Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering. Provstebakken er en del af Driftområdet for Socialpsykiatri og Udsatte voksne i Aarhus kommune. Provstebakken består af to typer boliger. 10 af boligerne retter sig mod borgere visiteret til et længerevarende rehabiliteringstilbud i egen bolig efter Serviceloven 85. De resterende 10 boliger er målrettet borgere med behov for et midlertidigt afklarings- og rehabiliteringstilbud efter Servicelovens 107. Der er tilknyttet et fælleshus til boligerne. startede op i marts 2015, og danner rammen om et socialpsykiatrisk tilbud med 20 mindre rækkehuse omkring grønne gårdmiljøer. Tilbuddet er stadig er under udbygning. Borgerne har mulighed for at skabe sig en tilværelse i eget hjem. En tilværelse, som afspejler det øvrige samfunds værdier og normer, og samtidig er tilpasset den enkeltes forudsætninger for at opfylde ønsker for eget liv. Ligeledes ønsker vi at sikre den enkeltes mulighed for opfyldelse af basale behov og støtte til størst mulig magt over eget liv. Fælleshuset er det daglige mødested for beboere og medarbejdere. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Samarbejdet og relationen til den psykisk syge borger og dennes familie, pårørende og sociale netværk er vigtig for at skabe et godt rehabiliteringsmiljø for brugeren. Derfor tilstræber vi at skabe et sammenhængende og helhedsorienteret tilbud til sindslidende borgerere. Der skal være fleksible og ukomplicerede adgange til samarbejde. Medarbejdergruppen består af 1 afdelingsleder, 1 koordinator og 8 basismedarbejdere. Basismedarbejderne er sammensat af forskellige faggrupper. Aktuel er der ansat pædagoger, ergoterapeuter, social og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Driftområdet for Socialpsykiatri og Udsatte voksne, samarbejder på tværs i organisationen, hvor brugeren kan være visiteret til flere tilbud. Der samarbejdes blandt andet med den regionale behandlingspsykiatri, Ambulant Psykose Enhed og Retspsykiatrisk Ambulatorie. I kommunalt regi samarbejdes bl.a. medhjemmeplejen, sagsbehandlere i beskæftigelsesforvaltningen, dagtilbud og boligforeninger. Side 1 af 9

2 Samspillet med bruger og -pårørendeforeninger, interesseorganisationerne, frivillige og private organisationer vægtes. Sammensætningen af samarbejdspartnerne vil være tilpasset den enkelte borgeres aktuelle behov i rehabiliteringsprocessen. Patientkategorier/borgerkategorier Driftsområdet for Socialpsykiatri og Udsatte voksne tilbyder ydelser til mennesker over 18 år med sindslidelser. Der tilbydes hjælp, omsorg og støtte til personer samt optræning af social og praktiske færdigheder til borgere, der har behov herfor på grund af nedsat psykisk funktionsevne. Borgerkategorier på Provstebakken: Hovedvægten af beboerne er mellem 35 og 65 år. Målgruppen er sindslidende, hvor egentlige rehabiliteringsforløb har været prøvet eller må anses for uhensigtsmæssige. Målgruppen har primært behov for et langvarigt ophold i et omsorgsbetonet og socialt støttende tilbud. o De fleste beboere har en lang (behandlings-) historie i psykiatrien bag sig. Dvs. mange har været indlagt på psykiatrisk hospital i mange år, og har ikke haft noget arbejde eller kun korttids ansættelser. o Nogle beboere har god kontakt til familien, men nogle har næsten eller ingen kontakt til familien. o Flere beboere på Provstebakken har en tendens til at isolere sig i forhold til resten af samfundet og er generelt marginaliserede. Provstebakken udgør deres faste, stabile, trygge base, hvilket er medvirkende til at de i en vis udstrækning er i stand til at benytte sig af det øvrige samfunds tilbud om nødvendigt med støtte fra medarbejdere. For nogle af beboerne medfører deres sygdom aparte social adfærd, ønske om social isolation eller grænseoverskridende adfærd. Sindsygdomme kan få nogle af beboerne til fysisk at skade sig selv, så den påførte smerte overdøver sygdommens pinsler eller i yderste konsekvens afslutter dem. Beboerne kan have behov for støtte og hjælp til fysiske og sundhedsmæssige problematikker, der kommer fra somatisk sygdom eller andet. Side 2 af 9

