Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen
|
|
|
- Ingeborg Dideriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen
2 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser 5. Begreber og teorier om social ulighed i sundhed 6. Fra problem til handling 7. Indsatser mod social ulighed i sundhed 8. Sammenfatning
3 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser 5. Begreber og teorier om social ulighed i sundhed 6. Fra problem til handling 7. Indsatser mod social ulighed i sundhed 8. Sammenfatning
4 En undersøgelse af social ulighed i kræft i Danmark Susanne Oksbjerg Dalton m.fl. Kræftens Bekæmpelse Problemstilling: - Hvad betyder social position for kræftforekomsten? - I hvilken grad påvirker social position overlevelse efter kræftsygdom? Registerstudie af 21 kræftformer i perioden blandt 3,2 mio danskere med kræfttilfælde
5 En undersøgelse af social ulighed i kræft i Danmark Resultater: Der var øget forekomst af alle kræftformer under et hos personer med almindelig skolegang eller ungdomsuddannelse sammenholdt med videregående uddannelse Der var øget forekomst af følgende 9 kræfttyper: mund og svælg, strube, spiserør, mavesæk, bugspytkirtel, lunge, livmoderhals, nyre, urinblære
6 En undersøgelse af social ulighed i kræft i Danmark Resultater: Der var mindsket forekomst af følgende 3 kræfttyper: bryst, prostata, hudkræft (malignt melanom) Der var uændret forekomst af følgende 9 kræfttyper: tyktarm, endetarm, livmoder, æggestok, testikel, hjerne/centralnervesystem, non-hodgkin-lymfom, Hodgkin-lymfom, leukæmi
7 En undersøgelse af social ulighed i kræft i Danmark Resultater: Der var øget dødelighed ved samtlige 21 kræftformer hos personer med almindelig skolegang eller ungdomsuddannelse sammenholdt med videregående uddannelse
8 Flere og flere overlever kræft - men En dansk undersøgelse viser, at kort uddannelse øger risikoen for førtidspension hos brystkræftpatienter (Lars Henrik Damkjær m.fl. Acta Oncologica 2011) Relativ risiko for førtidspension ved brystkræft: - Ufaglært 1,78 - Faglært 1,43 - Videregående 1,00 (reference)
9 Social ulighed i kræft - Der er sociale forskelle i forekomsten af kræft - Der er sociale forskelle i udbyttet af behandlingen - Der er sociale forskelle i konsekvenserne af kræft Hvorfor? Kan vi gøre noget ved det?
10 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser 5. Begreber og teorier om social ulighed i sundhed 6. Fra problem til handling 7. Indsatser mod social ulighed i sundhed 8. Sammenfatning
11 Kræft er en hyppig dødsårsag kredsløbssygdomme og kræft er tilsammen årsagen til ca. halvdelen af alle dødsfald i Danmark. Men hvilke sygdomme er det, der især belaster befolkningens helbred i dagligdagen? Begreb: År levet med nedsat funktionsevne på engelsk years lived with disability (YLD)
12 År levet med nedsat funktionsevne i UK 2010 de enkelte sygdommes bidrag Murray et al. Lancet online marts 2013
13 Hvis vi interesserer os for social ulighed i sundhed ud fra et YLD-perspektiv er de to vigtigste sygdomsgrupper: - Lidelser i bevægeapparatet - Psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser
14 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser 5. Begreber og teorier om social ulighed i sundhed 6. Fra problem til handling 7. Indsatser mod social ulighed i sundhed 8. Sammenfatning
15
16 Region Midtjylland, Hvordan har du det? 2010, år
17 Region Midtjylland, Hvordan har du det? 2010, år
18 Region Midtjylland, Hvordan har du det? 2010, år
19 Region Midtjylland, Hvordan har du det? 2010, år
20 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser 5. Begreber og teorier om social ulighed i sundhed 6. Fra problem til handling 7. Indsatser mod social ulighed i sundhed 8. Sammenfatning
21 Region Midtjylland, Hvordan har du det? 2010, år
22 Region Midtjylland, Hvordan har du det? 2010, år
23 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser 5. Begreber og teorier om social ulighed i sundhed 6. Fra problem til handling 7. Indsatser mod social ulighed i sundhed 8. Sammenfatning
24 Definition af social ulighed i sundhed - Social ulighed i sundhed = systematisk sammenhæng mellem social position og sundhed (jo højere social position, jo bedre sundhed) - Hvordan beskriver vi social ulighed i sundhed? Hvad forstår vi ved social position? Hvad forstår vi ved sundhed?
