Statsforvaltningens udtalelse til en advokat Vedr. journalnummer

Transkript

1 Statsforvaltningens udtalelse til en advokat Dato: Vedr. journalnummer Henvendelse vedrørende Fredensborg Kommune ambulant alkoholbehandling Du har den 12. marts 2015 som advokat for A rettet henvendelse til Statsforvaltningen, som i medfør af kommunestyrelseslovens 47 fører tilsynet med kommunerne. Du har klaget over, at Fredensborg Kommune med henvisning til at kommunen har status af frikommune har afvist at være forpligtet til at betale for ambulant alkoholbehandling for dens borgere på et godkendt behandlingssted i en anden kommune, og hvor behandlingsstedet har en samarbejdsaftale med en kommune. Resumé Det er Statsforvaltningens opfattelse, at Fredensborg Kommune ved at afvise at være forpligtet til at betale en ekstern leverandør for ambulant alkoholbehandling, som kommunen ikke har bevilliget har handlet i overensstemmelse med den nugældende sundhedslov 141, stk. 7, den dagældende sundhedslovs 141, stk. 5, og frikommunelovens 26. Tilsynet Statsforvaltningen Storetorv Aabenraa Sagsnummer.: SAGSBEHANDLER: Ann-Britt Møller Telefon: EAN-Nr skriv til os via borger.dk ÅBNINGS- OG TELEFONTIDER findes på Det er endvidere Statsforvaltningens opfattelse, at det i relation til det ovennævnte ikke har betydning, hvorvidt en ekstern leverandør er hjemmehørende i Fredensborg Kommune eller i en anden kommune, eftersom der ikke findes at være belæg for, at reglerne skal administreres forskelligt afhængigt af, hvor den eksterne leverandør er hjemmehørende. Det er herudover Statsforvaltningens opfattelse, at der ikke ud fra sagens oplysninger er grundlag for at antage, at Fredensborg Kommune 1

2 ved sin skønsudøvelse vedrørende bevilling af ambulant alkoholbehandling har overtrådt regler, herunder offentligretlige grundsætninger, som vi påser overholdelsen af, eller at kommunen, efter meddelelse af bevilling, har afskåret borgerens ret til frit at vælge hvilket ambulant alkoholbehandlingssted, som pågældende ønsker at gøre brug af. Nedenfor følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Statsforvaltningens opfattelse. Sagens baggrund Du har den 12. marts 2015 som advokat for A rettet henvendelse til Statsforvaltningen, som i medfør af kommunestyrelseslovens 47 fører tilsynet med kommunerne. Du har klaget over, at Fredensborg Kommune med henvisning til at kommunen har status af frikommune har afvist at være forpligtet til at betale for ambulant alkoholbehandling for dens borgere på et godkendt behandlingssted i en anden kommune, og hvor behandlingsstedet har en samarbejdsaftale med en kommune. Vedlagt dit brev af 12. marts 2015 var en række bilag, herunder brev af 2. februar 2015 fra borgmesteren i Fredensborg Kommune. Heraf fremgår bl.a. følgende: Som du vil kunne se af de akter du har søgt indsigt i, som i øvrigt er tilgængelige på Fredensborg Kommunes hjemmeside, mener jeg at vores tilbud til borgere, der ønsker behandling for alkoholmisbrug, fuldt ud lever op til gældende lovgivning, både hvad angår kvalitet og økonomi. Jeg kan også forstå at Fredensborg Kommune ikke tidligere har haft borgere, der har henvendt sig og ønsket at modtage behandling hos A, hverken før eller under frikommuneforsøget. Fredensborg Kommune har ikke aktuelle planer om at indgå aftale med A. De behandlingstilbud vi anvender, leverer den kvalitet som Fredensborg Kommune ønsker at tilbyde vores borgere. Behandlingstilbuddet bliver altid valgt ud fra en individuel konkret udredning og vurdering. Det giver borgerne den bedste tryghed og sikrer anvendelse af nogle af de mest kvalificerede aktører på området. Med henvisning til vedlagte skrivelse fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, er Fredensborg Kommune ikke forpligtet til at anvende private behandlingstilbud, som kommunen ikke har en aftale med. Fredensborg Kommune har den 30. oktober 2015 fremsendt udtalelse til brug for sagen. Af denne fremgår bl.a. følgende: I medfør af frikommunelovgivningen godkendte Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ved skrivelse af 24. august 2012 Fredensborg Kommunes ansøgning om dispensation fra sundhedsloven 141, stk. 5 om retten til anonym ambulant alkoholbehandling. Formålet med forsøget var at sidestille alkoholmisbrugere og stofmisbrugere, således at også alkoholmisbrugere, på linje med stofmisbrugere skulle visiteres til et behandlingstilbud. Forsø- 2

