Spørgsmål til besvarelse. Kompetencer og scenekunstområdet

Transkript

1 Spørgsmål til besvarelse Kompetencer og scenekunstområdet Hvilke konkrete scenekunstneriske uddannelsesprogrammer og /eller kompetencer mangler i særlig grad inden for det danske uddannelsessystem? Som storaftager af de færdiguddannede scenekunstnere fra de eksisterende scenekunstskoler er TIO naturligt optaget af kvaliteten i uddannelsen. Det er vigtigt for os, at det, de studerende har lært i løbet af deres uddannelsesforløb, matcher branchens mangeartede behov. TIO repræsenterer en mangfoldighed af producerende teatre, og den diversitet ser vi gerne afspejlet i de scenekunstneriske uddannelser i endnu højere grad, end det er tilfældet i dag. I dag oplever vi, at de skuespillere, der uddannes fra de tre eksisterende grundskoler, ligner hinanden for meget. For at skabe mere diversitet i udbuddet af scenekunstnere er der behov for flere forskellige scenekunstneriske uddannelsesmuligheder. De studerende bør derfor i højere grad have mulighed for at tilegne sig særlige kompetencer indenfor scenekunstneriske udtryk som fx fortællekunst, sensorisk teater, auteur-virksomhed, multimedie, dukke- og animation, devising-processer mv. Det vil øge de producerende teatres mulighed for at få mere forskelligartet og specialiseret arbejdskraft og for at udvikle scenekunsten som genre, noget der i sidste ende vil være til glæde for dem, det alt sammen skal til for, nemlig publikum. De fysiske performere er blevet en mangelvare efter lukningen af School of Stageart. Blandt de producerende teatre er der en markant efterspørgsel på selvstændigt idé- og værk-skabende performere, nycirkus-performere og animationsperformere med en akademisk og konceptuel tilgang til scenekunst. Der mangler en praktisk og teoretisk grunduddannelse for scenekunstnere, der har en anden tilgang til scenekunst, og som ikke nødvendigvis betragter sig selv som formidlere af andres materiale, men som skabere der vil i en anden retning end den, de klassiske skoler tilbyder i dag. De producerende teatre efterspørger flere videre- og efteruddannelsesmuligheder til alle personalegrupper, såvel kunstnere som administratorer, teknikere og ledere indenfor den scenekunstneriske branche. Ledelse, formidling og teaterdrift spiller en essentiel rolle for områdets udvikling og i sidste ende de scenekunstneriske udtryk, og derfor behandler vi også dette behov i vores tilbagemelding til udvalget. Der efterspørges også efter- og videreuddannelser med fokus på de særlige forhold, der gør sig gældende, når man som kunstner skaber scenekunst for børn og unge. Der er behov for en uddannelsesinstitution, der tager hånd om at videreudvikle og forfine den særlige tradition, Danmark har indenfor teater til børn og unge, hvis vi skal bevare positionen som verdens bedste børneteater. De producerende teatre efterspørger også kvalificerede

2 medarbejdere med kompetencer indenfor de branchespecifikke områder, som en producent skal varetage. I dag mangler der en branchespecifik producentuddannelse med fokus på de særlige redskaber og kompetencer, som producenterne skal mestre. Fx har producenter, der skal forberede og mange gange iværksætte internationale samarbejder, i høj grad behov for nogle meget konkrete redskaber fx når det kommer til moms/skatteregler mv. Det internationale aspekt bør i højere grad drages ind i uddannelserne, end tilfældet er i dag. Teatrene orienterer sig i stigende grad mod et internationalt marked. Der coproduceres, samarbejdes, turneres og udveksles som aldrig før, og det er vigtigt, at uddannelserne forbereder de studerende på det. Skolerne bør også bidrage til at bringe den danske scenekunst et helt nyt sted hen ved at gøre brug af de bedste lærere fra udlandet.