25 > Årsager Sociale forskelle i levevilkår Sociale forskelle i helbredsrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom
26 > Årsager Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom
27 > Årsager Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom
28 > Årsager Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel
29 > Årsager Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel Teorier om forskelle i materielle levevilkår: Lav social position flere fysiske belastninger dårligere helbred
30 > Årsager Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel Teorier om forskelle i livsstil og sundhedsadfærd: Lav social position usund livsstil dårligere helbred
31 > Årsager Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel Teorier om forskelle i psykosociale belastninger: Lav social position flere psykiske belastninger dårligere helbred
32 > Årsager Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel Teorier om helbred og social mobilitet: Dårligt helbred ringere chancer for uddannelse og job lav social position
33 Forklaringer på social ulighed i sundhed
34 Forklaringer på social ulighed i sundhed
35 Forklaringer på social ulighed i sundhed
36 Forklaringer på social ulighed i sundhed
37 Forklaringer på social ulighed i sundhed
38 Forklaringer på social ulighed i sundhed
39 Forklaringer på social ulighed i sundhed
40 > Handlemuligheder Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel Udjævning af Kompenserende tiltag levevilkår Forebyggelse Behandling
41 > Handlemuligheder Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel Udjævning af Kompenserende tiltag levevilkår Forebyggelse Behandling
42 > Handlemuligheder Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel Udjævning af Kompenserende tiltag levevilkår Forebyggelse Behandling
43 > Handlemuligheder Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel Udjævning af Kompenserende tiltag levevilkår Forebyggelse Behandling
44 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser 5. Begreber og teorier om social ulighed i sundhed 6. Fra problem til handling 7. Indsatser mod social ulighed i sundhed 8. Sammenfatning
45 Hvornår er social ulighed i sundhed blevet et politisk problem?
46 > Problemet Social ulighed i sundhed som politisk problem The Black Report UK 1980 Sundhed for alle år 2000 WHO 1984 Grundlag for dansk sundhedspolitik i 1988 Regeringens folkesundhedsprogram 1999 Sundhed hele livet 2001 Kommunalreformen sundhedspolitikker 2007 Forebyggelseskommissionen 2009 National handleplan for forebyggelse 2009
47 > Problemet Før i tiden havde ikke en gang overklassen midlerne til at gøre noget for deres egen sundhed Ulrike-Eleonora ( ) datter af Frederik III, svensk dronning, 7 børn hvoraf kun 3 overlevede hende, grundlagde jordemoderuddannelsen
48 Mumtaz Mahal (-1631) og Mughal Shah Jahan ( )
49
50 > Problemet
51 > Problemet
52 > Problemet Social ulighed i sundhed som politisk problem The Black Report UK 1980 Sundhed for alle år 2000 WHO 1984 Grundlag for dansk sundhedspolitik i 1988 Regeringens folkesundhedsprogram 1999 Sundhed hele livet 2001 Kommunalreformen sundhedspolitikker 2007 Forebyggelseskommissionen 2009 National handleplan for forebyggelse 2009
53 > Problemet Social ulighed i sundhed som politisk problem The Black Report UK 1980 Sundhed for alle år 2000 WHO 1984 Grundlag for dansk sundhedspolitik i 1988 Regeringens folkesundhedsprogram 1999 Sundhed hele livet 2001 Kommunalreformen sundhedspolitikker 2007 Forebyggelseskommissionen 2009 National handleplan for forebyggelse 2009
54 > Problemet Social ulighed i sundhed som politisk problem The Black Report UK 1980 Sundhed for alle år 2000 WHO 1984 Grundlag for dansk sundhedspolitik i 1988 Regeringens folkesundhedsprogram 1999 Sundhed hele livet 2001 Kommunalreformen sundhedspolitikker 2007 Forebyggelseskommissionen 2009 National handleplan for forebyggelse 2009