3 Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger kan udspringe af borgernes psykiatriske lidelser og de symptomer og problematikker der typisk er knyttet til disse. Der er tilknyttet borgere med skizofreni, angsttilstande, psykoser, depression, hjerneskader, selvskadende adfærd m. fl. De psykisk syge har ofte problemstillinger knyttet til mestring af sygdom, kontrol over behandling og handlingsstrategier i forhold til sindslidelsen. Der kan være sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til psykosociale og eksistentielle områder, herunder mestring og håndteringer af almenmenneskelige livsvilkår, kriser, ensomhed, misbrug osv. Mange af beboerne på Provstebakken har sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til fysiologiske behovsområder som eksempelvis ernæring, fysisk aktivitet, dagsrytme og ADL. I socialpsykiatrien foregår der en kontinuerlig vurdering af, hvordan opgaverne bedst løses. Det vurderes, hvilke opgaver der kan uddelegeres, hvilke opgaver der kan løses individuelt i forhold til den enkelte bruger/beboer og hvilke opgaver der har fokus på grupper af brugere/beboere. Det vurderes, hvordan arbejdsopgaver løses i forhold til dagligdagen på Provstebakken og det tværfaglige personale på stedet. Der vil være sygeplejefaglige problemstillinger, der knytter sig til medarbejdernes faglige, personlige og professionelle indsats over for beboerne samt i det tværfaglige samarbejde. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Beboerne på Provstebakken har naturligt nok individuelle behov, ønsker og drømme, men deres ressourcer og formåen til at realisere disse er ofte nedsat. Beboernes behov for støtte til recovery (at komme sig) varierer over tid. Sygeplejens fokus i beboernes recoveryproces er det sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende. Indsatsens karakter afhænger af beboerens egenomsorgsevne, ressourcer og formåen på det tidspunkt, hvor sygeplejen skal ydes. Sygeplejen ydes ud fra recovery tankegangen, med omdrejningspunkt i relationsarbejde, samvær og fælles aktiviteter. Beboernes egenomsorgsevne er afhængig af sindstilstand, ressourcer, krise eller andet, som påvirker evnen til at tage vare på sig selv. Side 3 af 9

4 Sygeplejeopgaver knyttet til brugernes/beboernes psykiatriske lidelser kan være skærmning, containing, realitetsorientering, kompenserende indsats, medicinsk behandling, samtale og indlæggelse, aktiviteter samt undervisning i andre mestringsstrategier, som beboeren kan anvende for at komme sig (recovery), eller bare klare hverdagen på mere meningsfuld og værdig vis. Som beskrevet i afsnittet centrale kliniske problemstillinger er der mange sygeplejeopgaver knyttet til psykosociale og eksistentielle aspekter. Sygeplejeopgaverne på Provstebakken tager udgangspunkt i beboerens handleplan, delhandleplan og fokusområderne i disse, samt støtte beboerne i at have så god og meningsfuld en hverdag som muligt. Typiske patientforløb/borgerforløb Målet for opholdet på er en afklaring i forhold til støttebehov og fremtidig boform. Opholdet kan variere meget tidsmæssigt fra beboer til beboer. Nogle beboere bor dog i permanent 85 boliger, men andre er tilknyttet botilbuddet i flere år. Den overordnede indsats for botilbuddet er psykosocial rehabilitering med støtte til den enkelte beboers recoveryproces. Omdrejningspunktet for arbejdet er relationsarbejde, samvær og fælles aktiviteter. Der er udarbejdet en handleplan for forløbet, hvor udgangspunktet er beboerens ønsker og drømme. Samarbejdet i huset er organiseret i 2 teams, med 4 medarbejdere i hver. Hver beboer er tilknyttet et team. I samarbejde med teamet, aftaler beboeren i hvilket omfang denne har brug for støtte til at mestre de basale daglige færdigheder og få en meningsfuld hverdag. Der udarbejdes hvert år en status, som har til formål at synliggøre, hvordan det går den enkelte, og hvad vedkommende har lyst/ behov til at få støtte til fremadrettet. Der er i åbningstiden altid mindst 2 medarbejdere på arbejde. Disse medarbejdere udgør det daglige team. Medarbejderne arbejder efter decentralt planlagte arbejdstider, og det meste af arbejdstiden planlægges efter beboernes behov og personalets egne ønsker. Der er medarbejdere i botilbuddet alle hverdage fra kl , weekend fra kl Side 4 af 9

