte fokus på intern læring på skolerne, herunder anvendelsen af faglige ressourcepersoner. Det kan fx ske ved at sætte mål for og give tid til, at lærere og pædagoger analyserer og drøfter, hvordan ny viden konkret kommer i spil i forhold til børns læring. Ressourcepersoner eller uddannere fra professionshøjskolerne kan understøtte skolernes omstilling og udvikling. Det kan fx ske ved, at ledelsen samarbejder med lærere og pædagoger om at: finde relevant forskningsviden og/eller god praksis gøre viden vedkommende, værdifuld og håndgribelig analysere i forhold til konkret behov for udvikling eller omstilling hjælpe med hvilke interventioner, der er nyttige sætte mål for, hvad skolen/teamet vil have ud af arbejdet følge og justere målene undervejs i implementeringen indgå i produktion af viden. 6

7 Anbefaling 4 Gør viden fra forskning og praksis mere overskuelig Der er behov for overblik og en mere enkel adgang til eksisterende viden og erfaringer om god praksis. Det kan fx ske ved: at skolens parter medvirker til at prioritere, hvad der skal formidles og anbefales til praksis. En mere overskuelig viden kan samles i en videnbank fx med én indgang via nettet. Forskning kan fx kategoriseres i temaer, som der kan søges ind på. Søgning skal kunne optimeres, så relevante artikler hurtigt kommer frem. at der skabes overblik over artiklerne i en videnbank under forskellige temaer som fx inklusion og digitalisering. Hver artikel bør være opbygget med et resume og en kort gennemgang af de vigtigste resultater. Under hver artikel skal der være en brugeranmeldelse. Der kan eventuelt oprettes et panel af vurderingspraktikere, som kan gennemgå større, aktuelle forskningsrapporter og give dem pegepinde/kridtstykker/kokkehuer efter relevans og brugbarhed. De enkelte artikler i vidensbanken kan fx henvise til relevante forskere og uddannere, der har viden om forskningens anvendelse i praksis. Ligesom et panel af skoleledere og lærere kan fungere som brilleglas og beskrive, hvordan forskningsresultaterne kan omsættes i praksis. at afholde konferencer, hvor et panel afhører eksperter om, hvad de ved om det pågældende tema. Disse konferencer kan også handle om at give politikere og professionelle indflydelse på forskningsdagsordenen og gøre den vedkommende og håndgribelig for praksis. 7

8 Anbefaling 5 Nye incitamenter er nødvendige Det fælles incitament for skolens parter er ønsket om at styrke børns læring og trivsel. At bringe viden om læring og undervisning i spil kan gøre en forskel, så eleverne får større udbytte af folkeskolen. Spørgsmålet er, om der er brug for, at det fælles incitament støttes af lovgivning eller andre politiske beslutninger om fx formelle strukturer for videndeling og økonomi. For at ledere, lærere og pædagoger skal anvende ny viden og andres erfaringer i deres egen praksis, skal det give mening for dem. De skal fx opleve, at det er anerkendelsesværdigt og kulturelt meningsfuldt at introducere ny viden i den daglige praksis. De skal efterspørge og være nysgerrige på ny viden og andres erfaringer. De skal herudover opleve den ny viden som brugbar i deres praksis. Dvs. at de skal erfare, at ny viden kan hjælpe dem i deres arbejde med at skabe de bedst mulige forudsætninger for børnenes læring og udvikling, således at alle børn kan lære mest muligt. Afprøvning af ny viden kræver risikovillighed. Det vil også indebære, at alt ikke altid lykkes efter hensigten. Ledere, lærere og pædagoger skal også opleve, at deres praksiserfaringer er nyttige og efterspurgte af forskningen. Når kommuner og skoler igangsætter udviklingsarbejder, skal de i højere grad gå videre med de projekter, som indeholder resultater, der kan dokumenteres at have positiv betydning for børns læring. En sådan dokumentation bidrager til den nødvendige troværdighed, som andre kan have tillid til at anvende. 8 Endelig er det afgørende, at alle lærere og pædagoger oplever, at ledelsen prioriterer, at de efterspørger, analyserer og anvender ny viden i deres praksis.

