Det Gode Samfund Danmark & Schweiz. En sammenligning af den danske og schweiziske velfærdsmodel. Sune Aagaard

Transkript

1 Det Gode Samfund Danmark & Schweiz En sammenligning af den danske og schweiziske velfærdsmodel Sune Aagaard

2 Det Gode Samfund Danmark & Schweiz

3 Det Gode Samfund Danmark & Schweiz 2013 Foreningen Det Gode Samfund Oplag: ISBN Sune Aagaard Illustrationer: Otto Dickmeiss Design: Esben Niklasson Bogen er sat med Neue Haas Grotesk og Caslon Graphique

4

5 Indhold s.6 Forord s.8 Indledning s.12 Fakta s.16 Danmark & Schweiz Kort fortalt

6 s.26 Rigdom s.30: Velstand & levestandard s.32: Arbejdsliv s.34: Erhvervsstruktur s.36: Indvandring s.40: Ulighed s.42: Skat s.44: Privatforbrug s.46: To almindelige familier s.48: Uddannelse s.50 Lykke & livskvalitet s.54: Nærmest lykkelige s.56: Levetid & helbred s.58: Kriminalitet & sort arbejde s.60: Ligestilling & kønsroller s.62: De svage grupper s.64: Værdier & tillid s.66 To vidt forskellige politiske systemer s.68: Velfærdsstaten s.72: Det borgernære demokrati s.74 Fremtiden for Danmark. Inspirationen fra Schweiz

7 Forord Det Gode Samfund En sammenligning af Danmark og Schweiz De fem forskere bag rapporten Michelle Beyeler Lektor i statskundskab ved Institut for Politisk videnskab, Universitetet i Bern Rainer Eichenberger Professor i økonomi ved Universitetet i Fribourg Henrik Christoffersen Forskningschef CEPOS. Speciale i økonomisk historie og velfærdsstatens udvikling Peter Nannestad Professor i statskundskab ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Martin Paldam Professor i økonomi ved Økonomisk Institut, Aarhus Universitet Rapporten bliver udgivet på Springer Verlag i Tyskland over sommeren 2013 Kan den danske velfærdsmodel, med en kolossal offentlig sektor og verdens højeste skattetryk, overleve? Er situationen holdbar på længere sigt? På trods af skattetrykket er danskerne imidlertid blandt verdens lykkeligste folk. Også schweizerne er meget lykkelige, men de har en helt anden samfundsmodel med lave skatter og en beskeden offentlig sektor. Er der andre veje til velstand og lykke, som måske er mere bæredygtige på længere sigt, og kunne den schweiziske på nogen områder være sådan en model? Det ville vi gerne undersøge og har derfor bedt fem forskere om at udarbejde en forskningsrapport om den danske og schweiziske velfærdsmodel. Rapporten bliver udgivet på Springer Verlag i Tyskland over sommeren 2013 og udgør fundamentet for bogen her. Bag projektet står Foreningen Det Gode Samfund. Foreningens eneste formål og opgave har været at tilse, at forskningsarbejdet har forløbet som aftalt og understøtte udarbejdelsen af denne lille bog. Forskerne har arbejdet uafhængigt, og foreningen har ikke haft indflydelse på resultaterne af deres arbejde. Foreningen har ikke et politisk tilhørsforhold, og projektet er finansieret af private midler og midler fra fonde. Meningen med bogen her er at skabe debat på et faktuelt og oplyst grundlag. Vi håber, at den kan inspirere til gode diskussioner om, hvordan vi bedst muligt sikrer det gode samfund for kommende generationer. God læselyst! Birgitte Nielsen Formand for foreningen Det Gode Samfund 6

8 7

9 Indledning Historien om en succes og dens fremtid Rundt om Danmark foregår en voldsom, global udvikling, som grundlæggende kommer til at forandre vores livsvilkår. Derfor er åbenhed og mod afgørende egenskaber, når vi skal møde fremtiden. D Danmark er en imponerende succes. Uden særlige forudsætninger har danskerne formået at skabe et samfund, der er både rigere og lykkeligere end langt det meste af den øvrige verden. Hvor vi lever fredeligt sammen, og hvor fraværet af sult og nød i et historisk og globalt perspektiv er noget nær unikt. Den dygtighed, danskerne har udvist, og det store stykke arbejde, vi og navnlig generationerne, der gik forud har udført, kan ingen tage fra os. Men når vi ser på Danmark i dag, ser vi ikke alene lykken og velstanden, men også en forvisning blandt danskerne om, at ingen kan lære os noget. At vi dybest set har fundet svaret på, hvordan man skaber det gode, endda det bedste samfund. Med private virksomheder, der har ret gode rammer og frihed til at skabe værdi, men også med en enorm offentlig sektor, der bliver ved med at vokse, og med en meget stor omfordeling af velstanden. Vi kan jo se, det virker. Vi kan se, at danskerne er glade, og at vi trives, at vores børn er glade for at gå i skole, og at tilliden til institutionerne er i top. Derfor ser mange ikke noget behov for at lade sig inspirere af andre lande. B Bogen her er skrevet som et forsøg på at gøre op med den holdning. Det danske samfund, alle kvaliteter ufortalt, befinder sig i en vanskelig situation, og der er grund til at være bekymret for, om den danske model er bæredygtig på længere sigt. Bogen er skrevet på et fundament af varme følelser for Danmark. Rundt om Danmark foregår imidlertid en voldsom, global udvikling, som grundlæggende kommer til at forandre vores livsvilkår. Derfor er åbenhed og mod afgørende egenskaber, når vi skal møde fremtiden. Netop åbenheden har historisk været karakteristisk for Danmark. Vores velstand bygger jo i høj grad på søfart, handel og købmandsskab. 10

10 D Danmark og Schweiz er måske verdenshistoriens to mest vellykkede samfund. Her går velstand og lykke hånd i hånd i hidtil ukendt grad. De to lande er interessante at sammenligne, fordi de som små, politisk stabile vesteuropæiske lande minder om hinanden. Men de er også ekstremt forskellige, når vi ser på, hvordan de er konstrueret som samfund. Derfor besluttede vi os for at undersøge, om Danmark kunne lære noget af Schweiz. Om der var foretaget nogen eksperimenter i det schweiziske laboratorium, som Danmark kunne lade sig inspirere af. Hvis vi genfinder modet til at forandre for at bevare, kan vi fremtidssikre Danmark, så kommende generationer får endnu bedre vilkår, end vi selv har haft. D Danmark hverken kan eller skal blive til Schweiz. Men når danskerne skal lede efter gode idéer i bestræbelserne på at fremtidssikre Danmark, er det vores opfattelse, at der er meget at komme efter i alpelandet. Vi mener, at Danmark står over for store udfordringer, som kræver reformer. Men det er mere end vanskeligt at reformere samfundet, når der er stærke interesser i at bevare det bestående. Det gælder også, selvom der er indlysende behov for et kursskifte. Vi har imidlertid tillid til Danmark. Hvis vi betragter historien, kan vi se, at danskerne har formået at omstille sig og indrette sig efter skiftende vilkår. Vi har formået at skabe de nødvendige forandringer, og Danmark har ageret fleksibelt i forhold til verden omkring os det er måske i virkeligheden en vigtig del af forklaringen på vores succes. Vi har udnyttet nye muligheder og fundet nye veje, og resultatet kender vi i dag. En sådan omstilling kan vi foretage igen. Hvis vi genfinder modet til at forandre for at bevare, kan vi fremtidssikre Danmark, så kommende generationer får endnu bedre vilkår, end vi selv har haft. Det er bestemt et realistisk mål, hvis vi tør at give slip og se ud i verden, hvor der bliver tænkt mange gode tanker om, hvordan mennesker kan indrette sig sammen. Et af de steder, hvor det giver mening at kigge hen, er Schweiz, så det gør vi i det følgende. apple Det Gode Samfund Danmark & Schweiz 11

11 Kilder: Forskningsrapporten The Good Society og OECD Fakta Udenlandsk befolkning 21,7% Areal: km2 Schweiz Befolkning: 8 mio. Kantoner 26 Fødselsrate 1,5 pr. kvinde Levetid: 82 år Kommuner Beskæftigede 79,3% Beskæftigede kvinder 73,2% Deltidsbeskæftigede 25,9% Arbejdsløse 4,2% Arbejdstid timer pr. år 12

12 Regioner 5 Kommuner 98 Udenlandsk befolkning 6% Areal: km2 Danmark Befolkning: 5,6 mio. Fødselsrate 1,8 pr. kvinde Levetid: 79 år Beskæftigede kvinder 70,4% Beskæftigede 73,1% Deltidsbeskæftigede 19,2% Arbejdstid timer pr. år Arbejdsløse 7,7% Det Gode Samfund Danmark & Schweiz 13

13 Kilder: Forskningsrapporten The Good Society og OECD Fakta Sprog Religion 20% Fransk 64% Tysk 35% Protestanter 9% Andet 42% Katolikker 7% Italiensk 15% Andre trossamfund 8% Ikke angivet Skat på indkomst 14,5% 20,8% af indkomst Alm. lønmodtagers SKAT Skat på varer 6,3% BNP pr. indbyger Dkr. BNP fordelt på erhverv Offentlig service mv.: 26,8% / Finans: 22,8% / Handel, service, transport: 22,1% Bygge & anlæg: 5,7% / Landbrug, fiskeri mv.: 1,1% 14

