Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afdeling Q har en afdelingsledelse der består af overlæge Poul Erik Buchholtz og oversygeplejerske Asger Bjerre. Her er en tilhørende administrativ stab og en virtuel enhed for kvalitets- og kompetenceudvikling. Afdeling Q har 4 sengeafsnit med plads til 16 patienter på hvert afsnit: Q1:Unipolær lidelser og subspeciale i personlighedsforstyrrelser, herunder KISS Q2: Bipolar lidelser (Mani, depression, blandings tilstande og visse former for personlighedsforstyrrelser) Q3: Bipolar lidelser Q4: Bipolar lidelser Afdeling Q har et Ambulatorium for Angst og Depression med underafdelingerne: Klinik for Personlighedsforstyrrelser Klinik for Traumatiserede flygtninge Klinik for Angst og Tvangslidelser Klinik for selvmordsforebyggelse Psykiatrisk Hospital og de tilhørende psykiatriske ambulatorier og klinikker er de senere år blevet mere specialeopdelt. Der er masterplan med det sigte at varetage psykiatriske udredningsog behandlingsopgaver på såvel hovedfunktions niveau som på regions- og højt specialiseret niveau. Samarbejdsrelationer Afsnit Q2 samarbejder med Ambulatorium for Mani og Depression og relevante klinikker herunder. Der er et tæt samarbejde med afdeling for ECT-behandling, med fysioterapi og med psykologer. Eksternt samarbejdes der med kommunale bostøtter, med praktiserende læger og primær sygeplejersker. Vores vigtigste samarbejdsrelation er med patienten og dennes pårørende. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 8

2 Patient/borger kategorier Sengeafsnittene har diagnosebaseret visitation for indlæggelse i hospitalsdelen for personer over 18 år. Afdeling Q2 modtager fortrinsvis patienter med bipolar lidelse, som mani, depression eller blandingstilstande. Centrale kliniske problemstillinger Eksempler: Patienter med bipolar lidelse indlægges i en manisk tilstand hvor der kan være tale om fare for delirøs tilstand på grund af et alt for højt aktivitetsniveau, manglende søvn (op til flere døgn), stort talepres og megalomane vrangforestillinger. Der er stort behov for intervention i form af skærmning, struktur og medicinsk behandling. Her er mange og komplekse sygeplejeopgaver. Patienter med bipolar lidelse indlægges i en moderat til svær depression, hvor der kan være suicidalfare. I den tilstand er patienterne ofte triste, har skyldfølelse, mangel på energi, mangel på appetit, vægttab, søvnløshed og kognitive vanskeligheder samt ringe egenomsorgskapacitet. Her er ligeledes store og udfordrende psykiatriske sygeplejeopgaver. Patienter med bipolar lidelse indlægges i en blandingstilstand, hvor sygdomsbilledet indeholder elementer af både mani og depression. Fælles for de nævnte tilstande er, at det er angstprovokerende for patienten. Sygeplejen bygger bl.a. på følgende: Relationsarbejde. Patient-personalerelationen til det centrale i indsatsen, og den bygger på en bæredygtig kontakt mellem patient og personale. Kontinuitet i pleje og behandlingsforløb. Kontinuitet skal sikre individuelt tilrettelagte og sammenhængende forløb. Mindstemiddelsprincip. Dette princip skal sikre anvendelse af den mindst indgribende og samtidig mest effektive indsats. Kvalitet. Kvalitet betyder at pleje og behandling er faglig begrundet og dokumenteret indsats. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 8