3 get fraviger således Sundhedslovens 141 stk. 5, således at borgere i kommunen ikke har ret til anonym alkoholbehandling, selv om den enkelte borger måtte ønske det. Konkret betød dette at kommunen gives mulighed for indflydelse på valg og bevilling af ambulant alkoholbehandling. Ministeriets godkendelse vedlægges som bilag 1. Det fremgår af bemærkningerne til loven om frikommuner at adgangen til dispensation fra sundhedslovens 141, stk. 5, om anonym ambulant alkoholbehandling, hvorved forstås at borgeren har ret til anonym alkoholbehandling på et offentligt ejet alkoholambulatorium eller et privat ejet alkoholambulatorium, der er en del af en eller flere kommuners tilbud om alkoholbehandling. Det fremgår videre af sundhedsministerens brev til Gentofte og Gladsaxe kommuner af 8. marts 2013, at bestemmelsen ikke giver adgang til at fravige reglen om at borgeren frit kan vælge behandlingssted for alkoholmisbrug. Fredensborg kommune administrerer ordningen således at borgere, der ønsker alkoholbehandling kontaktes af kommunens misbrugsteam. I samarbejde med borgeren gennemføres en udredning, der afdækker borgerens problemstillinger, motivation og ønsker. I samarbejde med borgeren visiterer misbrugskonsulenten herefter til en konkret indsats. Indsatsen kan fx omfatte ambulant behandling eller dagbehandling. Når karakteren af indsatsen er aftalt med borgeren, drøftes mulige behandlingssteder. I denne dialog inddrages borgerens ønsker og behov. Fredensborg Kommune har samarbejdsaftaler med godkendte behandlingssteder, som, efter kommunens opfattelse, leverer den kvalitetsmæssige behandling, som kommunen ønsker. Borgeren har fortsat frit valg af behandlingssted og kan vælge et privat alkoholambulatorium, der er en del af en eller flere andre kommuners tilbud. Kommunens administration af frikommuneforsøget indskrænker således ikke borgerens frie valg af behandlingssted. Kommunen er enig i at borgere har ret til at vælge behandling på et godkendt tilbud, når der er foretaget en kommunal visitation. Kommunens misbrugsteam oplyser, at de ikke har mødt borgere, der konkret har udtrykt ønske om at anvende A som behandlingssted. Kommunen har afvist at betale den fremsendte faktura, fordi der er tale om betaling for en behandling som kommunen ikke har visiteret. Sammenfattende finder Fredensborg Kommune ikke at kommunen handler i strid med lovgivningen eller det godkendte frikommuneforsøg i sin administration af ambulant alkoholbehandling. Ved brev af 5. november 2015 har Fredensborg Kommune bl.a. indsendt brev af 24. august 2012 fra det daværende Ministerium for Sundhed og Forebyggelse. Af dette brev fremgår følgende: Godkendelse af frikommuneforsøg om retten til anonym ambulant alkoholbehandling I brev af 1. november 2011 har Fredensborg Kommune som led i frikommuneforsøget søgt om dispensation fra sundhedslovens 141, stk. 5, om retten til anonym ambulant alkoholbehandling. 3

