Fortællingen om Noa - Heidi Fredsgård Larsen - TOTEM, nr. 33, foråret 14 - Side 1 af 15 TOTEM

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fortællingen om Noa - Heidi Fredsgård Larsen - TOTEM, nr. 33, foråret 14 - Side 1 af 15 TOTEM"

Transkript

1 Fortællingen om Noa - Heidi Fredsgård Larsen - TOTEM, nr. 33, foråret 14 - Side 1 af 15 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 33, forår 2014 Tidsskriftet og forfatterne, 2014 Originalsprogsopgave i Hebræisk Fortællingen om Noa Af stud. Mag. Ved Religionsvidenskab Heidi Fredsgård Larsen

2 Fortællingen om Noa - Heidi Fredsgård Larsen - TOTEM, nr. 33, foråret 14 - Side 2 af 15 Indhold 1. Indledning Præsentation af Gen 9, Oversættelse af Gen 9, Kommenterende gennemgang af Gen 9, Vers Vers Velsignelse og efterkommere Pagt Sammenligning med religioner i Den Nære Orient Mennesket i Guds billede Oversvømmelse Bue Konklusion... 15

3 Fortællingen om Noa - Heidi Fredsgård Larsen - TOTEM, nr. 33, foråret 14 - Side 3 af Indledning Genesis 1 9,1-17 er en del af fortællingen om Noa. Noa er hovedpersonen i Bibelens fortælling om den oversvømmelse, som udrydder hele jorden. Forud for denne oversvømmelse hører vi om, at Gud har skabt verden og de første mennesker, Adam og Eva. De forbryder sig efterfølgende mod Gud og jages ud af Edens have, mens den næste generation resulterer i et broderdrab. Endvidere berettes der om, at nogle gudssønner eller guder udvælger sig menneskelige kvinder og får børn med dem, og at verden er fyldt med ondskab. Disse omstændigheder fører til, at Gud beslutter sig for at udrydde menneskeheden. Gud befaler dog Noa at bygge en ark, så han og hans familie og alle dyr kan overleve. Dermed bliver Noa far til hele menneskeheden; Gud velsigner ham og hans efterkommere og opretter en pagt med ham. I denne opgave vil jeg indlede med en præsentation af Gen 9,1-17 s litterære kontekst. Dernæst vil jeg oversætte teksten under inddragelse af væsentlige tekstkritiske bemærkninger samt egne grammatiske kommentarer. Med udgangspunkt i en kommenterende gennemgang af teksten, vil jeg tematisere begreberne velsignelse, efterkommere og pagt samt betragte disse i lyset af hele teologien i Genesis. Jeg vil endvidere se på nogle karakteristiske fænomener i teksten og sammenligne disse med fænomener i andre religioner i den Nære Orient. I min oversættelse har jeg gjort brug af Biblia Hebraica Stuttgartensia, David J. A. Clines: The Concise Dictionary of Classical Hebrew og Erling Hammershaimb: Genesis En sproglig analyse. Ved henvisninger til steder i Bibelen har jeg anvendt 1992-udgaven af den danske autoriserede oversættelse af Bibelen. 2. Præsentation af Gen 9,1-17 Det Gamle Testamente 2 også kaldet Tanakh, bestående af 39 bøger, indledes med Genesis. 3 Denne bog udgør første del af Pentateuken, samlingen af de fem Mosebøger, og er en del af Toraen, loven, mens resten af GT efter jødisk tradition deles op i Nevi im og Kethuvim, profeterne og skrifterne. Endvidere er Gen begyndelsen på det nationale epos, som omhandler det gamle Israels skabelse og ødelæggelse. 1 Genesis vil i opgaven blive forkortet til Gen. 2 Det Gamle Testamente vil i opgaven blive forkortet til GT..ב ר אש ית 3 Genesis er det græske ord for skabelse. På hebraisk er titlen

4 Fortællingen om Noa - Heidi Fredsgård Larsen - TOTEM, nr. 33, foråret 14 - Side 4 af 15 De fleste af teksterne er oprindeligt skrevet på hebraisk, men enkelte skrifter er på aramæisk. Pentateuken er traditionelt blevet tillagt Moses, men ifølge litterærkritikken er teksterne sammensat af flere kilder. I det 19. årh. præsenterede Julius Wellhausen en firekildehypotese, som drejer sig om, at teksterne er blevet formet ud fra fire forskellige kilder: Jahvisten, Elohisten, Deuteronomisten og Præsteskriftet (McKeown 2008,7). Denne hypotese er der imidlertid stor uenighed om, men flere kilder 4 taler om, at Gen 9,1-17 er en del af Præsteskriftet, som, man mener, er opstået i tiden under og efter det babylonske fangenskab i 500-tallet f.kr. (Otzen 1990, 39). I de første 11 kapitler i Gen skildres urhistorien, som går forud for patriarkhistorierne om Abraham, Isak og Jakob i kap og novellen om Josef i kap Denne urhistorie indbefatter overordnet set beretninger om verdens og menneskets skabelse, udryddelsen og genskabelsen af liv på jorden samt sprogene og nationernes oprindelse. James McKeown (2008, 2) konstaterer endvidere, at Genesis er struktureret i 10 sektioner ved en. formular -ת ו ל ד ת Dermed befinder Gen 9,1-17 sig i fjerde sektion, som begynder i Gen 6,9 med ordene: א ל ה ת ו ל ד ת נ ח Dette er Noas slægtshistorie. 3. Oversættelse af Gen 9, Så velsignede Gud Noa og hans sønner. Han sagde til dem: Bliv frugtbare og talrige og opfyld jorden. 2. Over alle jordens vilde dyr 5, og over alle himlens fugle, sammen med alt 6, som kryber på jorden 7, og sammen med alle havets fisk skal der være frygt og rædsel for jer. 8 I jeres magt er de hermed givet Alt kryb, som er levende, skal være til føde 10 for jer. Ligesom grønne urter giver jeg jer hermed 11 det hele. 4 Bl.a. Nielsen 1987, 21 og von Rad 1972, Det tekstkritiske apparat gør opmærksom på, at der i flere udgaver af den græske tekst er indsat følgende כ ל-ב ה מ הה.ו ע ל Dette har jeg dog valgt ikke at indsætte i oversættelsen, idet jeg foretrækker den korte læsemåde, Lectio brevior (Bartholdy 2003, 47). 6 Det tekstkritiske apparat angiver, at der i den samaritanske pentateuk og i hebraiske manuskripter står brevior. men jeg foretrækker igen Lectio,ובכל 7 Jeg har indsat præpositionen på, idet der er tale om en akkusativ. 8 Oversættelsen bliver her frygt for jer og rædsel for jer, idet suffikset i begge ord repræsenterer en objektiv genetiv. 9 Verbet er i qatal, og i kontraktsformularer kan qatal oversættes til præsens. Derfor har jeg indsat et hermed.

