Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag

Transkript

1 BRUUNBIZ idérig kommunikation 2016 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag sosusilkeborg.dk Billedunivers i Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er skabt af fotograf Lisbeth Barfoed

2 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag DEN PÆDAGOGISKE PLATFORM DIDAKTISKE PRIORITERINGER Styrket variation og fleksibilitet i undervisningen Simulation og træning Projektarbejde Æstetiske læreprocesser Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag side 3

3 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag Skolens uddannelser skal forberede og kvalificere eleverne til at kunne løfte store omsorgs- og plejeopgaver i samarbejde med andre mennesker i samfundet; f.eks. andre fagprofessionelle, pårørende og frivillige. Det betyder, vi prioriterer undervisning, der dygtiggør eleverne i forhold til den samfundsmæssige og sociale opgave, som de er ved at uddanne sig til. Det betyder også, at vi stiller krav til vores elever om en vedholdende indsats for faglig udvikling. Vi samarbejder med praksis om uddannelse. Vi prioriterer, at eleverne helt fra start lærer at forholde sig til borgernes interesser og behov samt udvikler deres evne til at forstå sig selv. Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag side 5

4 Den pædagogiske platform

5 Den pædagogiske platform En uddannelse med både teori og praksis Skolens uddannelser er vekseluddannelser med teori- og praksisforløb. Skolens opgave er at løfte de teoretiske perspektiver og forberede eleverne på de udfordringer og opgaver, de vil møde i praksis. Viden er et vigtigt fundament for at kunne agere fagligt og for at kunne forstå sig selv. Skolen vægter derfor den teoretiske ballast, som vi kan give eleverne, som vores vigtigste opgave. Med en vekseluddannelse følger et særligt ansvar. Undervisningen hjælper eleverne med at forberede og forstå deres teoretiske kundskaber i forhold til oplevelser og opgaver i praksis. Overgangene mellem skole og praktik er et fælles ansvar for både skolen og arbejdsgivere. Vi ønsker, at skolen udstråler den faglighed, som vi uddanner til og prioriterer derfor også i indretningen og i faglokaler, at eleverne oplever det særlige faglige miljø som kendetegner sundheds- og omsorgssektoren. Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag side 9

6 Den pædagogiske platform Medborgerskab og innovation i uddannelserne Et velfærdssystem og en sundhedssektor i store forandringsprocesser kræver medarbejdere, der kan håndtere forandringerne og medvirke til at skabe nye løsninger. Som frontmedarbejdere skal både sosu-hjælpere, sosu-assistenter og pædagogiske assistenter have viden om, hvordan de i det daglige arbejde kan bidrage til innovative processer og nye måder at arbejde på. Hvis innovation skal have en effekt ud over f.eks. den enkelte borger og en medarbejder, så skal medarbejderen også forstå sig selv i et større organisatorisk perspektiv. Det er derfor vigtigt, at eleverne igennem uddannelse oplever de organisatoriske rammer, som det innovative arbejde kan bearbejdes i. Skolen ønsker at styrke samfundets dynamiske kræfter. I alle uddannelser vil vi derfor introducere til elementer af forståelse af medborgerskab. Det kan handle om civilsamfundets institutioner, om foreninger og om forholdet mellem myndigheder, civilsamfund og den enkelte borger. Som medarbejdere indenfor ydelse af velfærdsservice skal eleverne lære at håndtere samarbejde med andre fagprofessionelle, frivillige, organisationer og pårørende. Netop i et felt, som defineres og forandres aktuelt, er det vigtigt, at eleverne er tydelige og bevidste om deres egen rolle. Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag side 11

