P6 Neuro/Endo er en del af Medicinsk afdeling på Hospitalsenheden Horsens. Sengeantallet er 20.

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold P6 Organisatorisk placering er akuthospitalet i den sydlige del af Region Midt. Hospitalsenheden består af Skanderborg Sundhedscenter, Regionshospitalet Brædstrup og Regionshospitalet Horsens. P6 Neuro/Endo er en del af Medicinsk afdeling på. Sengeantallet er 20. Medicinsk afdelingsledelse består af ledende overlæge og oversygeplejerske. Afdelingsledelsen forestår i fællesskab den overordnede ledelse af afsnittets patientbehandling, patientpleje og drift indenfor de rammer, der er fastlagt af hospitalsledelsen. Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af afdelingssygeplejerske og souschef. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle For at sikre kvalitet i pleje og behandling af patienterne samarbejder sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter med: Læger, i forbindelse med diagnosticering og behandling. Fysio- og ergoterapeuter i forbindelse med mobilisering og vurdering af behov for hjælpemidler. Bioanalytikere der tager blodprøver / EKG osv. Radiografer i forbindelse med røntgenundersøgelser, scanninger osv. Diætister der vejleder patienter i forhold til ernæring. Serviceassistenter der følger patienter til og fra undersøgelser, gør rent i afsnit osv. Talepædagoger i forbindelse med genoptræning efter eks. apopleksi. Den kommunale hjemmepleje / visitatorer / udskrivningskoordinatorer i forbindelse med udskrivning af patienter. Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever samarbejder som en gruppe. Denne plejegruppe er inddelt i tre teams, som er tilknyttet bestemte patienter. Patientkategorier/borgerkategorier Afsnittet modtager voksne patienter med neurologiske, endokrinologiske, infektioner, cancer- og alment medicinske sygdomme. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger De sygeplejefaglige opgaver er at identificere patientens behov for sygeplejefaglig hjælp og støtte under indlæggelsen samt medvirke til at identificere og observere medicinske symptomer, sygdom og personlige forhold med henblik på at planlægge, udføre, evaluere og dokumentere en målrettet pleje og Side 1 af 9

2 behandling. Sygeplejen er kendetegnet ved at være af såvel sygdomsforebyggende, sundhedsbevarende, sundhedsfremmende, lindrende og rehabiliterende art. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Sygeplejefaglige opgaver der er knyttet til det at udføre sygepleje: Kropspleje Assistere ved sengebad Udføre nedre toilette Assistere ved brusebad Hud-, negle-, hår, skæg og øjenpleje Mundpleje Sengeredning og skift af sengetøj Hygiejniske forholdsregler Håndhygiejne Adskillelse af og omgang med rent/urent Beskyttelse af patient og personale mod smitte Mobilisering og aktivering Anvende hjælpemidler til forflytning og forflytningsteknik Mobilisering af patient i sengen, til stol og stående/gående Lejre patienten Forebygge og behandle immobilisationens følger og risici Støtte patienten i forhold til behovet for søvn/hvile, sansestimulering og aktivering Respiration Observere og vurdere patientens respiration Vurdere sekretmængde og udseende Lejre den respirationspåvirkede patient Assistere ved behandling med ilt Cirkulation Måle og vurdere puls og blodtryk Observere og vurdere patientens cirkulatoriske tilstand Observere og vurdere patientens væskebalance Udregne patientens væskebalance Observere og vurdere patientens elektrolytbalance Servere drikkevarer og hjælpe patienten med at drikke Ernæring Vurdere patientens ernæringstilstand Udarbejde ernæringsberegning Være opmærksom på evt. årsager til nedsat appetit hos patienten og søge at afhjælpe disse Anvende forskellige kostformer Servere mad og hjælpe patienten med at spise Side 2 af 9

3 Registrere patientens kost- og væskeindtagelse Udskillelse Måle, observere og vurdere patientens forskellige former for udskillelser Hjælpe patienten med bækken/bækkenstol Hjælpe patienten med at regulere mave- og tarmfunktionen Assistere ved anlæggelse af KAD eller SIC Legemstemperatur Måle og vurdere patientens temperatur Hjælpe patienten med at regulere temperatur Sanse og nervesystem Observere og vurdere patientens bevidsthedsniveau Observere og vurdere patientens neurologiske forhold Stimulere patientens sanser Smerter Observere og vurdere patientens smerter Afhjælpe patientens smerter ud fra smerters fremmende og hæmmende faktorer Hud og slimhinder Observere og vurdere patientens hud og slimhinder Assistere ved skift af forbinding ved rene/urene sår Observere og pleje af huden ved dræn og katetre Søvn og hvile Hjælpe patienten til søvn/hvile Observere og vurdere patientens søvnmønster Sygeplejefaglige opgaver der er knyttet til det at formidle sygepleje: Samarbejde med patient/pårørende Samtale med patient og de pårørende Formidle relevant information til patienten og de pårørende Bruge patient og pårørende som datakilde Dokumentation Dokumentere observationer samt behandlings- og sygeplejetiltag Indsamle data, formulere mål, handlinger og evaluering af sygepleje i EPJ Videregive mundtlige observationer, behandlings- og sygeplejetiltag til øvrige samarbejdspartnere Diagnostik Forberede og støtte patienter ved undersøgelse Sygeplejefaglige opgaver der er knyttet til det at lede sygepleje: At den studerende mundtligt og skriftligt redegør for sine observationer, vurdering og udførte Side 3 af 9