9 For uddannere på professionshøjskolerne skal det være et incitament, at det videngrundlag, som lærer- og pædagoguddannelsen er baseret på, både skal referere til den fremmeste forskning og relatere sig til aktuelle udfordringer i skolernes praksis. Det kan fx ske ved, at alle uddannere deltager i forskningsog udviklingsprojekter i dagtilbud og/eller folkeskole. I praktikken skal uddannerne drøfte og levere forskningsinformeret undervisning i samspil med ledere, pædagoger og lærere. De studerende på professionshøjskolerne skal i langt højere grad end i dag inddrages i uddannernes udviklings- og forskningsprojekter, hvor der skabes mulighed for, at uddannere, studerende og skolen kan arbejde sammen om et fælles projekt. Dette for at de studerende lærer at arbejde videninformeret og videndelende. Endelig vil det være konstruktivt fortsat at fremme samarbejder mellem kommuner, skoler og professionsuddannelser med henblik på at understøtte, at ny viden cirkuleres og kvalificeres i praksisfeltet. I forbindelse med professionshøjskolernes større frihed til at tilrettelægge og gennemføre læreruddannelse er det vigtigt, at professionshøjskoler og kommuner er i tæt dialog om videninformeret uddannelse og undervisning. Det er også vigtigt, at viden diskuteres og anvendes på tværs af skoler og kommuner fx i etablerede kvalitetsnetværk. For forskere skal det være et incitament, at deres videnskabelige projekter har relevans for praksis. Forskningsspørgsmål bør i langt højere grad end i dag udarbejdes i fællesskab med praksis. Derfor skal universiteterne og professionshøjskolernes udviklingskontrakter indeholde redegørelse for forskningens forventede relevans for undervisningssektoren, herunder skolen, ligesom de må indeholde en beskrivelse af, hvilke strategier for formidling der vil blive taget i anvendelse til gavn for praksis i for eksempel kommuner og skoler. Men for at realisere ambitionerne i udviklingskontrakterne er der brug for, at universiteter og professionshøjskoler udvikler incitamenter, så forskere inden for pædagogisk forskning og uddannelsesforskning ikke kun måles på antallet af artikler i peer reviewed videnskabelige tidsskrifter, men også på hvordan de gør deres resultater tilgængelige, relevante og vejledende for undervisningspraksis og læring på professionshøjskoler, i kommuner og skoler. For at optimere skoleforskningen i Danmark bør danske forskere indgå i netværk om koordinering af kommende forskning og formidling af resultater af allerede gennemført forskning. 9

10 Om Formidlingskonsortiet Viden i spil Formidlingskonsortiet Viden i spil er unik, fordi alle folkeskolens hovedaktører deltager. Parterne har samarbejdet med hinanden de seneste godt tre år og besidder tilsammen stor viden på uddannelsesområdet. Konsortiet har ambition om at skabe ny viden i konsortiet og bringe den i spil i forskningsinstitutioner, uddannelsessteder og folkeskoler. Dette med henblik på, at alle elever får et endnu bedre udbytte af undervisningen, og at 95% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Konsortiet arbejder for, at 1. Viden skal omsættes i praksis 2. Viden skal efterspørges 3. Praksis og forskning skal ske i samspil 4. Viden skal anvendes strategisk 5. Videnbaseret efteruddannelse skal ske i skolens praksis. Konsortiet består af KL, Danmarks Lærerforening, BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederne, Skole og Forældre, professionshøjskolerne UCC, VIA-UC og UC-Sjælland, DPU (Aarhus Universitet), SFI, KORA og EVA. 10

11

12 Kommuneforlaget A/S 1. udgave, 1. oplag 2013 Publikationen er udarbejdet af: KL Danmarks Lærerforening BUPL Børne- og Kulturchefforeningen Skolelederne Skole og Forældre Professionshøjskolerne UCC, VIA-UC og UC-Sjælland DPU (Aarhus Universitet) SFI KORA EVA Danmarks Evalueringsinstitut Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Illustration: Annette Carlsen Tryk: Rosendahl - Schultz Grafisk A/S Produktion: Kommuneforlaget A/S Prod.nr