4 Om baggrunden for forsøget har kommunen anført, at formålet med forsøget er at stille alkoholmisbrugere lige med stofmisbrugere, som ikke har mulighed for at komme anonymt i behandling. Kommunen har i den forbindelse anført, at behandling for stofmisbrug forudsætter, at der foreligger en bevilling til ambulant behandling, inden behandlingen ved en ekstern leverandør kan iværksættes. Borgere har således ikke ret til anonym stofmisbrugsbehandling. Da mange borgere har problemer med blandingsmisbrug giver denne forskel i forudsætningerne for misbrugsbehandlingen de enkelte behandlingstilbud (leverandører) mulighed for at vælge, hvilken lovgivning borgeren skal behandles ud fra. Desuden har kommunen anført, at alle borgere, der henvender sig til kommunen eller til en leverandør med henblik på behandling for såvel alkohol- som stofmisbrugsbehandling, er omfattet af de almindeligt gældende regler om tavshedspligt. På denne baggrund ønsker kommunen med forsøget at ligestille borgere med misbrugsproblemer, således at kommunen uanset misbrugets karakter har indflydelse på valg og bevilling af ambulant behandlingstilbud, og derved har mulighed for at følge borgeren i forhold til behandlingens effekt, samt sikre at leverandører leverer den ønskede kvalitet. Kommunen har i ansøgningen anført, at man fortsat vil opretholde muligheden for, at borgere kan få råd og vejledning om alkoholmisbrug anonymt, men at man med forsøget vil sikre, at kommunen har indflydelse på bevilling af ambulant behandling af alkoholmisbrug. Kommunen forventer, at man med forsøget vil kunne sikre en ensartet vurdering af borgerens behandlingsbehov, at behandlingstilbud fra leverandører kvalificeres, at der er mulighed for en mere helhedsorienteret indsats for borgere med særlige komplekse problemstillinger, samt at der er mulighed for effektmåling på behandlingsindsatsen. Det fremgår af lov om frikommuner (lov nr. 550 af 18. juni 2012), at frikommuner indtil den 31. december 2015 kan gennemføre forsøg med det formål at forbedre kvaliteten af den kommunale service over for borgerne, understøtte en bedre ressourceudnyttelse i kommuner og/eller øge effektiviteten af den kommunale opgaveløsning, jf. lovens 1. Fredensborg Kommune har status som frikommune, jf. frikommunelovens 2. Efter frikommunelovens 26 kan ministeren for sundhed og forebyggelse godkendelse frikommuneforsøg, der fraviger reglerne i 141, stk. 5, i sundhedsloven om anonym alkoholbehandling og rådgivning til alkoholmisbrugere. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at behandling og rådgivning for alkoholmisbrug efter sundhedslovens 141, stk. 5, ydes anonymt, hvis alkoholmisbrugeren ønsker det. Reglen fortolkes således, at man har ret til anonym alkoholbehandling på et offentligt ejet alkoholambulatorium eller et privat ejet ambulatorium, som er en del af en eller flere kommuners tilbud og alkoholbehandling. 4

5 I modsætning hertil gælder for stofmisbrugere, at der skal foreligge en bevilling af ambulant behandling, inden behandling kan iværksættes af en ekstern leverandør i henhold til sundhedslovens 142. Den foreslående bestemmelse giver ministeren for sundhed og forebyggelse mulighed for at godkende frikommuneforsøg, hvorefter borgere ikke har ret til anonym alkoholbehandling og rådgivning, selvom den enkelte borger måtte ønske det. Med bestemmelsen gives således mulighed for at ligestille borgere med misbrugsproblemer, og at frikommuner får indflydelse på valg og bevilling af ambulant alkoholbehandling på samme måde som med bevilling af ambulant behandling til stofmisbrugere. Derved får frikommunen mulighed for at tilbyde en mere helhedsorienteret indsats for borgere med særlige komplekse problemstillinger, at følge borgeren i forhold til behandlingens effekt samt sikre, at behandlingstilbud fra leverandører kvalificeres. I den anledning skal Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse herved godkende, at Fredensborg Kommune iværksætter frikommuneforsøg, der fraviger sundhedslovens 141, stk. 5, således, at borgere i Fredensborg Kommune ikke har ret til anonym alkoholbehandling og rådgivning selv om den enkelte borger måtte ønske det. Du har ved brev af 11. november 2015 indsendt bemærkninger til Fredensborg Kommunes udtalelse af 30. oktober Du har bl.a. anført følgende: At Fredensborg kommune ved sin fortolkning og anvendelse af ministeriets godkendelse om at fravige sundhedslovens 141, stk. 5, reelt har ophævet borgerens ret til frit at vælge et godkendt behandlingssted beliggende uden for Fredensborg kommune og til vederlagsfri behandling. At uanset at godkendelsen af forsøgsordningen i et vist omfang kan ses som at medføre en parallel til behandlingen af andre misbrugere, må ordningen ikke generelt forhindre retten til den vederlagsfrie behandling hos en anden godkendt aktør efter eget valg i en anden kommune, knæsat i sundhedslovens 141, stk. 6. At forsøgsordningen alene vedrører anonymitet i forhold til tilbud i Fredensborg kommune og dermed er det alene i forhold til disse steder, at Fredensborg kommunen kan stille krav om forudgående bevilling. Fredensborg kommunes krav om, at der skal foreligge en samarbejdsaftale med Fredensborg kommune. I sagens bilag 1 har Fredensborg kommune tilkendegivet, at da kommunen ikke har bevilget behandlingen, kan der ikke ske betaling af faktura. Kommunen nævner endvidere, at den ikke [er] interesseret i at indgå i et samarbejde med A. I brev af 4. november 2015 (bilag 8) har kommunen oplyst, at den "har ikke indgået aftale med A vedrørende visitation og behandling af de borgere fakturaerne omhandler." 5

