N.J.Fjordsgades Skole

Transkript

1 Lokal udviklingsplan for N.J.Fjordsgades Skole

2 Indhold 1 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Fælles indsatser i Område Horsensvej Vores lokale indsatsområder Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet Elevens faglighed og trivsel Udvikling og inddragelse af ressourcer (forældre, og uddannede ressourcepersoner) Metoder... 7

3 1 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) er en samlet beskrivelse af de særlige indsatsområder, vi som skole vil arbejde med i Med LUP en gives et indblik i, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Rammen for vores lokale udviklingsplan er først og fremmest de udviklingspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale i foråret 2014 har besluttet, at vi vil stille skarpt på. Men planen har samtidig til formål at tydeliggøre sammenhængen mellem vores lokale indsatsområder og de overordnede mål og rammer for Horsensvej og for Børn og Unge under ét. 1.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Med vedtagelsen af Budget 2015 og Kvalitetsrapporten for 2013 har byrådet besluttet, at Børn og Unge som samlet organisation skal investere i og styrke de tidlige, forebyggende indsatser 0-18 år samtidig med, at vi skal effektivisere. Kvalitetsrapporten for 2013 viser, at de indsatser, Børn og Unge iværksætter i dag, gavner langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Som supplement til Folkeskolereformen og Erhvervsskolereformens fokus på 6-18-årsområdet har byrådet derfor besluttet, at vi skal have et tilsvarende stærkt fokus på 0-6-årsområdet, hvor børnenes forudsætninger for at trives og fastholde en alderssvarende udvikling hele vejen gennem barndommen og ungdomslivet bliver grundlagt. Hvis alle børn skal have disse forudsætninger, er forældrene helt afgørende - og de forældre, der har brug for det, skal derfor have hjælp til selv at støtte deres barns tidlige udvikling. Samtidig skal Børn og Unge styrke det tidlige, forebyggende arbejde med en endnu mere målrettet understøttelse af børnenes udvikling af både kognitive og ikke-kognitive færdigheder. Det indebærer en tidligere og mere systematisk opsporing af de børn, der har brug for hjælp, fælles mål for de 0-6-årige børns udvikling samt indsatser, som i højere grad end i dag baseres på viden om og opfølgning på, hvad der virker. Endelig skal Børn og Unge iværksætte en forstærket og målrettet indsats for de udskolingselever, der allerede har eller forventes at få sværest ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse heriblandt de unge, som vil blive udfordret af de kommende adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Parallelt her med har byrådet med Budget 2015 besluttet, at Børn og Unge (lige som resten af Aarhus Kommune) hen over skal finde effektiviseringer for gennemsnitligt 1 pct. om året, hvoraf vi som samlet afdeling kan beholde den halve pct. til geninvestering eller intern omprioritering. Hvis vi på én gang skal indfri disse politiske beslutninger, skal såvel effektiviseringer som geninvesteringer og omprioriteringer vælges med blik for kravet om, at vi samtidig investerer i og styrker de tidlige, forebyggende indsatser. Samlet set ændrer disse politiske beslutninger ikke ved de overordnede mål, Børn og Unge arbejder efter: alle børn og unge skal fortsat trives, lære og udvikle sig og have gavn af og gavne det fællesskab, de er en del af. Med andre ord er vores opgave fortsat at sikre, at alle børn og unge bliver så dygtige, som de kan, at den negative betydning af deres sociale baggrund mindskes, og at de trives undervejs. 1