14 Sprog Religion 90% Dansk 10% Andet 85% Protestanter 1% Katolikker 4% Andre trossamfund 10% Ikke angivet 39,5% af indkomst Skat på indkomst 29,5% Alm. lønmodtagers SKAT Skat på varer 15,3% Dkr. BNP pr. indbyger BNP fordelt på erhverv Offentlig service mv.: 35,2% / Finans: 17,6% / Handel, service, transport: 23,6% Bygge & anlæg: 4,8% / Landbrug, fiskeri mv.: 1,5% Det Gode Samfund Danmark & Schweiz 15

15 Danmark & Schweiz Kort fortalt 16

16 Pointen med at sammenligne er ikke, at der er én vej til det gode samfund. Snarere demonstrerer udviklingen i Danmark og Schweiz, at der er flere måder at opnå lykke og velstand på. Det Gode Samfund Danmark & Schweiz 17

17 Danmark & Schweiz Kort fortalt Danmark: Offentlige udgifter i pct. af BNP 70% 60% 50% 40% 30% 20% D Kilde: Jørgen Goul Andersen og Peter Munk Christiansen (1991), Skatter uden velfærd Der er sund fornuft i at sammenligne Danmark og Schweiz. De to lande er små næsten præcis lige store de tilhører den vestlige verden, de er frie og kapitalistiske, og de hører til blandt verdens rigeste lande. Samtidig er danskere og schweizere meget lykkelige. Der er altså masser af ligheder, men det er forskellene, der er interessante. Først og fremmest er de to lande helt forskelligt skruet sammen. Så forskelligt, at det er dybt forbløffende, at resultaterne, de to lande har formået at opnå, er så ens. De to samfund er simpelthen organiseret helt forskelligt, med to helt forskellige måder at forstå demokrati på og med vidt forskellige institutioner. Den første forskel, der springer i øjnene, med tanke på de sædvanlige politiske slagsmål i Danmark, er den offentlige sektor. Danmark har nemlig ikke altid haft verdens højeste skattetryk eller verdens største offentlige sektor. Helt frem til slutningen af 50 erne var den offentlige sektor mindre end mange andre landes, fx lidt mindre end USA s. Så gik det imidlertid stærkt. Frem til begyndelsen af 80 erne voksede den offentlige andel af den samlede beskæftigelse fra syv til knap 30 pct. Siden er kurven fladet ud, men stigningen har stadig været på ca. en halv pct. om året indtil nu, hvor den offentlige sektor faktisk bliver mindre selvom vi har til gode at se, om det er en varig tendens. 18

18 Mens den offentlige sektor blev større og større, blev danskerne rigere og rigere. Der er mange forklaringer på den udvikling, en af dem er, at kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrken voksede, mens den offentlige sektor overtog de opgaver, som kvinderne hidtil havde taget sig af derhjemme, især pasning af børn og gamle. Den offentlige sektors normering var noget anderledes der er færre voksne pr. barn i en vuggestue, end hvis barnet bliver passet hjemme og den arbejdskraft, der blev frigjort, gjorde Danmark rigere. Den direkte form, hvor indbyggerne stemmer om konkrete forslag til ændringer, er selve grundstenen i det usædvanlige schweiziske demokrati. Forholdet mellem den offentlige og den private sektor i Schweiz er et helt andet. Da anden verdenskrig sluttede, var den offentlige sektor ret lille i Schweiz ligesom i Danmark. I dag udgør den offentlige sektor i Schweiz imidlertid stadig ca. den samme andel af samfundsøkonomien som dengang. Det skyldes først og fremmest, at mange af de opgaver, som den offentlige sektor varetager i Danmark, for eksempel på sundhedsområdet, i Schweiz bliver løst i privat regi og finansieret gennem forsikringer, som den enkelte schweizer tegner. Mange danskere tænker spontant, når de hører om den måde at organisere sig på, at det må betyde, at de fattigste schweizere falder ud af systemet og bliver ladt i stikken, mens de rige og velbjærgede haster forbi. Sådan er det imidlertid ikke. Den schweiziske stat træder til, som en sidste instans, hvis det er nødvendigt. Det er det dog for langt færre schweizere end danskere. Schweizerne er med andre ord bedre til at sørge for sig selv. En anden, lige så markant, forskel drejer sig om den måde, demokratiet fungerer på. Den direkte form, hvor indbyggerne stemmer om konkrete forslag til ændringer, er selve grundstenen i det usædvanlige schweiziske demokrati. Engagementet i lokalsamfundet er stærkt. Schweizerne tager ansvaret for deres nære verden på sig, og de tager det alvorligt. Landets 26 kantoner har eget politi, eget flag, eget skattevæsen og egne nummerplader. De har eget skolevæsen og universiteter og eget sundhedsvæsen, og når der skal laves noget afgørende om i kantonerne, så Det Gode Samfund Danmark & Schweiz 19

19 Danmark & Schweiz Kort fortalt kræver det, at der er flertal blandt indbyggerne. Det er der, generelt, så sjældent, at schweizerne med en vis ret har fået ry for at være konservative og ikke så glade for forandringer. Når de bliver spurgt, om det er en god idé at hæve skatterne for at kunne bruge nogle flere penge på skolesystemet eller på vedligeholdelsen af det ene eller det andet, så svarer schweizerne ofte, at de hellere vil beholde pengene selv. Det betyder ikke, at den offentlige sektor ikke fungerer godt, eller at veje og bygninger forfalder. Tværtimod er standarden generelt høj, og de schweiziske veje og jernbaner er for eksempel genstand for stor misundelse blandt fagfolk i andre lande. En vigtig forklaring på den store interesse for lokale forhold er netop synligheden i måden, skattepengene bliver brugt på. Det direkte demokrati og de små enheder i forening betyder, at effekterne af den måde, pengene disponeres på, er meget synlige. En vigtig forklaring på den store interesse for lokale forhold er netop synligheden i måden, skattepengene bliver brugt på. Det direkte demokrati og de små enheder i forening betyder, at effekterne af den måde, pengene disponeres på, er meget synlige. Pointen med at sammenligne er ikke, at der er én vej til det gode samfund. Snarere demonstrerer udviklingen i Danmark og Schweiz, at der er flere måder at opnå lykke og velstand på. Den schweiziske model er et eksempel på, at velfærdsstaten, som vi kender den i Danmark, ikke er den eneste måde at styre uden om social nød og elendighed på. Velfærdsstaten er ikke det eneste, der står imellem os og dyb, social nød, sådan som det ellers ofte bliver fremstillet af de stadig flere danskere, der er ansat i og lever af den offentlige sektor. 20 To vidt forskellige samfund Hvordan ser de så ud, de to samfund, hvis vi skal tegne dem lidt groft op? Danmark er den klassiske velfærdsstat. Skattetrykket er blandt verdens højeste, og skatteindtægterne går til at finansiere en af verdens største offentlige sektorer. Der er meget stor omfordeling, ikke kun fra rige til fattige, men også den anden vej. Alle betaler til alle takket være et sindrigt system af overførsler, som har ført til,

20 Gennemsnitlig livstilfredshed (efter land) Danmark Schweiz Finland Norge Sverige Holland Israel Spanien Belgien Irland Cypern UK Tyskland Slovenien Polen Tjekkiet Slovakiet Frankrig Estland Grækenland Portugal Tyrkiet Rusland Ungarn Bulgarien Ukraine Kilde: World Happiness Report Det Gode Samfund Danmark & Schweiz 21

21 Danmark & Schweiz Kort fortalt Skattevilkårene er attraktive, og bankhemmeligheden har tidligere betydet, at der ikke blev stillet spørgsmål om, hvor pengene kom fra. Samtidig er den schweiziske økonomi stærk og stabil, så man ikke behøver at frygte for sine penge. I dag er der markant mere kontrol som en konsekvens af, at Schweiz er blevet presset voldsomt af en række andre lande, men en fjerdedel af verdens private formuer ligger stadig i Schweiz. 22 at der er skabt et stort bureaukrati. For at finansiere den offentlige sektor, eller bare fordi det har virket som det mest fornuftige, har den private sektor til gengæld meget stor frihed i Danmark sammenlignet med andre lande. Det er let at drive privat virksomhed. Der er altså en klar arbejdsdeling mellem offentligt og privat. Danmark adskiller sig også fra andre lande ved, at der er relativt få offentligt ejede virksomheder. Forklaringen på, at Danmark har udviklet sig så ekstremt, er, at højre- og venstrefløjen i dansk politik traditionelt har været ca. lige stærke. Højrefløjen har kæmpet for frihed for virksomhederne, mens venstrefløjen har kæmpet for en større offentlig sektor. De to fløje har indgået et kompromis, befæstet gennem forlig og aftaler gennem årtier, og efterhånden er begge fløje blevet glade for begge komponenterne, både den store offentlige sektor og den frie og effektive kapitalisme. S Schweiz er en helt anden historie. Landet er i økonomisk forstand først og fremmest kendt som tilflugtssted for andre menneskers penge. Skattevilkårene er attraktive, og bankhemmeligheden har tidligere betydet, at der ikke blev stillet spørgsmål om, hvor pengene kom fra. Samtidig er den schweiziske økonomi stærk og stabil, så man ikke behøver at frygte for sine penge. I dag er der markant mere kontrol som en konsekvens af, at Schweiz er blevet presset voldsomt af en række andre lande, men en fjerdedel af verdens private formuer ligger stadig i Schweiz. Schweiz kan altså ikke i dag i lige så høj grad fungere som skattely og gemmested, både for penge, som folk er kommet legalt til, og for penge, der er tjent på alle de måder, der findes mellem det kridhvide og det kulsorte. Alligevel har de udenlandske penge fortsat betydning for schweizisk økonomi. Den finansielle sektor udgør for eksempel 11 pct. af landets BNP, hvor det typiske niveau