4 sygepleje At den studerende viser overblik over 1-2 patienters problemer og behov set fra både patientens og sygeplejerskens perspektiv Sygeplejefaglige opgaver knyttet til det at udvikle sygepleje: At den studerende forholder dig reflekterende og undersøgende til afsnittets sygepleje og kommer med ideer, der er med til at skabe faglig fornyelse Typiske patientforløb/borgerforløb Afsnittet modtager patienter med neurologiske, endokrinologiske, infektioner, cancer- og alment medicinske sygdomme. De fleste patienter modtages fra akutafdelingen, og der lægges en plan for indlæggelsesforløbet. Under indlæggelsen observeres, plejes, behandles og trænes patienten med udgangspunkt i den foreliggende plan. Der foretages daglig stuegang, hvor behandling, sygepleje og planer for udredning justeres og tilpasses patientens tilstand. At hjælpe patienten til egenomsorg, at socialisere patienten og at sætte fokus på patientens ressourcer er en del af afdelingens målsætning. Varigheden for indlæggelsesforløbene varierer fra få dage til nogle uger. Undervejs kan der være behov for statussamtaler, hvor den pårørende evt. inddrages. De fleste patienter udskrives til eget hjem. Under indlæggelsen vurderes, om der er behov for hjælp og eventuelle boligændringer efter udskrivelsen. Der kan være behov for at kontakte visitatorer/udskrivnings-koordinatorer fra primærsektoren med henblik på at igangsætte hjemmehjælp og/eller sygepleje til patienten efter udskrivelsen. Desuden kan der være patienter der visiteres til korttidsplads og/eller plejehjem. Til afsnittet er der tilknyttet et apopleksiteam, som følger op efter udskrivelsen på nogle af de neurologiske patienter. Patientfænomener giver den studerende mulighed for at reflektere over de forskelle der kan være i patientens og de sundhedsprofessionelle forståelse af sygdomsbegreber. De patientfænomener, den studerende kan arbejde med, handler om at være indlagt, at være patient, at være syg, at opleve lidelse/krise, at være afhængig af hjælp og modtage hjælp. Patientforløb giver den studerende mulighed for i samarbejde med patienten og dennes pårørende at få indsigt i dele af patientens livshistorie. Sygepleje ved patientforløb er at indhente og analysere data med henblik på at identificere patientens behov, opstille mål for sygeplejen, udføre sygepleje, evaluere og justere den udførte sygepleje samt dokumentere den udførte sygepleje i forhold til patientens grundlæggende behov (Dansk Sygeplejeråd 2000). At trække vejret normalt Side 4 af 9

5 At spise og drikke i nødvendigt omfang At udskille kroppens affaldsprodukter At lejre og mobilisere At sover og hvile At vælge passende tøj samt klæde sig af og på At holde kropstemperaturen inden for normale grænser At holde kroppen ren og velsoigneret og beskytte hud og slimhinder At undgå farer i omgivelserne og undgå at skade andre At kommunikere med andre ved at give udtryk for følelser, behov, frygt osv. At bevare personlig integritet, herunder at dyrke sin tro At have opmærksomhed på sociale og intellektuelle aktiviteter At lære, opdage og stille den nysgerrighed, som sædvanligvis fører til viden og udvikling Metoder i klinisk praksis Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters/borgers fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier, ernæringsscreening og smertevurdering Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient/borger, mikroorganismer og miljø Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( Kollegial mono- og tværfaglig refleksion refleksionsmetoder: erfaringsudveksling, patientforløb m.m. Elektroniske systemer til dokumentation af patientforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På arbejdes med kvalitetssikring / udviklingsprojekter under overskrifterne (se i øvrigt ) Patientsikkert Sygehus Den danske kvalitetsmodel Patient til borger fremtidens sygepleje Nærværende kommunikation I alle afdelinger er ansat udviklings- og specialeansvarlige sygeplejersker. Den studerende skal ved pleje og behandling kunne anvende afsnittets kliniske retningslinjer, instrukser og procedurer, der relaterer sig til det/de patientforløb, som den studerende er involveret i. Derudover skal den studerende orientere sig om og være opsøgende i forhold til aktuelle Side 5 af 9