4 Men det kræver, at vi i højere grad prioriterer og målretter de ressourcer, vi har til rådighed, at vi styrker den tidlige opsporing og det forebyggende arbejde, og at vi følger mere systematisk op på, hvad der kommer ud af vores indsatser. Endelig kræver det et tættere tværfagligt samarbejde om kerneopgaven både internt i Børn og Unge og på tværs i Aarhus Kommune. 1.2 Fælles indsatser i Område Horsensvej Ud over vores egne lokale udviklingsområder samarbejder vi ligeledes med de øvrige dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud i Område Horsensvej på følgende punkter: bedre viden, udvikling af udskolingen, øget inklusion, øget brug af pæd IT og natur for alle. Nedenstående kommer fra områdechefens strateginotat og er de tre overordnede indsatser, som områdechefen vil prioritere: A: Forældresamarbejde med særlig sigte på at mindske betydningen af den sociale baggrund B: Professionelle læringsfællesskaber i skoler og dagtilbud C: Sygefravær 1.3 Vores lokale indsatsområder I forbindelse med opfølgning på vores kvalitetsrapport for 2013 har vi besluttet, at vi vil sætte et særligt fokus på følgende i vores skole: Udviklingspunkter for : Bedre og mere systematisk anvendelse af testresulatater med indfaldsvinklen "test to teach". En metode der skal medvirke til at højne resultaterne. Nedbringe elevfraværet. Forældresamarbejde med særlig fokus på SFO. Den gode skole det forpligter Ambitionen er, at det er berigende og inspirerende at gå i skole på N.J. Fjordsgades Skole, hvor eleverne oplever, at de er inddraget i deres skoleliv og har gode muligheder for selv at tage initiativer under ansvar for omgivelserne. Skolen arbejder på, at eleverne udvikler sig mod at være kompetente, robuste og kreative mennesker, som kan indgå i et bæredygtigt samspil med andre mennesker og naturen på en konstruktiv og respektfuld måde. Skolen arbejder for et læringsmiljø, hvor eleverne udvikler høj faglighed, realistisk selvopfattelse og selvværdfølelse i et nuanceret og sundt børne- og ungdomsliv. Den læring, der finder sted i skolen, er synlig for alle. Naturligvis for lærerne og pædagogerne, men også for eleverne og deres forældre, så de lærer selvregulering og får lyst til fortsat at lære. Skolen danner og opdrager til aktiv deltagelse i vores demokrati og samtidig også til at agere i samspil med et internationalt samfund - sprogligt såvel som kulturelt. Vi understøtter elevernes udvikling mod at være aktive, kompetente og selvstændigt tænkende medborgere. 2

5 Vi vægter samarbejde med elever, forældre og skolens øvrige interessenter. Det betyder, at vi kommunikerer åbent og ærligt og på et professionelt grundlag, dvs. et grundlag, der bygger på forskning, viden og sund fornuft. Vi ønsker, at alle omkring eleverne aktivt bidrager til elevens positive oplevelse af at lære. Sammenhæng med de bydækkende indsatser I Aarhus er der en lang række bydækkende indsatser, som vi forholder os til, har arbejdet med og vil arbejde med i fremtiden. Nu og i de kommende år har vi særlig fokus på de ældste eleveres overgang til ungdomsuddannelser og en tidlig forebyggende indsats i forhold til de yngste børn. Det bliver kort beskrevet nedenfor. Udskolingselevernes overgang til ungdomsuddannelse. Vi forventer, at alle unge har en plan for de næste 3-5 år efter afsluttet 9. klasse her på skolen. Nogle fortsætter direkte i en ungdomsuddannelse, andre i 10. klasse, på efterskole, udvekslingsophold eller andet, inden de tager deres planlagte ungdomsuddannelse. Vi følger dem via de administrative systemer og indgår i et samarbejde med Frederiksbjerg Fritidsklub og UU-vejlederen om at støtte de unge, der har svært ved at få udarbejdet en relevant uddannelsesplan. I løbet af udskolingen afholder vi hvert år klassekonferencer på 7., 8. og 9. årgang, hvor vi koordinerer samarbejdet om passende indsatser for de elever, der ikke umiddelbart forventes at blive eller bliver erklæret uddannelsesparate, eller som skal have en ekstra hånd for at kunne gå direkte videre i en ungdomsuddannelse. For nuværende er 95,7% af eleverne i gang med en ungdomsuddannelse efter afsluttet 9./10. klasse. Udskolingen er linjedelt, således at eleverne prøver det at tage stilling og vælge en linje fra 6. til 7. klasse, og at vi ansporer deres motivation for at lære, giver mulighed for faglig fordybelse i et interessefelt og dermed blive så dygtige, som de kan. Tidlig indsats i samarbejde med forældrene I Distrikt Fjordsgade (skole, dagtilbud, sundhedspleje, socialforvaltning) har vi taget hul på at samarbejde endnu mere om den tidlige indsats, og arbejder videre i dette spor i det kommende år. Dagtilbuddene ønsker et bedre samarbejde med sundhedsplejen, hvor der blandt andet overvejes fælles opstartsmøder med forældre, sundhedsplejerske og forældre til kommende vuggestuebørn, samt at optimere overleveringen af børn med særlige behov fra forældre og sundhedsplejerske til vuggestue. I overgangen fra børnehave til skole vil vi systematisere tilbagemeldingen fra skole til børnehave yderligere. Derfor vil vi arbejde på, at der ca. 6 mdr. efter barnets skolestart tages initiativ til en fælles opsamling fra forældrene og det pædagogiske personale på, hvorledes det går de børn, der er startet i skole. Børnehaverne får dermed et præcist og konkret billede af, hvorledes det pædagogiske arbejde virker i forhold til skolestart, samt hvor der er behov for at sætte yderligere ind. 3

6 Derudover har vi planer om fælles faglige ressourcepersoner i bl.a. sprog. Sammenhæng med områdets indsatser Der er ligeledes en række fokusområder beskrevet i områdeudviklingsplanen, som er en overordnet plan for Område Horsensvej. Område Horsensvej ses på dette billede: I området arbejder vi med bedre viden, udvikling af udskolingen, øget inklusion, øget brug af pæd. IT og natur for alle. De indgår i de følgende afsnit, som vi har valgt at inddele i tre hovedområder: Elevens faglighed og trivsel, Udvikling og inddragelse af ressourcer, Metoder. 2 Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet 2.1 Elevens faglighed og trivsel E: Den ønskede effekt Elevernes faglige kompetencer løftes og alle elever bliver så dygtige, som de kan. Flere faktorer spiller sammen, når vi skal understøtte dette arbejde. Der er ikke tale om lineære sammenhænge, men cirkulære sammenhænge. For eksempel kan trivsel være en forudsætning for øget læring, og samtidig kan øget læring være en forudsætning for trivsel. Det samme gælder for sammenhæng mellem fravær og trivsel og fravær og læring. Derfor ser vi grundlæggende et behov for at arbejde målrettet med alle tre parametre. Høje faglige resultater Høj trivsel Lavt elevfravær Generelt ligger elevtrivslen meget højt på N.J. Fjordsgades Skole. På stort set alle parametre ligger skolen over gennemsnittet for skolerne i Aarhus. Dette gælder for gode venskaber, glad for skolen, mulighed for hjælp fra voksne og diverse sundhedsparametre. Ligeledes er andelen af elever, der føler sig mobbet, faldet og er bedre end gennemsnittet i Aarhus. Dette skal vi fastholde. Vi skal til gengæld arbejde mere målrettet på, at eleverne har mindre fravær og skaber bedre faglige resultater lærer mere. Over de seneste fire år har skolen løftet karaktergennemsnittet for såvel den lavest scorende som den højest scorende fjerdedel. Der har også været en generel stigning i gennemsnittet ved afgangsprøverne, hvilket også har været et mål. Karaktergennemsnittet for elever med dansk som andetsprog er steget ved den seneste måling, men ligger under gennemsnittet i Aarhus. 4

7 Følgende mål gælder for perioden frem til sommeren 2016: Afgangsprøverne Karaktergennemsnittet ved afgangsprøverne i skal løftes yderligere, da eleverne skal blive dygtigere år for år. Sommeren 2013 var gennemsnittet 7,4. Skolen ønsker at have et særligt fokus på følgende udtræksfag: mundtlig matematik, tysk, fysik/kemi, biologi og skriftlig engelsk løftes. Elever med dansk som andet sprog skal løftes i alle fag. Læsning 3. klasse og 8. klasse Ved læsetest i 3. klasse fastholder vi det nøje niveau og arbejder mod, at andelen af gode og hurtige læsere (gruppe A) løftes yderligere. Ved testen foråret 2013 lå 58% af eleverne i denne gruppe. Ved læsetest i 8. klasse øges resultaterne ligeså. Efteråret lå gennemsnitligt 40% af eleverne i den bedste gruppe. Matematik 3. klasse Ved matematiktesten foråret 2012 lå 82% af eleverne indenfor færdighedsniveau 1-4, hvilket er de højeste ud af 8. målet for Aarhus Kommune er 90%, hvilket derfor også er vores lokale mål i første omgang. Trivsel og fravær Målet er at fraværet pr. elev pr. år sænkes til under 10 dage og under 5 %. I skoleåret havde eleverne et gennemsnitligt fravær på 11,9 dage og 5,9%. Samtidig med dette forventer vi, at de unges brug af alkohol og røg mindskes, samt at de selv giver udtryk for at være friske om morgenen. I arbejdet med disse forebyggende faktorer inddrages forældrene, således at de kan tage ansvar. Innovation og entreprenørskab Skolen er blevet FABLAB skole (fablab@school), og derfor forventer vi, at eleverne tilegner sig særlige kompetencer indenfor dette felt. Alle elever har kendskab til og relevante kompetencer i forhold til teknologi, innovation og designprocesser, og har et relevant sprog i forhold til den faglighed, der knytter sig til dette område. For at følge dette vil vi arbejde med før og efter test af elevernes viden og fagsprog og viden indenfor relevante udvalgte områder. 5

