Kvalitetsrapport 2014

Transkript

1 Kvalitetsrapport 04 Virksomhedsplan for Fursund Skole

2 Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side 3 B. Indsatsområder Skoleåret Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen Side 4 Faglige udfordringer for alle vore børn Side 5 RENT LIV for børn og unge Side 6 Skolens selvvalgte indsatsområde Side 7 Skoleåret Kommende indsatsområder Fælleskommunale indsatsområder Dannelse i fællesskab Side 8 Skole - hjemsarbejdet Side 9 Skolens selvvalgte indsatsområde Side 0 C. Vurdering af det faglige niveau Skolens selvvalgte faglige udfordrninger Side Den specialpædagogiske bistand Side Dansk som andetsprog Side D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Den løbende evaluering af elevernes udbytte samt elevernes inddragelse Side 3 Samarbejdet mellem skole og hjem Side 4 E. Rammebetingelser Personale, elevtal, timetal Side 5 Nøgletal, uddannelse, sygefravær Side 6 G. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakter Side 7 Elevers valg efter 9. klasse Side 7 Læseprøver Side 8 Skolebestyrelsens kommentarer til Virksomhedsplanen Side 8 side

3 A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Fursund Skole er en fusionsskole, sammensat af Fur og Selde Skole. Denne konstruktion ophører den. August 04, hvorefter Fur afdelingen nedlægges. Fursund Skole arbejder målrettet frem imod at udvikle pædagogikken omkring vores udeskole, samt intensivere undervisningsgraden af udeskoleunder-visningen.vi forventer på sigt, at udeskoleundervisningen fylder en betragtlig del af skolens undervisning, og det på alle klassetrin. Vi er endvidere en skole der har udleveret tablets til alle skolens elever, hvorfor megen undervisning inddrager dette medie i den daglige undervisning. Skolen er endvidere kendetegnet ved, at deltage i mange lokale arrangementer, for på den måde at være en del af lokalsamfundet. Vi er endvidere en skole der arbejder meget inovativt med flere forskellige samarbejdspartnere om udvikling af skolens IT profil, samt vores udeskoleaktivitet. Samlet er dette aktiviter der støtter op omkring den nye skolereform. Vi arbejder samtidig meget målrettet på, at inkludere SFO'ens arbejde som et ligeværdigt og uundværligt incitament i skolens hverdag. j Skolens værdigrundlag Skolen bygger på værdier som: - positive relationer mellem eleverne byggende på sammenhold,emparti og omsorg for hinanden. - opøve evnen til blandt eleverne at udvise tolerance. - en respektfuld kommunikation eleverne imellem, såvel verbalt som fysisk. - en dagligdag der pirrer den enkelte elevs nysgerrighed og oplevelseslyst. - gensidig ansvarlighed mellem voksne og børn, idet børn skal opleve voksne, der gerne ville dem. - et undervisningsmiljø der er præget af kreativitet og høj faglighed - positiv og ærlig dialog imellem skole og hjem, hvor de gensidige forventninger udtrykkes åbent. - en ledelse der er åben overfor personalet, og signalerer tillid og handlekraft - en ledelse der giver rum for personlig udvikling og handling blandt ansatte - et personale der giver rum til ledelse. - et miljø der motiverer til at tænke kreativt og inovativt. - en skole der vægter at give eleverne stærke kompetencer indenfor IT. side 3