22 Mænds beskæftigelse som procentdel af den potentielle mandlige arbejdsstyrke 80% Mandlig beskæftigelse i forhold til befolkning pct. 76% Schweiz 72% USA 68% Danmark 64% EI-14 60% Note: Kilde: Den potentielle arbejdsstyrke er alle over 14 år. WDI. i EU-lande er omkring fem pct. De andre europæiske skattely er dog mikrostater, så sammenlignet med dem ligner Schweiz meget mere et helt almindeligt land. Men der er ingen tvivl om, at de mange penge, der kommer fra resten af verden til Schweiz, og de mange velhavende mennesker, der vælger at slå sig ned i landet, er en stor gevinst for den schweiziske økonomi. Også fordi de velhavende er gode skattebetalere. I Danmark er det sådan, at den rigeste procent betaler hele otte pct. af indkomstskatterne. I Schweiz bidrager de rige med endnu mere, nemlig 11 pct. Der er imidlertid også problemer forbundet med at være en stærk økonomi og et tilflugtssted. Den schweiziske valuta, franc- Det Gode Samfund Danmark & Schweiz 23

23 Danmark & Schweiz Kort fortalt en, er for eksempel så stærk over for euroen og dollaren, at det udgør en stor udfordring for det øvrige erhvervsliv i Schweiz. Det går ud over konkurrenceevnen, når et lands valutakurs er høj i forhold til udlandet. Den schweiziske konkurrenceevne hører dog alligevel til blandt verdens højeste på trods af den dyre schweizerfranc. Både Schweiz og Danmark er en slags humlebier, hvis man holder dem op imod gængs økonomisk teori. De burde ikke kunne flyve, men det kan de i høj grad. Ifølge teorierne burde der være det galt, at for få danskere eller schweizere skulle gide at arbejde. Det er et mysterium, at de går på arbejde Både Schweiz og Danmark er en slags humlebier, hvis man holder dem op imod gængs økonomisk teori. De burde ikke kunne flyve, men det kan de i høj grad. Ifølge teorierne burde der være det galt, at for få danskere eller schweizere skulle gide at arbejde. Mange danskere skulle foretrække at være på overførselsindkomst i så høj grad som muligt. Der er da også kendere, og kritikere, af de skandinaviske velfærdsstater, som forudsiger, at det kommer til at ske før eller siden eller endog, at det allerede er ved at ske. Til sammenligning burde schweizerne foretrække at leve af renterne fra andre menneskers penge. De burde teoretisk set være i samme situation som i de rige olielande, hvor landets egen befolkning arbejder meget lidt, mens fremmed arbejdskraft bliver importeret for at udføre arbejdet i stedet. Sådan foregår tingene imidlertid slet ikke. Danskerne er ret flittige, i hvert fald forstået på den måde, at det er en stor andel af den voksne befolkning, der går på arbejde, især fordi mange danske kvinder arbejder uden for hjemmet. Og schweizerne er ekstremt hårdtarbejdende sammenlignet med befolkningerne i andre lande. 24

24 I bogen her gennemgår vi en lang række forskelle på Danmark og Schweiz og når frem til, at den schweiziske samfundsmodel er bedre fremtidssikret end den danske, og at Danmark derfor med fordel kan lade sig inspirere af nogle af de træk, der er karakteristiske for Schweiz. For bag lighederne gemmer der sig en fundamental forskel. I Schweiz tager man i langt højere grad ansvar for sig selv og sine nærmeste. I Danmark vender man sig mod den offentlige sektor, hvis man har brug for hjælp. Den holdning er blevet stærkere og stærkere i Danmark, så hele 75 pct. af befolkningen i dag hellere vil forsørges af staten end af den nærmeste familie, hvis der skulle blive behov for det. Både Danmark og Schweiz er meget vellykkede samfund. Schweizerne er lidt rigere end danskerne, mens danskerne er lidt lykkeligere end schweizerne. På overfladen. For under gennemsnittenes overflade gemmer der sig, som vi skal se, en noget mere kompleks historie. apple Både Danmark og Schweiz er meget vellykkede samfund. Schweizerne er lidt rigere end danskerne, mens danskerne er lidt lykkeligere end schweizerne. Det Gode Samfund Danmark & Schweiz 25

25 Rigdom På de følgende sider ser vi nærmere på økonomi og erhvervsliv, velstand, levestandard, ulighed, skattetryk og privat forbrug i Danmark og Schweiz. 26

26 Det Gode Samfund Danmark & Schweiz 27

27 Rigdom Danmark og Schweiz hører til blandt verdens allerrigeste lande. Schweiz har ligget i toppen længe, D for eksempel var Schweiz fra slutningen af anden verdenskrig og til oliekrisen i 1973 i gennemsnit 40 pct. rigere end resten af den vestlige verden. Danmark bevægede sig hastigt op ad listen i 60 erne og 70 erne og har halet ind på Schweiz, når det drejer sig om velstand. De seneste års økonomiske krise har dog betydet, at forskellen igen er blevet lidt større, og generelt er tendensen i de forskellige opgørelser, at Danmark er i færd med at miste terræn i konkurrencen med de andre rige lande. På de følgende sider ser vi nærmere på økonomi og erhvervsliv, velstand, levestandard, ulighed, skattetryk og privat forbrug i Danmark og Schweiz. Vi sammenligner også sundheds- og uddannelsessystemer og ser på, hvordan forskellige familietypers økonomi er skruet sammen i de to lande. Og så ser vi på integration og på indvandringens betydning for samfundsøkonomien i Danmark og Schweiz. Forskellene er markante. apple 28

28 Udviklingen i den offentlige gældsbyrde 100% Offentlig gæld i pct. af BNP 90% 80% Euro Area 70% USA 60% 50% Danmark 40% Schweiz 30% Kilde: OECD Det Gode Samfund Danmark & Schweiz 29

29 Rigdom Velstand & levestandard D Der er mange måder at opgøre et lands velstand på, men lige meget hvilken man vælger, hører både Danmark og Schweiz til blandt verdens rige lande, for Schweiz vedkommende endda blandt de allerrigeste. Når vi tager med i overvejelserne, at Danmark er et relativt dyrt land at leve i, og Schweiz er endnu dyrere, er resultaterne ikke helt så imponerende, men Danmark ligger stadig fem pct. over gennemsnittet af EU-15 landene, og Schweiz ligger 23 pct. over gennemsnittet. Hvis vi måler på nationalindkomst (BNP) pr. indbygger, er Danmark dog hastigt på vej ned ad rangstigen. I 1995 lå Danmark på en flot sjetteplads, i 2010 var vi gledet ned som nr. 14, og i 2020 forventer OECD, at vi er nr. 17 på listen. L Levestandard er et lidt mere diffust begreb end velstand, men her ser vi på de hårde elementer, dem, der handler om kroner og øre. Senere vurderer vi, om Danmark klarer sig bedre, hvis vi ser på de bløde elementer. Om danskerne, med andre ord, går rundt og har det bedre end schweizerne, selvom de ikke har lige så mange penge. Hvis vi ser på den økonomiske vækst, er den overordnede tendens, at en række lande i resten af verden i tiden frem til finanskrisen nærmer sig lande som Danmark og Schweiz. Det sker, fordi landene handler mere og mere med hinanden, og fordi de lande, hvis udgangspunkt er lavest, lærer af de dygtigste lande og tilegner sig deres teknologi. Schweiz har imidlertid klaret sig langt bedre gennem krisen end Danmark, hvis vækst har ligget under gennemsnittet for EU-15. apple 30

30 BNP pr. indbygger i 1000 amerikanske dollars Luxembourg 2. Norge 3. USA 4. Schweiz 5. Singapore 6. Danmark 7. Holland 8. Østrig 9. Canada 10. Hongkong 11. Japan 12. Tyskland 13. Belgien 14. Australien 15. Frankrig 16. Sverige 17. Island 18. Italien 19. UK 20. Finland 40,4 30,9 27,8 26,3 25,4 23,2 23,2 23,0 22,8 22,7 22,5 22,1 21,9 21,8 21,3 20,7 20,6 20,6 20,3 18,0 1. Luxembourg 2. Norge 3. Singapore 4. USA 5. Hongkong 6. Schweiz 7. Holland 8. Australien 9. Østrig 10. Canada 11. Irland 12. Island 13. Sverige 14. Danmark 15. Belgien 16. UK 17. Tyskland 18. Frankrig 19. Finland 20. Taiwan 79,4 53,0 52,8 47,7 44,8 43,9 40,6 39,8 39,6 39,0 39,0 36,8 36,5 36,3 35,8 35,1 34,9 34,2 34,0 33,8 1. Luxembourg 2. Singapore 3. Hongkong 4. Norge 5. USA 6. Schweiz 7. Taiwan 8. Australien 9. Østrig 10. Holland 11. Island 12. Irland 13. Canada 14. Sverige 15. Korea 16. UK 17. Danmark 18. Tyskland 19. Belgien 20. Japan 109,9 85,6 72,0 70,6 66,0 61,2 59,3 58,4 55,4 55,2 54,7 54,6 53,1 52,8 49,9 49,5 49,5 49,2 48,5 47,6 Kilde: OECD Det Gode Samfund Danmark & Schweiz 31

