Fibrøs dysplasi (FD) er en fibro-ossøs godartet lidelse
|
|
- Julius Lauritzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VIDENSKAB & KLINIK Kasuistik ABSTRACT Fibrøs dysplasi en godartet lidelse, som kan nødvendiggøre kirurgisk korrektion Fibrøs dysplasi Patienttilfælde med toårs klinisk og radiologisk opfølgning Baggrund Fibrøs dysplasi er en godartet fibro-ossøs lidelse, der er karakteriseret ved en patologisk omdannelse af normalt knoglevæv til fibrøst væv indeholdende irregulære umodne knogletrabekler. Fibrøs dysplasi debuterer oftest i barndommen og udvikles i ungdomsårene for senere at stabilisere sig og blive inaktiv efter afsluttet vækst. Lidelsen præsenterer sig som en asymptomatisk langsomt voksende hævelse, som kan medføre kosmetisk skæmmende ansigtsasymmetrier, displacering af tænder og funktionelle gener. Behandlingen varierer fra henholdende behandling til kirurgisk konturering af de afficerede områder, afhængigt af udbredelse og symptomer. Patienttilfælde En 12-årig dreng blev henvist til Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, med henblik på diagnostik og behandling af en asymptomatisk hævelse i overkæben. Diagnosen fibrøs dysplasi blev verificeret ved biopsi og histologisk undersøgelse. Patienten fik foretaget kirurgisk konturering af det afficerede område som følge af en kosmetisk skæmmende ansigtsasymmetri. Ved toårs postoperativ kontrol fremstod patienten uden kosmetiske eller funktionelle klager. Konklusion Fibrøs dysplasi er en godartet fibro-ossøs lidelse, hvor kæberne er blandt de hyppigst afficerede knogler. Langvarig regelmæssig klinisk og radiologisk kontrol anbefales, idet udviklingen af fibrøs dysplasi kan resultere i kosmetiske og funktionelle gener, svækkelse af knoglerne med risiko for kæbefraktur, og i meget sjældne tilfælde kan lidelsen undergå malign transformation. Det aktuelle patienttilfælde har været til toårs klinisk og radiologisk kontrol, og der har vist sig stationære forhold. Helle Baungaard Nielsen, uddannelsestandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital Daiva Erentaite, overlæge, Patologisk Institut, Aalborg Universitetshospital Thomas Jensen, forsknings- og uddannelsesansvarlig overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, postgraduat klinisk lektor, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital Fibrøs dysplasi (FD) er en fibro-ossøs godartet lidelse karakteriseret ved, at normalt knoglevæv i varierende grad erstattes med fibrøst væv indeholdende irregulære umodne knogletrabekler (1). FD blev første gang beskrevet i 1938 af Lichtenstein (2) og senest klassificeret af WHO i 2005 som en undergruppe af fibro-ossøse læsioner (3,4) (Tabel 1). FD skyldes en mutation i fosterudviklingen, hvorfor lidelsen er medfødt, men sædvanligvis ikke arvelig (1,5). Årsagen til mutationen er ukendt og forårsager, at balancen mellem knoglenedbrydning og knoglenydannelse ændres, således at knoglevæv nedbrydes hurtigere og erstattes med fibrøst væv (6). FD forekommer hyppigst i de lange rørknogler efterfulgt af kæbeskelettet, kraniebasis og ribben (7). FD underinddeles i en monoostotisk og polyostotisk type, hvor den monoostotiske type udgør % og optræder lokalt involverende en enkelt knogle, hvorimod den polyostotiske type involverer flere knogler med ledsagende hudaffektioner og endokrine forstyrrelser (1). Indenfor den polyostotiske type er der beskrevet to typer henholdsvis Jaffes type med pigmenterede områder svarende til huden, de såkaldte café au lait-pletter, samt Albrights syndrom med FD i næsten samtlige knogler, pigmenterede områder i huden samt endokrine forstyrrelser (1,5). Den monoostotiske type har en ligelig kønsfordeling, mens den polyostotiske type forekommer tre gange så hyppigt hos kvinder. Sygdommen debuterer i barndommen og udvikles i ungdomsårene, mens knoglen er under udvikling for senere at stabilisere sig og oftest blive inaktiv i forbindelse med afsluttet vækst (6). Imidlertid kan der forekomme fornyet vækst under graviditet (8-10). I kæbeskelettet forekommer FD oftest unilateralt og posteriort i overkæben, hvor læsio- EMNEORD Fibro-osseous lesions; nen præsenterer sig klinisk som en asymptomatisk langsomt voksende hævelse, som kan fibrous dysplasia; monoostotic; polyostotic medføre displacering af tænder, men med in- 460 TANDLÆGEBLADET NR. 6
2 Fibrøs dysplasi VIDENSKAB & KLINIK WHO s klassifikation af fibro-ossøse læsioner fra 2005 Faktaboks 1. Ossificerende fibrom 2. Fibrøs dysplasi 3. Ossøs dysplasi a. Periapikal ossøs dysplasi b. Fokal ossøs dysplasi c. Fluorid ossøs dysplasi d. Familiær gigantiform cementom 4. Kæmpecellegranulom 5. Kerubisme 6. Aneurismal knoglecyste 7. Solitær knoglecyste Tabel 1. Fibrøs dysplasi er i WHO s klassifikation en undergruppe af fibro-ossøse læsioner. Table 1. Fibrous dysplasia is in the WHO classification a subgroup of fibro-osseous lesions. Fibrøs dysplasi i kæberne Alder: år Køn: Ligeligt fordelt Klinik og lokalisation: Asymptomatisk langsomt voksende hævelse med normalt udseende slimhinde. Displacering af tænder og ansigtsasymmetri kan forekomme. Overkæben hyppigere end underkæben, oftest unilateralt i den posteriore region. Radiologi: Karakteristisk matteret glas-udseende fremkommet ved blandingen af fibrøst og ossøst væv, der fremstår diffust og ikke velafgrænset. I de tidlige stadier vil læsionen fremstå mere radiolucent. Prognose: Fornyet vækstfase er set efter kirurgisk fjernelse, estimeret 25 %-50 %. Der anbefales langvarigt kontrolforløb. takt og normalt udseende slimhinde (6). I sjældne tilfælde kan der forekomme fraktur af kæben, nedsat hørelse samt sensibilitets- og synsforstyrrelser som følge af den ekspansive vækst med udtynding af knoglen og tryk på nerven (6). Radiologisk ses et karakteristisk matteret glas-udseende som følge af blandingen af fibrøst væv og knoglevæv (1). I de