5 Fortællingen om Noa - Heidi Fredsgård Larsen - TOTEM, nr. 33, foråret 14 - Side 5 af Kun kød med dets liv, dvs. dets blod 12, må I ikke spise. 5. Men jeres blod, som hører til jeres liv 13, vil jeg kræve hævn for; fra ethvert dyr vil jeg kræve hævn for det, og af menneskene indbyrdes 14 vil jeg kræve hævn for menneskets liv. 6. Den, der udgyder 15 menneskets blod 16, skal ved mennesket få sit eget blod udgydt, for i sit billede gjorde Gud mennesket. 7. Og bliv I frugtbare og talrige, vriml 17 på jorden og hersk over den Gud sagde så til Noa og til hans sønner, som var hos ham: 9. Og se, jeg opretter 19 min pagt med jer og med jeres afkom efter jer; 10. og med alle levende væsener, som er hos jer, nemlig 20 fuglene, kvæget 21 og alle jordens vilde dyr hos jer, alle, som er gået ud af arken, nemlig 22 alle jordens dyr Jeg vil oprette min pagt med jer: Alt kød skal ikke mere blive udryddet pga. oversvømmelsen. En oversvømmelse skal ikke mere ødelægge 24 jorden. 12. Så sagde Gud: Dette er tegnet på pagten, som jeg sætter mellem mig og jer og alle levende væsener, som er hos jer, til evige generationer 25. er en infinitiv constructus konstrueret med en præposition, hvormed der angives en hensigt: til ל א כ ל ה 10 at spise. 11 Igen er der tale om en kontraktsformular, se note I det tekstkritiske apparat oplyses der om, at ordet ד מו formodentlig er en forklarende apposition til der kan benyttes til at beskrive et tilhørsforhold til en kategori. Derfor har,בנ idet man kan indsætte,נ פ ש ו jeg i oversættelsen indsat et dvs. for at gøre sætningen forståelig. 13 Igen er der tale om en apposition og derfor har jeg oversat ל med som hører til. 14 Den mest tekstnære oversættelse vil være: af en mand sin bror. Dette kan føres tilbage til Gen 4,10, hvor manddrab fastslås som broderdrab (JPS 1989, 61). 15 Ordet ש פ ך er et aktivt participium i maskulinum singularis, hvis verbale karakter ses ved dets objekt.ד ם ה א ד ם 16 Hele sætningen er et constructforhold: menneskets blods udgyder, men ved at oversætte det, som jeg har gjort, kommer den kiastiske struktur til udtryk. 17 Jeg vælger endnu engang at følge Lectio brevior, selvom det tekstkritiske apparat foreslår en.ו indsættelse af 18 Ifølge det tekstkritiske apparat skal man læse ו ר בו i stedet for.ו ר בו Der er muligvis tale om en ו ר בו i kvadratskriften ligner hinanden (Bartholdy 2003, 60). Gentagelsen af ד og ב afskriverfejl, idet virker i hvert fald overflødig, og desuden bliver ו ר בו brugt i Gen 1,28. i Hifil er et udtryk for futurum instans, den מ ק ים (en forstærkning) efterfulgt af participiet ו א נ י 19 immanente fremtid. 20 Jeg anvender her ordet nemlig i kraft af ב essentiæ. 21 Det tekstkritiske apparat angiver, at der i flere andre udgaver er indsat et,ו men jeg foretrækker at følge Lectio brevior. 22 Jeg anvender her ordet nemlig i kraft af, hvad jeg vil kalde, ל essentiæ. 23 I det tekstkritiske apparat gøres der opmærksom på, at ל כ ל ח י ת ה א ר ץ ikke er med i den oprindelige Septuaginta. Jeg har dog valgt at inddrage det i min oversættelse alligevel. hvormed der gives en,י ה י ה er en infinitiv constructus konstrueret med en præposition og verbet ל ש ח ת 24 hensigt: være til at ødelægge. I den samaritanske pentateuk er verbet i øvrigt bøjet i hifil, mens det her er i piel.

6 Fortællingen om Noa - Heidi Fredsgård Larsen - TOTEM, nr. 33, foråret 14 - Side 6 af Jeg sætter hermed 26 min bue i skyerne; den skal være tegnet på pagten mellem mig og jorden. 14. Når jeg samler skyer 27 over jorden, skal buen komme til syne i skyerne. 15. Jeg vil huske på min pagt, som er mellem mig og jer og alle levende væsener, nemlig 28 alt kød. Oversvømmelsens vand skal ikke mere ødelægge 29 alt kød. 16. Buen vil jeg lade komme til syne i skyerne for at huske på 30 den evige pagt 31 mellem Gud og alle levende væsener, nemlig 32 alt kød, som er på jorden. 17. Gud sagde så til Noa: Dette er tegnet på pagten, som jeg oprettede mellem mig og alt kød, som er på jorden. 4. Kommenterende gennemgang af Gen 9,1-17 Hvis man ser på tekstens struktur, deler teksten sig naturligt i to dele. Vers 1-7 omhandler genskabelsen af verden og den nye orden, mens vers 8-17 handler om pagten og pagtstegnet. 4.1 Vers 1-7 Det første vers begynder med ordet ו י ב ר ך (velsigne) i wajjiqtol, hvilket indikerer at vi er på et højdepunkt i den narrative fortælling. Verbet står tilmed i piel, og denne forstærkning af handlingen kan kun betyde, at det er Gud, som er subjektet. Det ord, som jeg har oversat til Gud, er.א ל ה ים Denne pluralisform kan både bruges i betydningen guder, men også som Gud, idet man ser det som en pluralis majestætis. Begrundelsen for at oversætte det på denne måde er endvidere, at man ifølge GT kun må dyrke én gud, monolatri, og denne gud, Jahve, bliver i Deut 6,4 bestemt til at være Gud (Jensen 2010, 30). Gud taler til Noa og hans sønner; igen handler Gud som subjekt i wajjiqtol. Det bliver her tydeliggjort, hvad formålet med velsignelsen består i, idet Gud befaler dem 25 Da der her anvendes et abstrakt begreb i andet led i et constructforhold, kan man se det som et adjektiv. kontraktsqatal. fungerer her som en נ ת ת י Der er her tale om en tidsbisætning konstrueret af en tempusindikator, en præposition, en infinitiv contructus og et subjekt som suffiks. 28 Se note Se note 24. er en infinitiv constructus konstrueret med en præposition, hvormed der angives en hensigt: for at ל ז כ ר 30 huske på. 31 Se note Se note 20.

7 Fortællingen om Noa - Heidi Fredsgård Larsen - TOTEM, nr. 33, foråret 14 - Side 7 af 15 at frembringe efterkommere i rigelig mængde. Gud fornyer sin første skabelsesbefaling (Gen 1,28), og det står klart, at Gud på trods af oversvømmelsen stadig vil, at menneskeheden skal vokse (Von Rad 1972, 131). Velsignelse og efterkommere er begge vigtige temaer i Gen, som vil blive uddybet senere i opgaven. I andet og tredje vers bliver det slået fast, at forholdet mellem mennesker og dyr ikke længere er harmonisk, som det blev bestemt til at være i Gen 1. Menneskene bevilges magten over dyrene, som skal leve i frygt og rædsel, idet mennesker begynder at spise dem. Tidligere levede mennesket af grønne urter (Gen 1,29), men nu bliver også dyrene en del af fødekæden (McKeown 2008, 64). Selvom det bliver tilladt for mennesker at spise kød, må de dog ikke spise kødet fra et levende dyr, ifølge vers fire. Dyret skal først slagtes, så man ikke kommer i berøring med blodet. Blod blev i gammeltestamentlig tid set som symbolet på liv, som kun tilhører Gud (JPS 1989, 61), og de kultiske love i GT omtaler flere gange, at man skal afholde sig fra at spise blod (Lev 7,27; 17,11-14). I denne sammenhæng, som ikke er kultisk, bliver vers fire i stedet en universel forordning gældende for alle mennesker, men man kan, som von Rad (1972, 132), stille spørgsmål til om ikke dette er en senere refleksion, som er blevet tilføjet til teksten. Ligeledes gælder det, at alle, både dyr og mennesker, som udgyder blod fra mennesker, skal stå til ansvar overfor Gud for deres handling. א ד ר ש (jeg vil kræve hævn) står tre gange i vers fem og understreger alvoren i budet og konsekvensen for at bryde denne. At dyr ikke må slå mennesker ihjel, giver sig selv i forhold til vers to, hvor det netop blev bestemt, at mennesker har magten over dyrene. Endvidere må mennesker heller ikke slå hinanden ihjel, hvilket også blev tydeligjort, efter at Kain slog Abel ihjel i Gen 4,8. Det, at dræbe mennesker, er tydeligvis af en helt anden karakter end det, at dræbe dyr for at spise dem, for mennesket er skabt i Guds billede. Dette er hentet direkte fra Gen 1,26 og betyder, at mennesket har et helt særligt forhold til Gud, i og med at det ligner ham. Derfor er mennesket helligt, ukrænkeligt og af ubegrænset værdi. Forestillingen om at mennesket er skabt i Guds billede er også at finde indenfor andre religioner i Den Nære Orient, hvilket jeg vil komme nærmere ind på senere. Ved at gå stil-analytisk til værks, får man i vers seks øje på en kiasme-struktur, hvor ordene, som beskriver den forbudte handling, anvendes igen i omvendt rækkefølge for at beskrive straffen. Dette betegner JPS (1989, 61) som poetisk retfærdighed; at man kan se kiasmen som et udtryk for princippet om retten til