31 Rigdom Timerne på kontoret Den vigtigste forskel på danskeres og schweizeres D arbejdsliv er måske, at de arbejder mere end os. 2,5 uge mere om året eller 100 timer mere. Økonomisk teori fortæller os ellers, som nævnt, at schweizerne burde arbejde meget lidt, for i stedet at leve af renterne fra de mange penge, som resten af verden anbringer i deres banker, men navnlig schweiziske mænd hører til blandt verdens allerflittigste. Hvis vi lægger tallene for begge køn sammen, viser det sig, at Schweiz og Danmark er de to lande, hvor flest voksne mænd og kvinder arbejder i den vestlige verden. Tallene snyder imidlertid, for de indeholder også de schweiziske selvbeskæftigede, fx hjemmegående husmødre, der ikke er på overførselsindkomst. Den bedste forklaring vi kan finde på, hvorfor så mange danskere og schweizere overhovedet har et job, er sociale normer. Der knytter sig megen social anerkendelse til det at arbejde, og det er særligt udtalt i Schweiz. Og så tæller det også med, at det i begge lande er let at afskedige medarbejdere, samtidig med at der politisk er stærkt fokus på at få folk tilbage i beskæftigelse, hvis de mister deres arbejde og havner på offentlig forsørgelse. Selvom mange danskere er i arbejde, sammenlignet med de fleste andre velstående lande, arbejder de altså meget mindre end schweizerne og i øvrigt markant mindre end EU-gennemsnittet. Holdningen til det at arbejde kommer også til udtryk i værdiundersøgelser. For eksempel prioriterer danskerne langt højere, at der er lempelige arbejdstider og lange ferier på deres arbejdsplads. Der har for nylig været folkeafstemning i Schweiz om, hvorvidt ferien skulle øges med to uger, og det forslag blev nedstemt. I foråret 2012 viste en gallupundersøgelse til sammenligning, at 89 pct. af danskerne ville beholde alle de nuværende helligdage. Samtidig mener markant færre danskere end schweizere, at det er ydmygende at modtage penge uden at gå på arbejde, at arbejde er en 32

32 Arbejdsstyrkens andel af forskellige aldersgrupper i de to lande (i pct. af hele aldersgruppen) år år år år Børn (0-3 år) DK CH DK CH DK CH DK CH I arbejdsstyrken Beskæftigede Arbejdsløs Udenfor arbejdsstyrken Note: Data fra fjerde kvartal Kilde: Eurostat pligt over for samfundet, og at folk bliver dovne af ikke at arbejde. Endelig har danske medarbejdere dobbelt så mange sygedage, som schweiziske! Og så er der markant flere schweizere, der arbejder. 80 pct. af alle danske mænd mellem år har et arbejde. Det tilsvarende tal i Schweiz er 90 pct. En vigtig forklaring på denne forskel ser ud til at være det højere danske skattetryk. Når skatten er høj, bliver det attraktivt at holde mere fri. Den sammenhæng er tydelig i hele OECD, og man har regnet ud, at 1 pct. lavere skat svarer til 15,4 timers mere arbejde om året. Arbejdsløsheden er markant lavere i Schweiz end i Danmark. Lige inden krisen brød ud, var Danmark næsten nede på niveauet i Schweiz, men der er bred enighed blandt danske økonomer om, at niveauet var uholdbart lavt i dansk sammenhæng og bidrog til en overophedning af økonomien. Og krisen ramte da også langt hårdere i Danmark med ny stigning i arbejdsløsheden til følge. apple Det Gode Samfund Danmark & Schweiz 33

33 Rigdom Hvordan pengene bliver tjent E Erhvervsstrukturen i Danmark og Schweiz er ikke væsentligt forskellig, ud over at den offentlige sektor udgør en meget større del af økonomien i Danmark end i Schweiz. Begge lande er domineret af små og mellemstore virksomheder krydret med en række store globale spillere. I Schweiz foregik industrialiseringen langt tidligere end i Danmark, og en større del af den hjemlige arbejdsstyrke er beskæftiget med industriel produktion, 21 pct. mod 17 pct. i Danmark, men i begge lande har man set en udvikling mod stigende beskæftigelse i serviceerhvervene. Hvis man imidlertid ser på arbejdsstyrkens sammensætning efter oprindelsesland, viser der sig nogle meget store forskelle mellem Danmark og Schweiz. apple 34

34 Den offentlige sektor udgør en meget større del af økonomien i Danmark end i Schweiz. Det Gode Samfund Danmark & Schweiz 35

35 Rigdom Nye danskere og nye schweizere I Indvandrere udgør mere end dobbelt så stor en andel af befolkningen i Schweiz som i Danmark. I dag har Danmark den samme andel af indvandrere, som Schweiz havde i Men indvandringen er sammensat på en helt anden måde. Mere end 85 pct. af alle schweiziske indvandrere har rødder i et andet europæisk land, og 40 pct. kommer fra et af nabolandene og må derfor formodes at tale mindst et af landets officielle sprog fra opholdets begyndelse. Til sammenligning kommer kun 30 pct. af de danske indvandrere fra et andet europæisk land og 93,5 pct. kan ikke noget dansk, når de ankommer (de sidste 6,5 pct. kommer primært fra Norge og Sverige). Indvandrere til Schweiz har et langt højere uddannelsesniveau end indvandrere til Danmark, selvom der er stor spredning, og en betragtelig gruppe faktisk har et lavt uddannelsesniveau og derfor kommer til at bestride ufaglærte job. Langt flere indvandrere til Schweiz er i arbejde, næsten lige så mange som den oprindelige befolkning. I Danmark er der til gengæld stor forskel. N Når man ser på den måde, som indvandring politisk er blevet håndteret på i de to lande, ser det ud, som om man fra schweizisk side har været mere optaget af, at indvandringen skulle være til fordel for Schweiz. En vigtig forklaring er det direkte schweiziske demokrati, der har en konservativ eller systembevarende effekt på den førte politik, og hvor det er mere sandsynligt, at den almindelige borgers holdning kommer til at spille en stor rolle for den førte politik. De danske politikere har ikke på samme måde stået til ansvar, blandt andet fordi folketingsvalg i Danmark handler om en meget lang række forskellige ting, og hvor et spørgsmål som indvandring derfor ikke alene kan afgøre resultatet. 36

36 Deltagelsesfrekvens på arbejdsmarkedet for indvandrere og schweizere i andet kvartal hvert år 86% Deltagelsesfrekvens i pct. 84% Indvandrere Kilde: BFS/SAKE data for andet kvartal hvert år og for alder % 80% Schweizere 78% Arbejdsløshed blandt indvandrere og schweizere 10% Årlig arbejdsløshedsrate 8% Indvandrere 6% Kilde: BFS/SAKE, årlige data på grundlag af ILO-definitionen af arbejdsløshed 4% 2% 0% Schweizere Det Gode Samfund Danmark & Schweiz 37

37 Rigdom Schweizerne har heller ikke været bange for at være meget selektive i deres indvandringspolitik. Det har længe været sådan, at hvis kompetencerne var de rigtige, var det let at få lov at komme til at bo i Schweiz. Når der måles på, om indvandringen netto bidrager til den schweiziske økonomi, er det faktisk tilfældet, mens det omvendte gælder i Danmark. apple Arbejdsløshed blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og danskere Arbejdsløshedsrater Kilde: Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration (2010) Ikke-vestlige indvandrere 8 4 Vestlige indvandrere Danskere

38 Arbejdsmarkedsdeltagelse blandt vestlige, ikke-vestlige og danskere Danskere Vestlige indvandrere Data Break Ikke-vestlige indvandrere Kilde: Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration (2010) Arbejdsmarkedsdeltagelse blandt unge vestlige og ikke-vestlige efterkommere og danskere (16-29 år) Danskere 70 Efterkommere af vestlige indvandrere Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere Kilde: Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration (2010) Det Gode Samfund Danmark & Schweiz 39

39 Rigdom Når få har for meget og færre for lidt H Hvis der er noget, danskerne er stolte af, er det, at Danmark er verdens mest lige samfund. Her har få for meget og færre for lidt, og det bliver ofte fremstillet, som om det er vores største bedrift, at det er lykkedes at skabe et samfund, hvor forskellen på rig og fattig er en af de mindste i verden. Til sammenligning har Schweiz ry for at være de riges paradis og så er den logiske konsekvens, at de fattige må være meget fattigere end i Danmark. En nærmere undersøgelse afdækker imidlertid noget overraskende. Hvis vi ser på folks indtægt før skat, så er Danmark et markant mere ulige samfund end Schweiz! Der er simpelthen større forskel på, hvad danskerne tjener, end hvad schweizerne tjener før skat. Når vi ser på tallene efter skat, så bytter landene plads, og Danmark lander i toppen af tabellen, fordi der bliver flyttet så mange penge rundt gennem skatten. I Schweiz er omfordelingen meget mindre. Det er svært at svare på, hvorfor Danmark er markant mere ulige end Schweiz før skat, men én forklaring kan være, at det er nødvendigt med store lønforskelle netop for at kompensere for de høje skatter. Hvis en medarbejder skal have noget ekstra i lønningsposen, skal der virkelig noget til, før det batter i Danmark, fordi skatten er høj og stiger stejlt. Konklusionen, når man måler på forskelle i den økonomiske ulighed mellem Danmark og Schweiz er, at den danske velfærdsstat ikke er bedre end Schweiz til at hive folk op af fattigdom, men at man i Danmark er bedre til at begrænse rigdommen. Den store forskel viser sig nemlig, når man ser på andelen af befolkningen, der er velhavende. apple 40