4 B. Indsatsområder Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen Kvalitetskategorier Fysiske rammer Organisatoriske rammer Personalets opkvalificering Elevers faglige og sociale udvikling Status: Hvor vigtigt er det Gør vi det? for os? Bemærkninger Elevers faglige og sociale udvikling Fysiske rammer Organisatoriske rammer Personalets opkvalificering Hvor vigtigt er det Gør vi det? Fysiske rammer Organisatoriske rammer Skolens lokaler gør det muligt at organisere undervisning Skolen tilpasser timetal for elever med særlige behov. på forskellige måder. Skolens udendørs rammer muliggør at bevægelse indgår varieret i undervisningen. 3 De indendørs rammer gør det muligt at variere brug af 3 bevægelse i undervisningen. 4 Skolens udearealer muliggør ude-undervisning. 4 Skolen tilpasser faglige mål for elever med særlige behov. Skolen anvender holddeling som en naturlig del af dagligdagen. Bevægelse indgår i mange sammenhænge og på mange måder i skolens undervisning. Elevers faglige og sociale udvikling Personalets opkvalificering På skolen følges den enkelte elevs faglige udvikling. Skolens personale anvender varierede arbejdsformer og - metoder. Test og øvrige evalueringer viser, at eleverne udvikler sig fagligt. 3 Skolen arbejder systematisk med at skabe 3 succesoplevelser for den enkelte elev. 4 Skolens undervisningsmiljøvurdering viser, at eleverne 4 trives. Skolen har iværksat tiltag, der opkvalificerer personalet vedr. differentiering. Skolen arbejder systematisk med at understøtte den enkelte medarbejders udfordringer vedrørende differentiering. Skolen har fulgt op på indsatsen omkring udvikling af feedbackkultur. side 4

5 Fælleskommunale indsatsområder Faglige udfordringer for alle vore børn Hvad var de lokale mål for indsatsområdet? På Fursund Skole har vi en intention om, at alle elever skal udfordres fagligt i den daglige undervisning. Vort mål er derfor, at udvikle et undervisningsmiljø der tilgodeser indlæring, - dette i kraft af lokalets indretning samt undervisningsdifferentsering og læringsstile. Vi bestræber os på at skabe et miljø der tilgodeser inovation og nysgerrighed. Vi arbejder målrettet med elevmålinger på indlæring, bla gennem tests. Hvilke handlinger er der foretaget? For at styrke fagligheden gør vi brug af forskellige læringsstile, og især pædagogikken der ligger til grund for udeskoleundervisning. Vi har erfaret, at en væsentlig del af vores elevgruppe profiterer af denne undervisningsform, hvor den resterende del af elevgruppen "bare" modtager undervisningen på en mere spændende form. Vi har samtidig indført brugen af Tablets på alle klassetrin, et tiltag der har nyanceret og kvalificeret den daglige undervisning, - og dermed skabt grobund for en bedre indlæring. Indikatorer på at målene er nået Skolen har lavet trivselsmålinger på elevgruppen, og der er ikke i resultatet problemstillinger der giver anledning til bekymring. I skolens testarbejde anskueliggøres det, at skolens elever fagligt ligger på nivau der ikke afviger fra det forventede og gennemsnittet. Vurdering Det er helt klart skolens vurdering, at skolens indsatsområde på udeskoleaktiviteten og indførslen af Tablets har været medvirkende til som minimum at fastholde det fagliger nivau, men også på mange områder styrke fagligheden i de fag hvor udeskolepædagogikken og Tablets anvendes. Der er heller ikke tvivl om, at den pædagogiske indgang der anvendes er en stærk motiverende faktor for lysten til læring blandt eleverne. Der skabes en særlig grobund for mange inovative læringsforløb. side 5