3 Hvordan kan disse mangler imødekommes ved justeringer af det samlede uddannelsesudbud på scenekunstområdet? Med hensyn til den manglende diversitet i de scenekunstneriske uddannelser anbefaler vi, at man åbner op for en højere grad af valgfrihed og fleksibilitet i sammensætningen af uddannelsesforløbet for de studerende. Det er et mangfoldigt arbejdsmarked, der venter de studerende, og det må gerne afspejles i uddannelsesforløbet, så vi får scenekunstnere, teknikere og producenter, der har haft mulighed for at tone deres uddannelse i en retning, som gør dem mere specialiserede og også forskellige fra hinanden. For at imødekomme dette behov foreslår vi, at de scenekunstneriske grunduddannelser går fra 4- til 3-årige bacheloruddannelser med mulighed for at specialisere sig på kandidatniveau på linje med mange udenlandske uddannelsessystemer. Denne 3+1 model vil give en langt større bredde i kompetencer og faglighed, fordi uddannelserne kan suppleres med en kandidatgrad eller en diplomuddannelse. Vi foreslår, at grundskolerne udbyder et scenekunstnerisk speciale hver, og at SUC bliver en tværgående operatør som udbyder af overbygningsuddannelser og diplomuddannelse i en bred vifte af scenekunstneriske udtryk, som det i dag ikke er muligt at uddanne sig indenfor. Specialiseringsmuligheden vil uden tvivl skabe flere forskelligartede scenekunstnere, hvilket efterspørges i branchen. Det er essentielt, at en del af disse videre- og efteruddannelsesmuligheder kan søges af personer uden en scenekunstneriskgrunduddannelse. En lang række medarbejdere og freelancetilknyttede kunstnere på teatrene er uddannet i udlandet eller kommer fra en anden faglig baggrund, men har på grund af deres scenekunstneriske erfaring de kompetencer, der skal til for at gennemføre uddannelsen. Flere af de scenekunstneriske uddannelser er eliteuddannelser, og der vil formentlig være behov for at indføre optagelsesprøver på en del af kandidatuddannelserne. Det er også essentielt med gode efteruddannelsestilbud til ledere for at udvikle branchen. Mange teaterledere har en kunstnerisk baggrund, og det er derfor altafgørende, at de har adgang til kompetencegivende lederuddannelse særligt rettet mod teatervirksomhed, da det kræver nogle ganske andre kompetencer at lede et teater end at optræde på en scene. Man bør oprette en branchespecifik videreuddannelse for producenter for at imødekomme de producerende teatres problemer med at hyre producenter med de rette kompetencer. Producenterne af scenekunst i Danmark er i høj grad de medarbejdere, der skal skabe publikumsudvikling, initiere nye samarbejder, tænke nyt i forhold til markedsføringsstrategier og sørge for at udvikle teatrets virksomhed. De producenter, der er i branchen, har meget