6 Såvel i sagens bilag 1 og 8 forudsætter kommunen ikke blot, at der [skal] være sket en egentlig visitation til A, men også at der skal foreligge en aftale mellem kommunen og A. Dette synes ikke at være i overensstemmelse med kommunens svar af 30. oktober 2015, hvor der lægges vægt på, at borgeren har et frit valg, hvilket også omfatter behandlingssteder uden for Fredensborg kommune. Kommunens svar af 30. oktober 2015 kan heller ikke antages at flugte med det tidligere oplyste til A. Således stiller kommunen, ved borgmesteren, i sagens bilag 4 krav om, at man i praksis kun imødekommer borgerens ønske om et specifikt behandlingssted, når det ønskede sted svarer til det tilbud som kommunen har bevilget. Denne forudsætning ses der ikke at være hjemmel til i forhold til borgerens frie valg af ambulant behandling. l sagens bilag 5 oplyser kommunen, at den alene vil henvise til de steder, som kommunen anvender, fordi de har den efter kommunens opfattelse nødvendig kvalitet. Dette må antages at være en kraftig indikation på, at borgeren bliver pålagt at vælge et bestemt sted, og at kommunen alene ønsker, at borgeren skal vælge de steder, kommunen på forhånd har identificeret. Dette ses ligeledes heller ikke at være et kriterium, der kan anvendes til at begrænse borgerens frie valg. A er i øvrigt gentagne gange blevet afvist som mulig behandlingssted af kommunen uanset at As behandlingssted siden foråret 2013 har indgået i andre kommuners behandlingstilbud. A gør derfor gældende: At Fredensborg kommune reelt, og i strid med sundhedsloven 141, stk. 6, afskærer borgere fra muligheden for at gøre brug af deres ret til et frit valg, idet kommunen lægger vægt på, at kommunen skal have visiteret til A, der jo ligger uden kommunen, og at der skal være en behandlingsaftale mellem A og Fredensborg kommune, før borgeren kan udnytte sin ret, ligesom Fredensborg kommune stiller krav om, at behandlingsstedet skal have en kvalitet, der fastsættes af Fredensborg kommunen og i øvrigt være en del af dennes anvendte tilbud. Ved dit brev af 11. november 2015 har du bl.a. indsendt svar af 17. oktober 2013 fra den daværende minister for sundhed og forebyggelse. Der fremgår heraf bl.a. følgende: Kommunerne har pligt til at stille et gratis tilbud om alkoholbehandling til rådighed for kommunens borgere senest 14 dage efter, at borgeren har henvendt sig til kommunen, jf. sundhedslovens 141, stk. 1, 2 og 6. Kommunerne kan løse opgaven ved at etablere egne tilbud og eller indgå aftale med andre kommuner, regioner eller private udbydere af alkoholbehandling om løsning af opgaven, jf. sundhedslovens 141, stk. 3. 6

7 Behandling og rådgivning til alkoholmisbrugere skal ydes anonymt, hvis alkoholmisbrugeren ønsker dette, jf. sundhedslovens 141, stk. 5. Der er frit valg til alkoholbehandling på et kommunalt ejet alkoholambulatorium og til private alkoholambulatorier, der er en del af det kommunale alkoholbehandlingstilbud. I forlængelse heraf kan jeg oplyse, at Folketinget ved vedtagelsen af frikommuneloven i juni 2012 har besluttet, at ministeren for sundhed og forebyggelse kan godkende frikommuneforsøg, der indebærer, at borgernes ret til anonym alkoholbehandling og rådgivning fraviges. Det fremgår således af lov om frikommuner (lovbekendtgørelse nr af 20. august 2013), at frikommuner indtil den 31. december 2015 kan gennemføre forsøg med det formål at forbedre kvaliteten af den kommunale service over for borgerne, øge det lokale selvstyre, understøtte en bedre ressourceudnyttelse i kommuner eller øge effektiviteten af den kommunale opgaveløsning, jf. frikommunelovens 1. Efter frikommunelovens 26 kan ministeren for sundhed og forebyggelse godkende frikommuneforsøg, der fraviger reglerne i sundhedslovens 141, stk. 5, om anonym alkoholbehandling og rådgivning til alkoholmisbrugere. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at der med bestemmelsen vil blive givet mulighed for, at frikommunen kan ligestille borgere med misbrugsproblemer, og få indflydelse på valg og bevilling af ambulant alkoholbehandling på samme måde som med bevilling af ambulant behandling til stofmisbrugere. Derved får frikommunen mulighed for at tilbyde en mere helhedsorienteret indsats for borgere med særlige komplekse problemstillinger, at følge borgeren i forhold til behandlingens effekt samt sikre, at behandlingstilbud fra leverandører kvalificeres. Bestemmelsen åbner derimod ikke for at godkende forsøg, der fraviger borgerens ret til frit at vælge ambulant alkoholbehandlingssted. Jeg har på denne baggrund godkendt, at Fredensborg, Gentofte, Gladsaxe og Viborg Kommuner etablerer frikommuneforsøg, der indebærer en fravigelse af sundhedslovens 141, stk. 5, om retten til anonym alkoholbehandling. Borgere i disse fire kommuner vil derfor i forsøgsperioden ikke have mulighed for at søge anonym alkoholbehandling og rådgivning i de fire kommuner. Borgerne har dog stadig ret til frit at vælge ambulant alkoholbehandlingssted. Sundheds- og Ældreministeriet har den 11. februar 2016 afgivet en udtalelse til brug for sagen. Heraf fremgår bl.a. følgende: Statsforvaltningen fremhæver i henvendelsen, at det er Statsforvaltningens forståelse af de omhandlede lovbestemmelser, at en godkendelse af, at en kommune iværksætter frikommuneforsøg, der fraviger sundhedslovens 141, stk. 7, medfører, at der skal foreligge en 7