8 Fortællingen om Noa - Heidi Fredsgård Larsen - TOTEM, nr. 33, foråret 14 - Side 8 af 15 gengældelse, talionsloven, som fremføres mere direkte i Ex 21, Denne lov kender man imidlertid også fra en meget ældre lovsamling, Hammurapis Lov, som stammer fra Babylonien (Thomas 1958, 27). At gengældelsen vil finde sted ved et menneske,,ב א ד ם er et udtryk for, at mennesker på vegne af Gud skal sørge for at udføre det, som en moralsk verdensorden foreskriver, idet der nu er en moralsk orden. Ifølge JPS (1989, 62) kan man se dette krav på menneskelig ansvarlighed som en irettesættelse af den lovløshed, som ifølge Gen 6,11 regerede før oversvømmelsen. Vers syv er en opfølgning på de foregående vers, at Noa og hans slægt skal frembringe mange efterkommere, hvilket er det helt centrale i velsignelsen. 4.2 Vers 8-17 Et nyt afsnit indledes i vers otte, hvor Gud igen taler i wajjiqtol til Noa og hans sønner. For at bekræfte velsignelsen vil Gud oprette en pagt,,ב ר ית med dem og deres efterkommere. ב ר ית kan også betyde forpligtelse eller løfte; Gud forpligter sig altså her på noget overfor mennesker. Ordet,ז ר ע som jeg har oversat til afkom, har også betydningen sæd, hvilket bruges første gang i Gen 1,11 om planternes formering. Dette er igen væsentligt i forhold til temaet efterkommere. JPS (ibid.) gør opmærksom på, at udtrykket ו א נ י ה נ נ י i niende vers også bliver brugt i Gen 6,17, hvor Gud meddeler dommen over jorden, oversvømmelsen og dermed udryddelsen. Den samme Gud, som fuldbyrdede dommen, meddeler altså nu på samme måde håb for fremtiden. Pagten er ikke kun mellem Gud og mennesker, men gælder også i forholdet, רב ש mellem Gud og dyrene; egentlig med alt kød, som der står i ellevte vers. Ordet som jeg har oversat til kød, kan i øvrigt også betyde skabning eller væsen, hvilket giver god mening her, i modsætning til i vers fire, hvor samme ord blev anvendt omkring føde. Endvidere gælder pagten også mellem Gud og jorden, som der står i vers tretten, hvilket er væsentligt, idet jorden tidligere blev forbandet af Gud (Gen 3,17). Pagten handler om, at Gud ikke mere vil udrydde menneskeheden og alt andet levende, som han ellers lige har gjort med en oversvømmelse. Ordet מ ב ו ל er et Manomen af verbet יב ל og har flere oversættelsesmuligheder; ifølge Clines (2009, 200) kan det betyde flod, himmelsk flod og vand over himmelhvælvingen. Dermed er der en

9 Fortællingen om Noa - Heidi Fredsgård Larsen - TOTEM, nr. 33, foråret 14 - Side 9 af 15 reference tilbage til den første skabelsesberetning, hvor Gud lader vandene skille af en hvælving, så jorden kan komme til syne. (Gen 1,6-9) Endvidere kan man se denne oversvømmelse og genskabelse af verden som en parallel til mere poetiske beskrivelser i salmerne om skabelse, hvor Gud kæmper mod vandet, der vil forhindre skabelsen (Barr 1992, 77). Gud vil nu sikre alt levende deres fortsatte tilværelse gennem Noa, som vi så det i første afsnit, og gennem de dyr, som Noa bragte med sig ind i arken. En lignende beretning om en oversvømmelse kan man finde i Gilgamesh, det babylonsk-assyriske epos, om Utnapishti og hans kone, der redder menneskeheden og dyreverdenen (JPS 1989, 60). Meget tyder på at denne tekst om Noa er inspireret heraf, og senere i opgaven vil jeg komme nærmere ind på denne fortælling. Foruden det mundtlige løfte giver Gud i vers tretten et synligt tegn på pagten; han sætter en bue på himlen. Ordet ק ש ת er traditionelt blevet forstået som en regnbue, men kan også oversættes til en krigsbue, og på den måde kan man finde flere eksempler på myter i Den Nære Orient, hvor en bue optræder, hvilket vil blive fulgt op på senere i opgaven. I sammenhæng med en litterærkritisk tilgang til teksten er det værd at bemærke, ה ק מ at der foreligger mange dubletter; i både niende og ellevte vers har vi ordene (oprette) og ב ר ית (pagt), ordene ז את או ת- ר יתה ב (dette er tegnet på pagten) fra vers tolv gentages nøjagtigt i vers sytten, og i både fjortende og sekstende vers optræder ordene (i skyerne). Dette tyder altså meget på, at to synonyme ב ע נ ן (at se) og ראה (bue), ק ש ת læsemåder er blevet kombineret i afskrivningen. Ifølge Wenham (1987, 195) kan man dog også se det som en betoning af budskabet. Som genre kan teksten betegnes som en ætiologisk myte. Myten forklarer naturens orden; hvordan forholdet er mellem mennesker og dyr, og hvorfor der viser sig en regnbue på himlen. Teksten menes, som sagt, at være en del af Præsteskriftet, opstået i tiden omkring det babylonske eksil i 500-tallet f.kr., og den kan derfor formodes at være henvendt til israelitterne under og efter eksilet. Mange af tekstens læsere har dermed været prøvet hårdt på deres tro, taget Israels historie i betragtning, og de må have været frustrede over, hvorfor de skulle gå igennem de ting, de gjorde, som Guds folk. Teksten kan man altså se som et svar på nogle grundlæggende spørgsmål, som må have været aktuelle for Israels folk på dette tidspunkt, og svaret på de mange spørgsmål er overordnet set, at der er en guddommelig vilje bag det hele.

10 Fortællingen om Noa - Heidi Fredsgård Larsen - TOTEM, nr. 33, foråret 14 - Side 10 af Velsignelse og efterkommere To vigtige temaer i den gennemgåede tekst er velsignelse og efterkommere. Disse to temaer hænger på mange måder sammen og er på spil helt fra tekstens begyndelse, idet der indledes med en velsignelse, som ikke kun gælder Noa, men også hans sønner. At velsignelse og efterkommere spiller så stor en rolle i denne tekst kan man bl.a. forklare ud fra den kontekst, hvori teksten er blevet til. Israelitterne må gennem eksilet have haft brug for forsikring om, at de var en del af det folk, som Gud ville velsigne (McKeown 2008, 220). Med udgangspunkt i den amerikanske sociolog Robert Bellahs evolutionistiske syn på religionshistorien kan gammeltestamentlig religion klassificeres til at være en arkaisk religion. I et samfund, hvor en sådan religion eksisterer, er religionen oppefra bundet sammen med den sociale struktur, som omgiver den, og en velsignelses-forestilling er i denne sammenhæng helt fundamental. I gammeltestamentlig religion handler det om, at mennesket, hvis det ikke overskrider dets rettigheder som menneske, af Gud får tilsendt velsignelse gennem jordelivets glæder. Disse vil typisk være mange efterkommere, nok at spise, frihed fra sygdomme og beskyttelse mod angreb. Men hvis mennesket derimod forbryder sig mod Gud vil det straffes gennem en tilbageholdelse af velsignelsen. Fokus er altså på livet her og nu og på dets opretholdelse gennem børn, hvori slægten kan leve videre, og formålet med at dyrke Gud er at kunne leve i landet. Dermed er Gud defineret ved at være den, der sikrer overlevelsen, eller fjerner mulighederne for at overleve. Det er følgelig Guds funktion som fremhæves og ikke et bestemt billede af Gud (Jensen 2010, 71-72). Gud træder ikke direkte frem i velsignelserne, men hans magt viser sig igennem de ting, som erfares i verden. Man kan derfor tale om, at Gud kommunikerer i en durativ form; han er i en sfære adskilt fra mennesket, men i en sfære som løber parallelt med den menneskelige (ibid., 95). Alligevel kan man i denne tekst spore et billede af Gud som krigsgud. At Gud sætter sin bue i skyerne, ser nogle som et billede på en kriger, som efter endt kamp stiller sin bue fra sig (Nielsen 1987, 115). Kampen må man her forstå som en kamp mod mennesker i form af oversvømmelsen, eller som en kamp mod vandet som i Sl 104,6-9. Et billede af Gud som kriger er i øvrigt også at finde i Sl 18,15, hvor der står, at Gud sender sine pile ud mod sine fjender (Wenham 1987, 196). Mange af hovedpersonerne i Gen bliver velsignet, og hvorfor Noa bliver udvalgt til velsignelse, vil jeg kaste et blik på nu. Noa bliver første gang nævnt i Gen 5,29, hvor