40 Før skatter Efter skatter Gini-koefficienter Før og efter skatter CH DK EU-15 CH DK EU-15 CH DK EU-15 Befolkning i alt Befolkning i den arbejdsduelige alder Befolkning i pensionsalderen 65+ Lighed i et samfund bliver målt på en skala fra 0, der er fuldstændig lighed, til 1, der er fuldstændig ulighed. Efter skat er ligheden i Danmark, målt på den skala, 0,23, og dermed er Danmark verdens mest lige samfund. Efter skat er lighedstallet i Schweiz 0,27, stadig altså et meget lige samfund. Før skat hedder tallene imidlertid 0,42 for Danmark og 0,35 for Schweiz. Noter: En lav Gini koefficient indikerer en mere ligelig fordeling med 0 lige med fuldstændig lighed Kilde: Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling, Online Database OECD. Stat, sidste tilgængelige år Det Gode Samfund Danmark & Schweiz 41

41 Rigdom Skatteparadis? D Der er skatten til forskel. Ved første øjekast er Danmark og Schweiz to helt forskellige verdener, når vi ser på skattetrykket. Det gælder for alle, uanset om de er unge eller gamle, bor alene eller som en del af en familie, med eller uden børn, at skatten er dramatisk meget lavere i Schweiz. For dem, der har små indkomster, er der stor forskel. De betaler 18 pct. i skat i Schweiz, og det er det laveste tal i hele den vestlige verden. I Danmark betaler dem med de laveste indkomster 38 pct. i skat. Når man ser nærmere efter, er der selvfølgelig nogle gode forklaringer på den store forskel. Den vigtigste handler om sundhedssystemet, som i Schweiz er finansieret gennem forsikringer, mens det bliver betalt over skatten i Danmark. De basale forsikringer, der sikrer, at man kan komme på hospitalet og til lægen, er imidlertid obligatoriske. Det er penge, som skatteyderne skal betale, men de har selvfølgelig friheden til at vælge mellem konkurrerende forsikringsselskaber. På den måde har schweizerne større indflydelse end danskerne på, hvordan deres penge bliver brugt. De bruger selv 8,6 pct. af BNP på sundhed, det er fem gange mere end danskerne. Til gengæld bruger den danske stat 7,8 pct. af Danmarks BNP på sundhedsudgifter, mens det tilsvarende tal for Schweiz blot er 1,8 pct. 42

42 Schweizerne bestemmer selv, hvad deres penge skal bruges til, og derfor oplever de en mere direkte sammenhæng mellem deres ønsker og behov og så det, deres penge faktisk bliver brugt til. Effekten af skatten er mest markant for de rigeste. Det er en vigtig del af forklaringen på, hvorfor mange velhavere fra andre lande vælger at slå sig ned i Schweiz. De enkelte kantoner konkurrerer indbyrdes om at tiltrække velhaverne og lokker blandt andet med lav skat, fordi de rige er gode skattebetalere, selv når skatten er lav. Den konkurrence kommer alle kantonens indbyggere til gavn. Schweiz er imidlertid et attraktivt land at bo i, ikke bare for de rige, men også for folk med almindelige indtægter. En vigtig grund er netop skatten, fordi det privatøkonomiske råderum er meget større i Schweiz. Schweizerne bestemmer selv, hvad deres penge skal bruges til, og derfor oplever de en mere direkte sammenhæng mellem deres ønsker og behov og så det, deres penge faktisk bliver brugt til. apple Det Gode Samfund Danmark & Schweiz 43

43 Rigdom Hvad er det, vi køber for vores penge? H Hvor mange penge folk har, kan være spændende nok, men det er også interessant at se på, hvad de bruger pengene på. Sundhedsudgifterne udgør en stor forskel for danskere og schweizere, som vi har set. Sundhedsudgifter er den næststørste udgiftspost på schweizernes husholdningsbudget. Men der er også andre forskelle. Danskerne bruger for eksempel markant flere penge end schweizerne på rekreative aktiviteter og kultur, mens schweizerne bruger næsten dobbelt så mange penge på restauranter og hoteller. apple Danmark Sammensætning af BNP Schweiz 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% EU-15 Privatforbrug Samlet offentlig forbrug Andet forbrug Bruttonationalinvestering Nettoeksport 44

44 Kilde: Europa-Kommissionen Online Database Eurostat, 2009 Husholdningers samlede forbrug som andel af BNP 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% Diverse varer og tjenester Restauranter og hoteller Uddannelse Fritid og kultur Kommunikation Transport Sundhed Møbler, boligudstyr, og almindelig vedligeholdelse af boligen Bolig, vand, elektricitet, gas og andre brændstoffer Tøj og fodtøj Alkoholiske drikkevarer, tobak og narkotika Mad og ikke-alkoholiske drikkevarer Det Gode Samfund Danmark & Schweiz 45

45 Rigdom Hvad kan vi få for pengene? N Når skatter og arbejdsmarkedsafgifter er betalt, har en almindelig dansk familie 56 pct. af pengene tilbage. Den schweiziske familie har 72 pct. tilbage, men skal så betale forsikring for sygdom og alderdom og måske også pasning af børn og ældre. Den schweiziske familie har altså mere frihed til at bruge pengene på den måde, der nu passer dem, men har ikke dramatisk mange flere penge til rådighed end danskerne. De danske afgifter gør imidlertid en stor forskel. I Danmark er momsen som bekendt på 25 pct. I Schweiz er momsen kun otte pct., endda kun 2,5 pct. på mad. På grund af grønne afgifter betaler en dansk familie 50 pct. mere for elektricitet end schweizerne. Biler koster 40 pct. mere i Danmark, og på grund af sukkerafgiften koster en sodavand næsten det dobbelte i Danmark. apple 46

46 På grund af grønne afgifter betaler en dansk familie 50 pct. mere for elektricitet end schweizerne. Det Gode Samfund Danmark & Schweiz 47

47 Rigdom Skolepengene og hvad vi får for dem B Både Danmark og Schweiz skal leve af det, deres befolkninger lærer på skolebænken. Uden store naturressourcer er det indlysende, at viden er landenes vigtigste råstof. På overfladen er det da også et budskab, som Danmark har lyttet til. Med 7,8 pct. af BNP er Danmark det land i EU, der bruger mest på uddannelse. Med 5,4 pct. af BNP ligger Schweiz tæt på EU s gennemsnit, der er på 5,6 pct. De 5,4 pct. er imidlertid misvisende. I Schweiz er der nemlig et vidt udbygget lærlingesystem, hvor private virksomheder betaler for uddannelsen, og de penge er ikke med i de 5,4 pct. Hvad får Danmark så for de mange penge? Både i læsning, matematik og naturvidenskab klarer danske skoleelever sig dårligere i de PISA-undersøgelser, som OECD har gennemført siden I matematik scorer danske elever for eksempel 503 point mod EU s gennemsnit på 498. Schweizerne scorer 534 point. Alligevel bruger danskerne en større del af livet på uddannelse, nemlig 16,9 år mod schweizernes 15,6 år. Her er der dog måske nogle forskydninger på vej. Fra 2000 til 2010 faldt andelen af schweizere med et lavt uddannelsesniveau fra 24,9 til 20,8 pct. Samtidig steg andelen af danskere nederst i uddannelseshierarkiet imidlertid fra 26,5 pct. til 30,5 pct. Det er svært at svare på, hvad den udvikling skyldes, men på grund af den høje danske marginalskat er den økonomiske gevinst ved uddannelse mindre i Danmark end i Schweiz. Der er naturligvis mange andre gode grunde til at tage en uddannelse, end at man tjener flere penge, men det kan være en faktor, der spiller ind. 49 pct. af schweizerne har en mellemlang eller lang uddannelse, i Danmark er det kun 40 pct. Uddannelse er et kerneområde i velfærdsstaten. Danmarks udgifter til uddannelse er blandt de højeste i verden, og det er skuffende, at resultatet ikke er bedre. apple 48

48 Uddannelse Danmark Schweiz EU-15 Offentlige uddannelsesudgifter (pct. af BNP, 2008) Forventet antal skoleår (2010) Højest opnået uddannelsesniveau (2010) 0. klasse, 1-3. klasse, 4-9. klasse Ungdomsuddannelser og 2. trin af højere uddannelse PISA Samlede resultater (2009) Læsning Alle elever Drenge Piger Matematik Alle elever Drenge Piger Naturvidenskab Alle elever Drenge Piger Noter: Værdierne for de samlede PISA resultater svinger imellem 300 og 600 Kilde: The PISA 2009 profiles by country, OECD; United Nations Development Programme, Online Database UNPD, diverse år Det Gode Samfund Danmark & Schweiz 49

49 Lykke & livskvalitet Nogle af de byggeklodser, der tilsammen udgør lykken, handler om livskvalitet forstået som helbred, familiemønstre, kønsroller og ligestilling, værdier som tillid til, og engagement i, samfundet, men også faktorer som misbrug og kriminalitet. De bliver derfor genstand for en nærmere undersøgelse i det følgende. 50