8 bevilling af ambulantalkoholbehandling, inden behandlingen kan iværksættes af en ekstern leverandør, for at kommunen vil være forpligtet til at betale for denne behandling. Derudover fremhæver Statsforvaltningen, at dette gælder uanset, at borgeren har ret til frit at vælge hvilket ambulantalkoholbehandlingssted, den pågældende ønsker at gøre brug af. Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at ovenstående fortolkning af de gældende lovbestemmelser er korrekt Du har ved brev af 10. marts 2016 indsendt bemærkninger til Sundheds- og Ældreministeriets udtalelse fa 11. februar Du har bl.a. anført følgende: Ministeriets svar må endvidere forstås således, at Fredensborg kommune ikke i sin bevilling kan bestemme, hvilket behandlingssted borgeren skal anvende. Kommunen kan alene kræve, at borgeren har fået en bevilling til ambulant alkoholbehandling. A vil på denne baggrund, som udgangspunkt, stadig fastholde As udlægning af forståelsen af regelsættet, hvorefter det alene er i tilfælde af, at borgeren søger behandling på et behandlingstilbud i sin bopælskommune, at der kan stilles krav om ophævelsen af anonymitet og en forudgående bevilling. Denne opfattelse er ikke tidligere blevet afvist af ministeriet ved As henvendelse hertil. Hvis ministeriets, og dermed også Tilsynets, opfattelse i skrivelsen af 11. februar 2016, lægges til grund, gøres det stadig gældende: At Fredensborg kommune reelt, og i strid med sundhedsloven 141, stk. 6 (nu stk. 7), har afskåret borgere fra muligheden for at gøre brug af deres ret til et frit valg, idet kommunen frem til den 30. oktober 2015 har stillet krav om, at behandlingsstedet skal have en kvalitet, der fastsættes af Fredensborg kommunen og i øvrigt være en del af dennes anvendte tilbud. At Fredensborg kommunes fortsatte krav om, at der skal foreligge en bevilling om ambulant alkoholbehandling til et bestemt ambulant alkoholbehandlingssted ikke ses at være i overensstemmelse med ministeriets eller tilsynets forståelse af reglerne. Når først ambulant behandling er bevilget, kan borgeren frit vælge mellem godkendte tilbud som er en del af en eller flere kommuners tilbud om alkoholbehandling. At Fredensborg kommune trods adskillige henvendelser fra A, herunder til borgmesteren i Fredensborg, har fastholdt, at borgere fra kommunen ikke kunne få vederlagsfri ambulant behandling hos A, da kommunen hverken havde, eller ønskede at indgå, en aftale med A. Denne opfattelse, der har haft konsekvenser for såvel borgere som A, må antages at være i åbenbar strid med godkendelsen af forsøgsordningen, hvorved der kan fraviges fra reglerne i sundhedsloven om anonym alkoholbehandling og rådgivning til alkoholmisbrugere og ordningen for frikommunerne og sundhedslovens regler om frit valg. At Fredensborg kommunes ændrede opfattelse, som udtrykt i skrivelsen af 30. oktober 2015, kunne være oplyst allerede tilbage ved den første henvendelse fra A til kommunen, hvorved A kunne have indrettet sig derefter, uagtet at A stadig måtte være uenig i kommunens forståelse af reglerne. Kommunen har således på intet tidspunkt udvist interesse i at 8

