Selskabsret. Kapitalselskaber. v/advokat Nicholas Liebach. Generalforsamlingen. Lektion 11

Transkript

1 Selskabsret Kapitalselskaber v/advokat Nicholas Liebach Generalforsamlingen Lektion 11

2 Dagens program Generalforsamlingen JSC kap. 18

3 GENERALFORSAMLINGEN

4 Begreb og funktion Generalforsamlingen Det primære forum for aktionærernes udøvelse af indflydelse på selskabets forhold Selskabets øverste myndighed Generalforsamlingen forkortes ofte til GF GF træffer beslutninger, mens ledelsen sørger for at føre beslutningerne ud i livet Udøvelse af indflydelse Kapitalejerne skal udøve deres indflydelse på selve generalforsamlingen

5 Begreb og funktion (fortsat) En række beslutninger kan alene træffes med generalforsamlingens godkendelse (enekompetence), fx: Valg af flertallet af bestyrelses- eller tilsynsrådsmedlemmerne, jf. SL 120, stk. 1 Valg af revisor, jf. SL 144, stk. 1 Godkendelse af årsrapport og beslutning om anvendelse af overskud og fordeling af tab, jf. SL 88, stk. 1 Erhvervelse af egne andele, jf. SL 198, stk. 1 Anlæggelse af erstatningssag mod selskabets ledelse på selskabets vegne, jf. SL 364, stk. 1, og U Ø Beslutning om at lade selskabet give større gaver Vedtægtsændringer (de fleste vedtægtsændringer) Opløsning af selskabet, jf. SL 217, stk. 1 Fusion, jf. SL 246, stk. 1 og 128, stk. 1 Spaltning, jf. SL 264 og 301 Ved visse generalforsamlingsbeslutninger skal DCL involveres (fx ved at stille eller godkende forslag)

6 Begreb og funktion Instrukser til DCL Generalforsamlingen kan udstede konkrete instrukser til DCL, men må ikke reelt overtage ledelsen af selskabet DCL skal overholde SL og vedtægterne DCL uenig i instruks, hvad så?

7 Begreb og funktion Indgivelse af konkursbegæring HR: Generalforsamlingen træffer beslutning om selskabets egen indgivelse af konkursbegæring mod selskabet selv U: Hvis generalforsamlingens beslutning om indgivelse af konkursbegæring ikke kan afventes uden skade for selskabet, kan bestyrelsen træffe beslutning herom, jf. ASL 127, stk. 1 Hvem indgiver formelt begæringen?

8 Elektronisk generalforsamling SL 77 åbner mulighed for, at et selskab kan holde hel eller delvis elektronisk generalforsamling Delvis elektronisk generalforsamling DCL kan beslutte, at der foruden fysisk fremmøde gives adgang til at aktionærer kan deltage elektronisk, herunder at stemme, jf. SL 77, stk. 1 Fuldstændig elektronisk generalforsamling Generalforsamlingen kan beslutte, at generalforsamling alene afholdes elektronisk uden adgang til fysisk fremmøde, jf. SL 77, stk. 2 Indholdskrav til beslutning se SL 77, stk. 2. Optages i vedtægterne Vedtagelseskrav: 2/3 flertal SL 106, stk. 1 Alternative løsninger?

9 Elektronisk generalforsamling Generelle krav til fuldstændige og delvist elektroniske generalforsamlinger DCL fastsætter de nærmere krav til de elektroniske systemer, jf. SL 77, stk. 3. Indkaldelsen skal indeholde oplysning om, at der er tale om en elektronisk generalforsamling samt vilkår for tilmelding, deltagelse m.v., jf. SL 77, stk. 3, 2. pkt. Det kan i selskabets vedtægter bestemmes, at de kapitalejer, som deltager elektronisk, skal stille eventuelle spørgsmål til dagsordenen m.v. forud for generalforsamlingen inden for en bestemt frist

