Statsforvaltningens brev til en journalist. Din henvendelse vedrørende Region Hovedstaden v/z om aktindsigt

Transkript

1 Statsforvaltningens brev til en journalist Dato: Din henvendelse vedrørende Region Hovedstaden v/z om aktindsigt Du har ved af 9. februar 2015 klaget over afgørelse af 9. februar 2015 fra Region Hovedstaden om afslag på din anmodning om at få aktindsigt i oplysninger fra Z s personalesager vedrørende ti overlægers og professorers anvendelse af eksterne forskningsmidler. Afgørelsen er ønsket påklaget, og Region Hovedstaden har videresendt sagen til Statsforvaltningen, som i medfør af regionsloven 30 fører tilsyn med, at regionen overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Statsforvaltningens vurdering Statsforvaltningen har gennemgået de indsendte bilag og har besluttet ikke at rejse en tilsynssag, da vi ikke finder grundlag for at antage, at en nærmere undersøgelse af sagen vil føre til en konstatering af, at Region Hovedstaden har overtrådt den lovgivning, som Statsforvaltningen påser overholdelsen af. Tilsynet Statsforvaltningen Storetorv Aabenraa Sagsnummer.: SAGSBEHANDLER: Gitte Gerløv Telefon: EAN-Nr skriv til os via borger.dk EKSPEDITIONS- OG TELEFONTIDER findes på Baggrunden for Statsforvaltningens vurdering Du har ved af 3. februar 2015 anmodet om aktindsigt i følgende:.al Z s korrespondance med revisionsfirmaet X om det i følgende benævner ti resterende sager samt de påtaler og skriftlige advarsler, der er givet til læger. Jeg gør opmærksom på, at man har adgang til personalemappen som journalist for alle leder. Herunder også de bilag, som revisionsfirmaet betegner som problematiske i sagerne. Ved brev af 9. februar 2015 har Region Hovedstaden meddelt 1

2 dig afslag på aktindsigt i korrespondancen med revisionsfirmaet og i oplysningerne om de disciplinære reaktioner samt navnene på de involverede læger. Regionen har begrundet afslaget med, at der ikke foreligger korrespondance med revisionsfirmaet, og at de pågældende læger ikke er eller var ansat i chefstillinger, hvorfor de ikke er omfattet af offentlighedslovens 21, stk. 3, 2. pkt. Du har ved af 9. februar 2015 klaget til Region Hovedstaden over afgørelsen af samme dag. Du har i den forbindelse gjort gældende, at Region Hovedstaden har overleveret bilagene til revisionsfirmaet med henblik på at lave en undersøgelse, og at bilagene derfor må kunne udleveres. Du har endvidere påpeget, at en overlæge og en professor per definition er en leder og har henvist til Lægeforeningens politikpapir om overlægerollen, hvor det fremgår, at arbejdet som overlæge indebærer en ledelsesmæssig forpligtelse. Du har samtidig påpeget, at en overlæge og en læge lønmæssigt er placeret langt over de kontorchefer, i hvis disciplinære sanktioner der er ret til aktindsigt. Du har henvist til Lægeforeningens løntabel for ledende overlæger og specialeansvarlige overlæger og anført, at der må være adgang til aktindsigt i de ledelsesmæssige reaktioner overfor de ti pågældende læger. Region Hovedstaden har ved brev af 12. februar 2015 fastholdt afslaget på aktindsigt af 9. februar Regionen har samtidig givet afslag på aktindsigt i de bilag, der ligger til grund for revisionsfirmaets undersøgelse. Regionen har oversendt din klage samt sagens akter til Statsforvaltningen. Region Hovedstaden i sin afgørelse af 12. februar 2015 meddelt følgende: Z har forstået Y s klage således, at han udover at ønske aktindsigt i indholdet af de forskellige personalesager, nu også ønsker aktindsigt i de bilag fra revisionsfirmaet, der har dannet grundlag for de disciplinære sanktioner. Z har i sit afslag af 9. februar 2015 lagt vægt på, at der i henhold til offentlighedslovens 21, stk. 3, 2. pkt., alene kan gives aktindsigt i oplysninger om disciplinære reaktioner i form af advarsel eller derover over for ansatte i chefstillinger, samt er der af denne grund ikke kan gives aktindsigt i de ønskede oplysninger om disciplinære sanktioner, idet de pågældende berørte læger ikke er at betragte som chefer i lovens forstand. Det kan hertil oplyses, at de pågældende læger, der omtales i referatet fra Forretningsudvalget i syv af tilfældene er eller har været ansat som overlæge og professor på en klinik på Z, mens to af de omtalte læger alene er overlæger på Z. Det bemærkes endvidere, at tre af de omtalte læger som følge af sagen har modtaget en skriftlig advarsel, mens de øvrige har modtaget påtaler. I anledning af Y`s klage kan oplyses, at Z fastholder sit afslag på aktindsigt, idet Z fortsat lægger vægt på, at de pågældende læger - trods en titel som overlæge og professor - ikke som sådan er at betragte som chefer i lovens forstand. Det er i den forbindelse Z s opfattelse, at det ved vurderingen af, om en person er chef i lovens forstand, ikke er nok at se på, hvilken lønramme personen befinder sig i. Det er derimod mere afgørende, om personen indgår i og er en del af et overordnet ledelseshierarki. 2