8 Der er i ovennævnte indsatser en tydelig sammenhæng med Aarhus Kommunes fire overordnede effektmål: Forældresamarbejde, Læring og Udvikling, Trivsel og Sundhed, Rummelighed. Evaluering af målene vil foregå hver sommer, og her vil indgå Folkeskoleprøverne samt intern evaluering i forbindelse med diverse test. Dette vil fremgå af kvalitetsrapporten efteråret Y: De planlagte ydelser Vi arbejder med forenklede Fællesmål, implementering af nye elevplaner og synlig læring. Projektet professionelle læringsfællesskaber som drivkraft for elevernes læring og trivsel (PLF), er et samarbejde mellem Randers og Aarhus kommuner samt VIA Højskolen for Videreuddannelse & Kompetenceudvikling. Projektets målsætning er at udvikle en stærk fælles læringskultur mellem lærere, pædagoger og ledere, hvor teamets arbejde med læring og trivsel foregår i professionelle læringsfællesskaber. Målet er, at vi, ved at sætte fokus på professionelle læringsfællesskaber, kan fokusere på den enkelte elevs læring, udvikling og trivsel. Innovation & entreprenørskab Alle elever laver mindst et projekt pr. skoleår i FABLAB, og alle lærere har været med i mindst et projekt. O: Organisering af indsatsen Afgangsprøver, læsning, trivsel & fravær Overordnet vil organisering og styring af indsatserne være en opgave, som ledelsen tager sig af. Det vil også være en ledelsesopgave at sørge for, at relevante medarbejdere inddrages i udvikling og facilitering af indsatserne. Kompetenceudvikling for pædagoger, Kompetenceudvikling for ledere og Fælles fagligt forløb for lærere, pædagoger og ledere, som en del af PLF, vil være en af indsatserne for at imødekomme effektmålene. Arbejdet i de professionelle læringsfællesskaber kan tage udgangspunkt i elevarbejde, testresultater, tegn på læring, synlige læringsmål, udvikling af læringsstrategier og undervisning tilpasset alle elever. Arbejdet organiseres med en systematik, hvor teamet bl.a. indsamler resultater på læring og trivsel, planlægger og afprøver nye tiltag samt evaluerer og justerer praksis med henblik på at øge elevernes læring og trivsel. Innovation & entreprenørskab De pædagogiske IT-medarbejdere vil have en særlig opgave i forhold til at organisere indsatsen omkring FABLAB. 6

9 R: Konsekvenser for ressourcer Indsatserne prioriteres med midler til kompetenceudvikling, herunder tilskud fra Mærskfonden. Tidsmæssigt vil der være tale om teamsamarbejdstid, efteruddannelsestid samt skolehjemsamarbejdstid. 2.2 Udvikling og inddragelse af ressourcer (forældre og uddannede ressourcepersoner) E: Den ønskede effekt Forældretilfredsheden for SFO og den samlede skole øges. Ved målingen efter 2013 var den samlede tilfredshed 76,8% for SFO og 81,2% for skolen samlet set. Y: De planlagte ydelser Forældretilfredsheden Tydelighed i forhold til modtagelsen af nye elever i SFO og tydelig introduktion til SFO. Større inddragelse af forældrenes ressourcer i undervisning og SFO. O: Organisering af indsatsen Forældretilfredsheden Forældre inddrages i samskabelse i både undervisning og SFO ift.: at være den ekstra voksne, fælles lejrskole, forældre bydes løbende ind til at være oplægsholder understøtte den fælles ånd, traditioner, delagtiggøres i forberedelse (gerne introducere, inspirere), forældrearbejde ved overgange. R: Konsekvenser for ressourcer Forældretilfredsheden Klasselærere og klassepædagoger har et øget fokus på at inddrage forældrene i samskabelse med skolen. 2.3 Metoder E: Den ønskede effekt Implementering af de 3 læringsrum. Målstyret undervisning. Y: De planlagte ydelser Tydelighed omkring brugen af de 3 læringsrum. 7

10 Visualisering af de 3 læringsrum ved brug af kort/fysiske rum. Formidling: Hvornår er der oplæg? Fordybelse: Hvornår er der fordybelse? Projektflade: Hvornår arbejder vi i grupper og med projekter? Målstyret undervisning. Test to teach. Der arbejdes med synlig læring og dermed også relevant feedback til eleverne og synliggørelse af evalueringsmetoderne. Der anvendes såvel summative som formative tests. Implementering af ny elevplan. O: Organisering af indsatsen Tydelighed omkring brugen af de 3 læringsrum. Iværksættelse, afprøvning og opfølgning på brugen af de 3 læringsrum. Målstyret undervisning Fortsat deltagelse i PLF. R: Konsekvenser for ressourcer Tydelighed omkring brugen af de 3 læringsrum Der er etableret en tovholderfunktion i forhold til implementeringen, og alle medarbejdere vil i løbet af året deltage i oplæg og afprøvninger. Målstyret undervisning. Alle ledere, lærere og pædagoger deltager i oplæg, undervisning, afprøvning og evalueringer i PLF projektet. Marts