7 Den pædagogiske platform Forpligtende fællesskab Skolens virke hviler på en forudsætning om, at alle deltager og er forpligtet på fællesskabet. Det betyder, at vi i forhold til eleverne prioriterer muligheder for at arbejde sammen, og vi prioriterer samvær og trivsel i elevernes dagligdag. Vi har fokus på klassekultur, konflikthåndtering og sociale tilbud til eleverne. Vores tanker om fællesskabet som en bærende kraft betyder, at: den største læring foregår i processer med andre man opnår den bedste trivsel og glæde, når man oplever sig selv i et fællesskab med andre vi er forpligtet på at yde noget i forhold til og sammen med andre fysisk og psykisk tilpas. Det forpligtende fællesskab er en ramme om læring og trivsel på skolen. Det er en måde at give eleverne viden og erfaring om de kommende rammer i deres arbejdsliv, hvor de alle, på den ene eller den anden måde, vil være afhængige af at kunne fungere i et fagligt fællesskab. Fællesskab betyder også, at vi lægger vægt på, at vi gensidigt også trods store forskelle kan respektere hinanden, og at det er i orden at stille klare og høje forventninger til andre. Fællesskab forpligter. Vi skal både som undervisere og elever leve op til egne forventninger, bidrage til en positiv tilgang og en arbejdsom kultur. Vi ønsker at fremme en kultur blandt eleverne, hvor de oplever tolerance og gode måder at håndtere uenigheder og forskelligheder på. Et robust fællesskab for eleverne bygger på tryghed, hvor man kan udtrykke sig frit og føler sig både Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag side 13

8 Den pædagogiske platform Trivsel i hverdagen Trivsel handler om psykisk velbefindende, socialt netværk og en viden og lyst til at forholde sig til sin egen krop. Det er en forudsætning for at få det maksimale udbytte af en uddannelse. At klare både sit eget liv og en uddannelse kræver robusthed og evne til at magte modgang. Vi ønsker, at eleverne føler sig som Herre i eget hus, hvilket betyder, at man har eller arbejder på at: få et socialt netværk kunne strukturere sin dag og dermed varetage både forpligtelser og fornøjelser have viden og indsigt i egne økonomiske vilkår kunne træffe sunde valg Eleverne skal, gerne igennem uddannelsen opleve, at de evner at foretage valg, som styrker dem og øger deres følelse af beherskelse af både deres uddannelse og liv generelt. Det styrker trivsel og motivation til uddannelsen, når eleverne føler sig kompetente og både mestrer udfordringerne i uddannelsen og i deres private liv. Vi skal derfor søge at skabe rammer for elevernes hverdag og læring, hvor de har mulighed for i trygge rammer, at prøve sig selv af og igennem træning og ihærdig indsats opleve sig selv som kompetente og robuste. Underviserne skal planlægge opgaver og sætte mål for eleverne, som udfordrer dem, styrker trivslen og medvirker til erkendelse og refleksion om egne ressourcer og interaktionsmønstre. Det er undervisernes opgave at understøtte en kultur, hvor elevernes engagement og aktive medvirken får en fremtrædende plads. Det kan underviseren støtte ved at tilrettelægge aktiviteter og tilbud, som giver glæde og velvære, samt viden og indsigt i sund krop. Tilbud og undervisning skal tage udgangspunkt i forskellige læringstilgange, hvor viden både tilegnes kognitivt og igennem kropslige erfaringer. Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag side 15