6 Fælleskommunale indsatsområder RENT LIV for børn og unge Hvad var de lokale mål for indsatsområdet? På Fursund Skole valgte vi fjorden og maden som tema. Geografisk er vi tæt på fjorden, og mange lokale bruger fjorden som spisekammer. Vi vil gerne bevistgøre vore elever om hvor stor en indflydelse fjorden og dens liv har haft, og har på vores lokalområde. Det gælder såvel den kulturelle som beskæftigelsesmæssige del af lokalområdets liv. Endvidere vil vi gerne gøre vore elever fortrolige og nysgerrige på fjorden og dens muligheder. Vi fandt det samtidig relevant og naturligt at inddrage maden som en del af temaet, og dermed også anskuliggøre hvordan fjorden er en del af det samlede billede af fødevarer i lokalområdet. Hvilke handlinger er der foretaget? Vi indgik et partnerskab med Århus Kunstakademi omkring udarbejdelsen af en emneuge med temaet fjorden. Der blev i løbet af emneugen indsamlet informationer omkring fjordens betydning for lokalområdet. Dette i kraft af ture til fjorden, hvor eleverne indsamlede forskellige materialer, samt lavede fotoserier om fjorden. Det hele endte op i et stort fælles kunstværk, med temaet fjorden, et kunstværk der idag pryder skolens gavl, og husker os på fjordens betydning for området. Indikatorer på at målene er nået Vi kan i dag betragte og lade os begejstre af emneugens flotte rtesultat, et produkt der pryder skolens facade. Vi er samtidig meget sikre på, at vi hos vore elever har sået et frø, der sikrer at børnene altid vil huske på fjorden og dens livs betydning for netop vort geografiske område. Eleverne har gennem projektet fået en helt særlig faglig viden om fjorden, og oplevet en indlæring på en inovativ og kreativ facon. Vurdering Vi tror på, at vi med projektet har formået at påvirke eleverne til at reflektere over, og samtidig påskønnede muligheder der ligger i brugen af fjorden, dette såvel rekreativt som kommercielt formål. Den enkelte har fået et særligt forhold til fjorden ikraft af at kende fjordens betydning for området. Det har vakt den enkelte elevs opmærksomhed på at "tage vare" på fjorden som en af de store værdier vi har i området. De har lært at påskønne fjorden og dens muligheder, men også at have dyb respekt for den fare og de luner fjorden også kan have. side 6

7 Skolens selvvalgte indsatsområde Fursund Skole har valgt at satse på IT (tablets) og udeskoleundervisning, en satsning der giver eleverne nye muligheder for tilegnelse af læring. Skolen vil med denne strategi satse på, at børn lærer bedst når de forholder sig aktivt til undervisningens indhold, - er i bevægelse, - og befinder sig i varierede miljøer. Ved at understøtte udeskoleundervisningen med en digital platform, - er det målet at skabe sammenhæng, meningsfuldhed og autencitet i børnenes hverdag. Med en tablet har elever og medarbejdere hele tiden et redskab ved hånden, som kan bruges til dokumentation, kommunikation, information, samarbejde og behandling af data. De redskaber, varrierede medier og udtryksformer tablet-pc'en tilbyder giver mulighed for differentiering af undervisningen, så alle elever bliver så dygtige som de kan. Altså, - indlæringen styrkes. Med projektet åbner vi os mod omverdenen både globalt og lokalt. Dermed tilgodeser skolen på forhånd nogle af de intentioner der ligger i den nye skolereform. I udeskoleundervisningen vil eleverne være tilstede "glokalt" - fysisk i lokalområdet og virtuelt på den globale arena i kraft af deres tablets. Vi har organiseret os sådan, at partnerskaber mellem mange aktører i sig selv ligger meget tæt på intentionerne i den nye skolereform som aktiv medspiller til forenings -, kultur og erhvervsliv. Se projektbeskrivelse ( talent er for alle ) på skolens hjemmeside. side 7

8 Skoleåret Kommende indsatsområder Fælleskommunale indsatsområder Dannelse i fællesskab Mål På Fursund Skole har vi ophøjet Skive Kommunes Skolepolitik omkring dannelse til også at være de mål og værdier vi her på stedet vil bestræbe os på at efterleve. Vi er meget beviste om, at det er de voksne der sætter rammerne for fællesskabet, og det er de voksne der skal agere når der er behov. Handleplan Vi har på skolen kørt særlige forløb omkring "god tone", og måden at agere sammen i et fællesskab. Vi har specielt med indførslen af Tablets på skolen iværksat et særligt forløb omkring IT dannelse. Vi har en helt klar holdning til hvad god IT adfærd er, og hvad god adfærd generelt kendetegnes ved. Vi har i denne forbindelse planlagt og afholdt kurser for personalet, specielt med det emne som tema. Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier Vi ønsker at se børn der er nysgerrige, fortrolige og grundlæggende trygge i deres dagligdag. Vi ønsker at se børn der kan agere ud fra holdninger fremfor regler At alle elever føler de er en del af et fællesskab at alle elever besidder gode sociale kompetencer. At alle elever formår at være sig selv. side 8