tidlige stadier vil FD overvejende fremstå radiolucent, mens radiopake strukturer vil dominere, efterhånden som læsionen udvikler sig. Histologisk kendetegnes FD ved irregulære knogletrabekler indeholdende løst arrangeret fibrøst væv (1,11). Det fibrøse bindevæv fremstår uden karakteristisk billede og med varierende celletæthed. Den ossøse komponent består af irregulære osteoidtrabekler samt umodent metaplastisk knoglevæv. Der er ingen kapseldannelse eller anden tydelig afgrænsning mellem læsionens periferi og det omkringliggende knoglevæv, idet læsionens knoglevæv fusionerer med det omliggende normale knoglevæv (1). FD kan ikke helbredes, og behandlingen afhænger af læsionens omfang og patientens symptomer. Mild grad af FD kræver ofte ingen behandling, hvorimod kosmetisk skæmmende asymmetri og smerter ofte vil nødvendiggøre kirurgisk konturering af den ekspansive knogle (12). Medicinsk behandling med bisfosfonater har været anvendt for at mindske smerter og reducere knoglenedbrydningen hos patienten med svære tilfælde af FD (13). I meget sjældne tilfælde kan FD undergå malign transformation, hvorfor klinisk og radiologisk langtidsopfølgning anbefales (1). I nærværende artikel præsenteres en 12-årig dreng med FD i højre side af overkæben, og de hyppigste differentialdiagnostiske overvejelser diskuteres. Patienttilfælde En 12-årig dreng blev henvist fra den kommunale tandpleje til Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, for diagnostik og behandling af hævelse i højre side af overkæben. Anamnese Ved rutinemæssig undersøgelse hos den kommunale tandpleje blev der identificeret en asymptomatisk hævelse svarende til højre kind. Patienten havde ikke bemærket hævelsen og havde ingen symptomer. Objektiv undersøgelse Ekstraoralt Synlig hård hævelse over højre side af overkæben strækkende sig fra næsefløjen bagud mod kindbenet. Ingen ømhed ved palpation. Intraoralt Opdrivning i omslagsfolden strækkende sig fra 6+ til 3+ med normalt udseende slimhinde. Ingen smerter ved palpation eller manipulation af overkæben og ingen yderligere forandringer svarende til patientens mundhule. Radiologisk undersøgelse Oversigtsrøntgen i form af moonface- samt ortopantomografi viste en radiopak udfyldning af højre sinus maxillaris med persistens af 05+ og retention af 5+. Tentativ diagnose På baggrund af ovenstående anamnese og klinisk undersøgelse blev der stillet følgende tentative diagnose: Dysplasia fibrosa maxillae dexter. TANDLÆGEBLADET NR
3 VIDENSKAB & KLINIK Kasuistik Histologi Præoperativ scanning Fig. 1 Histologisk billede visende et fravær af osteoblastceller omkring knogletrabekler. Fig. 1 Histological image showing an absence of osteoblastic rimming around bony trabeculae. Klinisk billede Fig. 3 Præoperativ CT-scanning viser en højresidig radiopak struktur svarende til for- og lateralvæggen af overkæben. Fig. 3 Preoperative CT scan showing an opaque structure at the right anterior and lateral wall of the maxilla. knogleformationer med osteoidt præg og mellemliggende fibrøst væv med hvirvlede strøg af små tenformede celler. Der blev ikke fundet mitoser eller atypiske celler. Knogletrabekler var uden omkringliggende osteoblaster. Det histologiske billede var foreneligt med FD (Fig. 1). Fig. 2 Præoperativt billede visende unilateral ekspansion i højre side af overkæben. Fig. 2 Preoperative clinical photo showing unilateral enlargement of the right maxilla. Biopsi, histologisk undersøgelse og diagnose Til verificering af den tentative diagnose blev der fundet indikation for biopsi. I lokalanalgesi blev der lagt en incision i omslagsfolden strækkende sig fra regio 6+ til 1+. Slimhinde og periost blev frirougineret svarende til for- og lateralvæggen af overkæben, hvorefter der med trepanbor blev udtaget to biopsier af den afficerede knogle. Vævet blev sendt til histologisk undersøgelse på Patologisk Institut, Aalborg Universitetshospital. Det postoperative forløb var komplikationsfrit. Præparatet bestod af to vævsstykker (henholdsvis 4 x 7 mm og 4 x 3 mm) repræsenterende uregelmæssige, forgrenede Opfølgende behandling og efterforløb Initialt blev der ikke fundet indikation for yderligere behandling, da patienten var symptomfri uden kosmetiske eller funktionelle gener. Ved fireårs kontrol fandtes synlig kosmetisk skæmmende asymmetri af mellemansigtet samt manifest udfyldning af sulcus alveolobuccalis superior (Fig. 2). CT-scanning viste en højresidig radiopak struktur strækkende sig fra margo infraorbitalis ned langs for- og lateralvæggen af overkæben med udfyldning af sinus maxillaris (Fig. 3). Som følge af de kosmetiske gener var der indikation for kirurgisk konturering af det afficerede område. I generel anæstesi blev lagt en incision svarende til den tidligere cicatrice. Slimhinde og periost blev frirougineret svarende til for- og lateralvæggen af overkæben gående frem til apertura piriformis og op langs margo infraorbitalis (Fig. 4). Med bor, mejsel og knoglefræser, under skånsom hensyntagen til n. infraorbitalis, blev der foretaget konturering og afglatning af det afficerede område. Vævet blev sendt til histologisk undersøgelse på Patologisk Institut, Aalborg Universitetshospital. 462 TANDLÆGEBLADET NR. 6