9 indgå i en dialog med A om, hvorledes borgeren fra kommunen, der henvendte sig til A, kunne komme i behandling hos A gennem kommunen. Statsforvaltningens kompetence Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. kommunestyrelseslovens 48, stk. 1. Statsforvaltningens tilsyn er et retligt tilsyn, og vi beslutter selv, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag. Statsforvaltningen er derfor ikke en klageinstans. Det følger af kommunestyrelseslovens 48a, at Statsforvaltningen kun rejser en sag, hvis der foreligger oplysninger, der giver os grundlag for at antage, at kommunen har overtrådt den lovgivning, som vi påser overholdelsen af. Statsforvaltningen kan ikke tage stilling til, om en kommunal beslutning eller sagsbehandling er urimelig, uhensigtsmæssig eller i strid med god forvaltningsskik, eller til spørgsmål vedrørende skønsudøvelsen, så længe skønnet udøves inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen. Vi kan imidlertid tage stilling til, om en kommune har overholdt de almindelige offentligretlige grundsætninger, herunder inddraget ulovlige kriterier i skønsudøvelsen og overholdt grundsætningen om saglighed i forvaltningen. Statsforvaltningen kan udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser, jf. kommunestyrelseslovens 50. Retsgrundlag Der fremgår følgende af sundhedslovens 141, lovbekendtgørelse nr af 24. september 2016: 141 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere. Stk. 2. Alkoholbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter, at alkoholmisbrugeren har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om alkoholbehandling i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd, jf. stk. 4, eller private institutioner. Stk. 4. Regionsrådet stiller efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen behandlingspladser m.v., jf. stk. 1, til rådighed for kommunerne og yder faglig bistand og rådgivning. Stk. 5. Socialtilsynet, jf. lov om socialtilsyn, godkender og fører driftsorienteret tilsyn med alkoholbehandlingssteder, jf. stk. 3. Socialtilsynet skal ved godkendelse af og driftsorienteret tilsyn med alkoholbehandlingssteder benytte sig af den aktuelt bedste faglige viden om metoder og indsatser. 9

10 Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan alene tilvejebringe tilbud om alkoholbehandling, jf. stk. 1 og 3, på alkoholbehandlingssteder, som er godkendt efter 5 i lov om socialtilsyn, jf. stk. 5. For behandlingssteder, som en kommunalbestyrelse ikke selv har etableret, gælder endvidere, at behandlingsstedet skal have en aftale med minimum én kommune for at kunne indgå i kommunalbestyrelsens tilbud om alkoholbehandling. Stk. 7. Behandling og rådgivning til alkoholmisbrugere skal ydes anonymt, hvis alkoholmisbrugeren ønsker det. Stk. 8. Behandling på alkoholambulatorium er vederlagsfri, uanset hvor patienten bor. Af lovforslag nr. 44 af 5. november 2015 om ændring af sundhedslovens og lov om socialtilsyn (øget kvalitet i alkoholbehandlingen) fremgår følgende: For behandlingssteder, som en kommunalbestyrelse ikke selv har etableret, vil det, som det er tilfældet forud for lovens ikrafttræden, jf. sundhedslovens 141, stk.3, fortsat være et krav, at behandlingsstedet har en aftale med minimum én kommune for, at behandlingsstedet kan indgå i kommunalbestyrelsens tilbud om alkoholbehandling. Dette følger af kommunernes behov for økonomisk styring af området og er nødvendigt for, at kommunerne kan budgettere og lave en samlet plan for indsatsen. Endvidere fremgår der følgende af den tidligere gældende sundhedslov 141, lov nr. 546 af 24. juni 2005: 141 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere. Stk. 2. Alkoholbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter, at alkoholmisbrugeren har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om alkoholbehandling i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd, jf. stk. 4, eller private institutioner. Stk. 4. Regionsrådet stiller efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen behandlingspladser m.v., jf. stk. 1, til rådighed for kommunerne og yder faglig bistand og rådgivning. Stk. 5. Behandling og rådgivning til alkoholmisbrugere skal ydes anonymt, hvis alkoholmisbrugeren ønsker det. Stk. 6. Behandling på alkoholambulatorium er vederlagsfri, uanset hvor patienten bor. Af de specielle bemærkninger til sundhedslovens 141 (i lovforslaget anført som 142), lovforslag nr. 74 af 24. februar 2005, fremgår følgende: 10