9 Fælleskommunale indsatsområder Skole - hjemsamarbejdet Mål Vi har i samarbejde med bestyrelsen lagt en strategi for forældresamarbejdet. Vi er enige om, at det har stor værdi at involvere forældre i så bredt et omfang som det er relevant i skolens hverdag. Vi er beviste om, at med en skolestørrelse som Fursund Skole, har det betydning for fællesskabet, at forældrene bakker op om de forskellige arrangementer og tiltag der iværksættes af skolen. Vi har samtidig en holdning til, at vi forventer et højt kommunikations og informationsnivau imellem skole og hjem. Handleplan Der planlægges et bestyrelsesmøde, hvor det fremtidige forældresamarbejde drøftes, et forældresamarbejde der skal indtænkes med den nye skolereform som ramme, og dermed også en ny og anderledes hverdag for alle på Fursund Skole. Vi ønsker stadig at som minimum at fastholde forældresamarbejdet på det nivau der er idag, men med respekt for de nye rammer også at indtænke nye og andre måder at praktisere skole /hjem samarbejdet. Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier Vi ønsker at se forældre der føler sig hørt. Vi ønsker at se en aktiv forældregruppe på skolen. Vi ønsker at se forældregruppen som en resourse. Vi ønsker at se en forældregruppe der bakker skolen op. Vi ønsker at se en forældregruppe der motiverer deres børn til skolegang. Vi ønsker at se forældre der er stolte af deres barns skole. Vi ønsker skolen ses som et kraftcenter i lokalområdet. Vi ønsker forældre der respekterer og anerkender læreren som den professionelle. side 9

10 Skolens selvvalgte indsatsområde Mål Projekt : Talent er for alle. Formålet med dette projekt er at undersøge, hvordan tablets kan implementeres i undervisningen så det støtter elevernes indlæring, og medvirker til at hæve niveauet i undervisningen. Med índførslen af tablets ønskes det at øge mulighederne for differentieret undervisning og for at bringe andre kompetencer i spil, end der normalt anvendes i undervisningen. Tablets i undervisningen skal samtidig styrke elevernes kompetencer indenfor IT og teknologi, så de kan lære at begå sig i den verden af teknologi og IT som vi idag lever i. Målet er derfor også at eleverne skal opnå de mål der er sat i forhold til IT i undervisningen, så de blandt andet lærer at forholde sig kritisk til den viden de indsamler på nettet. Handleplan Se projektbeskrivelse :" Talent er for alle " beskrivelse ligger på skolens hjemmeside. Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier At sikre en høj faglighed på Fursund Skole, og vi gennem projektet tilgodeser de krav der stilles igennem den nye skolereform. At styrke elevernes læsefærdigheder. Fursund Skole eleverne skal være blandt de bedste, da det giver de bedste forudsætninger for deres videre uddannelse. Øge mulighederne for at rumme flere elever med forskellige udfordringer. Her tænkes på elever med udfordringer som læsevanskeligheder, koncentrationsbesvær eller andre ting der kan gøre det svært at følge den almindelige undervisning. Over de tre år projektet perioden er beskrevet til, skal andelen af undervisning, der er udeskole - tabletbaseret være støt stigende, - gerne til ca 0-40 % af den samlede undervisning. Eventuelle ekstra indsatsområder beskrevet i bilag til Virksomhedsplan Skolen arbejder målrettet hen imod, at integrere SFO som en naturlig del af skolens hverdag. I praksis betyder det, at personalet også er involveret i skolens dagligdag, såsom uddannelse og møder. Ledelsesmæssigt er SFO lederen en del af skolens samlede ledelsesteam. side 0

11 C. Vurdering af det faglige niveau Skolens selvvalgte faglige udfordringer Beskrivelse Som tidligere nævnt omkring projektet " talent er for alle" satser skolen på at give eleverne så stærke læsekundskaber som det er muligt. Satsningen med læsningen sker igennem arbejdet med tablets og udeskole, men sideløbende arbejdes der målrettet med læsning i klasserne. Der har på mellemtrinnet været afholdt "læsedage", og i indskolingen arbejdes der med små læsegrupper for de der har et særligt behov. Vurdering og fremadrettet perspektiv I forbindelse med den nye skolereform planlægger vi netop at bruge den understøttende undervisning i dansk, til at fortsætte satsningen med at give vore elever stærke kundskaber i læsefærdigheder. Skolens læseprøver og nationale tests viser, at vore elever læser på et alderssvarende nivau. Den specialpædagogiske bistand Beskrivelse af skolens arbejde Skolen har et specialcenter, også kaldet Kompas; et miljø hvor elever med særlige behov fagligt som socialt vejledes på en faglig og kvalificeret vis. Kompasset fungerer dog på den måde, at eleverne primært er i kompasset for en afgrænset periode, for at de netop ikke mister kontakten til klassen. Vi praktiserer hvor det er muligt, at støtten til den enkelte gives ude i klasserne. Dette har vi i mange situationer erfaring for virker bedst på eleven. Vi har et team omkring kompasset bestående af en tovholder, læsevejledere, specialvejleder, SFO og ledelse. Vi afholder månedlige møder omkring gruppen af elever med særlige behov, såvel faglige som sociale problemstillinger. Kompasset har et tæt og konstruktivt samarbejde med PPR og familieafdelingen. PPR er altid repræsenteret på de månedlige specialcentermøder. Vurdering og fremadrettet perspektiv Generelt formår skolen at hjælpe elever med særlige behov. Vi har et stærkt og fagligt beredskab til at håndtere de faglige problemstillinger, og vi bruger PPR meget i disse situationer. Hvad angår det sociale og kulturelle ser vi også os selv som konstruktive i integrationen af børn med disse problemstillinger. Dog er vi meget beviste om, at der er børn der er meget vanskelige at integrere, primært børn med omsorgssvigt. Disse børn har ofte en adfærd der fastlåser dem i en konkret rolle på skolen, og de derfor formår at skabe en subkultur. Dette er muligt på grund af skolens størrelse, og et problem vi skal have særligt fokus på. Vi anbefaler og praktiserer derfor i særlige tilfælde et skoleskift, for på den måde at bryde den uheldige kultur barnet har skabt, og selv befinder sig i. side

12 Dansk som andetsprog Beskrivelse af skolens arbejde Fursund Skole har et meget begrænset antal elever med dansk som andetsprog. De har alle gået på sprogskole, og vi har efterfølgende støttet dem primært i dansk med de redskaber der er knyttet og anbefalet til løsning af denne opgave. Støtten har primært været tildelt på klassen, og idag er alle elever med dansk som andetsprog på nivau fagligt med de andre elever. Vurdering og fremadrettet perspektiv Der har med de få elever med dansk som andetsprog kun været ganske få faglige problemstillinger, og eleverne er i dag som sagt fagligt på nivau med resten af klassen. Fremover vil vi i tilfælde af flere elever med dansk som andetsprog igen bruge de redskaber vi hidtil har gjort brug af, og samtidig støtte os til den kompetence der kan hentes hos PPR (fagligt) samt de skoler der arbejder intensivt med udfordringen. Skolen har endvidere en underviser som har stor og lang erfaring med undervisningen af tosprogede elever. side