4 Fibrøs dysplasi VIDENSKAB & KLINIK Under operation KLINISK RELEVANS Fig. 4 Peroperativt billede af overkæbens forvæg før kirurgisk konturering. Fig. 4 Preoperative photo of the anterior maxillary wall before surgical contouring. Fibrøs dysplasi er en godartet lidelse, der kendetegnes ved omdannelse af normalt knoglevæv til bindevæv indeholdende irregulære knogletrabekler. Sygdommen debuterer oftest i barndommen og præsenterer sig som en asymptomatisk langsomt voksende hævelse, som kan medføre kosmetisk skæmmende ansigtsasymmetri, displacering af tænder, synsforstyrrelser samt nedsat hørelse. Fibrøs dysplasi kan ikke helbredes, men den patologiske omdannelse af knoglevæv til bindevæv ophører og bliver oftest inaktiv i forbindelse med afsluttet vækst. Mild grad af fibrøs dysplasi kræver ofte ingen behandling, hvorimod kosmetisk skæmmende ansigtsasymmetri og symptomer ofte vil nødvendiggøre kirurgisk konturering af læsionen. I meget sjældne tilfælde kan der forekomme malign transformation, hvorfor klinisk og radiologisk opfølgning anbefales. Det postoperative forløb var komplikationsfrit, og den histologiske diagnose verificerede diagnosen FD. Postoperativ CT-scanning viste konturering af knoglen og normalisering af ansigtssymmetrien (Fig. 5). Ved toårs postoperativ kontrol fandtes stationære forhold. Patienten tilkendegav ingen funktionelle eller kosmetiske gener samt normal sensibilitet svarende til n. infraorbitalis. Der var derfor ikke indikation for yderligere konturering, og patienten vil efterfølgende blive indkaldt til regelmæssige etårs kontroller. Radices fremstår ikke i samme niveau på henholdsvis Fig. 3 og Fig. 5 grundet forskellige projektioner. Postoperativ scanning Diskussion I nærværende artikel præsenteres en 12-årig dreng med FD i højre side af overkæben. FD præsenterer sig klinisk som en langsomt voksende asymptomatisk hævelse. Radiologisk fremstår knoglevævet radiolucent med radiopake forandringer. De kliniske og radiologiske fund i det aktuelle patienttilfælde var således karakteristisk for FD. De hyppigste differentialdiagnostiske overvejelser til FD omfatter de øvrige benigne fibro-ossøse læsioner: ossificerende fibrom (OF), tidligere kendt som cemento-ossificerende fibrom, samt ossøs dysplasi (OD), tidligere kendt som cementoossøs dysplasi. Behandlingsstrategien for de fibro-ossøse forandringer er forskellig, hvorfor den histologiske diagnostik er afgørende i forbindelse med behandlingsplanlægning. OF er en relativt hyppigt forekommende benign tumor, der præsenterer sig klinisk som en asymptomatisk langsomt voksende velafgrænset hævelse, hyppigst svarende til underkæben (1,14). OF forekommer oftest i årsalderen og optræder hyppigst hos kvinder. OF optræder altid monoostotisk og fortsætter med at vokse livslangt og kan således medføre betydelige Fig. 5 CT-scanning umiddelbart postoperativt viser konturering af knoglen og normalisering af ansigtssymmetrien, dog med bløddelshævelse. Fig. 5 Immediately postoperative CT scan shows contouring of the bone and normalization of the facial symmetry, with soft tissue swelling. TANDLÆGEBLADET NR
5 VIDENSKAB & KLINIK Kasuistik funktionelle og kosmetiske gener for patienten. Radiologisk ses en velafgrænset uni- eller multilokulær forandring indeholdende radiolucente og radiopake strukturer (1,14). Det histologiske billede er præget af fibrøst væv med modent eller/og umodent knoglevæv samt cementlignende strukturer (1,14). Histologisk er det ofte vanskeligt at skelne mellem knoglevæv og cement, hvorfor betegnelsen OF benyttes i dag i modsætning til den tidligere betegnelse cementoossificerende fibrom. OF behandles ofte med kirurgisk resektion for at hindre fortsat vækst. Recidivfrekevensen angives at ligge imellem 1 og 68 % (15). OF adskiller sig fra FD ved en tydelig afgræsning til det omgivende væv og en senere debut. De kliniske og radiologiske fund i det aktuelle patienttilfælde var derfor mere karakteristisk for FD end OF. OD er en non-neoplastisk, benign fibro-ossøs forandring, hvor normalt knoglevæv erstattes af fibrøst væv og metaplastisk knogle. OD menes at udgå fra fibroblaster i parodontalligamentet (1). OD klassificeres i fire typer: periapikal OD, florid OD, fokal OD og familiær gigantiform cementom, hvoraf fokal OD som den eneste primært forekommer hos kaukasere. OD præsenterer sig klinisk ved en oftest asymptomatisk forandring i den tandbærende del af knoglen i tæt relation til parodontalligamentet. Radiologisk varierer OD fra komplet radiolucent til radiopakt med en tynd perifer radiolucent randzone. I de fleste tilfælde fremstår forandringen med varierende radiopake og radiolucente områder. Histologisk ses varierende grader af cellulært fibrøst væv, modent og umodent knoglevæv og cement-lignende materiale, afhængigt af udviklingsstadium. OD behandles oftest konservativt med regelmæssigt kontrolregime for at forebygge parodontal sygdom og tandtab, men i visse tilfælde er kirurgisk intervention indiceret. Recidivfrekvensen er lav. OD adskiller sig fra FD ved en senere debut, og makroskopisk er OD karakteriseret ved et ofte grynet, blødende vævsmateriale, som er vanskeligt at fjerne in toto. Det præsenterede patienttilfælde adskiller sig således både klinisk og radiologisk fra OD, hvorfor FD var den oplagte tentative diagnose. Behandlingen af FD varierer fra henholdende behandling til kirurgisk konturering af læsionen ved kosmetiske og funktionelle gener. Mindre monoostotiske forandringer i kæbeskelettet kan ofte fjernes komplet ved enukleation eller resektion af det afficerede område, hvorimod større læsioner med diffus udbredelse, særligt i overkæben, kan vanskeliggøre komplet fjernelse. Recidivfrekvens efter kirurgisk behandling af FD afhænger af tidspunktet for den kirurgiske intervention. Omdannelsen af knoglevæv til bindevæv aftager med alderen og bliver i de fleste tilfælde inaktiv i forbindelse med afsluttet vækst. Foretages kirurgisk intervention før afslutning af normal skeletal vækst, kan en fornyet vækst forekomme hos %, hvorfor det anbefales at vente med kirurgisk behandling indtil afsluttet vækst (1). I det aktuelle tilfælde var det nødvendigt at foretage kirurgisk konturering af det afficerede område før afslutning af den skeletale vækst som følge af patientens udtalte kosmetiske gener. Malign transformation af FD er yderst sjælden og estimeret til at forekomme hos 0,4-3% (16-18). Stråleterapi er beskrevet som en hovedårsag til malign transformation (19,20). Imidlertid er malign transformation