4 forskellig baggrund, eksempelvis som kunstnere eller akademikere. Disse medarbejdere vil have stor gavn af en videreuddannelse, der er målrettet scenekunstbranchen. Vi foreslår, at der etableres en praktisk og teoretisk grunduddannelse af selvstændigt idé- og værk-skabende performere, nycirkus-performere og animationsperformere. Skolen skal være en alternativ scenekunstnerisk grunduddannelse med fokus på performancegenren, hvor de studerende tilegner sig helt andre kompetencer, end det der i dag tilbydes. Løsningen på præcis dette felt ligger altså ikke i at tone de eksisterende uddannelser i retning af det fysisk/visuelle udtryk, som man tidligere har forsøgt på STS. Der er behov for en ny grunduddannelse på en selvstændig institution med en markant anden tilgang til scenekunst end den tekstuelle og psykologiske, som i høj grad præger de eksisterende uddannelser. Uddannelsen skal være et reelt alternativ for skabende og udøvende kunstnere, der vil i en anden retning end den, de klassiske skoler tilbyder i dag. Vi ønsker ikke en centralisering af uddannelsesudbuddet. Der er behov for, at der også i fremtiden findes scenekunstneriske uddannelsesmuligheder udenfor København. En skole som Det Danske Musicalakademi har en enorm betydning for lokalområdet og har stor lokal opbakning, samtidig med at skolen nyder stor international anerkendelse. Scenekunstens Udviklingscenter er vigtig for de producerende teatre som udbyder af efteruddannelsestilbud, workshops og residencies. Særligt producenterne af børne- og ungdomsteater gør brug af mulighederne for at få udviklet de kunstneriske, håndværksmæssige og tekniske kompetencer i tværfaglige og tværkunstneriske rammer på SUC. Vi ser desuden en risikofor, at blikket for bredden i de scenekunstneriske udtryk forsvinder, hvis uddannelsesudbuddet centraliseres, da en centralisering vil betyde, at færre personer har indflydelse på indholdet i de enkelte uddannelser. Det internationale bør opprioriteres på uddannelsesniveau, ved at skolerne indgår flere internationale samarbejdsprojekter med tilsvarende institutioner i Europa og i langt højere grad giver mulighed for og understøtter, at de studerende og også undervisere kan komme på udveksling. En øget grad af internationale undervisere og prioritering af studieture til udlandet vil også give området et løft.

5 Kompetencer og det bredere arbejdsmarked Hvilke scenekunstneriske kompetencer kan bringes i spil på et bredere arbejdsmarked end det rent scenekunstneriske? De scenekunstneriske kompetencer dækker over et meget bredt felt af kompetencer indenfor formidling, innovation, projektledelse mv., som kan bruges udenfor teatrene. Den personlige, konceptuelle og performative behandling af alle slags problemstillinger kan anvendes af alle slags samfundsinstanser - enten som et bestillingsprodukt eller udbudt af kunstnerne selv ud fra personlige inspirationer. Hvordan kan dette imødekommes og udvikles i det samlede uddannelsesudbud på scenekunstområdet? Ved at give de studerende større valgfrihed og mulighed for selv at sammensætte deres uddannelsesforløb, blandt andet ved at tage fag på andre uddannelsesinstitutioner. Ændring af den nuværende struktur til en 3+1 model på linje med uddannelsesstrukturen i udlandet. Større åbenhed og valgfrihed på hele uddannelsesområdet også for de uddannelser der ligger udenfor det scenekunstneriske felt. Ved at sidestille en performanceuddannelse med en teaterskoleuddannelse på samme måde som uddannelserne indenfor klassisk og rytmisk musik. Samarbejdsmuligheder Hvilke øvrige, etablerede uddannelser og uddannelsesinstitutioner kan de enkelte scenekunstuddannelser med fordel samarbejde med om udbud af uddannelser? Oplist kun samarbejdsflader, der rækker ud over uddannelser under Kulturministeriet. Det er relevant at tænke samarbejder med de æstetiske og kulturelle fag på universiteterne. Samarbejde med DPU om en kunstnerisk tilgang til lærerprocesser. Samarbejde med de oplevelsesøkonomiske uddannelser. CBS vil være en relevant samarbejdspartner i videreuddannelsen af producenter og teaterledere. Flere fag vil være relevante at samarbejde med CBS om, men det er altafgørende for kvaliteten af producentuddannelsen, at der også er en scenekunstfaglig uddannelsesudbyder til at sikre, at uddannelsen er målrettet det arbejdsmarked, producenten uddanner sig til. Performanceuddannelser udenfor Danmark. TIO opfordrer til, at de producerende teatre inddrages i processen igen, når udredningsudvalget har fundet en række løsningsmodeller. Det er essentielt, at aftagerne og deres organisationer høres, inden der udarbejdes et egentligt forslag til en ny organisering af det samlede uddannelsesudbud på hele det statslige og statsligt støttede scenekunstneriske uddannelsesområde.