11 Med kommunalreformen henlægges ansvaret for behandlingen af alkoholmisbrugere til kommunerne. Kommunen beslutter, hvorvidt misbrugeren skal tilbydes ambulant behandling, dagbehandling eller døgnbehandling. Ansvar for forebyggelse, behandling og efterbehandling på alkoholområdet samles herved i kommunalt regi. Stk. 2 indebærer en ret for alkoholmisbrugeren til at modtage og en pligt for kommunen til at tilbyde alkoholbehandling senest 14 dage efter, at alkoholmisbrugeren har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling. Det er den enkelte kommunes ansvar at tilrettelægge behandlingsindsatsen på alkoholområdet. Det nødvendige behandlingstilbud kan tilvejebringes ved, at kommunalbestyrelsen selv etablerer behandlingspladser, ved at kommunalbestyrelsen træffer aftale med et regionsråd eller en anden kommune om at stille alkoholbehandlingspladser til rådighed eller ved at kommunalbestyrelsen træffer aftale med andre udbydere af alkoholbehandlingstilbud. Vælger kommunalbestyrelsen at overlade behandlingen til regionsrådet i den region, hvori kommunen er beliggende, er regionsrådet ifølge bestemmelsens stk. 4 forpligtet til - efter nærmere aftale med kommunalbestyrelsen - at stille behandlingspladser til rådighed og til at yde faglig bistand og rådgivning. Et regionsråd, med hvilket kommunalbestyrelsen har indgået aftale, kan tilvejebringe behandlingspladser ved aftale med private institutioner. Regionsrådet kan ligeledes tilvejebringe behandlingspladser ved aftale med et andet regionsråd i tilfælde, hvor dette måtte anses for hensigtsmæssigt på grund af geografiske forhold eller til varetagelse af særlige behandlingsbehov. Ved tilrettelæggelsen af alkoholbehandlingen skal kommunen sikre, at der er et tilstrækkeligt udbygget behandlingstilbud, som også tilgodeser særlige udsatte grupper. Kommunen skal således sikre, at der er tilbud, som særligt retter sig mod sindslidende eller udviklingshæmmede alkoholmisbrugere. For at sikre et så godt kommunalt behandlingstilbud som muligt, vil Sundhedsstyrelsen igangsætte et kvalitetsudviklingsarbejde bl.a. med henblik på udvikling af kvalitetsstandarder for alkoholbehandling. Alkoholbehandling vil fortsat kunne finde sted på psykiatrisk afdeling på et sygehus og hos egen læge. Bestemmelsen i stk. 5 om anonymitet er en videreførelse af den gældende bestemmelse i sygehuslovens 16, stk. 2. Med forslaget har en alkoholmisbruger ligesom i dag ret til vederlagsfri behandling på et alkoholambulatorium efter eget valg. Det vil sige, at en alkoholmisbruger uden henvisning har ret til behandling på et alkoholambulatorium, som ikke er en del af det kommunale tilbud. I forhold til den kommunale indsats på forebyggelsesområdet skal kommunen sikre, at misbrugsforebyggelse ligeledes kommer til at omfatte børn og unge. 11

12 Der fremgår følgende af 1, 2, stk. 1, og 26 i frikommuneloven, lovbekendtgørelse nr af 20. august 2013: 1 Efter denne lov kan frikommuner, jf. 2, indtil den 30. juni 2017 gennemføre forsøg med det formål at forbedre kvaliteten af den kommunale service over for borgerne, øge det lokale selvstyre, understøtte en bedre ressourceudnyttelse i kommunerne eller øge effektiviteten af den kommunale opgaveløsning. 2 Fredensborg, Fredericia, Gentofte, Gladsaxe, Odense, Odsherred, Vejle, Vesthimmerland og Viborg Kommuner har status som frikommuner. [ ] 26 Ministeren for sundhed og forebyggelse kan godkende frikommuneforsøg, der fraviger reglerne i 141, stk. 5, i sundhedsloven om anonym behandling og rådgivning til alkoholmisbrugere. Af de specielle bemærkninger til frikommunelovens 26 i lovforslag nr. 168 af 25. april 2012 fremgår følgende: Ifølge sundhedslovens 141, stk. 5, skal behandling og rådgivning for alkoholmisbrug ydes anonymt, hvis alkoholmisbrugeren ønsker det. Reglen fortolkes således, at man har ret til anonym alkoholbehandling på et offentligt ejet alkoholambulatorium eller et privat ejet ambulatorium, som er en del af en eller flere kommuners tilbud om alkoholbehandling. I modsætning hertil gælder for stofmisbrugere, at der skal foreligge en bevilling af ambulant behandling, inden behandling kan iværksættes af en ekstern leverandør i henhold til sundhedslovens 142. Den foreslåede bestemmelse giver ministeren for sundhed og forebyggelse mulighed for at godkende frikommuneforsøg, hvorefter borgere ikke har ret til anonym alkoholbehandling og rådgivning, selvom den enkelte borger måtte ønske det. Med bestemmelsen gives således mulighed for at ligestille borgere med misbrugsproblemer, og at frikommunen får indflydelse på valg og bevilling af ambulant alkoholbehandling på samme måde som med bevilling af ambulant behandling til stofmisbrugere. Derved får frikommunen mulighed for at tilbyde en mere helhedsorienteret indsats for borgere med særlige komplekse problemstillinger, at følge borgeren i forhold til behandlingens effekt samt sikre, at behandlingstilbud fra leverandører kvalificeres. Statsforvaltningens udtalelse Det er Statsforvaltningens opfattelse, at Fredensborg Kommune ved at afvise at være forpligtet til at betale en ekstern leverandør for ambulant alkoholbehandling, som kommunen ikke har bevilliget 12