55 > Problemet Social ulighed i sundhed som politisk problem The Black Report UK 1980 Sundhed for alle år 2000 WHO 1984 Grundlag for dansk sundhedspolitik i 1988 Regeringens folkesundhedsprogram 1999 Sundhed hele livet 2001 Kommunalreformen sundhedspolitikker 2007 Forebyggelseskommissionen 2009 National handleplan for forebyggelse 2009
56 > Problemet Social ulighed i sundhed som politisk problem The Black Report UK 1980 Sundhed for alle år 2000 WHO 1984 Grundlag for dansk sundhedspolitik i 1988 Regeringens folkesundhedsprogram 1999 Sundhed hele livet 2001 Kommunalreformen sundhedspolitikker 2007 Forebyggelseskommissionen 2009 National handleplan for forebyggelse 2009
57 > Problemet Social ulighed i sundhed som politisk problem The Black Report UK 1980 Sundhed for alle år 2000 WHO 1984 Grundlag for dansk sundhedspolitik i 1988 Regeringens folkesundhedsprogram 1999 Sundhed hele livet 2001 Kommunalreformen sundhedspolitikker 2007 Forebyggelseskommissionen 2009 National handleplan for forebyggelse 2009
58 > Problemet Social ulighed i sundhed som politisk problem The Black Report UK 1980 Sundhed for alle år 2000 WHO 1984 Grundlag for dansk sundhedspolitik i 1988 Regeringens folkesundhedsprogram 1999 Sundhed hele livet 2001 Kommunalreformen sundhedspolitikker 2007 Forebyggelseskommissionen 2009 National handleplan for forebyggelse 2009
59 > Problemet
60 > Problemet Social ulighed i sundhed som politisk problem
61 > Problemet Social ulighed i sundhed som politisk problem Den nordiske velfærdsmodels paradoks god til økonomisk udligning og fordeling af velfærdsgoder ikke helt så god til at fremme social lighed i sundhed Den nordiske velfærdsmodel bygger på at ydelserne er for alle (universalisme)
62
63 Spanien(Baskerland) Spanien(Madrid) Italien(Torino) Schweiz Frankrig Sverige Belgien Slovenien England og Wales Finland Danmark Norge Tjekkiet Polen Estland Ungarn Litauen Sociale forskelle i dødelighed mellem laveste og højeste uddannelsesniveau - kvinder år ,000 1,500 2,000 2,500 Slope of inequality - mål for absolut forskel Mackenbach: NEJM 2008; 359:
64 Spanien(Baskerland) Spanien(Madrid) Italien(Torino) Schweiz Frankrig Sverige Belgien Slovenien England og Wales Finland Danmark Norge Tjekkiet Polen Estland Ungarn Litauen Sociale forskelle i dødelighed mellem laveste og højeste uddannelsesniveau - kvinder år ,000 1,500 2,000 2,500 Slope of inequality - mål for absolut forskel Sociale forskelle i dødelighed mellem laveste og højeste uddannelsesniveau - mænd år Mackenbach: NEJM 2008; 359: Spanien(Baskerland) Spanien(Madrid) Sverige Italien(Torino) Danmark England og Wales Belgien Norge Schweiz Frankrig Finland Slovenien Tjekkiet Polen Estland Litauen Ungarn ,000 1,500 2,000 2,500 Slope of inequality - mål for absolut forskel
65 Notatet 'Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år', udgivet af Statens Institut for Folkesundhed I perioden kunne en højtuddannet mand forvente at leve 3,6 år længere end en lavtuddannet Den forskel var i perioden steget til 6,0 år I perioden kunne en højtuddannet kvinde forvente at leve 2,7 år længere end en lavtuddannet Den forskel var i perioden steget til 4,5 år
66 Notatet 'Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år', udgivet af Statens Institut for Folkesundhed For mænd skyldes 3,3 af de ekstra 6,0 leveår for højtuddannede et lavere forbrug af tobak og alkohol For kvinder er andelen endnu større. Her er det 3,0 år ud af 4,5 ekstra leveår til de højtuddannede, som skyldes lavere forbrug af tobak og alkohol
67 Interesserer kortuddannede sig ikke for deres egen sundhed? Deler de kortuddannede Simon Emil Ammitzbølls holdning til lighed i sundhed? Tager de kortuddannede afstand fra middelklassens normer om det sunde liv?