10 Elektronisk kommunikation Generalforsamlingen kan beslutte at anvende elektronisk dokumentudveksling samt elektronisk post (elektronisk kommunikation) i stedet for papirbaserede dokumenter, jf. SL 92 HR: Dette gælder som UP uanset eventuelle formkrav til sådanne dokumenter, dog således at meddelelser til kapitalejere, der skal ske ved offentlig bekendtgørelse eller indkaldelse i Statstidende eller E&S IT-systemer, fortsat skal ske i papirform U: offentlig indkaldelse til GF, hvor selskabets har udstedt ihændehaverkapitalandele, SL 92, stk. 3, 2. pkt-

11 Elektronisk kommunikation Generelt om elektronisk kommunikation Hvem kan fremsætte forslaget? Det skal fremgå af beslutningen: hvilke meddelelser der er omfattet hvordan den elektroniske kommunikation skal og kan foregå, jf. SL 92, stk. 2 hvor aktionærerne kan finde oplysninger om krav til de anvendte systemer Beslutningen skal indsættes i selskabets vedtægter, jf. SL 92, stk. 3 Vedtagelseskrav: 2/3 flertal Selskabet skal anmode navnenoterede aktionærer om deres adresse Det er aktionærernes eget ansvar at sørge for, at selskabet til enhver tid har den korrekte e- mail adresse

12 Elektronisk kommunikation Alternative løsninger Alternativt kan kapitalejerne træffe ad hoc beslutninger om at anvende elektronisk kommunikation, såfremt alle kapitalejere samtykker heri Ofte bruger selskaber også deres hjemmeside som kommunikationsplatform (supplerer meddelelser som fremsendes pr. )

13 Indkaldelse Hvem indkalder til generalforsamlinger? DCL er ansvarlig for at indkalde til generalforsamling, SL 93, stk. 1 Ordinære generalforsamlinger DCL skal af egen drift indkalde til ordinær GF Skal afholdes i så god tid, at den godkendte årsrapport kan indsendes til E&S senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning 4 måneder for børsnoterede og statslige aktieselskaber Ekstraordinære generalforsamlinger

14 Indkaldelse Hvem indkalder til generalforsamlinger? (fortsat) Retsvirkninger af manglende (rettidig) indkaldelse Hvis DCL ikke indkalder til GF (rettidigt), kan et medlem af DCL eller ØL, selskabets revisor eller en kapitalejer forlange at E&S indkalder generalforsamlingen, jf. 93, stk. 2 Styrelsen kan også tilsidesætte et krav om afholdelse af elektronisk generalforsamling og beslutte at der skal ske fysisk fremmøde, jf. 93, stk. 4 Frister for indkaldelse HR: Indkaldelse til generalforsamlinger skal ske tidligst 4 uger og senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse, jf. SL 94, stk. 1 U: Vedtægterne fastsætter en længere frist

15 Indkaldelse Udsættelse af generalforsamlingen (efter indkaldelse) Generalforsamlingen kan i visse tilfælde udsættes, hvis der fx opstår tvivl om lovligheden eller hensigtsmæssigheden af en mulig beslutning Korte udsættelser GF suspenderes og genoptages senere samme dag Kan besluttes af dirigenten og kræver ikke accept fra aktionærerne Længere udsættelser GF udsættes til en anden dag Kræver aktionærernes accept (med simpelt flertal), jf. SL 105 Hvis udsættelse sker til en dag, der ligger mere end 4 uger efter den pågældende GF, anses der at være tale om en ny GF

16 Dagsorden og forslagsret Dagsorden Indkaldelsen til GF skal indeholde en dagsorden, jf. SL 96, stk. 1 Dagsordenens indhold Dagsordenen for selskabets ordinære GF skal (mindst) indeholde følgende punkter: Godkendelse af årsrapporten Anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport Eventuel ændring af beslutning om revision af selskabets kommende årsrapporter, hvis selskabet ikke er omfattet af revisionspligten efter ÅRL eller anden lovgivning Andre spørgsmål, som efter selskabets vedtægter er henlagt til generalforsamlingen, jf. ASL 88, stk. 1, nr. 4 Selskabets vedtægter vil ofte indeholde en udvidet dagsorden for den ordinære GF (Eventuelt) For ekstraordinær GF afhænger dagsordenen af hvilke emner der ønskes behandlet

