DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

Transkript

1 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

2 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager Nationalbanken i Kjøbenhavn, har som Landets Centralbank til Opgave i Overensstemmelse med denne Lov og de i Henhold til Loven udfærdigede Forskrifter at opretholde et sikkert Pengevæsen her i Landet samt at lette og regulere Pengeomsætning og Kreditgivning"

3 3 Nationalbankens tre hovedformål Stabile priser / stabil valutakurs Sikre betalinger Stabilt finansielt system

4 DANMARKS NATIONALBANK 4 Organisation

5 5 Nationalbanken som arbejdsplads Håndværkere/teknikere 13% Servicemedarbejdere 14% Akademikere 41% Kvinder 40% Mænd 60% It-/kontorpersonale 19% Bankuddannede 13%

6 6 Nationalbankens hovedformål og opgaver Stabile priser/ stabil valutakurs Sikre betalinger Stabilt finansielt system Pengepolitik Bank for bankerne Økonomiske analyser Produktion af sedler og mønt Kontantforsyning Betalingsformidling Analyse af den finansielle stabilitet Finansiel statistik Likviditet til bankerne Bank for staten

7 7 Stabile priser/stabil valutakurs Pengepolitik Bank for bankerne Økonomiske analyser

8 8 Nationalbankens position over for regeringen Regeringen har ansvaret for at fastlægge valutakurspolitikken efter forhandling med Nationalbanken. Valutakurspolitikken er spørgsmålet om fast eller flydende valutakurs. Nationalbanken har ansvaret for pengepolitikken. Nationalbanken er uafhængig i udformningen af pengepolitikken. Pengepolitikken er Nationalbankens handlinger for at påvirke rente og likviditet på de finansielle markeder.

9 9 Formålet med at føre pengepolitik Et af Nationalbankens overordnede formål er at bidrage til at sikre stabile priser, dvs. lav inflation. Det gøres i Danmark ved at indrette pengepolitikken efter en fast kronekurs over for euroen. Prisstabilitet er hovedformålet for pengepolitikken i de fleste lande, og den korte rente bruges som det centrale instrument.

10 10 Hvad er inflation? Stigning i det generelle prisniveau - målt over 12 måneder. Forbrugerprisindeks Ca priser fra ca butikker, virksomheder og institutioner. Offentliggøres månedligt af Danmarks Statistik. De seneste 10 år har inflationen været gennemsnitligt 2,1 pct., og forbrugerpriserne er derfor i dag 23 pct. højere end for 10 år siden.

11 11 Hvor kan inflation komme fra? Arbejdsmarkedets parter (indefra) Finanspolitik (indefra) Handel (udefra)

12 12 Baggrund for mål om prisstabilitet Historiske erfaringer med høj inflation Hvorfor?: Høj inflation gør penge mindre værd Høj inflation skaber usikkerhed Høj inflation skaber slør i priserne Høj inflation kan skade konkurrenceevnen Høj inflation kan give en tilfældig omfordeling fra opsparer til låntager

13 13 Baggrund for fastkurspolitikken Inflation i Danmark, Tyskland og euroområdet Pct oliekrise 2. oliekrise Overgang til fastkurspolitik Dansk inflation Tysk inf lat ion Inf lat ion i euroområdet Kilde: Danmarks Statistik

14 14 Hvordan styrer man inflation i Danmark? Instrument Mellemmål Endeligt mål Pengepolitisk rente Valutakurs Inflationsmål Stabile priser Sådan virker det: I euroområdet føres pengepolitikken udelukkende for at sikre stabile priser. Ved at holde kronen stabil overfor euro skabes en ramme for prisstabilitet i Danmark.