3 Z har på baggrund af denne forståelse af bestemmelsen vurderet, at de pågældende overlæger og professorer, som er relevante i denne sag, ikke er chefer i lovens forstand, idet ingen af de nævnte læger indgår i Z s overordnede ledelseshierarki, og alle er underlagt den stedlige klinikchefs ledelse. De pågældende læger har alene haft en faglig ledelse. Z har overvejet muligheden for at give meraktindsigt i medfør af offentlighedslovens 14. Z har dog ikke fundet grundlag for at give yderligere aktindsigt, idet Z finder, at de hensyn, der begrunder undtagelsen for retten til aktindsigt taler imod, jf. forarbejderne til offentlighedslovens 21, stk. 2. Bestemmelsen om, at der ikke kan gives aktindsigt i personalesager, er således begrundet i dels hensynet til at sikre den ansatte mod den usikkerhed og utryghed, der kan følge af, at der begæres aktindsigt i ansattes personaleoplysninger, dels hensynet til, at offentlighed i personalesager vil kunne bevirke, at det offentlige som følge af den nævnte usikkerhed og utryghed ikke kan tiltrække - og fastholde - de bedst kvalificerede. Det skal i øvrigt bemærkes her, at det fremgår af forarbejderne til offentlighedslovens 21, stk. 3, 2. pkt., at omfattet af retten til indsigt i advarsler og derover, er kun oplysninger om den endelige afgørelse i sagen. Der er derimod ikke ret til aktindsigt i det materiale, der ligger til grund for den disciplinære reaktion. Det vil med andre ord sige, at de revisionsbilag, der måtte ligge til grund for de disciplinære reaktioner, allerede som følge af denne bestemmelse ikke er omfattet af retten til aktindsigt. De pågældende revisionsbilag vil således indgå i personalesagen som det materiale, der ligger til grund for den disciplinære reaktion. Statsforvaltningens kompetence Det tilsyn, som Statsforvaltningen udøver over for en region, er et retligt tilsyn, der kun omfatter spørgsmål om, hvorvidt regionen har tilsidesat det retsgrundlag, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning. Med udtrykket retsgrundlag menes i denne forbindelse offentligretlig lovgivning og offentligretlige retsgrundsætninger. Statsforvaltningen kan derfor ikke tage stilling til spørgsmål vedrørende skønsudøvelsen, så længe skønnet udøves inden for de rammer, der følger af den offentligretlige lovgivning og offentligretlige retsgrundsætninger. Statsforvaltningen er ikke en klageinstans og beslutter således selv, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag. Det følger af kommunestyrelseslovens 48a, jf. regionslovens 31, at Statsforvaltningen kun rejser en sag, hvis der foreligger oplysninger, der giver anledning til at antage, at regionen har overtrådt den lovgivning, som Statsforvaltningen påser overholdelsen af. Retsregler 3

