På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

Transkript

1 På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby. Derfor er intentionen med hæfterne ikke at fortælle den rigtige historie om Landsbyen, men at lade eleverne gå på opdagelse i genstandene, bearbejdede primærkilder og fortællinger, der knytter sig til tiden som Den Fynske Landsby portrætterer. Historie er genfortællinger af fortiden i en ny kontekst. Det understreges også af Landsbyens egen historie. Museet kom som en reaktion på 2. Verdenskrig, hvor byen ønskede at bevare det gamle Danmark, som man frygtede ville gå i glemmebogen. Samtidig gav oprettelsen af museet mulighed for at skabe arbejdspladser til arbejdsløse Odenseanere, som ellers risikerede at blive sendt i arbejde for regimet i Nazi-Tyskland. At museet i sig selv ikke ér historien, men en gengivelse af den, adskiller sig således ikke fra præmissen i andre genrer inden for historieformidling eller fortælling. De tre hæfter I de tre hæfter får eleverne mulighed for at arbejde med historiefagets mål på en måde som klasseværelsets fire vægge ikke altid tillader. Udgangspunktet for de tre hæfter er, at de kan stå alene eller virke som kickstarter for et længere forløb tilbage på skolen. Derfor er der i denne vejledning ikke udarbejdet før-materiale men forslag til, hvordan hæfterne kan bringes i spil efter besøget. Når det er sagt, bør I alligevel før besøget: 1. Arbejde med de bærende begreber i hæftet. Det giver et stærkere fundament, hvis eleverne forventes at skulle begive sig rundt på egen hånd i Landsbyen. 2. Gennemlæse materialet sammen med eleverne, så eleverne får mulighed for at stille opklarende spørgsmål og skabe sig et billede af, forventningerne til målopfyldelse og opgaveløsning. Gennemlæsningen giver også det pædagogiske personale mulighed for at erfare, hvor der eventuelt skal støttes ekstra under besøget. Fælles for de tre hæfter er, at de starter og slutter med beskrivelse af den målramme de er tænkt ind i. Skulle du ønske at bruge hæfterne i en anden kontekst end målene umiddelbart lægger op til, er de lavet på en måde, så du uden at kompromittere helheden kan fjerne målbeskrivelserne. Anmeld besøget Vi anbefaler, at I anmelder jeres besøg inden ankomsten, så vi kan sikre den bedst mulige oplevelse for jer. I kan anmelde jeres besøg via hjemmesiden, museum@odense.dk eller på telefon

2 På jagt efter historiske spor, årgang På jagt efter historiske spor tager udgangspunkt i de ting eller genstande, eleverne møder på et besøg i Landsbyen. I hæftet refereres der til genstandene som spor der for den dygtige detektiv kan give indsigt i fortiden. I Ministeriets vejledning for faget historie forstås spor som tegn i lokalområdet, der viser, at byen har ændret sig over tid. Et tilmuret butiksvindue eller en bygning som Kvægtorvet, der i dag bruges til moderne virksomheder, er altså et historisk spor. I dette hæfte skal spor forstås som genstande. Man kan derfor vælge at bruge det brede kildebegreb, som f.eks. den norske didaktiker Erik Lund anvender og bare kalde sporene for kilder. Når begrebet spor alligevel bruges, er det fordi det repræsenterer den materialitet, som eleverne oplever i mødet med en genstand, som 1800-tallets mennesker måske har haft i hånden. At genstandene kan fortælle historier, er i sig selv en vanskelig erkendelse særligt for de mindste elever men det er den erkendelse besøget i Landsbyen bygger op imod. Samtidig er genstandene et konkret afsæt for at sammenligne de materielle kår i 1800-tallet med nutiden og derved bruge fortiden til at kaste lys på nutiden. Forslag til efter-arbejde: (Kompetenceområder i parentes) Opsæt tidslinjer af genstande som repræsenterende en tidsperiode; flintøkser i stenalderen, redskaber af jern i jernalderen ect. (Kronologi og sammenhæng) Hvad fortæller genstande i begravelser? Tutankhamon havde guldsandaler med i døden, hvad fortæller det om hans status i livet? (Kildearbejde samt kronologi og sammenhæng) Arbejd med elevernes historiske fantasi ved at lade dem digte historier på baggrund af genstande og korte faktatekster. (Historiebrug) Arbejd med spørgekort og genstandsanalyse efter Erik Lunds Historiedidaktikk s.106 (Kildearbejde) Hæftet er tænkt med udgangspunkt i målparret: Kildearbejde Historiske spor Eleven kan bruge historiske spor i lokalområdet til at fortælle om fortiden Eleven har viden om identifikation af historiske spor i lokalområdet 2