6 indsatsområder vedrørende udvikling af sygeplejen både i afsnittet og på hospitalet som helhed. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Der er i afsnittet ansat en praktikansvarlig sygeplejerske, der i samarbejde med den uddannelsesansvarlige på hospitalet og afdelingssygeplejersken er ansvarlig for: Uddannelse og det pædagogiske forløb af sygeplejestuderende i afsnittet samt for den pædagogiske udvikling i relation til uddannelsesområderne Tilrettelæggelse og koordinering af de kliniske kurser for sygeplejestuderende og praktikforløb for social- og sundhedsassistentelever Fungerer som den overordnede primære vejleder for de sygeplejestuderende Varetagelse af den kliniske undervisning, vejledning og bedømmelse af sygeplejestuderende, herunder evaluering og eksamination Sammen med afsnittets øvrige kliniske vejledere ansvarlig for at fremme, lette og støtte den studerendes udvikling, iscenesætte rammer for læring, vurdere gode læringssituationer, støtte den studerende i at opsøge og tilegne sig disse. I afsnittet er der foruden praktikansvarlig sygeplejerske kliniske vejledere. Introduktion til klinisk kursus i modul 4 foregår dels på sygeplejerskeuddannelsen og dels i de første 1-2 uger af det kliniske forløb. Ca. 3 uger før start på klinisk kursus, modtager den studerende et velkomstbrev fra den praktikansvarlige i afsnittet Den studerende har fremmøde svarende til 30 timer i gennemsnit pr. uge. Timerne tilrettelægges således, at den studerende følger afsnittets døgnrytme med både dag-, aften- og nattevagter samt weekendvagter. I løbet af de første 14 dage afholdes forventningssamtale og den studerende udarbejder en individuel klinisk studieplan i samarbejde med den kliniske vejleder. Både den individuelle kliniske studieplan, den generelle kliniske studieplan (GKS) og modulbeskrivelsen danner grundlag for samarbejdet mellem de kliniske vejledere og den studerende. Det vil være med udgangspunkt i dem, at den studerende og den kliniske vejleder kan planlægge den studerendes læreproces. Der vil være vejledningssamtaler i forbindelse med følgeskab af den kliniske vejleder i praksis / refleksionssamtaler efter behov - dog ca. en gang om ugen. Den studerende vil gennem hele forløbet få vejledning ved både kliniske vejledere og daglige vejledere. Det vil være vejledning som er relateret til patientsituationer. Den daglige vejledning vil udspille sig direkte i den kliniske praksis i autentiske patientsituationer. Den studerende følges mere tæt af daglige Side 6 af 9

7 vejledere i starten, og arbejder gradvist mere og mere selvstændigt. Den studerende vil deltage i afsnittets fællesskab. I fællesskabet vil den studerende have mulighed for at stille spørgsmål og indgå i faglige diskussioner/drøftelser, samtidig med at den studerende får mulighed for at lære af forskellige rollemodeller. Den studerende betragtes som en del af afdelingen og det forventes, at den studerende deltager i opgaverne i afsnittet og er opsøgende i forhold til læringsmulighederne. Læringsmulighederne ligger netop i at deltage i praksis, understøttet af refleksion før-, under- og efter patientsituationer. Der planlægges fællesrefleksion med den praktikansvarlige sygeplejerske eller kliniske vejledere sammen med de øvrige sygeplejestuderende og SSA-elever i afsnittet. Her tages der udgangspunkt i relevante emner inden for grundlæggende sygepleje. Den fastlagte studieaktivitet er udarbejdelse af autentisk pædagogisk plejeplan se modulbeskrivelsen. Der afvikles seminar i forløbet se modulbeskrivelsen. Omkring halvvejs i forløbet afholdes der midtvejsevaluering. Den praktikansvarlige sygeplejerske vil vejlede den studerende i forhold til intern klinisk prøve, og hun eller én af de øvrige kliniske vejledere vil gennemføre prøven som eksaminator. Efter den kliniske prøve holdes der en slutevaluering, hvor den studerende evaluerer det kliniske undervisningsforløb sammen med den kliniske vejleder. Den studerende har på forhånd udfyldt evalueringsskema og medbringer en kopi til samtalen. Forventninger til den studerende Forventninger til den studerende i klinisk praksis: Den studerende skal være til stede i gennemsnit 30 timer om ugen. Hvis den studerende har fravær kan det være nødvendigt at planlægge, at den studerende bruger noget af sin studiefri i klinisk praksis. Dette aftales internt mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den kliniske undervisning vil kunne placeres på alle tidspunkter af døgnet og ugen. Det afgørende er, hvordan og hvornår den studerende har mulighed for at opnå læringsudbyttet for modulet, og hvornår der er vejledningsmuligheder. Der kan ikke planlægges med længerevarende studiefri periode, ferie mv. i det kliniske forløb. Den studerende skal i relation til forventningssamtalen forberede et udkast i e-portfolio til den individuelle kliniske studieplan. Den studerende skal ajourføre sin studieplan i e-portfolio og arbejde aktivt med den individuelle studieplan gennem perioden i klinisk praksis, så den afspejler læringsudbyttet for modulet. Den studerende skal være forberedt til vejlednings- og evalueringssamtalerne. Samtalerne tager afsæt i de erfaringer den studerende får i praksis. Den studerende planlægger, hvad Side 7 af 9