50 Det Gode Samfund Danmark & Schweiz 51

51 Lykke & livskvalitet V Lykke er en relevant målestok for det gode samfund, selvom den kan være svær at måle. Derfor skal en sammenligning af Danmark og Schweiz selvfølgelig også indeholde dokumentation for, om de to landes befolkninger er lykkelige eller ej. 52 Velstand er den traditionelle målestok for, om et samfund er vellykket eller ej. Hvis landet er rigt og hvis rigdommen endda ikke er alt for skævt fordelt, så er det almindeligt at mene, at det pågældende land må være et godt sted at være. Som det fremgår af de foregående kapitler, er både Danmark og Schweiz meget vellykkede samfund målt med den målestok, men Schweiz er mere vellykket end Danmark, og Danmark er med god fart på vej ned ad ranglisten over verdens mest velstående lande. Det såkaldte Human Development Index (HDI) er en lidt bredere måde at opgøre på, hvor vellykket samfundet er. HDI måler faktorer som forventet levetid, boglige færdigheder, uddannelse, indtægt og sundhed. Schweiz er nr. 11 på listen, mens Danmark er nr. 16. I de seneste årtier er kriterierne for, om et samfund er vellykket eller ej, imidlertid blevet yderligere udfordret og udvidet. Samfundsforskere er nemlig også begyndt at se på, om folk faktisk er lykkelige. Ambitionen er at brede forståelsen af det gode liv i det gode samfund ud, for hvis lykken hverken er gods eller guld, hvad gør så folk lykkelige? Lykke er en relevant målestok for det gode samfund, selvom den kan være svær at måle. Derfor skal en sammenligning af Danmark og Schweiz selvfølgelig også indeholde dokumentation for, om de to landes befolkninger er lykkelige eller ej. Nogle af de byggeklodser, der tilsammen udgør lykken, handler om livskvalitet forstået som helbred, familiemønstre, kønsroller og ligestilling, værdier som tillid til, og engagement i, samfundet, men også faktorer som misbrug og kriminalitet. De bliver derfor genstand for en nærmere undersøgelse i det følgende. apple

52 Lykke & livskvalitet De nærmest lykkelige D Danmark adskiller sig både fra Schweiz og fra resten af Europa, når vi ser på, hvordan høj indtægt påvirker oplevelsen af lykke. I Danmark gør det ikke nogen forskel for lykkefølelsen, hvor rig man er. Man er heller ikke lykkeligere som højtuddannet. Danskerne og schweizerne hører til blandt verdens lykkeligste folk, det viser omfattende undersøgelser. Undersøgelserne viser også, at danskerne er lidt lykkeligere end schweizerne. Som det fremgår af graferne her, er der imidlertid forskel på, hvordan forskellige livssituationer påvirker de to folk. Danmark adskiller sig både fra Schweiz og fra resten af Europa, når vi ser på, hvordan høj indtægt påvirker oplevelsen af lykke. I Danmark gør det ikke nogen forskel for lykkefølelsen, hvor rig man er. Man er heller ikke lykkeligere som højtuddannet. De danskere, der er veluddannede og tjener godt, er simpelthen relativt mindre lykkelige end de tilsvarende grupper i befolkningen i andre lande. Det ser ud, som om danskernes lykke påvirkes mindre af deres livssituation. Schweizerne bliver for eksempel også mere lykkelige, når de bliver pensioneret. Tallene peger i retning af, at schweizerne har et lidt mere alvorligt syn på tilværelsen, måske fordi de har og tager et større ansvar for dem selv og deres nærmeste. Det at være på overførselsindkomst gør heller ikke så stor en forskel i Danmark, formentlig fordi det ikke er socialt stigmatiserende på samme måde, som det er i næsten alle andre lande. Alligevel er det vigtigt for danskerne, at overførselsindkomsterne kun gives til dem, der har meget behov for dem. I den sammenhæng kan det godt se ud, som om det måske var at foretrække, at det af borgerne blev opfattet som en smule mere problematisk at havne på overførselsindkomst. apple 54

53 Lykke i Danmark og Schweiz i forskellige livssituationer Jesper, Danmark Simon, Schweiz Grafen markerer lykke for Jesper og Simon, der har identiske livssituationer i henholdsvis Danmark og Schweiz. I takt med at deres livssituation ændrer sig ændrer deres subjektive livstilfredshed sig også. Livstilfredsheden er udtrykt i følgende skala: 0=Meget utilfreds. 10=Meget tilfreds. Spørgsmål til respondenterne: "Hvor tilfreds er du med dit liv i sin helhed i disse dage?" 0 35 år, i arbejde Bliver skilt Mister arbejde Mette, Danmark Heidi, Schweiz Grafen markerer lykke for Mette og Heidi, der har identiske livssituationer i henholdsvis Danmark og Schweiz. I takt med at deres livssituation ændrer sig ændrer deres subjektive livstilfredshed sig også. Livstilfredsheden er udtrykt i følgende skala: 0=Meget utilfreds. 10=Meget tilfreds 0 64 år, stadig i arbejde, blevet enke Pensioneret, finder ny partner Helbredet forværres Cemil, Danmark Bojan, Schweiz Grafen markerer lykke for Cemil og Bojan, der har identiske livssituationer i henholdsvis Danmark og Schweiz. I takt med at deres livssituation ændrer sig ændrer deres subjektive livstilfredshed sig også. Livstilfredsheden er udtrykt i følgende skala: 0=Meget utilfreds. 10=Meget tilfreds 0 28 år, indvandrer, højere uddannelse, tilhører en minoritet Bliver gift Modtager statsborgerskab Karen, Danmark Sara, Schweiz Grafen markerer lykke for Karen og Sara, der har identiske livssituationer i henholdsvis Danmark og Schweiz. I takt med at deres livssituation ændrer sig ændrer deres subjektive livstilfredshed sig også. Livstilfredsheden er udtrykt i følgende skala: 0=Meget utilfreds. 10=Meget tilfreds 0 33 år, høj uddannelse, høj indtægt, i arbejde Får barn, stopper med arbejde, indtægt falder Det Gode Samfund Danmark & Schweiz 55

54 Lykke & livskvalitet Så længe vi har vores gode helbred E En nyfødt schweizer kan forvente at leve mere end tre år længere end en nyfødt dansker. Forklaringen på forskellen skal findes i Danmark. Andre udviklede landes gennemsnitlige levetid ligger nemlig tættere på Schweiz. Begge lande har formået at hæve deres gennemsnitlige levealder både for mænd og kvinder, så forskellen består. Forklaringen på forskellen har formentlig dybe historiske rødder, i hvert fald har den eksisteret længe. Danskerne er mere overvægtige, og langt flere dør af alkoholrelaterede årsager, men det er usikkert, hvor stor en del af forskellen, der kan forklares af disse faktorer. Samlet set udgør sundhedsudgifterne i Schweiz ca. 10,4 pct. af BNP. Det tilsvarende tal i Danmark hedder 9,5 pct. Private forsikringer spiller en meget større rolle, og schweizerne betaler desuden mere end 30 pct. af de totale sundhedsudgifter direkte af egen lomme. Det tilsvarende tal i Danmark er 15 pct. Det er tankevækkende, at danskernes korte levetid ikke pådrager sig mere opmærksomhed. Tre år er lang tid, og opgaven med at øge levetiden burde fylde mere og være højere på dagsordenen herhjemme. Udviklingen i andre lande, blandt andet Schweiz, viser, at der ikke er nogen grund til at resignere. apple 56

55 En nyfødt schweizer kan forvente at leve mere end tre år længere end en nyfødt dansker. Det Gode Samfund Danmark & Schweiz 57

56 Lykke & livskvalitet Uden for loven Oplevelsen af at være i fare for kriminalitet Hvor ofte er du bekymret for, dit hjem bliver udsat for et indbrud? 0 0,5 1 Aldrig Kun lejlighedsvis En del af tiden Hele eller næsten hele tiden I I Danmark, hvor vi ellers plejer at betragte os selv som et ret lovlydigt folkefærd, bliver der registreret mere end dobbelt så mange forbrydelser som i Schweiz. I 2008 blev der registreret 87 forbrydelser pr indbyggere i Danmark, men bare 42 i Schweiz. Danmark ligger endda over det europæiske gennemsnit på 72. Der er næsten lige mange politibetjente pr indbyggere i de to lande, 1,95 i Danmark og 2,13 i Schweiz. Både Danmark og Schweiz har færre fanger i landenes fængsler end EU-gennemsnittet, der er under en fange pr indbyggere. Danmark har 0,65, mens Schweiz har 0,75. De to befolkningers oplevelse af risikoen for at blive offer for en forbrydelse er næsten den samme. Som det fremgår af grafen, er danskerne lidt mere bange for indbrud end schweizerne. Bare en enkelt procent af danskere og schweizere frygter hele eller det meste af tiden at blive ofre for en voldelig forbrydelse. En af de ting, der påvirker omfanget af sort arbejde, er skattetrykket. Høje skatter får det sorte arbejde til at vokse. Den sammenhæng fremgår tydeligt, når man sammenligner omfanget af sort arbejde i Danmark og Schweiz. Alpelandet har den mindste sorte økonomi i verden. I 2007 udgjorde den blot 8,5 pct. af samfundsøkonomien. Samme år var den sorte sektor mere end dobbelt så stor i Danmark med 17,7 pct. apple Kilde: European Social Survey, Online Database, 4th round

57 Landsgennemsnit Schweiz USA Luxemburg Østrig Japan New Zealand Macao, Kina UK Kina Singapore Holland Australien Frankrig Vietnam Island Canada Irland Tyskland Hongkong, Kina Mongoliet Finland Danmark Bahrain Saudi Arabien Slovakiet Iran Tjekkiet Oman Jordan Norge Omfanget af skyggeøkonomien Kilde: Shadow Economies All over the World New Estimates for 162 Countries from 1999 to 2007, Schneider Buehn, Montenegro 2010 Det Gode Samfund Danmark & Schweiz 59