3 Tværfaglige og tværsektorielle forhold Personalet i Afsnit Q2 er tværfagligt sammensat af sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, plejere, ergoterapeut, psykolog og læger. Der er tilknyttet en socialrådgiver. Afdelingssygeplejersken hedder Hanne Elmo Mikkelsen (hanmkk@rm.dk). Eksterne samarbejdspartnere er blandt andet primær sygeplejersker, praktiserende læger, politi, præst, diætist og bostøtter. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener I afdeling Q2 indlægges patienterne frivilligt eller med tvang og forbliver indlagt på samme afdeling under hele forløbet. Den gennemsnitlige indlæggelsesperiode er ca. 18 dage. I afdeling Q2 modtages patienter med sindslidelser relateret til afdeling Q2s speciale som er 18 år og opefter. Patienten indlægges til udredning, diagnosticering samt behandling af depression, mani, blandingstilstand og forskellige former for personlighedsforstyrrelser samt psykisk sygdom kombineret med misbrug. Oftest modtages patienten efter visitation i den psykiatriske skadestue, hvor de kan have overnattet i 1-3 nætter. Patienterne kan dog også komme direkte til indlæggelse på afsnittet efter aftale med afsnittes overlæge. Under indlæggelsen er den enkelte patient tilknyttet en læge og et plejeteam. Kontaktpersonerne fra plejeteamet følger patienten under hele indlæggelsesforløbet og sikrer kontinuiteten i behandlingen/plejen. Kontaktpersonerne er ansvarlige for den behandlings-/plejeplan, der udarbejdes i samarbejde med patienten. Planen evalueres og følges op med jævnlige samtaler under indlæggelsen. Intentionen er, at samarbejdet med patienten er individuel og helhedsorienteret. Der afholdes ugentlige behandlingsplanskonferencer i de enkelte afsnit med deltagelse af tværfaglige samarbejdspartnere. Foruden den medicinske behandling er miljøterapien med dens struktur, aktiviteter og social samvær et led i behandlingen. Hverdagen struktureres, så dagligdagen bliver tryg og overskuelig. For nogle patienter udarbejdes der ugeskema, som er tilpasset den enkelte patient tilstand, formåen og interesse. Ved afslutningen af indlæggelsesforløbet udarbejdes en udskrivningsplan, hvor samarbejdspartner inddrages. Det kan eksempelvis være bostøtter, hjemmebehandlerteamet, ambulatorium, specialklinik og/eller egen praktiserende læge. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 8

4 Sygeplejefaglige opgaver Den psykiatriske patient er et medmenneske, hvis Jeg-funktion er truet eller svigtende. Ved Jegfunktion forstås menneskets evne til at indsamle og bearbejde ude- og indefra kommende indtryk på en hensigtsmæssig måde. Jeg-funktionen er med til at sikre, at mennesket kan leve det for ham/hende mest mulige tilfredsstillende liv som samfundsborger i et socialt fællesskab i overensstemmelse med egne livsværdier. Sygeplejeopgaver knyttet til den psykiatriske patient har ofte præg af Jeg-støttende sygepleje. Det kan eksempelvis være skærmning, containing, grænsesætning samt optræning i daglige og/eller sociale færdigheder. Overordnet er målet at øge patientens egenomsorgskapacitet samt forbedre dennes livskvalitet. De sygeplejefaglige arbejdsopgaver tager udgangspunkt i mindst indgribende tilbud i forhold til patientens integritet. Samtidig er det centralt, at den sygeplejefaglige indsats effektivt opfylder patientens behov for omsorg og behandling, herunder også understøtter patientens fysiologiske, åndelige og sociale behov. I afdeling Q er der fælles sygeplejejournal, hvor observationer, handlinger og evalueringer dokumenteres på baggrund af opstillede mål. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Udvikling og forskning indenfor sygeplejen er en integreret del af arbejdet ved Afdeling Q. Ved afdelingen er ansat en kvalitetsleder, der i samarbejde med kvalitetsnøglepersoner. Disse er primært specialuddannede sygeplejersker ansat ved afdelingens forskellige enheder, som arbejder med kvalitetsfremmende tiltag. På afdeling Q2 hedder kvalitetssygeplejersken Gitte Bromer. Kvalitetsnetværket i Afdeling Q arbejder ud fra Den Danske Kvalitetsmodel. Afdeling Q er akkrediteret i maj Information om arbejdet i kvalitetsnetværket ved Afdeling Q kan rettes til Kvalitets- og udviklingsleder, MHH, Dorte B. Liboriussen (dorlib@rm.dk). Der er ved afdelingen ansat en forskningssygeplejerske. Forskningssygeplejersken driver selv forskning og støtter sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle ved afdelingen i at komme i gang med kliniske projekter. Aktuelle udviklings- og forskningsprojekter ved Afdeling Q Afdeling Q er under etablering. Det betyder der ikke er iværksat nye udviklings og Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 8