15 15 Valutakursens betydning for økonomien Eksport og import af varer og tjenester som andel af den samlede økonomi, 2010 USA Tyskland 27 pct. 88 pct. Danmark 96 pct. Kilde: OECD

16 16 Eurolandene er Danmarks vigtigste samhandelspartnere Vigtigste danske samhandelspartnere, pct. af vareeksport og - import (2011) Vareeksport 25% Vareimport 25% 32% 44% 44% 46% 9% 15% 9% 7% 6% 13% 3% 15% 7% Eurolande USA Sverige Storbritannien Øvrige Kilde: Danmarks Statistik

17 17 ERM2- aftalen og den danske fastkurs Centralkurs og udsvingsgrænser i ERM2-samarbejdet. DKK p r. 100 eur o 725 Ud svin gsb ån d + /-2,25 p ct Cen t ralkurs: 1 euro= 7,46038 kr Kilde: Danmarks Nationalbank

18 18 ERM2- aftalen og den danske fastkurs Centralkurs, markedskurs og udsvingsgrænser i ERM2-samarbejdet. DKK pr. 100 euro 725 Udsvingsbånd +/-2,25 pct M arkedskurs Cent ralkurs: 1 euro=7,46038 kr Kilde: Danmarks Nationalbank

19 19 Nationalbankens hovedinstrumenter for at sikre den faste kurs Intervention i valutamarkedet Renteændringer

20 20 Intervention i valutamarkedet Intervention fra Nationalbanken i valutamarkedet: Køber kroner / sælger valuta kronen styrkes og valutareserven falder Sælger kroner / køber valuta kronen svækkes og valutareserven stiger

21 21 Valutareserven Valutareservens størrelse, mia. kr. Mia.kr Kilde: Danmarks Nationalbank

22 22 Renteændringer Rente: Renten sættes op i forhold til euroområdet: relativt mere attraktivt at investere i Danmark efterspørgsel efter kroner stiger kronen styrkes Renten sættes ned i forhold til euroområdet: efterspørgsel efter kroner falder kronen svækkes

23 23 Pengepolitiske renter Sammenligning af renteudviklingen i euroområdet og Danmark Pct. 6 P Rent espænd ECBs ref irent e/minimumsbudrent e Nat ionalbankens udlånsrent e Kilde: Danmarks Nationalbank

24 24 Pengepolitik i praksis - finanskrisen Intervention og renteændringer fra Nationalbanken i 2008 Mia. kr Pct. 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0 0,0 jan-2008 apr-2008 jul-2008 okt-2008 jan , Ændring i valut areserven som følge af intervent ion Spænd mellem Nationalbankens og ECB' s udlånsrent e (højre akse) Kronens af vigelse fra cent ralkursen i pct. (højre akse) -1,0-1,5-2,0 Kilde: Danmarks Nationalbank

25 25 Bankernes bank Bankerne kan placere penge i Nationalbanken. Bankerne kan låne penge i Nationalbanken. Nationalbanken udøver pengepolitikken gennem bankerne ved ændringer i renten.

26 26 Nationalbankens renteændringer påvirker renten for husholdninger, virksomheder og dig gennem bankerne BANK BANK BANK

27 27 Gennemslag af de pengepolitiske renter Nationalbankens diskonto og de gennemsnitlige renter i Danmark Pct. Diskontoen er en af Nationalbankens fire officielle rentesatser Rente på udestående udlån til erhverv Diskont oen Rente på udestående udlån til husholdninger Kilde: Danmarks Nationalbank

28 28 Pause 15 minutter Toiletter i gangen Ingen rygning Sodavand i køleskabet

29 29 Sikre betalinger Bankerne Produktion kan af sedler placere og penge mønt i Nationalbanken. Bankerne Kontantforsyning kan låne penge i Nationalbanken. Nationalbanken Betalingsformidling udøver pengepolitikken gennem bankerne ved ændringer i renten.