58 Lykke & livskvalitet Ligestilling og kønsroller H Hele 63 pct. af danske børn under tre år bliver passet i en institution i 30 eller flere timer om ugen. Det samme tal for børn i Schweiz hedder fire pct. Det skyldes den store offentlige støtte til pasning i institution i Danmark og selvfølgelig at institutionerne i det hele taget findes, for det gør de kun i mindre omfang i Schweiz. Danske børnefamilier glider som regel let og uproblematisk ind i et omfattende system af institutioner, der varetager pasningen af børnene, mens mønstret i Schweiz er langt mere tilfældigt. En udbredt løsning er, at mødrene arbejder på deltid, mens typisk bedstemødrene passer børnene. Mere end halvdelen af alle schweiziske børn under tre år bliver passet på den måde. Den danske model er en tung post på de offentlige budgetter, men den virker. I hvert fald forstået på den måde, at de schweiziske kvinder bliver markant mindre lykkelige, når de får børn. Det modsatte er tilfældet i Danmark. Mønstret er tydeligt: Kvinderne lider under et pres både hjemme og på arbejde. I Schweiz bliver pasning stille og roligt mere og mere udbredt, men det er stadig sådan i en kanton som Zürich, at for to forældre, der arbejder fuldtid og tjener gennemsnitslønnen, vil udgifterne til pasning udgøre 29 pct. af husstandsindkomsten. Det er altså de færreste, der har råd til at vælge den løsning. apple 60

59 Børnepasningsordninger for små børn (2009) Pct. af børn i aldersgruppen Danmark Schweiz Sverige Tyskland EU-15 Børn, ( år) år Kun forældre Formel pasning (30+ timer) Formel pasning (1-29 timer) Anden pasning (30+ timer) Anden pasning (1-29 timer) Børn, (fra fra 3 år til 3 skolestart) år til skolestart Kun forældre Formel pasning (30+ timer) Formel pasning (1-29 timer) Anden pasning (30+ timer) Anden pasning (1-29 timer) Kilder: Eurostat. EU-SILC. Det Gode Samfund Danmark & Schweiz 61

60 Lykke & livskvalitet De svage gruppers vilkår D Den danske velfærdsstat er blandt verdens største, og måden, velfærdsstaten er finansieret på, er usædvanlig. 63 pct. af de sociale udgifter i Danmark finansieres over skatten. Selv i den arketypiske velfærdsstat Sverige er det mindre end halvdelen af de sociale udgifter, der er direkte skattefinansierede. I Schweiz er andelen 23 pct. I stedet betaler schweizerne for deres egne potentielle sociale udgifter gennem forsikringer. Den danske velfærdsstat er blandt verdens største, og måden, velfærdsstaten er finansieret på, er usædvanlig. 63 pct. af de sociale udgifter i Danmark finansieres over skatten. En anden vigtig forskel på de to velfærdsstater er, at i Schweiz fylder ydelser til de ældre, de syge, de arbejdsløse og de invalide rigtig meget. Det er de traditionelle sociale områder. I Danmark har velfærden udviklet sig sådan, at der desuden er store udgifter til arbejdsmarkedsydelser og barsels- og børnepasningsydelser. Hvis man tæller de obligatoriske schweiziske forsikringsordninger med, fylder de sociale udgifter i Danmark ca. 30 pct. af BNP, mens de i Schweiz fylder ca. 27 pct. Danmark skiller sig også ud på et andet område, nemlig når det drejer sig om, hvordan overførselsindkomsterne bliver beskattet. Danmark er formentlig det land i verden, hvor overførselsindkomsterne bliver beskattet hårdest. apple 62

61 Fordeling af velfærdsudgifter på de forskellige velfærdssektorer (pct.) 50% 40% Danmark Schweiz Kilde: OECD 2010a 30% 20% 10% Arbejdsløshed Alderdom Sundhed Invaliditet Familiepolitik Aktiveringsprogrammer Andet Sociale bidrag fordelt på type (2007, pct.) Danmark Schweiz Tyskland Sverige Arbejdsgivers sociale bidrag Modtagernes egne bidrag Offentlige bidrag Andre Total I mio. af national møntfod I pct. af BNP Kilder: Eurostat. ESSPROS, online database (24. juni 2011) Det Gode Samfund Danmark & Schweiz 63

62 Lykke & livskvalitet Værdier og tillid B Både det danske og det schweiziske samfund er dybt afhængige af, at befolkningerne har tillid til samfundet og dets institutioner. Danskerne ville ikke være villige til at overføre så stor en del af deres indtægt til samfundet, hvis de ikke havde tillid til, at pengene ville blive brugt på en ordentligt måde, og schweizernes model, hvor de passer på pengene for folk fra hele verden, ville ikke være mulig, hvis ikke der var udbredt social og politisk stabilitet og det er der kun, når der er tillid til institutionerne. Når de to folk bliver spurgt, om man kan stole på andre, om andre behandler dig fair, og om folk er hjælpsomme eller har nok i sig selv, viser det sig da også, at både danskere og schweizere scorer højt. Danskerne er det folk i verden, der har mest tillid til hinanden, men Schweiz er det næstbedste land uden for Skandinavien. Det er særligt interessant, når man ser på, hvor forskellige schweizerne er, hvad angår oprindelsesland, kultur, religion og sprog. Et af de områder, der er afgørende for tilliden i et samfund, er indkomstlighed. På den baggrund er det måske ikke så mærkeligt, at danskerne har mere tillid til andre end noget andet folk. Danskerne og schweizerne adskiller sig fra hinanden, når det drejer sig om værdier. Andelen af schweizere, der har materialistiske værdier (at orden i samfundet, og at priserne ikke bliver for høje er meget vigtigt) er tre gange højere end i Danmark, mens andelen af danskere og schweizere, der har postmaterielle værdier (at befolkningen bliver hørt, og at der er ytringsfrihed) er nogenlunde den samme i begge lande. Undersøgelserne viser også et tankevækkende paradoks ved Danmark. Mange danskere betragter det som socialt uacceptabelt at udnytte systemet, men samtidig er omfanget af sort arbejde, som nævnt, meget stort i Danmark sammenlignet med i Schweiz. apple 64

63 Spørgsmålet om, hvilke værdier børn skal lære, afspejler også markante forskelle blandt de to befolkninger: Andel svarpersoner, der nævner, at det er vigtigt at lære børn bestemte værdier og holdninger hjemmefra 80% Kilde: EVS % Danmark Schweiz 40% 20% Tolerance, respekt Ansvarlighed Gode manerer Selvstændighed Sparsommelighed Beslutsomhed Flid Fantasi Lydighed Religiøs tro Uselviskhed Det Gode Samfund Danmark & Schweiz 65

64 To vidt forskellige politiske systemer 66

65 Det Gode Samfund Danmark & Schweiz 67

66 Politiske systemer Politiske systemer Danmark: Den skandinaviske velfærdsstat og det store kompromis D Når der er valg, angriber højrefløjen venstrefløjens økonomiske uansvarlighed, mens venstrefløjen bebrejder højrefløjen, at den vil skære i velfærden, men i praksis er forskellene på den førte politik små. 68 Den danske velfærdsstat i dens nuværende udgave er resultatet af Det store kompromis. Kompromiset er i virkeligheden et puslespil af en lang række mindre kompromiser, der er blevet til i perioden siden begyndelsen af 1930 erne, men grundsubstansen er dette: At højrefløjen får ukrænkelig ejendomsret, frihandel og i det hele taget mulighed for at drive virksomhed under meget frie rammer. Til gengæld får venstrefløjen velfærdsstaten. Over tid er de to positioner i Danmark blevet mere ekstreme. Velfærdsstaten er i dag verdens største, og Danmark er et af de lande i verden, hvor der findes færrest offentligt ejede virksomheder. I lang tid har kompromiset været succesfuldt, forstået på den måde, at velstand og trivsel er øget i befolkningen. Det har betydet, at næsten alle politiske partier er blevet tilhængere af dets videreførelse. Også i praksis af modstanderens andel af kompromiset. Når der er valg, angriber højrefløjen venstrefløjens økonomiske uansvarlighed, mens venstrefløjen bebrejder højrefløjen, at den vil skære i velfærden, men i praksis er forskellene på den førte politik små. Det betyder imidlertid ikke, at udviklingen er gået i stå. Siden slutningen af 1940 erne er de offentlige udgifters andel af BNP nemlig vokset. Siden begyndelsen af 80 erne har tempoet i væksten været lavere, men der er alligevel tale om en vækst, og nu udgør den offentlige sektor så stor en del af økonomien, at den nødvendige balance mellem den offentlige og den private sektor har forskubbet sig. Det har blandt andet som konsekvens, at de fleste vælgere i dag enten er offentligt ansatte eller er på overførselsindkomst. Det indebærer i sig selv, at det er vanskeligt at genskabe balancen mellem den offentlige og den private sektor, og

67 Produktivitetsindeks Fire sektorer Produktivitetsindeks 1948 = Primær 500 Sekundær Service, privat 100 Service, offentlig Note: Den primære sektor er domineret af landbrugssektoren. Den årlige produktivitetsstigning i primærsektoren i perioden har været på 6,5 pct. Den sekundære sektor er primært industri, her har den årlige stigning været på 3,1 pct. Produktiviteten i private serviceerhverv har været på 1,8 pct., mens der ikke har været nogen stigning i produktiviteten i den offentlige service. Kilde: Danmarks Statistik (2008) Det Gode Samfund Danmark & Schweiz 69