8 samtalen konkret skal tage afsæt i. Den kliniske vejleder kan, hvis ikke den studerende har forberedt, hvad samtalen skal have fokus på, vælge at give den studerende en evaluering. Den studerende deltager aktivt og ansvarligt i afsnittets praksisfællesskab ud fra den studerendes forudsætninger. Den studerende forventes ligeledes at tilgå praksis med nysgerrighed og undren i forhold til praksis, men med respekt for den viden afsnittets personale er i besiddelse af. Den studerende er medansvarlig for at skabe et godt læringsmiljø i afsnittet ved bl.a. at være motiveret, engageret, samarbejdsvillig og positiv. Den studerende er ansvarlig i forhold til sin egen læring og kompetencer, samarbejdspartnere og patienter. Dette indebærer bl.a. at være opsøgende i forhold til læring og søge vejledning. Den studerende kan i den sidste del af modul 12 varetage tildelt patientpleje til 2 patienter selvstændigt. Den studerende skal til den afsluttende evalueringssamtale udfylde og medbringe en kopi af evalueringsskemaet. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Praktikansvarlig sygeplejerske: Er sygeplejerske med bred klinisk sygeplejefaglig baggrund Har en diplomuddannelse eller er uddannet klinisk vejleder ved de mellemlange videregående sundhedsuddannelser og har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse Har interesse og motivation for at vejlede og undervise sygeplejestuderende Indgår kontinuerligt i kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/kurser/supervision af ekstern supervisor/uddannelsesansvarlig sygeplejerske Indgår i et vejledernetværk, hvor der er fokus på kollegial supervision og kvalitetsudvikling af den kliniske undervisning Har gode samarbejds- og organisatoriske evner Har indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Klinisk vejleder: Er faglig kompetent sygeplejerske Er uddannet klinisk vejleder ved de mellemlange videregående sundhedsuddannelser og har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse/9 ECTS-point Har interesse og motivation for at vejlede og undervise sygeplejestuderende Indgår kontinuerligt i kompetenceudvikling i forbindelse med møder/supervision af praktikansvarlig sygeplejerske Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på sider pr. ECTS-point, svarende til sider. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på ca. 500 sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til ca. 100 sider. Den kliniske vejleder godkender Side 8 af 9

9 den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives fortløbende i eportfolio og færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den praktikansvarlige sygeplejerske vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: Deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan (GKS). Dette betyder, at den studerende demonstrerer viden og indsigt i den sygepleje, som den studerende udfører i afsnittet. Ligeledes betyder det, at den studerende kan handle forsvarligt og kompetent i forhold til de sygeplejeopgaver, som er afspejlet i den generelle kliniske studieplan. Skal være til stede i praksis i gennemsnit 30 timer ugentligt. Udarbejder individuel klinisk studieplan i e-portfolio og følger op på samt ajourfører denne løbende gennem den kliniske periode. Den studerende samarbejder og drøfter den individuelle kliniske studieplan gennem hele den kliniske periode med den kliniske vejleder. Deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan. Dette betyder, at den studerende skal deltage i studieaktiviteter, således at deltagelsen og den studerendes viden og kompetencer afspejler læringsudbyttet på det pågældende modul. Har afviklet fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod en udvalgt klinisk metode. Dette betyder, at de opstillede kriterier er opfyldt. Har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse. Dette betyder, at de opstillede kriterier for deltagelse i seminar er opfyldt (se Modulbeskrivelse, Modul 12, bilag 2). Opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i e-portfolio. Dette betyder, at den studerende løbende arbejder med udarbejdelse af den individuelle litteraturliste, så den foreligger inden den interne kliniske prøve. Anvender og ajourfører de relevante elementer i e-portfolio. Dette betyder, at den studerende skal anvende e-portfolio i relation til den kliniske undervisning under hele det kliniske forløb herunder planlægningssamtalen, vejlednings- og evalueringssamtaler, afsluttende evalueringssamtale samt refleksion over planlagt og udført sygepleje Side 9 af 9