3 På jagt efter historiske fortællinger, årgang På jagt efter historiske fortællinger tager udgangspunkt i de historiske fortællinger, der kobler sig til Den Fynske Landsby. Det gør de med det forbehold, at Landsbyen i sig selv kan forstås som en fortælling om den sande danske landsby i 1800-tallet. Historierne er således ikke udvalgt, fordi de har en direkte tilknytning til landsbyen. De er valgt for at illustrere skæbner og vilkår som Landsbyen kunne have rummet, hvis den havde eksisteret, i den udformning den har nu. Denstoredanske.dk definerer historiske fortællinger som, historiefortælling, der spænder over et spektrum fra fiktion ("en god historie") til non-fiktion (en historisk fremstilling). I dette hæfte er fortællingerne primært kilder, skrevet af folk der kunne have boet i Landsbyen og lægger sig tættest på non-fiktion. Genren bevæger sig tættere på fiktionen, når eleverne selv skal skabe en fortælling til slut selvom der genremæssigt lånes fra non-fiktion. Formålet med at bevæge sig væk fra non-fiktionen er at anspore eleverne til at tænke sig ind i det historiske scenarie Landsbyen er, og på den måde styrke deres historiske empati. I materialet skal eleverne agere som journalister i den henseende, at de skal indsamle fortællinger fra Landsbyen. Samtidig skal de vurdere, hvilke af de fortællinger de møder, der er fra 1800-tallet. Intentionen med rollen som journalist er at understrege pointen om, at eleverne ikke kan træde tilbage i historien, men observerer den på afstand som en journalist ville gøre. Derfor skal den sidste opgave, hvor eleverne skriver som om de selv boede i Landsbyen, ikke vurderes på elevernes evne til at beskrive tiden korrekt, men som en måde, hvorpå eleverne kan vise, hvad de har bidt mærke i i løbet af besøget opgaven er derfor oplagt til lærerens brug som evaluering på besøget. Forslag til efter-arbejde: (Kompetenceområder i parentes) Skriv en artikel på baggrund af stikordene, der er samlet under vejs (Historiebrug evt. tværfagligt med dansk) Omskriv historiske fortællinger til en nutidig kontekst (Kildearbejde) Arbejd videre med 1800-tallet, som den gengives i historiske fortællinger fra i dag (Historiebrug) Sammenlign fortællinger med samme tema fra 1800-tallet og nu (Kronologi og sammenhæng samt historiebrug) 3

4 Hæftet er tænkt med udgangspunkt i målparrene: Historiebrug Konstruktion og historiske fortællinger Eleven kan konstruere historiske fortællinger Eleven har viden om struktur i historiske fortællinger Eleven kan forklare historiske fortællingers sammenhæng med fortidsfortolkninger og nutidsforståelser Eleven har viden om enkle sammenhænge mellem fortidsfortolkninger og nutidsforståelser På jagt efter historiske problemstillinger, og 9. årgang På jagt efter historiske problemstillinger tager sit afsæt i Landsbyens egen historie og ønsket om at portrættere de gode gamle dage. Opgaverne lægger op til og kvalificerer refleksionen over, hvad det det er for en forståelse af fortiden vi bringer i spil, når vi, ofte i reduceret form, gengiver og taler om historien som en tid, hvor alting var lettere, smukkere, og hvor der var en langt ringere kompleksitet og tilsvarende større livskvalitet. Kilderne til de enkelte problemstillinger bidrager med et perspektiv, som f.eks. sætter eleverne i stand til at diskutere, hvorfor begrebet om de gode gamle dage opstår. Samtidig skal de forholde sig kritisk til, om bonderoser på en solskinsdag nødvendigvis fortæller om en romantisk tid med overskud og ro ikke for at skabe en ny rigtig historie, hvor alt var elendighed, men for at træne elevernes forståelse af, at fremstillingen af historie er med til at farve vores forståelse af fortiden. Spørgsmålene eller problemstillingerne er det samlende element, og med til at sætte rammen for den undersøgelse eleverne skal foretage i Landsbyen. Hæftet starter således med 2. fase af målparrene om historiske problemstillinger og kan bruges som udgangspunkt for, at eleverne tilbage på skolen arbejder videre med selv at formulere historiske problemstillinger. 4

5 Forslag til efter-arbejde: Lad eleverne analysere deres egen argumentation fra afslutningsopgaven Hvordan forstår de selv 1800-tallet efter besøget og kunne det være anderledes? Undersøg 1800-tallet yderligere og arbejd videre med samme spørgsmål fra hæftet. Undersøg andre tidsperioder ud fra spørgsmålene i hæftet. Arbejd med elevernes evne til selv at opstille problemstillinger der kan belyses historisk. Hæftet er tænkt med udgangspunkt i målparrene: Kildearbejde Historiske problemstillinger og løsningsforslag Eleven kan formulere historiske problemstillinger Eleven har viden om udarbejdelse af historiske problemstillinger Eleven kan udarbejde løsningsforslag på historiske problemstillinger med afsæt i udvalgte kilder Eleven har viden om metoder til udarbejdelse af løsningsforslag Historiebrug Historisk bevidsthed Eleven kan redegøre for brug af fortiden i argumentation og handling Eleven har viden om funktion af historie i fortid og nutid Eleven kan diskutere egen og andres historiske bevidsthed Eleven har viden om faktorer, der kan påvirke historisk bevidsthed Vi bliver glade, hvis du mulighed for at give os feedback på hæfterne På jagt efter.... Har du det, kan du skrive til museum@odense.dk God fornøjelse! 5