11 Fortællingen om Noa - Heidi Fredsgård Larsen - TOTEM, nr. 33, foråret 14 - Side 11 af 15 der står, at han skal være en trøst for sine forældre i forhold til deres arbejde med den jord, som Gud har forbandet. Forbandelsen, som er en tilbageholdelse af velsignelsen, er i øvrigt sket i Gen 3,17 efter at mennesket spiste af det forbudte træ, og konsekvenserne af dette lever menneskene altså stadig med. Noa bliver dermed allerede fra begyndelsen sat ind i historien som et modstykke til denne forbandelse, som hviler over landet (Holst 2007,37). Ifølge McKeown (2008, 241) er jorden eller landet desuden et af hovedtemaerne i Gen. Det udfolder sig specielt i kapitlerne 12-50, men også her i kap. 9 kan man altså se, at jorden spiller en væsentlig rolle. Endvidere er Noa placeret i Adams slægshistorie ved, formularen -ת ו ל ד ת som nævnt tidligere, og det er væsentligt, idet slægten er af stor betydning i Gen og i hele GT som en del af individets teologiske arv (ibid., 45). Noa er efterkommer af Eva og Adams søn, Set, og netop Sets slægt synes at blive favoriseret af Gud på bekostning af Kains slægt, idet Kain slog Abel ihjel. I denne tekst om Noa refereres der også indirekte til dette, idet der tages afstand til drabet i vers fem. I Gen 6,9 står der om Noa, at han er retfærdig, og at han vandrer med Gud, og det må være netop dette, som adskiller ham fra alle andre mennesker i tiden. Verdens ondskabsfuldhed (Gen 6,12) er i hvert fald med til at tydeliggøre Noas retsind. At Noa gør, som Gud befaler ham, bygger arken og bringer sin familie og dyrene med derind, må afslutningsvis være det, der udløser velsignelsen over ham, idet velsignelserne i GT er afhængige af overholdelsen af Guds befalinger (Jensen 2010, 73). Noas velsignelse består i, at han sikres mange efterkommere (vers et), magt over dyrene (vers to), føde (vers tre) og beskyttelse (vers elleve). I velsignelsen er frugtbarhed og autoritet centralt, og det gør sig også gældende for velsignelsen i Gen 1,28 (McKeown 2008, 64). På mange måder kan myten om oversvømmelsen og denne myte sammenlignes med den første skabelsesmyte, og Noa kan sammenlignes med det første menneske, Adam. Noa bliver en ny Adam, i den forstand at han bliver den anden far til hele menneskeheden. Endvidere er Noa ifølge Gen 5 den første, som bliver født efter Adams død. Han får ligesom Adam 3 sønner, Sem, Kam og Jafet, hvoraf den enes slægt forbandes, ligesom Kains blev det. (ibid., 53). Samtidig bliver Noa en forløber for Abraham, som i patriarkfortællingerne, på samme måde loves at blive far til mange efterkommere, idet Gud slutter en pagt med ham (Gen 17,4). Dette vil blive uddybet i følgende afsnit.

12 Fortællingen om Noa - Heidi Fredsgård Larsen - TOTEM, nr. 33, foråret 14 - Side 12 af Pagt Pagtsbegrebet var meget almindeligt i hverdagslivet i Den Nære Orient. Her kunne man referere til enhver aftale som værende en pagt. I GT har pagt primært to betydninger; det kan betegne en kontrakt mellem to parter, hvor den ene er underordnet den anden, og det kan betegne et ubetinget løfte fra Gud, som kun er forklaret ud fra hans betingelsesløse autonomi (Jensen 2010, 221). Ordet ב ר ית optræder første gang i forbindelse med Noa, og denne pagt anses for at være nummer to ud af en række på ti pagter, som Gud, ifølge jødisk tradition, vil oprette inden verdens ende (McKeown 2008, 56). Mellem skabelsen og lovgivningen på Sinaj, hvor Gud gennem Moses tilkendegiver sin vilje overfor Israels folk, er der to pager; pagten med Noa og pagten med Abraham. Pagten med Noa foregår således, at Gud afgiver et løfte om ikke at oversvømme jorden igen, hvilket ikke indebærer, at Noa skal handle på en bestemt måde; der stilles ikke krav til Noa. I pagten med Abraham (Gen 17) kræves der imidlertid en deltagelse fra Abrahams side. Abraham adlyder Guds befaling flere gange, uden at vide hvad Guds planer med ham er, og han bliver prøvet på sin tro. Han bliver da ligesom Noa lovet at blive far til en mængde folkeslag, men det bliver gjort klart, at det er en speciel del af slægten, som vil blive velsignet med et tæt forhold til Gud, nemlig israelitterne (McKeown 2008, 257). Og pagtens tegn er en omskærelse af alle mandkøn, hvor Abraham bliver den, som skal sørge for, at ordningen holdes i hævd (ibid., 291). Pagten med Noa gælder derimod alle mennesker efter syndfloden, og lovene, som nævnes i forbindelse med Noa, er derfor blevet kaldt de noakitiske love, hvilke rabbinske teologer henviser til overfor ikke-jøder (JPS 1989, 61). De to pagter, med Noa og Abraham, bliver der fulgt op på med Sinaj-pagten i Exodus og med pagten med David. I Det Nye Testamente bruges pagtsbegrebet i øvrigt til at betegne det nye forhold mellem Gud og mennesker, som Jesus gennem sin død og opstandelse har bevirket. Det er dette, som ligger til grund for betegnelserne Det Gamle og Det Nye Testamente, idet testamente kommer fra det latinske testamentum og betyder pagt (R/L).

13 Fortællingen om Noa - Heidi Fredsgård Larsen - TOTEM, nr. 33, foråret 14 - Side 13 af Sammenligning med religioner i Den Nære Orient Gen er blevet skrevet af mennesker, som har levet i en verden, hvor bl.a. Egypten og Babylonien har været meget dominerende, og de har også gjort deres indflydelse gældende i forhold til filosofi og religion. Man kan derfor se mange ligheder i sprog og indhold mellem Gen og andre skrifter fra dette område, som er meget ældre end de bibelske skrifter. Selve teologien i Gen viser sig dog at være meget forskellig fra alt andet, og det kan man forstå således, at Gen er blevet skrevet som et modstykke til de andre religioner, som er blevet anset for at være vildfarelser (McKeown 2008, 12). 7.1 Mennesket i Guds billede I skabelsesberetningen fortælles der om, at Gud skaber mennesket i sit billede (Gen 1,27) og igen her i Gen 9,6 bekræftes det, at mennesket er skabt i Guds billede, også efter oversvømmelsen. I både Babylonien og Egypten er den herskende monark blevet beskrevet som et billede af en gud. F.eks. kan man i Egypten finde en konge med navnet Tutankhamen, hvilket betyder det levende billede på Amun, en guddom, og en konge, Thutmose IV, med et navn, som betyder i lighed med Re, en guddom (JPS 1989, 12). Nogle mener da, at ordene fra Gen har sin oprindelse i et royalt sprogbrug, hvor kongen hæves over alle andre almindelige mennesker, og at dette i Gen er blevet demokratiseret således, at alle mennesker er konger (ibid.). Dette kommer også i GT mere direkte til udtryk i Sl 8,6-7, hvor der står: Du har gjort det kun lidt ringere end Gud, med herlighed og ære har du kronet det. Du har gjort det til hersker over dine hænders værk, alt har du lagt under dets fødder Endvidere bliver guder på assyriske kongelige steler generelt afbildet ved deres symboler, og disse billeder bliver kaldt billedet på de store guder. Dermed kan mennesket som et billede på Gud betyde, at mennesket er et symbol på Guds tilstedeværelse på jorden (ibid.).