uden relation til stråleterapi også beskrevet (17,18). Taksigelser Tandlæge Lars Nygaard, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, takkes for venligt udlån af kliniske fotos, initial undersøgelse samt efterfølgende kontrol af ovennævnte patienttilfælde. ABSTRACT (ENGLISH) Fibrous Dysplasia Case study with an observation period of 2 years Background Fibrous dysplasia is a benign fibro-osseous lesion, characterized by a pathological replacement of normal bone tissue by an excessive amount of benign fibrous tissue concomitant with irregular immature bony trabeculae. Fibrous dysplasia usually develops during childhood and early adolescence and stabilises when skeletal maturity is reached. The lesion presents itself as a slow-growing and painless swelling of the affected area causing potential cosmetic deformity, displacement of teeth and functional problems. Depending of the nature and size of the lesion, treatment varies from regular recall examinations to surgical intervention of the affected areas. Case study A twelve-year-old boy was referred to the Department of Oral and Maxillofacial Surgery, Aalborg University Hospital, for diagnosis and treatment of an asymptomatic swelling of the maxilla. Biopsy and histological examination revealed the diagnosis of fibrous dysplasia. As a result of cosmetic deformity the patient was treated in the affected area with surgical contouring. At 2 year post-operative follow-up, the patient appeared without cosmetic or functional complaints. Conclusion Fibrous dysplasia is a benign fibro-osseous lesion with the jaws being among the most commonly affected sites. A long-term clinical and radiologic follow-up is recommended considering development of fibrous dysplasia can cause cosmetic and functional deformities, weakening of the bone with the risk of jaw fracture and in rare cases malignant transformation. At 2 years post-operative clinical and radiographical follow-up the current patient showed stationary conditions. 464 TANDLÆGEBLADET NR. 6
6 Fibrøs dysplasi VIDENSKAB & KLINIK Litteratur 1. Neville BW, Damm DD, Allen CM et al. Oral and maxillofacial pathology. 3rd ed. St Louis:W:B. Saunders Company, 2009: Lichtenstein L. Polystotic fibrous dysplasia. Arch Surg 1938;36: Benjellou L, El Harti K, El Wady W. Florid osseous dysplasia: report of two cases and a review of the literature. Int J Odontostomat 2011;5: Rajpal K, Agarwal R, Chhabra R et al. Updated classification schemes for fibro-osseous lesions of the oral & maxillofacial region: a review. J Den Med Sci 2014;13: Bastian HB. Fibrøs dysplasi: En oversigt og præsentation af et tilfælde. Tandlægebladet 1999;103: Menon S, Venkatswamy S, Ramu V et al. Craniofacial fibrous dysplasia: surgery and literature review. Ann Maxillofac Surg 2013;3: Waldron CA. Fibro-osseous lesions of the jaws. J Oral Maxillofac Surg 1993;51: Henry A. Monostotic fibrous dysplasia. J Bone Joint Surg Br 1969;51: Lucas RB. Pathology of tumors of the oral tissues. 3rd ed. London: Churchill Livingstone, Pindborg JJ, Hjørting-Hansen E. Atlas of diseases of the jaws. Copenhagen: Munksgaard, Barnes L, Eveson J, Reichart P et al. WHO classification Head and Neck tumors. Lyon: IARC Press, Kusano T, Hirabayashi S, Eguchi T et al. Treatment strategies for fibrous dysplasia. J Craniofac Surg 2009;20: Lane JM, Khan SN, O Connor WJ et al. Bisphosphonate therapy in fibrous dysplasia. Clin Orthop Relat Res 2001;382: Thygesen TH, Marker P, Godballe C et al. Cemento-ossificerende fibrom: To tilfælde og en litteraturoversigt. Tandlægebladet 2004;10: Brannon RB, Fowler CB. Benign fibro-osseous lesions: a review of current concepts. Adv Anat Pathol 2001;8: Schwartz DT, Alpert M. The malignant transformation of fibrous dysplasia. Am J Med Sci 1964;247: Heller AJ, DiNardo LJ, Massey D. Fibrous dysplasia, chondrosarcoma, and McCune-Albright syndrome. Am J Otolaryngol 2001;22: Doganavsargil B, Argin M, Kececi B et al. Secondary osteosarcoma arising in fibrous dysplasia, case report. Arch Orthop Trauma Surg 2009;129: Kim GT, Lee JK, Choi BJ et al. Malignant transformation of monostotic fibrous dysplasia in the mandible. J Craniofac Surg 2010;21: Ruggieri P, Sim FH, Bond JR et al. Malignancies in fibrous dysplasia. Cancer 1994;73: Bedre kontaktflader, næsten INTET overskydende materiale! Composi-Tight 3D XR sæt 3.750,- kr* den avancerede plastforstærkning af ringen forhindrer, at ringen overstrækkes 2. Fast kerne leverer separationskraft interproksimalt 3. de blå soft-face greb sikrer perfekt tilpasning til tanden 4. store greb til brede kaviteter 5. Passer præcist over kilen 5 Garrison dental solutions Kan bestilles hos de fleste dentaldepoter ring +49(0) info@garrisondental.net Komplet sæt med 60-dage-pengeretur-garanti Best. nr. 3dB-KsW-00 system Kit med blå og orange ringe: - 2 soft Face 3dxr extra retentionsringe (blå) - 1 soft Face 3d ring (orange) slick Bands non-stick matricer, assorteret Wedge Wands plastkiler med håndtag - 1 ring appliceringstang *alle tilbud gælder indtil 31. juli 2015, så længe lager haves. Fejl og specifkationer kan ændres uden varsel. alle priser er vejledende udsalgspriser inkl. moms. T h e l e a d e r i n m a T r i x s y s T e m s 2015 Garrison dental solutions, llc TANDLÆGEBLADET NR
Desmoplastisk ameloblastom (DA) er en sjældent
VIDENSKAB & KLINIK Kasuistik ABSTRACT Desmoplastiske ameloblastomer har høj recidivfrekvens langvarig kontrol er nødvendig Baggrund Desmoplastisk ameloblastom er en sjældent forekommende benign odontogen
Læs merePerfekte kontaktpunkter på et splitsekund. 3D XR sikrer fremragende resultater også i klinisk vanskelige tilfælde NYHED
Perfekte kontaktpunkter på et splitsekund. 3D XR sikrer fremragende resultater også i klinisk vanskelige tilfælde T h e l e a d e r i n m a t r i x s y s t e m s Perfekte kontaktpunkter på et splitsekund.
