Regionens takststruktur på det sociale område. 23. November 2015

Transkript

1 Regionens takststruktur på det sociale område November 2015

2 Regionens takststruktur Implementeringen af takststrukturen 2 Erfaringer med takststrukturen

3 Regionens takststruktur Pilotprojekt nye takster fra 2014 Center for Senhjerneskade ca. 65 pladser Specialcenter for Voksne med Handicap ca. 110 pladser Alle centre nye takster fra 2015 Autismecenter ca. 120 pladser Center for Børn og Unge ca. 60 pladser Center for Misbrug og Socialpsykiatri ca. 140 pladser Handicapcenter Nordøstfyn ca. 170 pladser Handicapcenter Sydøstfyn ca. 150 pladser Undtagelse: Egely Sikret og Særlig Sikret afdeling Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi 110-ydelser Skoletilbud 3

4 Formål med ny takststruktur Øget gennemsigtighed Hvad får køber for pengene? Hvorfor er der forskel på priserne? Hvilken ydelse passer bedst til borgerens behov? Udvikling i borgerens støttebehov kan i højere grad afspejles i taksterne justere taksten i takt med borgerens udvikling Bedre beskrivelse af ydelsernes indhold Tydeligere forventningsafstemning og lettere matchning Styrke dialogen mellem køber og sælger Ingen særforanstaltninger 4 Det samlede indtægtsgrundlag på centerniveau ved overgangen til ny takststruktur er uændret (støttebehov og serviceniveau uændret)

5 Takstmodellens grundelementer Inspiration fra Aalborg-model Basistakst matrikelafhængig (basisomkostninger) Ydelsespakker aktivitetsafhængig (støttebehov) 5 Prisen for en borger pr. døgn = basistakst + ydelsespakketakst

6 Struktur for basistakster For hver matrikel er der typisk to basistakster: Dag og Døgn Disse er gældende for alle borgere på matriklen.

7 Basisenhedens samlede omkostninger Andel af centeromkostninger Andel af matrikel- omkostningerne Basisenhedens egne omkostninger

8 Basistakst De omkostninger, der indgår i basistaksten er bl.a.: Ledelse - både centerledelse og afdelingsledelse Administration Servicepersonale (pedel, køkken, rengøring) Natmedarbejdere på afdelinger hvor natdækning indgår Specialpersonale (eksempelvis fysioterapeut) Omkostninger vedr. større anskaffelser og anlæg Diverse driftsudgifter Ejendomsudgifter og ejendomsvedligehold Forsyning Kost samt tøj og lommepenge ved børnetilbud Modregning af beboerbetalinger ved voksentilbud 8

9 Basistakst pr. plads pr. døgn Basistakst = Basisenhedens samlede omkostninger Antal pladser x belægningsprocent x 365 dage

10 Ydelsespakketakst Taksten på ydelsespakkerne dækker omkostninger til støttetimer og er afhængig af borgerens funktionsniveau, og det deraf afledte behov for støtte eller pleje. Ydelsespakketaksten er den samme inden for hvert center Timetallet er vurderet ud fra den borgerrelateret tid Timetallet et gennemsnit over en periode, da der kan være stor forskel på borgernes støttebehov fra dag til dag. 10 Den samlede pris for borgeren afhænger af, hvilken ydelsespakke borgeren har behov for.

11 Eksempel: Dokumentation af støttebehov, Døgntilbud Tema Borgerens behov og personalets indsats Timer pr. uge Praktiske opgaver i hjemmet NN har brug for støtte til.. 7 Egenomsorg NN har brug for støtte til.. 3 Socialt liv (incl. pårørendesamarbejde) NN har brug for støtte til.. 3 Sundhed NN har brug for støtte til Kommunikation NN har brug for støtte til.. 2 Mobilitet NN har brug for støtte til.. 12 Samfundsliv NN har brug for støtte til.. 2 Dokumentation m.v. NN har brug for støtte til.. 2 Total 33

12 Borgerrelateret tid Fuldtidsmedarbejder ansat 52 x 37 timer 100 % Ferie, helligdage, sygdom, kurser, MED arbejde, personalemøder, MUS mm. 32 % Borgerrelateret tid 68 % Den borgerrelaterede tid er fastlagt til 68 % på tværs af socialområdet og ens for alle centre.