9 Den pædagogiske platform Vedholdenhed og ekspertise Det er undervisernes opgave at gøre det tydeligt for eleverne, at vi forventer en vedholdende indsats og en erkendelse hos eleverne af, at dét er, når det er svært, at man skal holde ved. Det er ingen sag at gøre noget, så længe det er let. Men det er, når noget er svært, at man har muligheden for at forstå og forandre sig. Der skal læses, forberedes, trænes og bearbejdes, hvis man vil flytte sig selv og opleve, at man kan tilegne sig ny viden. Eleverne skal have et engagement i det de gør og forvente, at det bliver sjovt, når de eksperimenterer, gør ting i fællesskab og bruger vedholdenhed og lyst som drivkraft. Og engagement kommer af at bruge sig selv, gøre en indsats og gøre sig umage. Vi ønsker i uddannelserne at give eleverne mulighed for at udvikle sig mest muligt. Der skal være mulighed for både at forfølge særlige interesser og styrke individuelle talenter og evner. At udvikle sit talent og nå et højere niveau af ekspertise end man måske selv tror er muligt, kræver at eleverne er motiverede, kan arbejde med sig selv og at de gør en stor indsats. I rammer, som konstant ændrer sig og stiller nye krav, er det vigtigt, at eleverne lærer, hvordan de kan udnytte udfordringer og dilemmaer til at finde nye veje og løsninger på faglige problemstillinger. En uddannelse, hvor omsorg er en væsentlig del af fagligheden kræver, at eleverne igennem uddannelsen øger evnen til refleksion og styrker de personlige kompetencer som empati, robusthed, kommunikation og samarbejdsevne som væsentlige for deres senere virke. Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag side 17

10 Den pædagogiske platform Internationale perspektiver Skolen har en klar intention om, at vi igennem internationalt engagement tilføjer nye dimensioner og udvikler os fagligt og personligt. Derfor har det stor betydning, at vores elever i deres uddannelse har mulighed for at deltage i studieture til udlandet eller søge en international praktik. Den læring, man får ved at stå i en fremmed kultur og skulle agere fagligt, giver både personlige og faglige kompetencer. Eleverne får en erfaring med at kunne håndtere det ukendte, som de kan bruge i deres videre arbejdsliv. Oftest er den største kulturelle oplevelse, at man igennem mødet med det fremmede får et meget klarere billede af egen kultur og faglighed. Det internationale perspektiv bør endvidere afspejles i den almene undervisning på skolen, idet eleverne, også i vores eget samfund, konstant vil blive mindet om aspekter af globaliseringen, som har betydning for deres virke og faglighed f.eks. i forbindelse med kolleger eller borgere med en anden etnisk baggrund end deres egen. International udveksling kan finde sted på alle niveauer i uddannelserne. Det kan have form af fælles eller individuelle studieture og det kan være praktikperioder, som erstatter ordinær praktik i uddannelsen. Det kræver tæt samarbejde med arbejdsgiverne omkring internationale praktiksteders uddannelsestilbud og en forståelse for, at eleverne i international praktik især opnår personlige kompetencer, som også har stor betydning for deres videre uddannelse og arbejde. Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag side 19

11 Didaktiske prioriteringer

12 Didaktiske prioriteringer Styrket variation og fleksibilitet i undervisningen Læring kan finde sted igennem mange forskellige processer. Vi lægger vægt på at organisere undervisningen med udgangspunkt i flere forskellige didaktiske tilgange. Vi er ikke bundet af én bestemt tilgang. Organiseringen af undervisningen skal både tage hensyn til forskellige typer af faglige udfordringer, elevernes forskellighed og samspillet mellem det enkelte fag og helheden. Eleverne vil komme til at opleve almindelig klasseundervisning, foredrag, gruppearbejde, forelæsninger, forsøg, projektarbejde og de vil komme til at arbejde både individuelt og sammen med andre. Vi ønsker at imødekomme stigende forventninger om både at kunne håndtere stor diversitet i elevgruppen, høje faglige krav og forventninger fra arbejdsgiverne. Det kræver planlægning med differentiering i undervisningen. Særlig opmærksomhed skal vi give de muligheder, der er indenfor e-learning, fordi det kan øge fleksibiliteten for både elever og undervisere. Det kræver, at vi investerer i både uddannelse af vores undervisere og i udvikling af e-learningsbaserede undervisningsmaterialer. Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag side 22 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag side 23