Læs mereDen glandulære odontogene cyste (GOC) er en sjældent
videnskab & klinik Kasuistik Abstract Glandulær odontogen cyste et atypisk patienttilfælde Baggrund Glandulær odontogen cyste er en sjældent forekommende odontogen cyste, som findes fortrinsvis i underkæben.
Læs mereCopy from DBC Webarchive
Copy from DBC Webarchive Copy from: Ib Sewerin : Periapikal cemento-ossøs dysplasi : en oversigt og præsentation af to patienttilfælde This content has been stored according to an agreement between DBC
Læs mereBenigne tumorer i knogle
Exostoser Hyperplasi/Exostose - Torus mandibularis White SC & Pharoah MJ. 6th edition Oral Radiology Kapitel 22: Benign tumors of the jaws udviklingsanomali Exostoser Hyperplasi/Exostose - Torus mandibularis
Læs mereGigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk
Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)
Læs mereMALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR
KNOGLETUMORER Benignitetskriterier Malignitetskriterier Ø Velafgrænset Ø Uskarp afgrænsning Ø Ekspansiv vækst Ø Corticalisbrud Ofte asymptomatiske Ø Periostal knoglenydannelse Fortrinsvis børn Ø Bløddelskomponent
Læs mereFlorid cemento-ossøs dysplasi (FCOD) defineres i
Florid cementoossøs dysplasi En oversigt og præsentation af et radiologisk diagnosticeret tilfælde Ib Sewerin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs merePædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen
Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger
Læs mereUnicystisk ameloblastom (UA) er en sjældent forekommende
VIDENSKAB & KLINIK Kasuistik ABSTRACT Unicystisk ameloblastom histologisk undersøgelse nødvendig for at stille den korrekte diagnose Baggrund Det unicystiske ameloblastom er en benign odontogen tumor,
Læs mereKNOGLETUMORER. Benignitetskriterier. Malignitetskriterier
KNOGLETUMORER Benignitetskriterier Velafgrænset Ekspansiv vækst Ofte asymptomatiske Fortrinsvis børn Vækst standser ofte med generel vækst God prognose Malignitetskriterier Uskarp afgrænsning Corticalisbrud
Læs mereResorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption
Resorption White SC & Pharoah MJ, 6th edition 2009 Oral Radiology Kapitel 19: Dental anomalies side 316-319 Resorption Definition: fjernelse af tandvæv forårsaget af odontoklaster Kan være fysiologiske
Læs mereOverordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet
Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal
Læs mereBiopsi. Søren Schou. Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet
Biopsi Søren Schou Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Definition Biopsi: Bios (gr.): Liv Opsis (gr.): Syn Vævsprøve taget fra en levende organisme m.h.p.