5 Sygeplejemetoder Brugeren skal som udgangspunkt for indflytning på, have udarbejdet en 141 handleplan, hvor det beskrives hvilke behov borgeren har, og hvilken støtte der efterspørges. Der udfærdiges specifikke mål for forløbet. Rehabiliteringstilbuddet udformes på baggrund af den enkelte borgers/beboers mål. Det er derfor vigtigt at medarbejderen har en god relation til brugeren, således at de i fællesskab kan skabe de bedste betingelser og lægge planer for rehabiliteringsindsatsen i forhold til beboerens recoveryproces på såvel kort som lang sigt. Relationsopbygning, observationer, kommunikation, anvendelse af sygeplejeprocessen er centrale i samarbejdsprocessen. Refleksioner over borgerens situation, samarbejdsprocessen og handleplaner gennemføres så vidt muligt i samarbejde med beboeren. Planerne nedskrives og de faglige observationer og refleksioner drøftes på teammøder og fælles personalemøder. Den daglige sparring med personalet og eventuel med beboeren selv betyder, at der hele tiden er fagligt fokus på rehabiliteringsindsatsen og på brugerens recoveryproces. Recovery er en proces, hvor borger overvinder eller lærer at leve med sin sindslidelse og eventuelle psykosociale funktionsnedsættelser. Recoveryprocessen er forskellig fra person til person og kan derfor være sammensat af forskellige elementer og forskellige forløb. Processen indebærer, at den enkelte beboer arbejder med de fokusområder, som er relevante for beboeren i forhold til sindslidelsen og som er samstemt med den enkeltes psykosociale ressourcer. Rehabiliteringsindsats gør, at beboeren får mulighed for over tid at udvikle en mere meningsfuld hverdag, og få håb for fremtiden. Medarbejderens rehabiliteringsindsats tager udgangspunkt i faglige, personlige og professionelle holdninger, følelser, mål og roller. Disse sættes i spil i samarbejdet med beboeren i dennes recoveryproces. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder s fokusområder for 2016 er: Implementering af tilgangen Åben Dialog. Som del af dette fokusområde anvendes Åben Dialog i forhold til netværkssamtaler med pårørende og eksterne samarbejdspartnere. Medicinpædagogik Side 5 af 9

6 Projekt I sikre hænder- Stop medicinfejl. Et medicin projekt i samarbejde med læger og farmaceuter. Laks Lige adgang til kommunal service Neuropædagogik Sanseintegration Der arbejdes løbende med at skabe så trygge rammer som muligt i fællesarealerne, så beboerne både fysisk psykisk og socialt kan være tilstede og udnytte de muligheder fællesskabet giver Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Ca. 1 måned før dit kliniske undervisningsforløb, vil du blive kontaktet af den kliniske vejleder med henblik på aftale om besøg på Provstebakken. Ved besøget vil du få mulighed for at hilse på nogle af beboerne, stille spørgsmål og få en kort introduktion til hvad Provstebakken er og hvad din praktik kan indeholde. Vi skal den dag også tale om arbejdstider, da der forekommer en del aftenarbejde, 1-2 aftener om ugen. Alle medarbejdere på Provstebakken arbejder næsten halvdelen af tiden om aftenen. Ca. 14 dage før start på klinisk undervisning vil du modtage et velkomstbrev pr mail med mødetider og introduktion for de første 14 dage. De første 2 uger af den kliniske studieperiode vil du i videst mulig omfang få arbejdstider sammen med din vejleder, hvor et fast introduktionsprogram vil blive gennemgået. I denne periode vil du få mulighed for at iagttage kulturen og du vil påbegynde relationsopbygning med beboerne gennem aktiviteter, samtaler eller blot ved at være til stede. Du kan måske allerede i denne periode få en fornemmelse af, hvad der skal være fokus på i tiden efter introduktionsperioden. Du vil efterhånden få selvstændige opgaver, og alle medarbejdere i er meget interesserede i at give sparring og vejlede dig. Der er løbende mulighed for vejledning/sparring med forskellige faggrupper. Du har dog selv ansvar for at få spurgt efter faglig vejledning, da medarbejderen ikke kan vide, hvad du eventuelt har brug for. Side 6 af 9