13 Didaktiske prioriteringer Simulation og træning Vores uddannelser er faguddannelser. Selve håndelaget har stor betydning og er noget, vi er stolte af. Håndværket i vores uddannelse er kontakten til andre mennekser. At røre ved, at kunne håndtere og drage omsorg for andre menneskers kroppe er en kerneopgave for såvel en pædagogisk assistent som en sosu-hjælper eller en sosu-assistent. Praktisk træning er træning i selve håndelaget, men det er også en indgang til refleksion over egen praksis. Både over det teoretiske grundlag for udøvelsen af de enkelte opgaver, men også over egne reaktioner og eget kompetenceniveau. Vi prioriterer simulation og træning af færdigheder, som man kan forvente at møde på en arbejdsplads, hvor omsorg er selve fagligheden. Elever vil derfor blive præsenteret for træningssekvenser, case-arbejde og simulation helt fra grundforløbet og løbende igennem alle skoleperioder. Som en kobling imellem teori og praksis ønsker vi igennem simulation, at eleverne udvikler fagidentitet allerede på skolen. Træning er i sig selv også en øvelse og en erkendelse af, at øvelse gør mester. Det er igennem træning man opnår højere niveauer af faglig kunnen. Det er afgørende, at simulation og træning indrammes af faglig refleksion. Vi vil derfor prioritere, at det er undervisere, der har særlig interesse for og viden om de didaktiske aspekter af simulation og træning, som varetager undervisningen. Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag side 25

14 Didaktiske prioriteringer Projektarbejde Vi prioriterer, at der i alle undervisningsforløb er undervisning, der er tilrettelagt som projekter. Projektarbejde, kan gennem elevernes aktive handlen, styrke deres forståelse af sammenhængen mellem den teoretiske og den praktiske viden. Det øger elevernes evne til at blive aktive, handlende og reflekterende fagpersoner. Projektarbejde giver eleverne medejerskab til undervisningen og øger deres evne til at handle og se muligheder. Det er en måde at koble praksis og teori. Når eleverne har oplevet situationer i praksis, som de ikke forstår eller undrer sig over, har de igennem projektarbejde mulighed for at koble disse oplevelser med en teoretisk bearbejdning og dermed få en større viden og forståelse. Projektarbejde betyder, at eleverne ofte vil blive konfronteret med usikkerhed, uvidenhed og en følelse af frustration i de processer, som de gennemgår. Det kræver undervisere, der er tilstede med eleverne og som forstår at guide dem igennem de læringsprocesser, som projektarbejdet giver dem. Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag side 27

15 Didaktiske prioriteringer Æstetiske læreprocesser I en erhvervsuddannelse er det naturligt, at underviserne udnytter muligheden for æstetiske læreprocesser. Som en erhvervsuddannelse kan skolen udnytte sin faglighed til at præsentere og guide eleverne igennem sanselige og kropslige læreprocesser. Det kan give en værdifuld erfaring og en viden, der er grundfæstet i kroppen. Det er en forpligtelse, at uddannelser, der handler om krop, sundhed, kommunikation og omsorg for andre lærer eleverne at forstå og reflektere over læreprocesser ved at arbejde med sig selv. Vi ved, at fremtidens medarbejdere indenfor velfærdssektoren skal kunne håndtere at være del af store forandringsprocesser og gerne selv medvirke til at skabe innovation i deres arbejde. Vi ønsker, at vores elever styrker deres innovative kompetencer. Vi ved, at for at øge bevidstheden om samspillet mellem borger og medarbejdere, kræver det, at eleverne trænes i projektarbejde, processuelt arbejde og samarbejde med andre. Vi opmuntrer eleverne til en tilgang, hvor de forfølger deres ønsker og mål, og hvor de tør tage en chance i de uddannelsesmæssige rammer. Det kræver, at både elever og undervisere tør gøre ting, som de ikke kan overskue, når de starter. Hvor de ikke kan være sikre på resultatet. Vi lærer i høj grad også af fiasko, fejl og mislykkede projekter. Engagement, vedholdenhed og mod er også en forudsætning for, at vi kan skabe den innovative kultur blandt eleverne, som vi mener, de har brug for, for at kunne virke som faglige kompetente medarbejdere på arbejdspladsen. Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag side 29

16 Vi siger ja før vi siger nej