68 > Definition
69 > Definition
70 Interesserer kortuddannede sig ikke for deres egen sundhed? Deler de kortuddannede Simon Emil Ammitzbølls holdning til lighed i sundhed? Tager de kortuddannede afstand fra middelklassens normer om det sunde liv? Lad os se på nogle tal fra Aarhus Kommune
71 Pct 25 Selvvurderet helbred - nogenlunde/dårligt Aarhus 16+ år 25 Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland
72 Selvvurderet helbred - nogenlunde/dårligt Aarhus 16+ år Fire eller flere kroniske sygdomme Aarhus 16+ år Pct Justeret for forskelle i køn og alder Pct Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau 0 Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland
73 Selvvurderet helbred - nogenlunde/dårligt Aarhus 16+ år Fire eller flere kroniske sygdomme Aarhus 16+ år Pct Justeret for forskelle i køn og alder Pct Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau 0 Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Føler at arbejdsevnen er en del/meget nedsat Aarhus år Justeret for forskelle i køn og alder Pct Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland
74 Selvvurderet helbred - nogenlunde/dårligt Aarhus 16+ år Fire eller flere kroniske sygdomme Aarhus 16+ år Pct Justeret for forskelle i køn og alder Pct Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau 0 Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Føler at arbejdsevnen er en del/meget nedsat Aarhus år Har brug for hjælp til dagligdagens gøremål Aarhus 65+ år Pct Justeret for forskelle i køn og alder Pct Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau 0 Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland
75 Pct Dagligrygere Aarhus 16+ år Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland
76 Dagligrygere Aarhus 16+ år Dyrker regelmæssig motion i fritiden Aarhus 16+ år Pct Justeret for forskelle i køn og alder Pct Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau 0 Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland
77 Dagligrygere Aarhus 16+ år Dyrker regelmæssig motion i fritiden Aarhus 16+ år Pct Justeret for forskelle i køn og alder Pct Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau 0 Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Svært overvægtige (BMI 30+) Aarhus 16+ år Pct Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland
78 Dagligrygere Aarhus 16+ år Dyrker regelmæssig motion i fritiden Aarhus 16+ år Pct Justeret for forskelle i køn og alder Pct Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau 0 Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Svært overvægtige (BMI 30+) Aarhus 16+ år Drikker hver uge over 14/ 21 genstande Aarhus 16+ år Pct Justeret for forskelle i køn og alder Pct Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau 0 Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland
79 Pct Vil gerne stoppe med at ryge - dagligrygere Aarhus 16+ år Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland
80 Vil gerne stoppe med at ryge - dagligrygere Aarhus 16+ år Vil gerne være mere fysisk aktiv Aarhus 16+ år Pct Justeret for forskelle i køn og alder Pct Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau 0 Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland
81 Vil gerne stoppe med at ryge - dagligrygere Aarhus 16+ år Vil gerne være mere fysisk aktiv Aarhus 16+ år Pct Justeret for forskelle i køn og alder Pct Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau 0 Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Vil 'i høj grad' gerne gerne tabe sig - svært overvægtige Aarhus 16+ år Pct Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland
82 Vil gerne stoppe med at ryge - dagligrygere Aarhus 16+ år Vil gerne være mere fysisk aktiv Aarhus 16+ år Pct Justeret for forskelle i køn og alder Pct Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau 0 Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Vil 'i høj grad' gerne gerne tabe sig - svært overvægtige Aarhus 16+ år Pct Justeret for forskelle i køn og alder Vil gerne nedsætte alkoholforbrug - drikker>14/21 Aarhus 16+ år Pct Justeret for forskelle i køn og alder Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau 0 Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland
83 Pct 50 Dagligrygere i Aarhus år dansk Kilde: Hvordan har du det? 2001, 2006, 2010 Region Midtjylland Justeret for forskellige i køn, alder og uddannelsesniveau
84 Dagligrygere i Aarhus år dansk Pct Uf aglært Faglært Mellemlang eller lang videregående uddannelse Kilde: Hvordan har du det? 2001, 2006, 2010 Region Midtjylland Justeret for forskellige i køn og alder
85 Pct 20 Svært overvægtige i Aarhus år dansk Kilde: Hvordan har du det? 2001, 2006, 2010 Region Midtjylland Justeret for forskellige i køn, alder og uddannelsesniveau
86 Svært overvægtige i Aarhus år dansk Pct Uf aglært Faglært Mellemlang eller lang videregående uddannelse Kilde: Hvordan har du det? 2001, 2006, 2010 Region Midtjylland Justeret for forskellige i køn og alder
87 Pct 25 Føler at arbejdet slider rent fysisk Aarhus år dansk Kilde: Hvordan har du det? 2001, 2006, 2010 Region Midtjylland Føler I MEGET HØJ GRAD eller I HØJ GRAD at arbejdet slider rent fysisk Justeret for forskellige i køn, alder og uddannelsesniveau
88 Føler at arbejdet slider rent fysisk Aarhus år dansk Pct Uf aglært Faglært Mellemlang eller lang videregående uddannelse Kilde: Hvordan har du det? 2001, 2006, 2010 Region Midtjylland Føler I MEGET HØJ GRAD eller I HØJ GRAD at arbejdet slider rent fysisk Justeret for forskellige i køn, alder og uddannelsesniveau
89 Pct 25 Føler at arbejdet slider rent psykisk Aarhus år dansk Kilde: Hvordan har du det? 2001, 2006, 2010 Region Midtjylland Føler I MEGET HØJ GRAD eller I HØJ GRAD at arbejdet slider rent psykisk Justeret for forskellige i køn, alder og uddannelsesniveau
90 Pct Føler at arbejdet slider rent psykisk Aarhus år dansk Uf aglært Faglært Mellemlang eller lang videregående uddannelse Kilde: Hvordan har du det? 2001, 2006, 2010 Region Midtjylland Føler I MEGET HØJ GRAD eller I HØJ GRAD at arbejdet slider rent psykisk Justeret for forskellige i køn, alder og uddannelsesniveau
91 Interesserer kortuddannede sig ikke for deres egen sundhed? Deler de kortuddannede Simon Emil Ammitzbølls holdning til lighed i sundhed? Tager de kortuddannede afstand fra middelklassens normer om det sunde liv? Lad os se på nogle tal fra Aarhus Kommune Det ser ud som om, de kortuddannede gerne vil leve et sundt liv, men at de skal have støtte, hvis det skal lykkes hvad skal der til?
92 Det er vigtigt at have en programteori hvis man skal tilrettelægge effektive indsatser for større social lighed i sundhed
93 Det er vigtigt at have en programteori hvis man skal tilrettelægge effektive indsatser for større social lighed i sundhed - Styrkelse af individer Indsatser i forhold til svage grupper - Styrkelse af lokalsamfund Indsatser i forhold til lokalsamfund med ophobning af problemer - Forbedring af leve- og arbejdsvilkår Indsatser for at fjerne risikofaktorer i omgivelserne - Sund makropolitik Velfærds- og fordelingspolitik indenfor forskellige områder
94
95
96
97
98
99
100 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser 5. Begreber og teorier om social ulighed i sundhed 6. Fra problem til handling 7. Indsatser mod social ulighed i sundhed 8. Sammenfatning
Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Social ulighed i sundhed omfang og muligheder Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Problemet: Hvornår er social ulighed i sundhed blevet
Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
Social ulighed i sundhed
Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen, seniorforsker, programleder CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Disposition 1.Indledning 2.Politik 3.Teori 4.Praksis 5.Resultater
Social ulighed i kræftbehandling
Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton
Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke
SUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse
Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter Levetiden stiger, men 10 års forskel på forventet
SUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus?