5 forskningsprojekter endnu i dette regi. Enhederne fortsætter med de allerede igangværende projekter: Implementering af NIP-depression Proaktiv indsats i samarbejdet med pårørende Risikovurdering herunder Brøsetskemaer og Vurdering af selvmordsrisiko. Gennemførelse af eftersamtaler ved anvendelse af tvang Udarbejdelse af fælles behandlingsplaner mellem lokalpsykiatri og sengeafsnit Projekter under opstart ved Afdeling Q Årlige patientsikkerhedsrunder i enhederne Implementering af Midt EPJ Arbejdsgangsanalyser som redskab til udvikling af klinisk praksis Oprettelse af studieunit for sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Implementering af forløbskoordinatorfunktion ved særligt komplicerede indlæggelses- og udskrivningsforløb Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Jeg-støttende sygepleje Kontaktpersonfunktion Relationsbehandling Observationer og symptomudredning Skærmningsopgaver Miljøterapeutiske interventioner Monitorerings skemaer (MDI-skema, MAS-skema, Panss-skema,ugeaktivitetsskemaer) Daglige refleksionsmøder Ugentlige tværfaglige behandlingskonferencer Supervision af personalet Temadage Undervisning Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Klinisk vejleder sender velkomst brev ud ca. 14 dag før start på klinisk undervisning. Her medfølger plan for introduktionen de første to dage. Desuden vedlægges tjenestetidsplan for de første to uger samt kopi af den generelle kliniske studieplan. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 8

6 Klinisk vejleder bistår dig inden for den første uge med at udarbejde en individuel klinisk studieplan. Som del af dette peges der på læringsmuligheder i forhold til den generelle kliniske studieplan og fokus på den psykiatriske sygeplejepraksis i. Klinisk vejleder vil bistå dig med vejledning i forhold til skriftlige udarbejdelser af patientforløb, sygdomsforløb og patientfortælling. Klinisk vejleder ved den ugentlige vejledning (en time) sammen med dig følge op på dine individuelle lærings mål. Ved samtale vil der være refleksion over gennemført pleje og løbende evaluering Du skal udarbejde et resume af samtalerne på E-portfolio, så du kan følge din læringsmæssige udvikling. Den klinisk vejleder er ofte tilgængelig i afsnittet i dagligdagen og kan kontaktes i forhold til vejledningsspørgsmål. Ad hoc vejleder er en sygeplejerske i det tværfaglige team, som du tilknyttes i dit forløb i psykiatrisk klinisk praksis, og som vil forestå den daglige vejledning. Du tilknyttes et team, som også er opmærksom på dit behov for vejledning i de forskellige situationer, du kommer ud for som med kontaktperson for en til to patienter. Afdeling Q har tilknyttet en uddannelsesansvarlig sygeplejerske, som de studerende og de kliniske vejledere efter behov har mulighed for at inddrage i vejledningsforløbene, Den uddannelsesansvarlige er ansat under Psykiatri og Social, Administrationen. Hun kan kontaktes på: mail: liliabra@rm.dk og tlf.: Du skal være i afsnittet 30 timer ugentlig. Studietiden fordeles over 3 dage af otte timer og en dag af 6 timer. Du har en ugentlig studiedag. Du har enkelte aftenvagter og weekendvagter. I planlægningen af din tilstedeværelse er dine læringsmuligheder i fokus. Læringsmiljø /Studiemiljø Der er et godt og udviklende læringsmiljø i afdeling Q, som viser sig ved: at der er respekt for den enkeltes måde at lære på at der er gode muligheder for refleksion før, under og efter sygeplejehandlinger at der er mulighed for refleksion sammen med klinisk vejleder, ad hoc vejleder og i de tværfaglige teams at der er mulighed for refleksion i sammenhænge som behandlingskonferencer, rapportsituationer og miljøterapeutiske aktiviteter at refleksion er indlejret i kulturen Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 8