Læs mereHeling og komplikationer efter tandekstraktion
Heling og komplikationer efter tandekstraktion Søren Schou Heling efter tandekstraktion 2 Heling efter tandekstraktion 3 Heling efter tandekstraktion 4 Heling efter tandekstraktion 5 Heling efter tandekstraktion
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Henrik Nielsen : Spytkirteltumorer : en sjælden, men vigtig tumorgruppe i mundhulen Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail:
Læs mereI forbindelse med henvisning til cone-beam-skanning
Vejledning: I forbindelse med henvisning til cone-beam-skanning Generelt Optagelserne inkl. beskrivelse fremsendes på en cd-rom med almindelig post inkl. tilhørende software Den fremsendte cd-rom indeholder
Læs mereOpklaring ved apex +6 Opklaring ved apex 2+
Differentialdiagnostik En opklaring eller en fortætning i knogle Hvad almindelige praktiserende tandlæger støder på Opklaring/radiolucens i knoglen Fortætning/sklerosering/radiopacitet i knoglen Ann Wenzel
Læs mereMulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:
Læs mereDen traumatiske knoglecyste er en velafgrænset cyste
videnskab & klinik Kasuistik Abstract Traumatisk knoglecyste Baggrund Traumatisk knoglecyste er en godartet cyste, der præsenterer sig som en tom eller væskefyldt knoglekavitet uden epitelbeklædning. I
Læs mereT videnskab & klinik kasuistik
ABSTRACT Doctor s delay af osteosarkom BAGGRUND Tidlig henvisning af oral cancer forbedrer prognosen, mens en forsinkelse kan have konsekvenser for mortaliteten. Doctor s delay, dvs. tiden fra første henvendelse
Læs mereOverbid og underbid Før din behandling går i gang
Du er blevet henvist til undersøgelse på Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Vi vil her kort skitsere et typisk undersøgelses- og behandlingsforløb. Generelt om behandling af fejlstillede
Læs mereProgram Noter til hvad foregår der på en kæbekirurgisk hospitalsafdeling. SPECIALEBESKIVELSE: Tand-, mund- og kæbekirurgi
Noter til hvad foregår der på en kæbekirurgisk hospitalsafdeling Peter Marker Arne Eckerdal Program Præsentation af specialet PM Laserbehandling af leukoplakier Behandling af kæbeledssygdomme Den atrofiske
Læs mereNeurofibromatose i almen praksis
Neurologi i almen praksis Af Sven Frederick Østerhus Biografi Forfatter er praksisamanuensis, fase III i hoveduddannelse til almen medicin i Region Sjælland og er stødt på de to patienter i sin praksisamanuensis
Læs mereOsteosarkom i overkæben hos en 13-årig dreng
ABSTRACT Osteosarkom i overkæben hos en 13-årig dreng BAGGRUND Osteosarkomer er maligne knogletumorer, hvor celler af mesenkymal oprindelse producerer osteoid. Mindre end 0,2 % af nye cancertilfælde årligt
Læs mereBEHANDLING AF TUMOR ORBITAE
BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE Kliniske retningslinier Udarbejdet af: Dansk Oftalmo-Onkologisk Gruppe, November 2006 Fra øjenafdelingen Rigshospitalet Jan Ulrik Prause, overlæge, professor Peter Toft, overlæge
Læs mereComwell, Roskilde 2016 Kreds 2. Basal implantologi. Analyse, kirurgisk behandlingsplanlægning. Klaus Gotfredsen & Lars Pallesen
Comwell, Roskilde 2016 Kreds 2 Basal implantologi Analyse, kirurgisk behandlingsplanlægning Klaus Gotfredsen & Lars Pallesen Implantatbehandling Almen tilstand Systemiske og lokale forhold Odontologisk
Læs mereCopy from DBC Webarchive
Copy from DBC Webarchive Copy from: Morten Schiødt : Nekrotiserende sialometaplasi This content has been stored according to an agreement between DBC and the publisher. www.dbc.dk e-mail:dbc@dbc.dk 556
Læs meresvulster i bløddelene
i svulster i bløddelene Rhabdomyosarkom Non-rhabdo bløddelssarkom svulster i bløddelene Rhabdomyosarkom Non-rhabdo bløddelssarkom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København,
Læs mereRegler for Ortodontivisitationer og Ortodontiindikationer
Regler for Ortodontivisitationer og Ortodontiindikationer Bekendtgørelse om tandpleje 2, stk. 1, nr. 4 BEK nr. 727 15.06.07 Målsætning Forebygge og behandle de tandstillings fejl der indebærer forudsigelige
Læs mereHYMEN IMPERFORATUS EN DEL AF EN UDVIKLINGSANOMALI. Reservelæge Francis Barrios Rivero Overlæge Anette Koch Holst Radiologisk afdeling, OUH
HYMEN IMPERFORATUS EN DEL AF EN UDVIKLINGSANOMALI Reservelæge Francis Barrios Rivero Overlæge Anette Koch Holst Radiologisk afdeling, OUH Sygehistorie 1 Anamnese 14 årig pige Abdominale smerter Udfyldning
Læs mereKliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler.
Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. En multidisciplinær opgave Bjarne Hauge Hansen, Ortopædkirurgisk afd. Aarhus Universitetshospital. Kræft i Danmark Sarkomer er sjældne Centraliseret
Læs mereInfektion i kæbeknogle
Infektion i kæbeknogle Hvordan sker infektion i knogle? Caries kan føre til necrosis pulpa White SC & Pharoah MJ. 5th edition Oral Radiology Kapitel 20: Inflammatory lesions of the jaws AP opstå ved nekrotisk
Læs mereSkudlæsioner kan kategoriseres i høj- og lavhastighedslæsioner,
ABSTRACT Softgun plastikkugle i underlæben Baggrund Softgun-skudlæsioner kategoriseres som lavhastighedslæsioner og forekommer sjældent. Imidlertid kan forkert håndtering, manglende brug af beskyttelsesudstyr
Læs mereOverbid og underbid Før din behandling går i gang
Du er blevet henvist til undersøgelse på Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Vi vil her kort skitsere et typisk undersøgelses- og behandlingsforløb. Generelt om behandling af fejlstillede
Læs mereBlærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk
Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation
Læs mereSammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter
Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter Materiale og metoder Retrospektiv gruppe Retrospektiv undersøgelse af forandringer i knoglemarvssignal hos 474 konsekutive ptt. henvist til MR-scan.
Læs mereMastocytomer hos hunden
Cancerregistret, nyhedsbrev. Mastocytomer hos hunden Hund Mastocytomer er en af de mest almindelige tumorer på verdensplan i huden hos hunden og tidligere studier har fundet at de repræsenterer ca. 20%
Læs mereMærkelige dimser på knoglerøntgen Dansk Radiologisk Selskabs 9. årsmøde Odense, 30. januar 2014
Mærkelige dimser på knoglerøntgen Dansk Radiologisk Selskabs 9. årsmøde Odense, 30. januar 2014 Birthe Højlund Bech Radiologisk Klinik X, Rigshospitalet BILLEDDIAGNOSTIK KONVENTIONEL RØNTGEN!!!!!!!!!!!!!
Læs mereCT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser
CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere
Læs mere17-08-2014. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave
Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. En multidisciplinær opgave Bjarne Hauge Hansen, Ortopædkirurgisk afd. E, Århus Sygehus. Sarkomer Maligne bindevævstumorer. Mange undertyper. Mange
Læs mereOverordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi
Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet
Læs mereBilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne
Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for
Læs mereEkstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereSygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Sygdomme i vulva Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Lærebog - kapiteloversigt Kapitel 1: Embryologi og anatomi Kapitel 17: Gynækologiske tumorer Kapitel 19:
Læs mereT videnskab & klinik kasuistik
T videnskab & klinik kasuistik ABSTRACT Langerhanscellehistiocytose i mandiblen BAGGRUND Langerhanscelle-histiocytose er en sjælden blodsygdom, som kan afficere hud, knogler, indre organer, tandkød, øjne,
Læs mereSpontan fraktur af mandiblen opstår når mandiblen er så
Spontan mandibelfraktur efter kirurgisk fjernelse af 3. molar Et patienttilfælde Jonas Peter Becktor og Søren Schou - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereKondrogene Kartilaginøs exostose Kondrosarkom (perifert/ Kondroblastom Kondromyxoidt fibrom. Desmoplastisk fibrom
KNOGLETUMORER HISTOLOGISK INDDELING BENIGNE MALIGNE Osteogene Osteoid osteom Osteosarkom Osteoblastom (intramedullært, Osteom peri-/parostealt) Kondrogene Kartilaginøs exostose Kondrosarkom (perifert/
Læs mereMultipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation
Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd
Læs mereCopy from DBC Webarchive
Copy from DBC Webarchive Copy from: Eva Spaun : Desmoplastisk fibrom i underkæben This content has been stored according to an agreement between DBC and the publisher. www.dbc.dk e-mail:dbc@dbc.dk Desmoplastisk
Læs mereUdredning af ukendt primær tumor generelt
Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen
Læs mereForandringer i pladeepitelet
Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder
Læs mereExarticulerede primære tænder
Exarticulerede primære tænder skader i de permanente tænder. Det er som regel en voldsom oplevelse for forældrene, når deres barn exartikulerer en primær incisiv. Forældrenes bekymring drejer sig især
Læs merewilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Læs mereBørneortopædi CP-hoften på 20 minutter
Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag
Læs mereDiagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer
Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Overlæge Doris Schledermann Afdeling for klinisk patologi Odense Universitetshospital 45 min med... Baggrundsviden Har peritoneal cytologi overhovedet
Læs mere8 Konsensus om medicinsk behandling
DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne
Læs mereAseptisk knoglenekrose - synonymer
Aseptisk knoglenekrose - synonymer Avaskulær nekrose (idiopatisk/subkondral) Subkondralt infarkt Osteonekrose, osteochondrose Steroid nekrose Legg-Calvé-Perthes (caput femoris) Freiberg = Köhler II (caput
Læs merePeriapikal patologi - set fra en ikke-endodontisk synsvinkel
Periapikal patologi - set fra en ikke-endodontisk synsvinkel JESPER REIBEL og Birgit KENRAD Undervisnings- og forskningsmæssigt indgår den periapikale patologi, væsentligst apikal parodontitis og radikulær
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mere07-09-2015. What to look for!!!!!! Elementerne i billeddiagnostik. 90% af manglende og fejldiagnoser. Klinisk og radiologisk diagnostik
90% af manglende og fejldiagnoser Klinisk og radiologisk diagnostik Diagnose Alder, køn Anamnese Henvisning Anatomisk lokalisation Anamnese Klinisk undersøgelse Klinisk undersøgelse Konklusion?? What to
Læs mereFejlstillede tænder og kæber
Patientinformation Fejlstillede tænder og kæber Information før behandling af fejlstillede tænder og kæber (ortodontisk-kirurgisk forundersøgelse) Kæbekirurgisk Enhed Fejlstillede tænder og kæber Indholdsfortegnelse
Læs mereRANKL(Receptor Activator of NFκB Ligand) RANKL CT MRI 5 RANKL. (Jones DH., Nature. 2006) RANKL RANK-Fc RANKL
1970 CTMRI 5 70 1080 60 (Mundy G R., Nat Rev Cancer. 2002) RANKL(Receptor Activator of NFκB Ligand) RANKL RANKL (Jones DH., Nature. 2006) RANKL RANK-Fc RANKL 2 (Lamoureux F, Mol Cancer Ther. 2008, Lamoureux
Læs mereFjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan?
Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan? Anders Jordy Traumesektoren, Kolding Sygehus - SLB AO basale principper Middelfart, april, 2015 Learning outcomes Kende indikationer for implantatfjernelse
Læs mereOUH - Klinisk Genetik, OUH - 2 KERNEYDELSER Specifikke forløb Arvelige og komplekse sygdomme
OUH - Klinisk Genetik, OUH - 2 KERNEYDELSER - 2.02 Specifikke forløb - 2.02.01 Arvelige og komplekse sygdomme Dokumentbrugere: ODE/Genetik/OUH Læseadgang: Alle Klinisk Genetik, OUH Udskrevet er dokumentet
Læs mereSpørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs merepatienter med betydelig
Særlige tilskudsmuligheder li d til patienter med betydelig mundtørhed Regionshospitalet Viborg Ole Hovgaard Overtandlæge Afd. for regional specialtandpleje Regionhospitalet Viborg 1 www.regionmidtjylland.dk
Læs mereOrientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU:
Valg -fag Bundne Specialefag Bundne Områdefag SKOLEN FOR KLINIKASSISTENTER, Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU: Skoleundervisningen på hovedforløbet er
Læs mereFamiliær middelhavsfeber
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:
Læs mereCT af bevægeapparatet
CT af bevægeapparatet John Gelineck Radiologisk Afdeling Århus Universitetshospital NBG CT af bevægeapparatet Undersøgelsesteknik Post-processing Hyppigste undersøgelser Intervention Specielle indikationer
Læs mereVejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2.
Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. reviderede udgave Sekretariatet Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Johan Blomlöf : Cystektomi via kombineret intra- og ekstraoral adgang Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk
Læs mereUSPECIFIKKE RYG- OG NAKKELIDELSER
Kiropraktor Jan Nordsteen Dagsorden Problemets omfang Sygemelding for ryg- og nakkelidelser Ryg-og nakkepatienterne i praksis Billeddiagnostik Behandling Nationale Kliniske Retningslinjer & Anbefalinger
Læs mereTraumer på tænder. Akut mekanisk traume. Tandtraumer. Akut mekanisk traume. Tandtraumer. Akut mekanisk traume 01-05-2014
Traumer på tænder Akut mekanisk traume Fraktur af krone og rod White SC & Pharoah MJ. 6th edition Kapitel 29: Trauma to teeth and facial structures Akut mekanisk traume Fraktur af rod Luksationer i alveolen
Læs mereForamen Coecum på underkæbens 1. og 2. molar
DKTE 2012/2013 Foramen Coecum på underkæbens 1. og 2. molar En retrospektiv populationsundersøgelse af 3 årgange i Brøndby Kommunale Tandpleje Anja Jørgensen Brøndby Kommunal Tandpleje Indledning Formålet
Læs mereLangtidsopfølgning på tympanoplastik type II og III
Langtidsopfølgning på tympanoplastik type II og III Vejle Sygehus Region Syddanmark Linda Busk Linnebjerg, MD Peter Schousboe, MD, phd. Dansk Otokirurgisk Selskab Årsmøde Hotel Hesselet, 9-10.oktober 2014
Læs mereDMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.
Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK
Læs mereAnatomi Store spytkirtler Glandula parotis Glandula submandibularis Glandula sublingualis. Anatomi 05-09-2013. Forelæsning 9.
Forelæsning 9. semester Anatomi Store spytkirtler Glandula parotis Glandula submandibularis Glandula sublingualis Sven Erik Nørholt Kæbekirurgisk afd. Aarhus Universitetshospital Små spytkirtler Læbe,
Læs mereA-kursus Middelfart 2014
A-kursus Middelfart 2014 Lumbal prolaps Jesper Lundberg, neurokirurg Videncenter for Rheumatologi og Rygsygdomme Glostrup Hospital A-kursus i Middelfart: Opgave! Da vi gerne vil ruste vores kursister bedst
Læs mereSiderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside.
Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Implanter i kæberne: Billedserie Klik her Alment Et implantat er et
Læs mere2004, DEL I: FLERVALGSOPGAVER
DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10) 1. Røntgenstråling forplanter sig: a. som elektromagnetiske bølgerb b. med konstant bølgelb lgelængde og frekvens c. som partikelstråling ling d. ikke indendørs e. efter
Læs merei kæbebenet hurtigt. Et nyt implantat kan sættes i allerede efter tre måneder.
Et tandimplantat er en kunstig rod af titanium, som indsættes i kæbebenet, hvor naturlige tænder mangler. Ovenpå implantatet kan man anbringe en enkelt krone, en bro eller proteser, alt afhængig af hvor
Læs mereN R. 1 7. Røntgenundersøgelse. hos tandlægen
N R. 1 7 Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Ved en røntgenundersøgelse bruges røntgenstråler til at danne et billede af tænder og knogle.
Læs mereBilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI
Bilagsfortegnelse Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV Bilag III: Spørgeskema... VI Bilag IV: Godkendelse fra opererende overlæge... XV Bilag
Læs mereUdredningsstrategier. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus
A-kursus i muskuloskeletal radiologi 2016 Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus 1 Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægelsesapparatet. Modalitet Visitation Økonomi Strålehygiejne
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereAlfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereBisfosfonater er syntetiske pyrofosfatanaloger, der bindes
Abstract Forholdsregler ved oralkirurgiske indgreb og tandekstraktioner Osteonekrose efter behandling med lavdosis bisfosfonat Baggrund Bisfosfonater hæmmer osteoklastaktiviteten og knogleomsætningen og
Læs mereArne Lücke og Anne Grethe Jurik. Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal
A-KURSUS I MUSKULOSKELETAL RADIOLOGI 12. 15. september 2016 Kursusleder: Arne Lücke og Anne Grethe Jurik Kursussekretær: Dorthe Siggaard Sørensen Sted:, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal Mandag,
Læs mereT videnskab & klinik kasuistik
T videnskab & klinik kasuistik ABSTRACT Implantat displaceret til sinus maxillaris BAGGRUND Displacering af implantater til sinus maxillaris er en sjældent forekommende komplikation til implantatbehandling.
Læs mereDen kommunale Tandplejes rolle i den tidlige opsporing
Den kommunale Tandplejes rolle i den tidlige opsporing Afdelingstandlæge Birgitte Uldum Min baggrund Afdelingstandlæge Københavns Kommune og klinisk lærer TS (Kbh) Behandler børn og unge i narkose og børn
Læs mereNyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1000 registreringer!
Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1 registreringer! Et nyt år og et nyt navn; Landbohøjskolen hører nu officielt under Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin
Læs mereFORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)
FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.
Læs mereDet haltende barn - Radiologiske overvejelser
Det haltende barn - Radiologiske overvejelser Lene Bak, overlæge, Radiologisk afdeling, Kolding Sygehus Michel Bach Hellfritzsch, overlæge, Radiologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Case 7-årig
Læs mereJohn Gelineck og Anne Grethe Jurik. Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal
A-KURSUS I MUSKULOSKELETAL RADIOLOGI 7. 10. september 2015 Kursusleder: John Gelineck og Anne Grethe Jurik Kursussekretær: Dorthe Siggaard Sørensen Sted:, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal Mandag,
Læs mereVEJLEDENDE PENSUMLISTE I KÆBEKIRURGI. Sektion for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet
VEJLEDENDE PENSUMLISTE I KÆBEKIRURGI Sektion for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Denne vejledende pensumliste i Kæbekirurgi er godkendt af Odontologisk Studienævn
Læs mereDias 1. Dias 2. Dias 3. Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer. Blærecancer epidemiologi. Hvad er en overfladisk blæretumor?
Dias 1 Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer Overlæge Gitte Lam, Urologisk afdeling, Herlev Hospital Dias 2 Blærecancer epidemiologi Hyppigste maligne sygdom i urinvejene ASR: 10,1/100.000
Læs mereKontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter
Kontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter Søren Schou, Eva Sidelmann Karring, Andreas Stavropoulos, Søren Ahlmann, Flemming Isidor og Palle Holmstrup Afdelingerne
Læs mere