13 har handlet i overensstemmelse med den nugældende sundhedslov 141, stk. 7, den dagældende sundhedslovs 141, stk. 5, og frikommunelovens 26. Det er endvidere Statsforvaltningens opfattelse, at det i relation til det ovennævnte ikke har betydning, hvorvidt en ekstern leverandør er hjemmehørende i Fredensborg Kommune eller i en anden kommune, eftersom der ikke findes at være belæg for, at reglerne skal administreres forskelligt afhængigt af, hvor den eksterne leverandør er hjemmehørende. Statsforvaltningen har lagt vægt på Sundheds- og Ældreministeriets udtalelse af 11. februar 2016, hvoraf det fremgår, at en fortolkning af de ovennævnte bestemmelser betyder, at en godkendelse af at en kommune iværksætter frikommuneforsøg, der fraviger sundhedslovens 141, stk. 7 (tidligere 141, stk. 5), medfører, at der skal foreligge en bevilling af ambulant alkoholbehandling, inden behandlingen kan iværksættes af en ekstern leverandør, for at kommunen vil være forpligtet til at betale for denne behandling. Endvidere fremgår det, at dette gælder uanset at borgeren har ret til frit at vælge hvilket ambulantalkoholbehandlingssted, den pågældende ønsker at gøre brug af. Det daværende Ministerium for Sundhed- og Forebyggelse nu Sundheds- og Ældreministeriet har den 24. august 2012 godkendt, at Fredensborg Kommune kunne iværksætte frikommuneforsøg, der fraviger sundhedslovens 141, stk. 5 (nu 141, stk. 7), således, at borgere i Fredensborg Kommune ikke har ret til anonym alkoholbehandling og rådgivning, selv om den enkelte borger måtte ønske det. Det er herudover Statsforvaltningens opfattelse, at der ikke ud fra sagens oplysninger er grundlag for at antage, at Fredensborg Kommune ved sin skønsudøvelse vedrørende bevilling af ambulant alkoholbehandling har overtrådt regler, herunder offentligretlige grundsætninger, som vi påser overholdelsen af, eller at kommunen, efter meddelelse af bevilling, har afskåret borgerens ret til frit at vælge hvilket ambulant alkoholbehandlingssted, som pågældende ønsker at gøre brug af. Vi har lagt vægt på, at der ikke ligger i ordningen, at borgeren har krav på en bestemt behandling f.eks. ambulant behandling. Hvis kommunen imidlertid har givet en bevilling til ambulant behandling, har borgeren ret til vederlagsfri behandling på et alkoholambulatorium efter eget valg, og der kan vælges mellem et offentligt ejet alkoholambulatorium eller et privat ejet alkoholambulatorium, som er en del af en eller flere kommuners tilbud om alkoholbehandling. Endvidere har vi lagt vægt på, at et privat ejet alkoholambulatorium ikke kan kræve, at en eller flere kommuner skal indgå aftale med behandlingsstedet om, at det skal indgå i en eller flere kommuners tilbud om alkoholbehandling. Vi har yderligere lagt vægt på, at det fremgår af forarbejderne til frikommunelovens 26, som er citeret ovenfor, at frikommunerne med bestemmelsen i frikommunelovens 26 får mulighed for at tilbyde en mere helhedsorienteret indsats for borgere med særlige komplekse problemstillinger, at følge borgeren i forhold til behandlingens effekt samt sikre, at behandlingstilbud fra leverandører kvalificeres. Statsforvaltningen bemærker, at efter den nugældende sundhedslovs 141, stk. 5 og 6, skal socialtilsynet godkende og føre driftsorienteret tilsyn med alkoholbehandlingssteder, og for behandlingssteder, som en kommunalbestyrelsen ikke selv har etableret, gælder endvidere fortsat, at disse be- 13

14 handlingssteder skal have en aftale med minimum én kommune for at kunne indgå i kommunalbestyrelsens tilbud om alkoholbehandling. Statsforvaltningen har sendt en kopi af dette brev til Fredensborg Kommune. Udtalelsen vil blive offentliggjort på i anonymiseret form. Med venlig hilsen Ann-Britt Møller 14