13 D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Den løbende evaluering af elevernes udbytte samt elevernes inddragelse Status: Hvor vigtig er det Kvalitetskategorier Gør vi det? for os? Løbende evaluering 3 3 Elevrådsarbejde 3 3 Rammesætning 3 4 Klassen 3 4 Den enkelte elev 3 4 Evt. bemærkninger Kvalitetsrapport Den enkelte elev Løbende evaluering Elevrådsarbejde Hvor vigtig er det for os? Gør vi det? Klassen Rammesætning Hvor vigtig er det for os? Gør vi det? Løbende evaluering Klassen Alle elevers faglige niveau dokumenteres ved hjælp af bagudrettede standardiserede tests (summative test) Alle elevers faglige niveau dokumenteres og synliggøres i elevplanen 3 Det faglige niveau dokumenteres både ved bagudrettede 3 og udviklingsfokuserede evalueringer (summative og formative test) 4 Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem 4 lærere og elever (og forældre) i en fremadrettet indsats Elevrådsarbejde Skolen har et elevråd, og der er udarbejdet principper for elevrådets arbejde og funktion Eleverne har gennem elevrådet indflydelse på beslutninger om de fysiske rammer både ude og inde I de enkelte klasser bliver eleverne hørt i forhold til valg af faglige emner Klassen bliver inddraget til evaluering og valg af nye emner og arbejdsformer. Klassen bliver regelmæssigt inddraget i valg af emner, arbejdsformer og klassens sociale udvikling Klasseteamene arbejder systematisk med at inddrage eleverne i evaluering, planlægning af faglige og sociale udvikling Den enkelte elev Den enkelte elev bliver inddraget omkring egen udvikling Den enkelte elev oplever indflydelse på egen udvikling og egne læringssituationer 3 Elevrådet udtrykker, at de har indflydelse på planlægning 3 og udvikling af dele af undervisningen 4 Elevrådet bliver systematisk inddraget i planlægning og 4 udvikling af undervisningen, skolens dagligdag og de fysiske rammer Rammesætning 3 Alle elever har en elevplan, der udarbejdes årligt. Mål er afstemt mellem skole og hjem. Skolen har et samlet koncept for elevplaner med dokumentation for barnets aktuelle læring Elevplanen er et væsentligt redskab i kommunikation og samarbejde med elever og forældre Den enkelte elev får respons fra lærere og andre elever til egen videreudvikling Den enkelte elev arbejder systematisk i samarbejde med lærerne og andre med egen udvikling og læringsstrategier 4 Elevplanen bliver systematisk drøftet i team omkring den enkelte elev som udgangspunkt for elev- og forældresamarbejdet side 3

14 Samarbejdet mellem skole og hjem Status: Hvor vigtig er det Kvalitetskategorier Gør vi det? for os? Forældrene til den enkelte elev 3 3 Klasseforældreråd 3 3 Skolebestyrelser 3 3 Kommunikation 3 3 Planer for udvikling Skolen har fokus på de områder der kan udvikles på, og her måske specielt klasseforældrerådets rolle i den nye skolereform. Det samme gør sig gældende med bestyrelsens rolle. Kvalitetsrapport Forældrene til den enkelte elev 4 3 Hvor vigtig er det Gør vi det? Kommunikation 0 Klasseforældreråd Skolebestyrelser Hvor vigtig er det for os? Gør vi det? Skolebestyrelser Skolebestyrelsen drøfter sjældent samarbejdet mellem skole og hjem. Klasseforældreråd Forældre i de enkelte klasser bliver hørt i forhold til enkelte emner. Der er på skolen udformet principper for samarbejdet mellem skole og hjem. Klasserne har forældreråd, som er mere eller mindre aktive. 3 Skolebestyrelsesmedlemmer deltager lejlighedsvis på 3 forældremøder/klasseforældremøder for at skabe et godt samarbejde. 4 Skolebestyrelsesmedlemmer deltager løbende og gennem 4 forskellige fora i et systematisk samarbejde mellem skole og hjem. Kommunikationen Forældre til den enkelte elev På skolens hjemmeside kan forældre finde praktiske informationer. Forældrene i den enkelte klasse samarbejder indbydes med skolen. Skolen og klasseforældrerådene samarbejder systematisk om den faglige såvel som den sociale udvikling. Forældre til den enkelte elev bliver inddraget omkring elevens udvikling. Skolen har en skriftligt udarbejdet kommunikationspolitik. 3 Kommunikationen er gensidig. Forældrene giver 3 tilbagemeldinger og bidrager på forespørgsler ved indkaldte møder. 4 Forældrene deltager og bidrager aktivt i alle former for 4 kommunikation f.eks. på nettet, ved møder i formelle sammenhænge og når skolen beder om det. Forældre til den enkelte elev oplever indflydelse på elevens udvikling. Forældre til den enkelte elev får respons fra lærere vedrørende forhold til elevens videreudvikling. Forældre og den enkelte elev samarbejder systematisk med lærerne og andre omkring elevens udvikling. side 4