14 Fortællingen om Noa - Heidi Fredsgård Larsen - TOTEM, nr. 33, foråret 14 - Side 14 af Oversvømmelse Beretningen om oversvømmelsen af jorden stammer ikke oprindeligt fra Israel, men er et udbredt fænomen inden for andre religioner i Den Nære Orient. Navnet Noa er blevet anset for at være beslægtet med det etiopiske verbum noha, som betyder langvarig, og sat i forbindelse med Ziusudra fra en sumerisk myte (Barr 1992, 75). Under alle omstændigheder er der flere ligheder mellem denne beretning om Ziusudra og fortællingen i Gen, idet Ziusdra, ligesom Noa, bygger et skib og overlever en oversvømmelse (Nielsen 1987, 116). En anden udgave af oversvømmelsesfortællingen findes i det babylonskassyriske epos om helten Gilgamesh, som, man mener, er redigeret omkring 1600 f.kr. i 12 tavler (R/L). Et vigtigt tema i dette epos er menneskets kamp mod døden, og i fortællingen på tavle elleve krydser helten Gilgamesh dødens vande og når frem til en anden helt, Utnapishti. Han fortæller alene til Gilgamesh historien om, hvordan han opnåede evigt liv. Han fik at vide, at han skulle bygge et skib, ligesom Noa, og det gjorde han og derfor overlevede han en oversvømmelse, hvorefter ham og hans kone velsignedes og blev ligesom guder: Standing between us, he touched our foreheads and did bless us, saying: Hitherto Utnapishti has been but a man; but now Utnapishti and his wife shall be as gods like ourselves. In the Far Distance, at the mouth of the Rivers, Utnapishti shall dwell. (Thomas 1958, 23-24) Ligesom Noa er Utnapishti altså modtager af en guddommelig velsignelse, men i modsætning til Noa og hans familie, som skal blive på jorden og blive frugtbare efter at have overlevet oversvømmelsen, er velsignelsen af Utnapishti og hans kone ikke rettet mod efterkommere. De bliver derimod isoleret fra samfundet og bliver gjort udødelige (JPS 1989, 60). En tredje fortælling, som har ligheder med fortællingen om Noa og arken, er en del af Attrahasis-eposet, hvor der igen er tale om en oversvømmelse og konstruktionen af et skib. Her bliver det dog nævnt, at årsagen til oversvømmelsen er overbefolkning, hvilket ikke synes at være problemet i Gen, idet Noa og hans familie befales at blive frugtbare (McKeown 2008, 16). For at undgå overbefolkning bliver varigheden af menneskers liv efter oversvømmelsen begrænset, hvilket også sker efter oversvømmelsen i Gen (Barr 1992, 80).

15 Fortællingen om Noa - Heidi Fredsgård Larsen - TOTEM, nr. 33, foråret 14 - Side 15 af Bue Som nævnt tidligere, kan man finde flere myter, hvor en bue optræder. Som våben optræder det eksempelvis i det babylonske skabelsesepos, Enuma Elish, redigeret omkring 1700 f.kr. (R/L). Her bekæmper helten Marduk havgudinden Tiamat med en krigsbue, som han herefter sætter som et stjernebillede: The eleven monster(-species) which Tiamat had created, Whose [weapo]ns he had broken binding them at his feet, He made of them (stellar) images to wat[ch over] the Apsu (Thomas 1958, 11) På samme måde spiller en bue en væsentlig rolle i både babylonsk astronomi, hvor en gruppe stjerner formet som en bue identificeres med krigsgudindens udrustning, og i en ugaritisk myte, i forholdet mellem Aqhat og en krigerisk gudinde, Anath (JPS 1989, 63). Det er altså indlysende, at der er et slægtskab mellem Gen og andre religiøse tekster inden for Den Nære Orient. Man kan dermed se Gen 9,1-17 som en genfortælling af dele af babylonsk mytologi, men teksten er dog samtidig tilpasset til det gammeltestamentlige verdenssyn (Nielsen 1987, 118). 8. Konklusion Jeg har nu oversat Gen 9,1-17 og redegjort for teksten i dens litterære kontekst og i dens teologiske kontekst inden for Genesis og gammeltestamentlig religion. Temaerne velsignelse og efterkommere er gennemgående for Genesis og grundlæggende for gammeltestamentlig religion, som er en velsignelsesreligion. Velsignelsen af Noa og hans sønner har derfor stor betydning, idet Noa ses som hele menneskehedens forfader. Pagtsbegrebet er ligeledes centralt; det er et udtryk for Gud som opretholderen af liv på jorden, og pagten med Noa er kun én ud af flere pagter i GT. Jeg har til slut sammenlignet teksten med andre religiøse tekster fra Den Nære Orient og set, at flere fænomener fra disse tekster går igen i fortællingen om Noa. Jeg er derfor kommet frem til, at Gen 9,1-17 bl.a. er blevet til på baggrund af andre religiøse forestillinger i tiden, som man sandsynligvis har villet polemisere imod. Man kan dermed gå ud fra, at Den Nære Orient har været præget af meget religionssynkretisme, som har haft indflydelse på de forskellige religioners myter.

Find bibelsk undervisning & forkyndelse på:

Find bibelsk undervisning & forkyndelse på: Find bibelsk undervisning & forkyndelse på: http://www.skriften.blogspot.com/ Det er Guds ære at holde en sag skjult, det er kongens ære at udforske en sag Ord 25:2. v1 Dette er Adams slægtsbog. Dengang

Læs mere

Syndfloden og Noa. Skolen i Kirken Syndfloden 1/ Ca mos kap 6-8

Syndfloden og Noa. Skolen i Kirken Syndfloden 1/ Ca mos kap 6-8 Skolen i Kirken Syndfloden 1/ Syndfloden og Noa Ca. -200 1 mos kap 6-8 Beretningen om syndfloden er ikke blot en spændende søndagsskole historie. Det er en konstateret realitet, hvor hele verdens befolkning

Læs mere

Jeg ser ham, dog ikke nu. kasperbergholt.dk/jesus

Jeg ser ham, dog ikke nu. kasperbergholt.dk/jesus Jeg ser ham, dog ikke nu Jeg ser ham, dog ikke nu Agenda 1. Introduktion 2. Del I: Skabelse og patriarkerne 3. Del II: Udvandring og indvandring 4. Del III: Dommere og konger 5. Del IV: Eksil og tilbagekomst

Læs mere

Pagt - Trine Lee Pedersen - TOTEM nr. 35, forår Side 1 af 18 TOTEM

Pagt - Trine Lee Pedersen - TOTEM nr. 35, forår Side 1 af 18 TOTEM Pagt - Trine Lee Pedersen - TOTEM nr. 35, forår 2015 - Side 1 af 18 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 35, forår 2015 Tidsskriftet og forfatterne,

Læs mere

Hvordan giver Moseloven mening? kasperbergholt.dk/jesus. Hvordan giver Moseloven mening?

Hvordan giver Moseloven mening? kasperbergholt.dk/jesus. Hvordan giver Moseloven mening? Hvordan giver Moseloven mening? Agenda 1. Forståelse af Bibelen? 2. Introduktion til Mosebøgerne 3. Gudsbilledet i GT og i NT 4. Nogle temaer i Mosebøgerne 5. Jesus og GT og mig og GT 1. Forståelse af

Læs mere

Bibelen, første del. Bibelen. Lektion 1

Bibelen, første del. Bibelen. Lektion 1 Lektion 1 Bibelen, første del Bibelen er verdens mest solgte bog og fyldt med kærestebreve, drømme, forudsigelser og fantastiske fortællinger om krig og kærlighed. Men hvad kan vi bruge den til? Hvorfor

Læs mere

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed Du gode Gud, jeg takker dig for livet, fordi jeg lever og er til i dag. Jeg rækker hånden ud mod livets gave og mod den kærlighed, der ligger bag. Du giver hele verden liv og ånde og holder gang i alle

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Afløsningsopgave i GT I, ES2010. Underviser: Niels-Peter Lemche. - Af Simon Buchwald -

Afløsningsopgave i GT I, ES2010. Underviser: Niels-Peter Lemche. - Af Simon Buchwald - Problemformulering: Gen. 6,5-12. Der ønskes en oversættelse, parafrase og eksegetisk gennemgang (kontekstbestemmelse, enkeltpunkter og samlet vurdering. Desuden ønskes en drøftelse af den klassiske litterærkritik

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Oprettelsen af mennesker og inkarnationen af Kristus

Oprettelsen af mennesker og inkarnationen af Kristus Oprettelsen af mennesker og inkarnationen af Kristus Hvilken billede og lighed, som blev tildelt Adam? Billedet og portrætfoto af udødelige Gud, som bor i et utilgængeligt lys, Paul henvist til Timoteus?

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker TPL-skema kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) grundlæggende tilværelsesspørgsmål i forhold til den religiøse dimension / Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer

Læs mere

Starten på menneskets nedtur

Starten på menneskets nedtur Børnebiblen præsenterer Starten på menneskets nedtur Skrevet af: Edward Hughes Illustreret af: Byron Unger; Lazarus Bearbejdet af: M. Maillot; Tammy S. Oversat af: Christian Lingua Produceret af: Bible

Læs mere

Børnebiblen præsenterer. Starten på menneskets nedtur

Børnebiblen præsenterer. Starten på menneskets nedtur Børnebiblen præsenterer Starten på menneskets nedtur Skrevet af: Edward Hughes Illustreret af: Byron Unger; Lazarus Bearbejdet af: M. Maillot; Tammy S. Oversat af: Christian Lingua Produceret af: Bible

Læs mere

Gl Autoriserede Ef. 1,11. I Ham har VIogså fået vor arvelod, VI, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i

Gl Autoriserede Ef. 1,11. I Ham har VIogså fået vor arvelod, VI, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i FÆLLES MED DEM Gl Autoriserede. 1965 Ef. 1,11. I Ham har VIogså fået vor arvelod, VI, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i overensstemmelse med sin egen viljes beslutning,

Læs mere

Hvad er det nu lige at fortællingen indtil videre går ud på?

Hvad er det nu lige at fortællingen indtil videre går ud på? Hvad er det nu lige at fortællingen indtil videre går ud på? 1 Resten af det gamle testamente handler om: - Guds forhold til de mennesker som vælger at holde fast ved fortællingen om Gud 2 Resten af det

Læs mere

Deuteronomistisk teologi - Louise Theilgaard - TOTEM nr. 37, foråret 2016 Side 1 af 20 TOTEM

Deuteronomistisk teologi - Louise Theilgaard - TOTEM nr. 37, foråret 2016 Side 1 af 20 TOTEM Side 1 af 20 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 37, forår 2016 TOTEM og forfatterne, 2016 Originalsprogsopgave i Hebraisk Deuteronomistisk

Læs mere

Midfaste søndag, den 6. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (2. Mos 16,11-18) Johs 6,24-35 Salmer: 432 (litaniet), 41, 298, 389, 193, 473, 391.

Midfaste søndag, den 6. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (2. Mos 16,11-18) Johs 6,24-35 Salmer: 432 (litaniet), 41, 298, 389, 193, 473, 391. 1 Midfaste søndag, den 6. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (2. Mos 16,11-18) Johs 6,24-35 Salmer: 432 (litaniet), 41, 298, 389, 193, 473, 391. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Bibelstudie: Kvinder i Bibelen

Bibelstudie: Kvinder i Bibelen Læs 1 Joh. 4,4 Maria Magdalene havde fået hjælp af Jesus, og nu levede hun med ham, som Herre i sit liv. Hvorfor bliver man nødt til at vælge mellem Jesus eller djævelen? Læs Matt 6,24 Hvad betyder det

Læs mere

Tales of GloryTil brug i dit hjem

Tales of GloryTil brug i dit hjem Daniels Gud er den stærkeste og hjælper sit folk 1 Daniel i løvekulen Tales of GloryTil brug i dit hjem Målgruppe: 2 9 år Bibeltekst: Dan 6,6-27 Rekvisitter: Grundsæt. Pointe: Daniels Gud er den stærkeste

Læs mere

Jødedommens miljø- og natursyn

Jødedommens miljø- og natursyn Jødedommens miljø- og natursyn Religioner forholder sig til de udfordringer og dagsordener, der er i det omkringliggende samfund. Vi lever i en tid hvor klima, miljøer, biodiversiteten og naturen virkelig

Læs mere

De 5 mosebøger mosebog: Velsignelserne. 2. mosebog: Gudsfrygt. 3. mosebog: For Herrens ansigt

De 5 mosebøger mosebog: Velsignelserne. 2. mosebog: Gudsfrygt. 3. mosebog: For Herrens ansigt De 5 mosebøger Gud skabte Israel, som sit hellige folk: I. 1 Mos 1 11: Skabelsen af himlen og jorden, dyrene, planter og træer, og menneskene II. 1 Mos 12 50: Patriark-historien III. 2 Mos 1 18: Guds folks

Læs mere

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen!

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 28. september 2008 19.s.e. Trinitatis Johs. 1, 35-51 Salmer: 402 299 449 331 596 729 1 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Du må ikke gøre dig

Læs mere

Starten på menneskets nedtur

Starten på menneskets nedtur Børnebiblen præsenterer Starten på menneskets nedtur Skrevet af: Edward Hughes Illustreret af: Byron Unger; Lazarus Bearbejdet af: M. Maillot; Tammy S. Oversat af: Christian Lingua Produceret af: Bible

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

UGE 2: EN SYNDFULD MENNESKEHED

UGE 2: EN SYNDFULD MENNESKEHED UGE 2: EN SYNDFULD MENNESKEHED FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Alle mennesker har valgt at synde at vælge sig selv

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Jesus Kristus indvarsler Guds rige her i verden

Jesus Kristus indvarsler Guds rige her i verden Jesus Kristus indvarsler Guds rige her i verden igennem sin myndige lære, overnaturlige tegn og inderlige barmhjertighed Niels Pauli Nónstein Indledning Jesus forkynder de gode nyheder om Guds rige (Mt

Læs mere

Tema 5 Begyndelse og urhistorie Begreber Urhistorien Myter Fra ét til to sprog Det religiøse sprog det naturvidenskabelige sprog

Tema 5 Begyndelse og urhistorie Begreber Urhistorien Myter Fra ét til to sprog Det religiøse sprog det naturvidenskabelige sprog Tema 5 Begyndelse og urhistorie Du skal tilegne dig en grundlæggende viden om urhistorien i Bibelen. Det er jødedommens og kristendommens forståelsen af Gud som alle tings skaber i verden og af menneskelivet

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 1. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 1. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1 Lyngby Kirke Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 1. morgensang af Jørgen Demant Grænsen www.lyngby kirke.dk 1 Temaet for dette års sommerhøjskole er Det grænseløse. Den egentlige velkomst får I senere.

Læs mere

#2 Hvorfor du behøver en frelser

#2 Hvorfor du behøver en frelser #2 Hvorfor du behøver en frelser I vores sidste lektie så vi, at Gud tilbyder os fred gennem Jesus Kristus. Men hvordan fungerer det helt præcist? Hvorfor måtte Jesus dø for os? Og hvad betød det for hele

Læs mere

HUNDREDE VIGTIGE BIBELTEKSTER SAMTALEGUIDE FOR GRUPPER

HUNDREDE VIGTIGE BIBELTEKSTER SAMTALEGUIDE FOR GRUPPER E100 HUNDREDE VIGTIGE BIBELTEKSTER SAMTALEGUIDE FOR GRUPPER E100 HUNDREDE VIGTIGE BIBELTEKSTER 1. udgave 1. oplag 2016 Bibellæser-Ringen i Danmark Korskærvej 25, 7000 Fredericia ISBN 978-87-998927-1-6

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Torahens rolle i gammeltestamentlig religion og tidlig jødedom - Charlotte Vindeløv Larsen - TOTEM nr. 25, efterår Side 1 af 8 TOTEM

Torahens rolle i gammeltestamentlig religion og tidlig jødedom - Charlotte Vindeløv Larsen - TOTEM nr. 25, efterår Side 1 af 8 TOTEM TOTEM nr. 25, efterår 2010 - Side 1 af 8 TOTEM Tidsskrift ved Afdeling for Religionsvidenskab og Arabisk- og Islamstudier, Aarhus Universitet Nummer 25, efterår 2010 Tidsskriftet og forfatterne, 2010 ISRAELITISK

Læs mere

Bibelgnask. kasperbergholt.dk/jesus. Bibelgnask. 2 Sam 7

Bibelgnask. kasperbergholt.dk/jesus. Bibelgnask. 2 Sam 7 Bibelgnask 2 Sam 7 Bibelgnask Dommerne frelste folket Moralsk forfald Ruth Introduktion til 1-2 Sam Første Samuelsbog Samuelsbogen Anden Samuelsbog 1 Sam 2 Sam 1-7 8-15 16-1 2-9 10-20 21-24 Kaldelse af

Læs mere

34 Brylluppet i Kana Joh 2, Den blinde Bartimæus Mark 10, Opvækkelsen af enkens søn Luk 7,

34 Brylluppet i Kana Joh 2, Den blinde Bartimæus Mark 10, Opvækkelsen af enkens søn Luk 7, OVERSIGT BOG 1 EFTERÅR 2015 JESU UNDERE 34 Brylluppet i Kana Joh 2,1-12 12 13 35 Den blinde Bartimæus Mark 10,46-52 14 15 36 Opvækkelsen af enkens søn Luk 7,11-17 16 17 KATEKISMUS FOR BØRN FADERVOR 37

Læs mere

1. Juledag. Salmevalg

1. Juledag. Salmevalg 1. Juledag Salmevalg 100: Kimer, I klokker! 122: Den yndigste rose er funden 114: Hjerte, løft din glædes vinger 125: Mit hjerte altid vanker 112: Kom, alle kristne Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

v1 Af David. Salmer til Ringkøbing torsdag den 25. januar kl DDS 557 Her vil ties! DDS 305 Kom, Gud Helligånd, kom brat DDS 321 O kristelighed

v1 Af David. Salmer til Ringkøbing torsdag den 25. januar kl DDS 557 Her vil ties! DDS 305 Kom, Gud Helligånd, kom brat DDS 321 O kristelighed Salmer til Ringkøbing torsdag den 25. januar kl. 19.00 DDS 557 Her vil ties! DDS 305 Kom, Gud Helligånd, kom brat DDS 321 O kristelighed DDS 2 Lover den Herre v1 Af David. Min sjæl, pris Herren, alt i

Læs mere

Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011. Emne: jul; lyset, der kommer til verden. Tekst: Joh 1,1-18. Varighed: 30 minutter

Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011. Emne: jul; lyset, der kommer til verden. Tekst: Joh 1,1-18. Varighed: 30 minutter Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011 Emne: jul; lyset, der kommer til verden Tekst: Joh 1,1-18 Varighed: 30 minutter Indledning: For nyligt havde jeg en snak med min søn, Levi. Han kom ud til mig på

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN?

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN? The Tale of the Three Brothers Punkt 1 Se filmen i gruppen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Se dokumentaren Døden er som at køre på cykel (følg linket) og læs artiklen Vi har ikke lært at dø (lidt

Læs mere

IBELCAMPING Bibeltimer 2013

IBELCAMPING Bibeltimer 2013 BØRNEHÆFTE IBELCAMPING Bibeltimer 2013 tema lad Dyrene fortælle Dette hæfte tilhører: Tema: Gud ville menneskers og dyrs overlevelse Duen, ravnen og de øvrige dyr i Guds redningsbåd (Noas ark) Bibelord

Læs mere

Smagsprøve. Helle Krogh Madsen John Rydahl. Den røde tråd i Bibelen

Smagsprøve. Helle Krogh Madsen John Rydahl. Den røde tråd i Bibelen Smagsprøve Helle Krogh Madsen John Rydahl Den røde tråd i Bibelen Det Gamle Testamente 8 Den røde tråd i Bibelen Det Gamle Testamente Skabelsen I begyndelsen var der ingenting ud over Gud. Verden var der

Læs mere

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide

Læs mere

Undervis! Religionshistorie. Hvorfor vil Gud drukne menneskene? I hvilke religioner redder Noa dyrene og sin familie?

Undervis! Religionshistorie. Hvorfor vil Gud drukne menneskene? I hvilke religioner redder Noa dyrene og sin familie? Fortællinger fra Bibelen 2: Fra Adam & Eva til Babelstårnet QUIZ OG BYT Side 1 Undervis! Hvis eleverne kan læse, kan du bruge denne metode, når I har været igennem alle historierne fra bogen: Forberedelse:

Læs mere

Tale på Sommersted Efterskole d. 16. maj 2009 til Multiaften ved Daniel Præstholm

Tale på Sommersted Efterskole d. 16. maj 2009 til Multiaften ved Daniel Præstholm Emne: Global Gud Tale på Sommersted Efterskole d. 16. maj 2009 til Multiaften ved Daniel Præstholm Målgruppe: teenagers, ca. 150-200 stk. Tekster: Sl 139,1-18 + Jes 49,15 Sl 139,1-18 v1 For korlederen.

Læs mere

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Der kan indledes med kimning eller ringning efter stedets skik. INDGANG (PRÆLUDIUM) INDGANGSSALME HILSEN

Læs mere

Årsplan Kristendom 0. & 1. Klasse

Årsplan Kristendom 0. & 1. Klasse Årsplan Kristendom 0. & 1. Klasse I kristendomsundervisningen vil der tages udgangspunkt i de bibelske fortællinger, eleverne skal arbejde med det gamle testamente og det nye testamente. Undervejs vil

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

GUD SKABER VERDEN. (Første Mosebog 1-2)

GUD SKABER VERDEN. (Første Mosebog 1-2) GUD SKABER VERDEN (Første Mosebog 1-2) begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. I Først var der var ikke noget på jorden, for den var ikke færdig endnu. Guds ånd bevægede sig hen over det mørke, dybe vand.

Læs mere

Kapitel 14 - Evangeliets uddelinger

Kapitel 14 - Evangeliets uddelinger Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 14 - Evangeliets uddelinger Oprettet: 16. december 2005 Gud oprettede og belærte om sit evangelium i begyndelsen, åbenbarede det påny i forskellige uddelinger,

Læs mere

Jesus og Kristus. Hvem er Jesus? Lektion 7

Jesus og Kristus. Hvem er Jesus? Lektion 7 Lektion 7 Jesus og Kristus Han blev født i en stald, og var ven med de forkerte. Jesus. Guds søn. Menneskesønnen. Befrieren. Frelseren. Kristus. En mand med mange betydninger, som har betydet meget for

Læs mere

Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42

Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42 Kl. 9.00 Burkal Kirke Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680 Tema: Den gode del Evangelium: Luk. 10,38-42 Jesus havde nogle gode venner i landsbyen Bethania lige uden for Jerusalem. Det var de to

Læs mere

Side Prædiken til Langfredag Prædiken til Langfredag Tekst: Matt. 27,

Side Prædiken til Langfredag Prædiken til Langfredag Tekst: Matt. 27, Side 1 15-04-2017. Tekst: Matt. 27, 31-56. Når vi samles til langfredags gudstjeneste, gør vi det i lyset af påskemorgen. Og med korset som symbol der fortæller os om Kristi forsoning. Korset der pryder

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 16. oktober 2016

21. søndag efter trinitatis 16. oktober 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: En ny chance Salmer: 2, 522, 308; 505, 399 Evangelium: Luk. 13,1-9 "Lad det stå... måske bærer det så frugt" "Nu får du en sidste chance." Sådan kan vi nogle gange sige til

Læs mere

Noa og den store oversvømmelse

Noa og den store oversvømmelse Børnebiblen præsenterer Noa og den store oversvømmelse Skrevet af: Edward Hughes Illustreret af: Byron Unger; Lazarus Bearbejdet af: M. Maillot; Tammy S. Oversat af: Christian Lingua Produceret af: Bible

Læs mere

Børnebiblen præsenterer. Noa og den store oversvømmelse

Børnebiblen præsenterer. Noa og den store oversvømmelse Børnebiblen præsenterer Noa og den store oversvømmelse Skrevet af: Edward Hughes Illustreret af: Byron Unger; Lazarus Bearbejdet af: M. Maillot; Tammy S. Oversat af: Christian Lingua Produceret af: Bible

Læs mere

GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS GUD ÅBENBARER SIG FOR OS Kristne tror, at den treenige Gud til alle tider giver sig til kende for mennesker, og at han helt og fuldt har vist

Læs mere

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål Rentemestervej 109 Discipel 24/7 2400 København NV CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål At vokse sammen i troen og i livet som discipel til Guds ære. I cellegrupperne ønsker vi at hjælpe hinanden til at

Læs mere

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem

Læs mere

Hvad er meningen med Mosebøgerne og slægtstavlerne?