7 Den ugentlige tid i klinisk undervisning er 30 timer. Timerne planlægger du selv, men det sker efter aftale med klinisk vejleder og ud fra det aktuelle læringsfokus og læringsmuligheder. De kliniske studier kan planlægges såvel om dagen, aftenen eller i weekenden. I løbet af de første 2 uger gennemføres en planlægningssamtale, hvor forudsætninger og gensidige forventninger afklares. Under dette møde præsenterer du dit udkast til individuel klinisk studieplan. Denne gennemgås og i samarbejde med vejlederen tilrettes studieplanen og sendes til kommentering hos den tilknyttede underviser. Den individuelle kliniske studieplan evalueres og justeres løbende under hele den kliniske studieperiode. Under de kliniske studier afholdes der ugentlige evaluerings- og vejledningssamtaler med din kliniske vejleder, hvor vi blandt andet evaluerer og justerer den individuelle kliniske studieplan. Under de kliniske studier skal du udarbejde fastlagt studieaktivitet med fokus på kommunikativ aktivitet jævnfør modulbeskrivelsen for Modul 8. Nærmere beskrivelse af denne aktivitet får du af den kliniske vejleder i introduktionsperioden. Du har mulighed for at arbejde med både beboerforløb, beboerfortælling ud fra beboerperspektivet, og sygdomsforløb i forhold til sygeplejeperspektivet. Du skal i studieperioden selv planlægge seminar og deltage i medstuderendes seminarer. Underviser fra sygeplejerskeuddannelsen udarbejder tidsplan for seminar. Ved afslutningen af studieperioden evalueres forløbet som helhed. Du skal i denne sammenhæng skriftligt have udfyldt sygeplejeuddannelsens evaluering. Forventninger til den studerende Forventninger til dig som studerende: at du er opsøgende og selvreflekterende i forhold til faglige dilemmaer at du inden start på de kliniske studier har sat dig ind modulbeskrivelsen og den generelle kliniske studieplan for Modul 8. at du er undrende, opsøgende, undersøgende og bevidst om ansvaret for egen læring. Det vil sige, at du er opsøgende i forhold til læringsmulighederne i botilbuddet at du er åben for refleksion og faglig vejledning at du tør udfordre dine grænser, kommunikation og faglige tiltag for at få en dybere kontakt til brugerne og større forståelse for egne personlige, faglige og professionelle handlinger Side 7 af 9

8 at du fremlægger sygeplejefaglige problemstillinger, observationer og refleksioner på møderne i eget team at du er velforberedt til planlægningsmøde, vejledningssamtaler og afslutningssamtale at du deltager i botilbuddets tværfaglige studiegruppe sammen med vores social og sundhedsassistentelev. I denne gruppe har du blandt andet mulighed for at fremlægge dine studieopgaver for anden studerende og reflektere over disse i fælles fagligt forum. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Din kliniske vejleder er uddannet sygeplejerske fra Jeg har arbejdet både i hospitalsregi, og en lang årrække i primær sektor. De seneste 15 år har jeg arbejdet i både hospitalspsykiatri, men primært i socialpsykiatrien. Jeg er uddannet klinisk vejleder i 2005 og har fungeret som vejleder for både sygeplejestuderende og social og sundhedsassistentelever i en årrække. Krav vedrørende klinisk pensum Litteraturlisten får du, når du kommer i klinisk undervisning. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som du dokumenterer i Praktikportalen. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at blive indstillet til intern klinisk prøve skal den studerende: Udarbejde og ajourføre individuel klinisk studieplan Arbejde i praktikportalen Være forberedt skriftligt og mundtligt til planlægningssamtalen og afslutningssamtalen Være ansvarlig for afholdelse af vejledningssamtaler, herunder være skriftligt og mundtligt forberedt samt deltage aktivt. Forberedelse og aktivitet kan være i form af situationsbeskrivelser, beskrivelser af oplevelser og kommunikationsrapporter Deltage aktivt i teammøderne, i supervision og undervisning, samt i udvalgte personalemøder Vælge at arbejde med beboerfortælling, sygdoms- og beboerforløb - Evt. at fremlægge beboerforløb for anden medstuderende som udviklingstiltag for fælles læringsrum Gennemføre eget, og deltage i medstuderendes seminar Gennemføre fastlagt studieaktivitet med fokus på kommunikativ aktivitet jævnfør lokale retningslinier. Deltage i udvalgte sygeplejefaglige opgaver der er karakteristiske eller centrale for den socialpsykiatriske sygepleje med særlig fokus på hovedområderne for Modul 8 Side 8 af 9

9 Reflektere over egne reaktioner i forhold til beboere/ pårørende, netværk og samarbejdspartnere Deltage aktivt i dagligdagen i huset såvel planlagt som spontant Være opsøgende i forhold til det tværfaglige samarbejde og samarbejde med pårørende Indskrive selvvalgt litteratur i Praktikportalen senest 1 uge før intern klinisk prøve Udarbejdet af:, Anne Petersen juli Godkendt af august Side 9 af 9