4 Retten til aktindsigt Retten til aktindsigt i offentlige myndigheders dokumenter fremgår af offentlighedslovens 7, som har følgende ordlyd: 7 Stk. 1. Enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Stk. 2. Retten til aktindsigt omfatter med de i nævnte undtagelser 1) alle dokumenter, der vedrører den pågældende sag, og 2) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter. Aktindsigt i personalesager Reglerne om undtagelse af personalesager fra aktindsigt findes i offentlighedslovens 21. Bestemmelsen har følgende ordlyd: 21 Stk. 1. Retten til aktindsigt omfatter ikke sager om ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste. Stk. 2. Retten til aktindsigt omfatter bortset fra bestemmelsen i 8 heller ikke andre sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 3. I sager som nævnt i stk. 2 skal der i overensstemmelse med lovens almindelige regler meddeles indsigt i oplysninger om den ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser. For så vidt angår ansatte i chefstillinger, gælder lovens almindelige regler endvidere for oplysninger om disciplinære reaktioner i form af advarsel eller derover. Det gælder dog kun for et tidsrum af 2 år efter, at den endelige afgørelse er truffet. Det er udgangspunktet, at personalesager vedrørende ansatte i den offentlige forvaltning generelt er undtaget fra aktindsigt, jf. 21, stk. 2, dog modificeret af de oplysninger, der følger af lovens 21, stk. 3. Ifølge offentlighedslovens 21, stk. 3, 1. pkt., er visse standardprægede oplysninger som den ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser dog omfattet af retten til aktindsigt. For så vidt angår ansatte i chefstillinger gælder lovens almindelige regler endvidere for oplysninger om disciplinære reaktioner i form af advarsel eller derover, dog kun indenfor et tidsrum af 2 år efter, at den endelige afgørelse er truffet, jf. 21, stk. 3, 2. pkt. Det er alene ansættelsesmyndighedens skrivelse med den endelige afgørelse i sagen, der kan gives aktindsigt i, men derimod ikke det materiale, der ligger til grund for den disciplinære reaktion. Der henvises til de specielle bemærkninger til 1, stk. 3, i lovforslag nr. L 33 af 26. marts