7 at der er stor tværfaglighed også på uddannelsessiden. Der er blandt andet ergoterapeutstuderende, fysioterapeutstuderende, lægestuderende, social og sundheds assistentelever at der i afdelingen er et stort engagement i forhold til at bidrage til et godt og dynamisk læringsmiljø i Vejlednings- og evalueringstilbud De første 3 dage er introduktionsdage, hvor du vil blive vist rundt på afsnittet samt området. Som studerende bliver du tilknyttet et team og fungerer som medkontaktperson for en eller flere patienter. Efterhånden som du lærer afsnittet og patienterne at kende, får du under vejledning fra personalet i teamet gradvist større ansvar. Den daglige vejledning foregår i det team du er tilknyttet eller med din ad hoc vejleder. En gang om ugen er der afsat en time til vejledning med din kliniske vejleder. Her vil der blandt andet blive fulgt op på din individuelle kliniske studieplan. Der gives vejledning samt evaluering i forhold til de planlagte studieaktiviteter der fremgår af modulbeskrivelsen. Oplevelser i praksis kan/vil også blive gjort til genstand for faglig refleksion og vejledning. Til slut i studieperioden afholdes en opsamlingssamtale hvor praktikstedet evalueres skriftligt og mundtligt. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske hedder Birthe Ullmann Bendixen. birtbn@rm.dk. Klinisk vejleder på afsnit er uddannet sygeplejerske og har været klinisk vejleder i otte år. Klinisk vejleder har næsten færdiggjort Sundhedsfaglig Diplomuddannelse. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten på sider anbefalet litteratur sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Derudover indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i sin eportfolio. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 8

8 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Som studerende skal du, for at blive indstillet til intern klinisk prøve, opfylde nedenstående bestemmelser om studieaktivitet: Individuel klinisk studieplan. Du skal i forbindelse med planlægningssamtalen udarbejde en individuel klinisk studieplan. Denne skal følges op, evalueres og rettes til ved de ugentlige refleksions- og vejledningssamtaler med klinisk vejleder. Den skal tage udgangspunkt i den generelle kliniske studieplan for, og skal godkendes af underviser fra sygeplejerskeuddannelsen. Planlægningssamtale med klinisk vejleder. Ved planlægningssamtalen skal du være forberedt skriftligt og have et oplæg til din individuelle kliniske studieplan. Ved samtalen udveksles gensidige forventninger og forudsætninger. Plan og tidspunkt for opfølgende refleksionssamtale den efterfølgende uge aftales. Refleksions- og evaluerings samtaler med klinisk vejleder. En gang om ugen samler vi op på din individuelle kliniske studieplan. Vi evaluerer om noget skal rettes til. Her er også mulighed for refleksion og vejledning i forhold til dine mål i studieplanen. Du får mest ud af samtalerne, hvis du i forvejen har reflekteret og nedskrevet dine tanker, undren og videre plan. Indholdet i samtalen og aftalerne skal du skriftliggøre efter hver samtale, så der under næste samtale kan følges op på aftaler mv. Skritliggørelsen præsenteres i din eportfolio. Studieaktiviteter som angivet i modulbeskrivelsen Studieaktiviteterne skal være skriftlige og afleveres i eportfolio. De drøftes med klinisk vejleder. Der er mulighed for vejledning. Se i øvrigt vejledning til disse studieaktiviteter i eportfolio. Klinikken Vi forventer, at du er opsøgende og ansvarlig i forhold til din læring og udbytte. Vi forventer du bliver medkontaktperson for en til to patienter. Her kommer du til at varetage mange sygeplejefaglige opgaver i forhold til de mål der er for. Du vil kontinuerlig kunne hente hjælp, vejledning og støtte i det team du tilknyttes Klinisk pensum Den studerende dokumenterer selvvalgt pensum i eportfolio minimum 14 dage før intern klinisk prøve. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 8