15 E. Rammebetingelser Personale Antal fuldtidsstillinger Antal personer Skoleleder,00 Viceinspektør Afdelingsledere,00 Souscheflærere SFO-leder,00 USFO-leder Administrativt personale 0,37 Lærere 7,00 7 Heraf lærere i normalklasser Heraf lærere i specialklasser Heraf lærere i modtageklasser Bh.kl.lærere,00 Pædagoger 0,60 Pædagogmedhjælpere 0,54 Undervisningsassistenter 0,60 Teknisk serviceleder,75 Servicemedarbejdere Andet ex. Flexmedarbejdere Elevtal 0. klasse. klasse. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 0. klasse Elever i alt Specialklasser Modtageklasser Dansk som andetsprog Antal børn som har fået skoleudsættelse pr. august 03 SFO bh.kl kl. SFO procent af antal mulige børn Timetal 03/04 Klassetrin Timetal Dansk Humanistiske fag Matematik Naturfag totalt Praktisk/musiske fag Klassens tid Samlet Antal elever Antal spor %. 3. klasse klasse klasse min. vejl. planlagt min. vejl. planlagt min. vejl. planlagt Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? Evt. forklaring 99 % side 5

16 Nøgletal for normalklasser Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Ressource afsat til specialpædagogisk bistand Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog Elevernes fravær Skoleåret 03/04 Dage pr. elev 0, ,6 Nøgletal for specialklasser (kun for skoler, hvor det er aktuelt) Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Elevernes fravær Skoleåret 03/04 Dage pr. elev Nøgletal for modtageklasser (kun for skoler, hvor det er aktuelt) Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Elevernes fravær Skoleåret 03/04 Dage pr. elev Rammebetingelser i øvrigt Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 37,7 % Fysiske rammer Skolebygningernes areal - etage- m² Udearealer m² Andet m² Ressourcer anvendt på efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling i gennemsnit pr. medarbejder Timer - fælleskommunale midler tildelt skolen til uddannelse.5 Skolens kr. tildeling via ressourcetildelingsmodellen 03/ Timer - yderligere lokale midler forbrugt af skolen til uddannelse 336 Kursusafgift, deltagerbetaling mv. -yderligere lokale midler forbrugt af skolen til udd..000 Sygefravær 03 Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid (Skive Kommunes lønsystem) Skive Kommune (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) Landsgennemsnit (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) Evt. forklaring,9%,4% 3,7% Medarbejdere med særlige uddannelsesforløb Læsevejleder Matematikvejl. Skolebib. Antal pt. Specialvejl. AKT-vejleder Praktik-vejl. side 6

17 F. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakterer Gennemsnitskarakterer prøvetermin maj/juni 04 Obligatoriske fag Dansk læsning Dansk retstavning Dansk skr. Fremstilling Dansk mundtlig Dansk orden Matematik færdigheder Matematik problemløsning Engelsk mundtlig Fysik/kemi mundtlig Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår Geografi Biologi Engelsk skriftlig Tysk/fransk Historie Samfundsfag Kristendomskundskab Udtræksfag Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår Frivillige fag Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår Elevers valg efter 9. kl. Erhvervsudd. Gymnasiale udd. 0. kl. HG SOSU HTX-STX- Andet EUD-TEK HHX-HF 0/03 03/04 Landsgns. 0/03 03/04 Landsgns. 03/04 0. kl. Erhvervsudd. Gymnasiale udd. Andet side 7

18 Læseprøver Grøn Gul Rød 0. kl. - Alle bogstaver. kl. - Ordlæs. kl. - Sætningslæs 3. kl. - SL60 A+B C Ø Tilfredsstillende På vej Særlig indsats 89% 6% 6% 7% 4% 4% 8% 8% 0% 78% % % 00% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Grøn Gul Rød 0% 0% 0% 0. kl. - Alle bogstaver. kl. - Ordlæs. kl. - Sætningslæs 3. kl. - SL60 Vurdering af hvordan elever i specialklasser, specialskoler, elever der modtager dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Se under afsnit om "dansk som andetsprog". Skolebestyrelsens kommentarer til skolens virksomhedsplan Skolebestyrelsen har ingen kommentarer til virksomhedsplanen. Afleveringsfrist 5. juni 04 Skoleleder: Skolebestyrelsesformand: Gert Slyngborg Lars Borg side 8