30 30 Hvorfor har vi penge? De bruges til: At betale for varer At sammenligne varers værdi Opsparing

31 31 Kriterier for effektive penge Værdifuldt (knapt / efterspurgt) Holdbart (værdistabilt) Håndterbart (transportabelt) Deleligt

32 32 Når du bruger penge i en forretning Vare Forretning Ca. 48 pct. af handler Ca. 48 pct. af handler Ca. 4 pct. af handler Kontanter: Gns. beløb 191 kr. Omkostninger pr. betaling: 7,40 kr. Dankort: Gns. beløb 320 kr. Omkostninger pr. betaling: 3,20 kr. Internationale kort: Gns. beløb 290 kr. Omkostninger pr. betaling: 15 kr. Kilde: Omkostninger ved betalinger i Danmark, Danmarks Nationalbank

33 33 Den nuværende seddelserie Udsendt Nye sikkerhedselementer. Temaet er danske broer og landskabet nær dem. Oldtidsfund på bagsiden.

34 34 Sikkerhedselementer og fordeling for den nye seddelserie Mio. sedler kr kr. 500-kr. 200-kr. 50-kr.

35 35 Kontantforsyning BANK

36 36 Nationalbankens rolle når du bruger dit Dankort Der afvikles dagligt detailbetalinger for mere end 20 mia. Bankerne har en konto i Nationalbanken med penge til de daglige betalinger til andre banker Konto Kunde BANK A BANK B Konto Forretning Kunde Vare Forretning

37 37 Nationalbanken og guldet Beholdning på 67 tons. Aktuel markedsværdi er ca. 20 mia. kr. En guldbarre vejer i gennemsnit 12,5 kilo og er mere end 3,5 mio. kr. værd. Fysisk placering (97 pct.) i Bank of England.

38 38 Stabilt finansielt system Nationalbanken definerer finansiel stabilitet som en tilstand, hvor det finansielle system som helhed er så robust, at eventuelle problemer i sektoren ikke spreder sig og hindrer de finansielle markeder i at fungere som formidlere af kapital og finansielle tjenesteydelser.

39 39 For at sikre finansiel stabilitet udfører Nationalbanken bl.a. disse opgaver Analyse af den finansielle stabilitet Overvågning af betalingsformidling Finansiel statistik Likviditet til bankerne Forvaltning af statens gæld og bank for staten

40 Faktorer, der påvirker finansiel stabilitet 40

41 41 Forvaltning af statens gæld Statsgældens størrelse i Danmark Mia. kr. Procent Staten optager gæld når de løbende udgifter er større end de løbende indtægter Stat sgæld Stat sgæld, andel af BNP (højre akse) Nationalbanken forvalter statens gæld, dvs. udsteder obligationer og sikrer at staten kan låne sikkert og billigt. Kilde: Danmarks Nationalbank

42 42 Euroen Samme valuta i 17 lande Samme pengepolitik, styret af ECB Før statsgældskrisen: Overordnede regler for finanspolitikken i Stabilitets- og vækstpagten. Efter statsgældskrisen: Arbejde for bedre koordinering og styring af finans- og strukturpolitikken: Finanspagt, europæisk semester, fælles banktilsyn for store grænseoverskridende banker m.m.

43 43 Danmark og eurosystemet Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) Det Generelle Råd Eurosystemet Den Europæiske Centralbank (ECB) ECBs direktion Styrelsesrådet Bulgarien Danmark Letland Litauen Polen Storbritannien Sverige Tjekkiet Ungarn Belgien Cypern Estland Finland Frankrig Holland Irland Italien Luxembourg Malta Slovakiet Slovenien Spanien Tyskland Østrig Rumænien Grækenland Portugal

44 44 Vigtigste budskaber Stabile priser Sikre betalinger Nationalbanken bidrager til at sikre lav inflation ved at styre renten efter en fast kronekurs over for euroen. Nationalbanken udsteder sedler og mønter og sørger for, at pengeinstitutterne kan afvikle indbyrdes betalinger. Stabilt finansielt system Nationalbanken bidrager til at sikre stabiliteten i det finansielle system ved at analysere og overvåge robustheden i den finansielle sektor, producere finansiel statistik, forvalte statens gæld og analysere systemiske risici.

45 DANMARKS NATIONALBANK Tak fordi I kom Så får I ikke mere for den