Hvad er meningen med Mosebøgerne og slægtstavlerne? Hvad er meningen med Mosebøgerne og slægtstavlerne? og hvad kan vi bruge det til? Disposition 1. Hvordan ser vi på Bibelen? 2. Introduktion til Mosebøgerne 3. Tre temaer i Mosebøgerne 4. Introduktion til

Læs mere

Kontinuitet og udvikling fra israelitisk religion til tidlig jødedom Pernille Gjørtz Christensen - TOTEM nr. 30 efterår 2012 - Side 0 af 10 TOTEM

Kontinuitet og udvikling fra israelitisk religion til tidlig jødedom Pernille Gjørtz Christensen - TOTEM nr. 30 efterår 2012 - Side 0 af 10 TOTEM Pernille Gjørtz Christensen - TOTEM nr. 30 efterår 2012 - Side 0 af 10 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 30, efterår 2012 Tidsskriftet og

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS FADERVOR Den vigtigste kristne bøn er Fadervor. Det er en bøn, som Jesus lærte sine disciple. I den bøn bliver det tydeligt, at vi kan bede til

Læs mere

APOKRYFE SKRIFTER AF KING JAMES BIBEL 1611 BØN af MATHILDE & sang af tre JØDERNE. Bøn af Mathilde og sang af tre jøderne

APOKRYFE SKRIFTER AF KING JAMES BIBEL 1611 BØN af MATHILDE & sang af tre JØDERNE. Bøn af Mathilde og sang af tre jøderne APOKRYFE SKRIFTER AF KING JAMES BIBEL 1611 BØN af MATHILDE & sang af tre JØDERNE www.scriptural-truth.com Bøn af Mathilde og sang af tre jøderne Bøn af Mathilde {1:1}, og de gik midt i ilden, roser Gud,

Læs mere

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 Lad os alle bede! Kære Herre, tak fordi Du er kærligheden og derfor vil du, at vi skal leve i din

Læs mere

www.reitoft.dk HISTORIE I FUGLEPERSPEKTIV Bibelen & Salmebogen

www.reitoft.dk HISTORIE I FUGLEPERSPEKTIV Bibelen & Salmebogen 1 Mos 1.1-31 Sl 104 1 Mos 1.1 Sl 90,2 Jer 32,17 Joh 1.1 Apg 17,24 9,4 Rom 4,17 Kol 1,16 Hebr 11,3 Åb 4,11 42,2 298,3 362,1 1 Mos 1.2 og Guds ånd svævede over vandene. 121,2 Anden mulig oversættelse: 346,1

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

PROFETEN I GÅR, I DAG OG I MORGEN SALMERNE, ESAJAS OG JESUS

PROFETEN I GÅR, I DAG OG I MORGEN SALMERNE, ESAJAS OG JESUS PROFETEN I GÅR, I DAG OG I MORGEN SALMERNE, ESAJAS OG JESUS SØNDAG AFTEN SPØRGSMÅL HVAD ER EN PROFET? HVORFOR HAR VI PROFETIER? HVAD VAR GUDS ØNSKE FRA STARTEN? DER ER NOGET GALT I VERDEN. DERFOR HAR VI

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

LIVET ER EN GAVE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

LIVET ER EN GAVE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET LIVET ER EN GAVE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS GUDS HISTORIE Gud har skabt verden og har givet mennesket en helt særlig plads i skaberværket. Han elsker alle mennesker og vil os alt godt. Han

Læs mere

De 5 mosebøger

De 5 mosebøger De 5 mosebøger Gud skabte Israel, som sit hellige folk: I. 1 Mos 1 11: Skabelsen af himlen og jorden, dyrene, planter og træer, og menneskene II. III. IV. 1 Mos 12 50: Patriark-historien 2 Mos 1 18: Guds

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4, 06-12-2015 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2015. Tekst. Lukas 4, 16-30. Revolution eller indre forandring. Det er ofte vanskeligt at høre evangeliet. Det kommer så enkelt og stærkt til os, klædt

Læs mere

sig noget, som nok lignede hav, men som var resterne af vandfloden. Dér et sted under vandet var mennesker blevet født, dér havde de levet og elsket,

sig noget, som nok lignede hav, men som var resterne af vandfloden. Dér et sted under vandet var mennesker blevet født, dér havde de levet og elsket, 2. Den åbne dør Kam havde stået bagerst og ventet, indtil de øvrige syv var trådt udenfor. Han skuttede sig, fordi det var blevet hundekoldt, straks Noa havde åbnet døren. Luften rev i lungerne. Den jog

Læs mere

Bibel-ludo. Herning Søndre og Nordre provstier Projekt: Så går vi op til Jerusalem LBJ

Bibel-ludo. Herning Søndre og Nordre provstier Projekt: Så går vi op til Jerusalem LBJ Ludo med Bibel-spørgsmål. Savner du en ide til hvad du kan lave en kold regnvejrsdag er der her et forslag. Hvad med en gang ludospil med spørgsmål fra Bibelen? Men inden du kan komme i gang med at spille

Læs mere

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse INDGANG (præludium) INDGANGS HILSEN Præsten: Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren

Læs mere

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev Forord»Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev I løbet af efteråret 2011 blev der talt om tro, tvivl og svære spørgsmål på

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 2. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 2. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1 Lyngby Kirke Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 2. morgensang af Jørgen Demant Grænsen www.lyngby kirke.dk 1 Op om morgenen, i bad, spise morgenmad, gå i skole, købe ind, gøre rent, dyrke fritidsinteresser,

Læs mere

En far, som ser sin egen søn

En far, som ser sin egen søn En far, som ser sin egen søn Bibelgnask: 1 Mos 22 Introduktion til 1 Mos Israels forhistorie ( 1-11) Abrahams familie ( 12-50) Skabelsesberetningen Toledot 1: Adam og Kain Toledot 2: Adam til Noa Toledot

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Gammel Testamente. Forord 11

Indholdsfortegnelse. Gammel Testamente. Forord 11 Indholdsfortegnelse Forord 11 Gammel Testamente 1. Hvor fik Kain sin kone fra? (1 Mos 4,17) 13 2. Hvem er gudssønnerne? (1 Mos 6,1-5) 18 3. Var Noas ark et ordentligt skib? (1 Mos 6,14-16) 23 4. Hvorfor

Læs mere

21. søndag efter trinitatis II

21. søndag efter trinitatis II 21. søndag efter trinitatis II»Fædrene spiser sure druer, og sønnerne får stumpe tænder.«sådan hørte vi før ordsproget fra Ezekiels bog. Et ordsprog der heldigvis, vil ligge fjernt fra de fleste menneskers

Læs mere

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT V37 JERUSALEM, JERUSALEM! DU, SOM SLÅR PROFETERNE IHJEL OG STENER DEM, DER ER SENDT TIL DIG. HVOR OFTE VILLE JEG IKKE SAMLE DINE BØRN, SOM EN HØNE SAMLER SINE KYLLINGER UNDER

Læs mere

glædes vinger, 822 Decembernat, 438 Hellig, Nadver: Himmelklarhed og, 102 Et lidet barn

glædes vinger, 822 Decembernat, 438 Hellig, Nadver: Himmelklarhed og, 102 Et lidet barn Tekster: Jer 1,17-19, ApG 6,8-14; ApG 7,54-60, Matt 23,34-39 Salmer: 112 Den yndigste, 103 Barn Jesus, 114 Hjerte løft din glædes vinger, 822 Decembernat, 438 Hellig, Nadver: 105.3-5 Himmelklarhed og,

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl

Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl. 10 712 13 447 136 134-138 1 Ida Secher Til dåbstale: Ved du, hvad der var sket, hvis der var kommet 3 vise kvinder i stedet for 3 vise mænd??? - de havde spurgt om vej

Læs mere

Den almægtige Gud og menneskets vilje

Den almægtige Gud og menneskets vilje Lektion 4 Den almægtige Gud og menneskets vilje Forholdet mellem den almægtige Gud og menneskets vilje Den første skabelsesberetning fortæller os om den fjerne, mægtige Gud, der har fuldstændig kontrol

Læs mere

Gammeltestamentlig eksegese. TFL efteråret 2012

Gammeltestamentlig eksegese. TFL efteråret 2012 Gammeltestamentlig eksegese TFL efteråret 2012 2 Bibelsyn Menighedsfakultetet bygger på Bibelen og vor kirkes bekendelse og vil virke ud fra det syn på Bibelen, som er Bibelens eget, og som altid har været

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Noas ark. en historisk beretning?

Noas ark. en historisk beretning? Noas ark en historisk beretning? Noas ark - en historisk beretning? 1) Hvordan kan en så lille båd, indeholder så mange dyr? 2) Hvordan fik Noa alle dyrene med på arken? 3) Hvad med alt vandet? 4) Globalt

Læs mere