5 Bestemmelsens anvendelsesområde er derved personelt afgrænset til kun at omfatte chefstillinger, hvilket indebærer, at disciplinære reaktioner i forhold til kontorpersonale, fuldmægtige, teknisk administrativt personale, sagsbehandlere mv. ikke er omfattet af bestemmelsen. Omfattet er derimod kontorchefgruppen og højere stillinger, herunder bl.a. kommiterede, afdelingschefer, departementschefer, vicedirektører, styrelsesdirektører, vicekommunal-direktører og kommunaldirektører. I andre tilfælde end de nævnte må der efter forarbejderne lægges vægt på, om der er tale om ansatte i stillinger, som i henseende til bl.a. ledelsesbeføjelser, lønforhold og stilling i det administrative hierarki mv. kan sidestilles med de netop nævnte eksempler på chefstillinger, ligesom det fremhæves, at der, som forholdene er i dag, normalt vil være tale om ansatte i lønramme 36 eller derover eller på tilsvarende niveau, jf. F.T , tillæg A, sp Vi henviser herved til Offentlighedsloven med kommentarer af Mohammad Ahsan, 1. udgave 2014, side 355, 363 og Tilsvarende fremgår af FOB , hvor Folketingets Ombudsmand udtalte, at en skoleinspektør, både generelt med udgangspunkt i funktionsbeskrivelsen i folkeskoleloven og konkret i henseende til ledelsesbeføjelser, lønforhold og placering i det administrative hierarki, kunne sidestilles med de stillinger som efter lovens forarbejder var omfattet af chefbegrebet. Meroffentlighedsprincippet Princippet om meroffentlighed findes i offentlighedslovens 14. Bestemmelsen har følgende ordlyd: 14 Det skal i forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt overvejes, om der kan gives aktindsigt i dokumenter og oplysninger i videre omfang, end hvad der følger af Der kan gives aktindsigt i videre omfang, medmindre det vil være i strid med anden lovgivning, herunder regler om tavshedspligt og regler i lov om behandling af personoplysninger. Stk. 2. Stk. 1 gælder også i forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt i dokumenter og oplysninger, som indgår i sager, der er undtaget fra aktindsigt efter I lovforslaget til offentlighedsloven (Lovforslag 144 fremsat den 7. februar 2013), er følgende blandt andet anført under de specielle bemærkninger til 14: Myndighederne er efter bestemmelsen alene forpligtet til af egen drift at overveje, om der kan meddeles aktindsigt efter meroffentlighedsprincippet, mens myndighederne efter bestemmelsen ikke er forpligtet til at give aktindsigt. I forbindelse med vurderingen af, om der kan meddeles aktindsigt efter stk. 1, må der som efter gældende ret foretages en afvejning af modstående interesser. Der skal således på den ene side tages hensyn til styrken, svagheden eller fraværet af den aktindsigtssøgendes interesse i at få aktindsigt i de pågældende dokumenter og oplysninger, og på den anden side styrken af den beskyttelsesinteresse, der ligger bag den pågældende undtagelsesbestemmelse og andre lovlige hensyn. 5

6 I lyset af de hensyn, som 21, stk. 2, søger at beskytte, må der indrømmes en myndighed en betydelig margin ved vurderingen af, om der skal meddeles meraktindsigt i ikke fortrolige oplysninger, der indgår i en konkret personalesag. Vi henviser herved til Offentlighedsloven med kommentarer af Mohammad Ahsan, 1. udgave 2014, side 368. Afgørende for Statsforvaltningens vurdering Statsforvaltningen har lagt vægt på, at offentlighedslovens 21, stk. 3, alene giver hjemmel til at der meddeles aktindsigt i disciplinære reaktioner overfor offentligt ansatte i chefstillinger. Statsforvaltningen har endvidere lagt vægt på, at de pågældende overlæger og professorer alene havde faglig ledelse og ikke indgik i Z s overordnede ledelseshieraki, Statsforvaltningen har i den forbindelse ikke fundet grundlag for at tilsidesætte Region Hovedstadens vurdering af, at de pågældende overlæger og professorer ikke var ansat i stillinger, der kunne ligestilles med en stilling som kontorchef. For så vidt angår bilagene har Statsforvaltningen lagt vægt på, at det ifølge de specielle bemærkninger til 1, stk. 3, som nævnt ovenfor, kun er oplysninger om selve den disciplinære reaktion, der er omfattet af lovens almindelige regler om aktindsigt. For så vidt angår offentlighedslovens 14 har Statsforvaltningen lagt vægt på, at Region Hovedstaden har overvejet at meddele aktindsigt efter princippet om meroffentlighed, og at regionen har afvejet din interesse i at få aktindsigt mod de hensyn, der ligger til grund for offentlighedslovens 21. Konklusion På baggrund af ovenstående finder Statsforvaltningen, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at antage, at Region Hovedstaden har overtrådt den lovgivning, som vi fører tilsyn med. Vi rejser derfor ikke en tilsynssag. Kopi af dette brev er sendt til Region Hovedstaden til orientering. Udtalelsen vil blive offentliggjort på i anonymiseret form. Med venlig hilsen Gitte Gerløv 6