13 Døgntilbud 13

14 Autismecenter ydelsespakketakster Døgntilbud Ydelsespakkenummer Timer pr. uge (til og med) Takst pr. døgn 1 7,0 160 kr. 2 14,0 479 kr. 3 21,0 798 kr. 4 28, kr. 5 35, kr. 6 42, kr. 7 49, kr. 8 56, kr. 9 63, kr , kr , kr , kr kr. 14

15 Implementeringen af takstmodellen Forarbejdet Basistakst skema med alle omkostninger i basistaksten Ydelsespakketakst og indplacering Timevurdering og beskrivelse af alle borgere på centrene indskrevet indtil 1. juni 2014 Gennemsnitsløn for ydelsespakkepersonalet Takst før og efter 15 Kvalitetssikring Beregning af konsekvenser for kommuner og afdelinger

16 Implementeringen af takstmodellen Dialog med kommunerne Foreløbige priser udmeldt til hver kommune for hvert center Dialogmøder med kommuner Misforståelser borgerrelateret tid, reguleringer fra tidligere år Opbakning til modellen >< økonomiske konsekvenser Dialog om timeforbrug og ændring af serviceniveau Dialog med socialdirektørforum Endelige priser udmeldt til hver kommune for hvert center Borgeropdelt + samlede konsekvenser for kommunen 16

17 Implementeringen af takstmodellen Økonomiske konsekvenser fra 2014 til 2015 Reduktion i indtægter på ca. 3,5 mio. kr. (0,9 %) Taksterne blev sænket med 1,7 mio. kr. (0,4 %). Aftalte ændringer af serviceniveauet 1,8 mio. kr. (0,5 %) (herudover takstreduktion på 1 % fra 2014 til 2015 vedtaget af Regionsrådet) 17

18 Erfaringer - evaluering efteråret 2015 Overvejende positiv både eksternt og internt Overordnede formål er opnået Øget gennemsigtighed i forhold til sammenhængen mellem pris og indsatsen for borgerne Kommunerne har generelt en positiv vurdering af beskrivelserne af ydelserne til den enkelte borger - Men mere præcise og større ensartethed på tværs af centre. Den nye takststruktur har afløst de tidligere særskilte aftaler i form af særforanstaltninger Styrket dialogen mellem køber og sælger 18

19 Erfaringer - evaluering efteråret 2015 Internt på de sociale centre vurderes at være skabt en større bevidsthed om, hvordan ressourcerne anvendes. Takststrukturen har bidraget til, at personalet er blevet mere skarp i beskrivelserne af de faglige indsatser overfor borgerne. Takststrukturen giver i højere grad end før mulighed for, at ændringer i støttebehov kan give udslag i ændret pris Opbakning til takstmodellens opdeling i basistakst og ydelsespakketakst samt ydelsespakkespringene. Sociale centre oplever generelt en positiv og konstruktiv dialog med kommunerne. Fald og stigninger i ydelsespakkerne 19

20 Bedre vilkår for centrenes økonomistyring Godt styringsredskab og bedre indsigt i forhold til afdelingernes ressourceforbrug Direkte sammenhæng mellem aftalte ydelsespakker og tildelte budgetter for afdelingerne. Månedlige tilpasninger af afdelingernes budgetter ud fra indtægterne 20 Udfordringer Små afdelinger/enheder sikkerhedsnormering Løbende ændringer i takstindplacering og stort flow på nogle tilbud kræver fleksibilitet og tilpasninger

21 Anbefalinger til indførelse af takstmodel med basis- og ydelsespakker Stort arbejde men det er arbejdet værd Pilotprojekt Tidlig og løbende information til øvrige kommuner Definition af basisomkostninger, borgerrelateret tid, ydelsespakkespring, ydelsespakker pr. afdeling, center, målgruppe eller hele området. Stort arbejde at lave borgerbeskrivelser og timevurderinger og hvem gør det? Beregne økonomiske konsekvenser for afdelinger, områder, kommunerne Dokumentere uændret indtægtsgrundlag Implementere ændret økonomistyring 21