68 Politiske systemer Politiske systemer det er en alvorlig trussel mod velfærdsstatens fremtid. I praksis er den øvre grænse for, hvor høje skatterne kan blive, da også nået. En enkel og velkendt måde at illustrere problemet på er at se på et eksempel, hvor Hansen hyrer Jensen til at slå sin græsplæne. Når marginalskatten er på 56 pct., skal Hansen tjene syv gange mere end det beløb, som Jensen netto har tilbage efter at have betalt skat. Når skattetrykket er så højt, oplever danskerne, at de så at sige bliver tvunget ud i gør det selv-arbejde eller sågar sort arbejde, og nogle arbejdsopgaver bliver slet ikke udført. Globaliseringen udgør også en trussel mod velfærdsstaten på to områder. Det ene er, at de fleste af velfærdsstatens centrale institutioner ikke blev skabt til en så åben økonomi, som vi har i dag. Deres finansiering forudsætter høje skattebetalinger, men kan det lade sig gøre at opretholde så høje skatter, når nu kapitalen bevæger sig mere og mere frit over grænserne? Det andet forhold Når skattetrykket er så højt, oplever danskerne, at de så at sige bliver tvunget ud i gør det selv-arbejde eller sågar sort arbejde, og nogle arbejdsopgaver bliver slet ikke udført. 70 vedrører også globaliseringen og den fri bevægelighed, blot af mennesker snarere end af kapital. De dygtigste og mest veluddannede danskere vil være fristet af muligheden for at bosætte sig i et andet land, hvor skatterne er lavere. Samtidig vil Danmark, på grund af de universelle velfærdsydelser, fremstå som et attraktivt land at søge til for mennesker, der forventer at få svært ved at forsørge sig selv. Udvandring af meget produktive og indvandring af mindre produktive borgere vil forringe samfundets evne til at skabe vækst og velstand. Når balancen mellem offentligt og privat forrykkes, opstår der en risiko for, at solidariteten og tilliden til institutionerne langsomt kommer under pres. Aftalen mellem staten og borgerne går ud på, at til gengæld for de høje skatter skal staten levere velfærdsydelser af meget høj kvalitet. Når velfærdsydelsernes kvalitet kommer under pres, på grund af lavere offentlig produktivitetsudvikling og vækst i overførselsindkomsterne, eroderer betalingsviljen, tilliden og solidariteten. Det er den store trussel mod velfærdsstaten, og der er tegn på, at en sådan udvikling er godt i gang. apple

69 Offentlig beskæftigelse som andel af totalbeskæftigelse 30% 25% Offentlig beskæftigelse i pct. af total *Justeret for deltidsbeskæftigelse 20% 15% 10% 5% 0% Kilde: Danmarks Statistik (2008) Det Gode Samfund Danmark & Schweiz 71

70 Politiske systemer Schweiz: Et borgernært demokrati af mennesker, der helst vil have lov at være i fred D Den afgørende forskel på Schweiz og andre lande i økonomisk forstand er, at folk andre steder i verden synes, Schweiz er et godt sted at anbringe sine penge. Det synes de i så høj grad, at 25 pct. af hele verdens private formuer findes i Schweiz. Det synes de, fordi Schweiz er et meget sikkert og meget stabilt samfund, fordi Schweiz gennem årtier har ført en politik, der har gjort, at francen er blevet stadig mere værd, og på grund af tiden med bankhemmeligheden. Den sikre havn Velbeskyttede og meget sikre ejendomsrettigheder Et udviklet banksystem med stor soliditet og velbeskyttet bankhemmelighed Et stabilt konservativt politisk system, der generer forudsigelige politikker og lave skatter Et højt ærlighedsniveau i landet En solid økonomi uden gældsog betalingsbalancekriser Et armslængde princip i forhold til helt sorte penge D Det borgernære demokrati med mange folkeafstemninger og udbredt lokalt selvstyre passer godt til den pakke, idet schweizerne på en række områder har vist sig at være forholdsvis konservative. Den schweiziske model er formentlig bedre rustet til fremtiden end den danske på grund af stærke og fleksible institutioner, og på grund af der ikke er noget konstant pres på de offentlige udgifter, der udfordrer balancen mellem offentligt og privat. Det borgernære demokrati er desuden med til at sikre, at magtbalancen mellem politikerne og de få borgere, som de står til ansvar over for, er lettere at opretholde. Politikerne får simpelthen ikke lov at tiltage sig magten. Ansvaret er lettere at placere i de små 72

71 enheder, regnskaberne er gennemskuelige, og når den offentlige service svigter, bliver det meget synligt, og dermed er der større sandsynlighed for, at problemerne bliver løst. Samtidig er viljen til at betale skat og på den måde bidrage til fællesskabet stærk, fordi man betaler direkte til kommunen, som er leverandør af sociale ydelser. Sammenhængen mellem det, man betaler, og det, man får igen, er altså meget synlig. Globaliseringen og dens afledte konsekvenser, herunder indvandring, er genstand for mange politiske diskussioner i Schweiz. Siden Schweiz indgik en aftale med EU om arbejdskraftens frie bevægelighed i 2002, har nettoindvandringen udgjort en procent af den nuværende befolkning eller ca mennesker pr. år. Hidtil er de nytilkomne imidlertid blevet sluset ind i arbejdsstyrken uden nævneværdige problemer. Samlet set lukrerer Schweiz på den udbredte holdning, at politikere er en del af problemet og ikke en del af løsningen. Idealet er så at sige, at der er så lidt politik som muligt. Den offentlige administration er af mere beskedent omfang. Det høje prisniveau i Schweiz udgør et strukturelt problem, som kan være vanskeligt at håndtere, men ét redskab, som effektivt kan medvirke til en løsning, er, i endnu højere grad end det i dag er tilfældet, at gøre det let at parallelimportere varer fra lande, hvor priserne er lavere. Samlet set lukrerer Schweiz på den udbredte holdning, at politikere er en del af problemet og ikke en del af løsningen. Idealet er så at sige, at der er så lidt politik som muligt. Den offentlige administration er af mere beskedent omfang. Når året er gået, får borgerne et regnskab med besked om, hvor mange penge, der er tilovers og i nogle tilfælde en række forslag til, hvordan de skal bruges. Et af dem er, at borgerne får pengene igen, de andre kan være alt fra nye vandrør til legepladser. Hvis nogen i dag foreslog at indrette et land i enheder af i gennemsnit borgere, som igen var inddelt i enheder af 2800 mennesker, som selv kunne opkræve indkomstskat og selv havde vidtstrakt indflydelse på, hvordan pengene skulle bruges, ville forslaget få vanskeligt ved at samle opbakning. Netop det eksperiment lever imidlertid og trives i bedste velgående midt i et Europa, hvor de strukturelle udfordringer netop i disse år synes større og mere alvorlige end nogensinde. apple Det Gode Samfund Danmark & Schweiz 73

72 Fremtiden Fremtiden for Danmark Inspirationen fra Schweiz Den undersøgelse af Danmark og Schweiz, som D ligger bag bogen her, understreger i hvert fald én ting: Man kan kende det gode samfund, når man ser det, men der er ingen universalopskrift! I modsætning til, hvad mange sikkert tror, kan vi se, at velfærdsstaten i dens nuværende form ikke er nødvendig for at undgå et samfund, hvor mennesker sulter og bor på gaden. Sammenligningen viser endda, at på en lang række områder leverer den danske velfærdsstat ikke varen. Når vi ser på uddannelse, sundhed, velstand og kriminalitet vigtige områder, når det drejer sig om velfærdsstatens eksistensberettigelse lever schweizerne bedre, end vi gør i Danmark. Vi har også erfaret, at intet i denne verden er gratis heller ikke det gode samfund. Danskerne er nødt til at være flittige for at opretholde den store, skattefinansierede velfærdssektor. Schweizerne må arbejde hårdt for at opretholde landets konkurrenceevne, når de revaluerer så kraftigt, som de gør, for at opretholde positionen som sikker havn for andres penge. Schweiz har direkte demokrati og decentralisering, og regeringsledelsen går på skift mellem partierne. Danmark har mindretalsregeringer og koalitioner. Men i begge lande er der fortsat forståelse og respekt for, at demokratiet må træffe de nødvendige beslutninger. 76

73 Vi kan også se, at et godt samfund har brug for sammenhængskraft, så befolkningsgrupperne kan træffe beslutninger på en effektiv måde. Schweiz har direkte demokrati og decentralisering, og regeringsledelsen går på skift mellem partierne. Danmark har mindretalsregeringer og koalitioner. Men i begge lande er der fortsat forståelse og respekt for, at demokratiet må træffe de nødvendige beslutninger. Det er også en lære, som er god at bringe med sig ind i fremtiden. På grund af den store offentlige velfærdssektor P er danskernes velfærd i særlig grad afhængig af effektive offentlige velfærdsinstitutioner, og holdningen har traditionelt været, at produktiviteten i den offentlige sektor ikke kan øges. Konsekvensen heraf er imidlertid klar: Så er det kun muligt at fastholde velfærdssektorens størrelse i forhold til den private sektor, hvis skattetrykket hele tiden sættes i vejret. Det er ikke længere muligt i Danmark, og derfor er der stærkt brug for inspirationen fra eksempler som Schweiz, som fortæller os, at der findes andre måder at indrette velfærdssektoren på, så skattetrykket holdes på et mere moderat niveau, mens tryghed og velfærd fastholdes. Bogen her og hele undersøgelsen af Det gode samfund har en stærk kærlighed til Danmark som udgangspunkt. Vi er imidlertid nået til et punkt, hvor det er nødvendigt med reformer, hvis det skal lykkes at bevare og styrke det Danmark, vi holder af. Lad derfor gerne bogen her tjene som inspiration. Danskerne har tidligere formået at forandre for at bevare. Det kan vi gøre igen. apple Det Gode Samfund Danmark & Schweiz 77

74

75

76 Det Gode Samfund

77