Temamøde om sundhed i udfordrede boligområder Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Finn Breinholt Larsen Martin Mejlby Jensen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
www.centerforfolkesundhed.dk
www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på
Hvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Haves: Liv Ønskes: Sundere liv
Sundere liv i socialpsykiatrien Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Livsstil hos borgere med dårlig mental sundhed Finn Breinholt Larsen programleder, seniorforsker CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk
Maja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3
Maja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3 1 kræft 2 Livet efter Kræft 2 Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning 2 Afdeling for
Hvordan har du det? 2017
#RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune
#RMsundhedsprofil @DKfact Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune Jes Bak Sørensen, forsker, ph.d. Program Kort om undersøgelsen Tendenser i Region Midtjylland Overblik over sundheden i Skanderborg
Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet
1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Social ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne
Seminar om tværgående monitorering 19.9.2014 Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne Finn Breinholt Larsen programleder, seniorforsker CFK
Udfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
SOCIAL ULIGHED I SUNDHED
KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,
Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik
Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik
Forebyggelse af multisygdom blandt kroniske patienter
Forebyggelse af multisygdom blandt kroniske patienter Fagfestival 09 27. marts Sundhedskonsulent cand.comm. ph.d. Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland 1 Disposition: Hvorfor forebyggelse
Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?
Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet
Kræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om
Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010
Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer
Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.
Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta
Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................
Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed
Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Ingelise Andersen Lektor, PhD Institut for Folkesundhedsvidenskab Ulighed i sundhed globalt, nationalt og lokalt Er det overhovedet muligt
2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske
Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................
Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND
Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Hvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner Om undersøgelsen Lidt om rapporten
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed
2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder
Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen
Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune
Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta
Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen
Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Afrapportering Kommuneresultater: Spørgeskema med svarfordelinger Standardtabeller for et antal indikatorer
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta
Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,
12. SOCIAL ULIGHED I SUNDHED
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 12. SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Dette kapitel fokuserer på social ulighed i sundhed. Formålet med kapitlet er dels at give en kort introduktion til begreber og
Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere
Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe
Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt
Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Kapitel 9. KRÆFT/CANCER
Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 20 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var i 200:
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta
3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Social ulighed i helbred & beskæftigelse
Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed
Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010
Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands
K i r s t e n F o n a g e r, O v e r l æ g e p å S o c i a l m e d i c i n s k E n h e d, A A U H
SOCIAL ULIGHED SET MED SOCIALMEDICINERENS ØJNE R e h a b i l i t e r i n g s f o r s k n i n g i D a n m a r k 1 2. s e p t e m b e r 2 0 1 6 K i r s t e n F o n a g e r, O v e r l æ g e p å S o c i a
Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil
Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.
Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen
FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN
FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Danskernes sundhed De
Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt
Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt Temagruppens sammensætning Delt formandsskab og sekretariatsfunktion mellem region og kommuner:
Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018
Præsentation af Region Syddanmarks Hvordan har du det? 2017 Byråd i Assens Kommune 9. april 2018 i spørgeskemaundersøgelsen spørgsmål Assens Kommune I Assens Kommune er 2500 borgere inviteret til at deltage
Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik
Udkast i høring Sammen om sundhed - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Trivsel skaber sundhed, og man skal tage ansvar for sig selv og andre. Når vi er sammen, tager vi ansvar
Cancerregisteret 1996
Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013
Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016
2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)
Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august
Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3
5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Cancerregisteret 1995
Cancerregisteret 1995 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 13.394 nye krættilfælde blandt mænd og 14.901 blandt kvinder kræft den hyppigste kræftform hos mænd kræft den hyppigst kræftform
Den Nationale Sundhedsprofil
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser
Ulighed i sundhed - set i et livsforløb
Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver
Hvordan har du det? 2017
Knud Juel Social ulighed i sundhed blandt syddanskerne Hvordan har du det? 2017 Middelfart, 12. marts 2018 Der er artikler i ulighed Nationale mål Mål 1: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Sundere
Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk
Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Hvordan har du det? 2013
Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise
Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom