Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv?

Transkript

1 Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Søren Præstholm Specialkonsulent, Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, IGN Frank Søndergaard Jensen Professor, Forskergruppen for Natur, Parker og Friluftsliv

2 Hovedpunkter: 1. Indledende betragtninger om naturgenopretning og rekreative perspektiver 2. Hovedtræk i rekreativ praksis, motiver og efterspørgsel 3. Perspektiver og udfordringer i forhold til naturgenopretning og rekreation

3 Hvordan skalgod naturgenopretningse ud fra et rekreativt perspektiv? Skovskolen

4 Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Skovskolen

5 Naturgenopretning gennem rewilding eller hands off Jeg ser det ikke som givet, at staten skal stå for at levere tømmer, Ole Birk Olesen, Liberal Alliance naturen kan udvikle sig i de skovørkener, som det intensive skovbrug i dag har skabt vi får mest biodiversitet for pengene, når vi begynder i skovene, Christian Poll Alternativet

6 Hvad ved vi om det rekreative perspektiv? Friluftsvaner Motiver Præferencer Efterspørgsel -hvis man altså ønsker af integrere rekreative perspektiver i naturforvaltningen.

7 Flersidighed som målsætning Kulturhistoriske interesser er som hovedregel blevet integreret i projekterne, ligesom retablering af f.eks. en sø, af hensyn til naturværdierne, også understøtter de rekreative værdier og forbedrer vandmiljøet (Skov-og Naturstyrelsen 1999)

8 Flersidighed som målsætning Kulturhistoriske interesser er som hovedregel blevet integreret i projekterne, ligesom retablering af f.eks. en sø, af hensyn til naturværdierne, også understøtter de rekreative værdier og forbedrer vandmiljøet (Skov-og Naturstyrelsen 1999)

9 Motiv for sidste tur ud i naturen/landskabet Naturoplevelse Fred og ro Familiebånd Motion Møde andre mennesker 1= Absolut ikke vigtigt 5= særdeles vigtigt Opleve dyrelivet

10 Aktiviteter under seneste skovbesøg Gik en tur Oplevede naturen Studerede naturen Kørte en tur Sad stille Motionerede Luftede hund Var på arbejde Var ude at fiske Var ude at ride Var på jagt Andet %

11 Færdsel uden for veje og stier i skoven 34% færdedes uden for vej og sti under sidste skovbesøg Heraf 59% under 25% af tiden For at opleve naturen tættere på (40%)... lege (22%)... se på plantelivet (21%)... skyde genvej (18%)... holde picnic (20%)... samle bær og svampe (11%)... se på dyrelivet (10%)... træde af på naturens vegne (10%)... plukke blomster (8%) (Andet/ved ikke)

12

13

14 18 milliarder kr. bruttonationalproduktetbeskæftigelse til over personer = fuldtidsjob Skovskolen Slide 14 Institutioner og skoler..

15 Bedst og Værst -ellernr. 1 og nr. 64 -

16 Dyreliv Kilde: Jensen & Koch 1997 Rang: 20 4

17 Nr. 1, 2 og 3 blandt100 -

18 Spektrum af oplevelseskategorier Skovskolen

19 Ønsker, der kunne få folk mere ud i naturen: Naturen tæller højest: Flere vildtlevende dyr i naturen Flere naturområder Renere strande Flere skove Renere søer

20 Ønsker, der kunne få folk mere ud i naturen: Naturen tæller højest: Flere vildtlevende dyr i naturen Flere naturområder Renere strande Flere skove Renere søer Men gode rekreative strukturer følger tæt derefter: Bedre oplysning om områdets muligheder Flere muligheder for at foretage rundture (til fods/på cykel) Flere stier ud til naturområderne Flere stier i selve naturområderne Bedre færdselsmuligheder langs vandløb.

21 Vigtige rekreative perspektiver Det stille friluftsliv dominerer Men mere aktive former for friluftsliv er i vækst Institutionaliserede friluftsliv God natur vigtigst dyr! Variation af oplevelsesmuligheder Stier hen til og rundt i er vigtige Oplysning/formidling

22 Perspektiver og udfordringer (1): Fra genopretning på landbrugsjord til frisætning af statens skove Vi vil have 100 procent urørt skov. De danske skoves biodiversitet er stærkt indskrænket, fordi der er fokus på skovbrug og ikke på natur. Derfor drænes skovene, gamle træer fældes, der mangler dødt ved og store græssende dyr. I dag driver Naturstyrelsen skovbrug i de statslige skove og fælder derfor træer for at sælge tømmer. Alternativet vil omlægge al den statslige skovdrift til naturskov. Alle indgreb i skovene skal have biodiversitet eller formidling af denne som mål. (Alternativets naturpakke, 2016)

23 Perspektiver og udfordringer (1): Fra genopretning på landbrugsjord til frisætning af statens skove I statsskovene eksisterer stort set den allemandsret til naturen, som mange misunder vores nordiske nabolande. DU må færdes hele døgnet Du må færdes til fods i skovbunden eller du kan vælge at følge det udbyggede netværk af stier og skovveje. Du må rulle soveposen ud og overnatte i det fri eller du kan vælge en shelter eller slå telt op på en af de mange lejrpladser. P-pladser, naturlegepladser, bålpladser og formidling Muligheder for mere specialiserede interesser ved brug af f.eks. ridespor, mountainbikespor og hundeskove Ramme for større idræts- eller foreningsarrangementer.

24 Perspektiver og udfordringer (1): Fra genopretning på landbrugsjord til frisætning af statens skove Skovskolen

25 Perspektiver og udfordringer (2): Fra intention om flersidighed mod mere specialiseret sigte Naturforvaltningen inklusiv naturgenopretningen var oprindeligt en samlet og nogenlunde koordineret indsats I dag er det et mangehovedet monster. Naturgenopretning er integreret i en række forskellige ordninger, medfinansierede programmer osv.

26 Perspektiver og udfordringer (2): Fra intention om flersidighed mod mere specialiseret sigte Statslig skovrejsning (inkl. støtteordningen til mindre vandhuller). LIFE-projekter. Ved tilsagn fra EU til et naturprojekt Naturforvaltning i Landdistriktprogrammet. Støtte til pleje og naturgenopretning af NATURA2000 arealer. Friluftsliv. f.eks. bedre adgang til landskabet, viden om friluftsliv og etablering af faciliteter. Ordningen anvendes som bidrag til realisering af den nationale friluftspolitik. Den særlige Vand-og Naturindsats. Restbeløb til færdiggørelse af projekter iværksat under denne ordning der blev startet i I alt 77,7 + 17,5 millioner kr. for 2016 NB: millioner kroner årligt til natur/miljø/klimaordningerne under Landdistriktsprogrammet. (jf. naturstyrelsen.dk og i Finanslov 2016)

27 Perspektiver og udfordringer (2): Fra intention om flersidighed mod mere specialiseret sigte Skovskolen

28 Perspektiver og udfordringer (3): Fornyet fokus på flersidighed i naturgenopretningen Skovskolen

29 Perspektiver og udfordringer (3): Fornyet fokus på flersidighed i naturgenopretningen Skovskolen

30 Perspektiver og udfordringer (3): Fornyet fokus på flersidighed i naturgenopretningen Skovskolen