17 Dagsorden og forslagsret Dagsordenens indhold Ved forslag om vedtægtsændringer skal det væsentlige indhold heraf gengives i indkaldelsen, jf. SL 96, stk. 1, 2. pkt. Hvis der gælder særlige vedtagelseskrav (9/10 flertal eller samtykke), skal indkaldelsen indeholde den fulde ordlyd af forslaget, jf. 96, stk. 2.

18 Dagsorden og forslagsret Forslagsret Den enkelte aktionær/anpartshaver har ret til at få et bestemt emne behandlet på generalforsamlingen (indvidualret) Ved navneandele er det en betingelse, at ejeren har fået sin andel noteret i ejerbogen eller har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse overfor selskabet, jf. SL 49, 1. pkt.

19 Dagsorden og forslagsret Beslutninger udenfor dagsordenen Eventuelt HR: Der kan ikke træffes beslutninger om anliggender, der ikke er sat på dagsordenen forud for generalforsamlingen U1: Sager, der ikke er på dagsordenen, kan dog behandles, hvis samtlige aktionærer samtykker heri, 91, 1. pkt. Gælder alle ejere og ikke blot de fremmødte U2: På en ordinær GF kan der altid træffes beslutning om forhold, der efter vedtægterne skal behandles på denne GF, jf. SL 91, 2. pkt., samt beslutning om granskning, jf. SL 150, stk. 1 Man kan godt drøfte et emne under eventuelt, men ikke træffe beslutning herom

20 Dagsorden og forslagsret Modforslag og ændringsforslag Modforslag eller ændringsforslag til de forslag, der fremgår af dagsordenen i indkaldelsen til GF, kan fremsættes helt frem til det tidspunkt, hvor punktet behandles på GF Forudsætter at modforslaget/ændringsforslaget relaterer sig til et punkt, der allerede er sat på dagsordenen

21 Dagsorden og forslagsret Øvrige forhold vedr. dagsordenen 98. I aktieselskaber skal dagsordenen og de fuldstændige forslag samt for den ordinære generalforsamlings vedkommende tillige revideret årsrapport gøres tilgængelige til eftersyn for aktionærerne senest 2 uger før generalforsamlingen. gøres tilgængelig Fravalg af tilgængeliggørelsen (fremlæggelsen)?

22 Stedet for generalforsamlingens afholdelse HR: Generalforsamlingen skal afholdes på selskabets hjemsted U1: Vedtægterne fastsætter at afholdelse kan ske på et andet nærmere angivet sted, jf. SL 87, stk. 1. Hvis afholdelse skal ske uden for hjemstedskommunen, skal dette fremgå af vedtægterne Det er en betingelse, at alternativer skal angives med en vis klarhed, fx Storkøbenhavn hvor selskabet har hjemsted i Københavns Kommune Henvisninger til fx Danmark og Sjælland antages ikke at være tilstrækkeligt præcist Generalforsamlingen kan e.o. henlægges til udlandet, forudsat at alle aktionærer samtykker heri

23 Stedet for generalforsamlingens afholdelse U2: Samtlige aktionærer samtykker i, at generalforsamlingen kan holdes et andet sted Gælder uanset hvad der måtte være fastsat i vedtægterne U3: Særlige omstændigheder gør det nødvendigt at afholde generalforsamling et andet sted end loven eller vedtægterne angiver, jf. SL 87, 2. pkt. Fx ved force majeure situationer såsom naturkatastrofer og krigsudbrud m.v. Fx hvor der ikke er egnede/ledige mødefaciliteter i hjemstedskommunen

24 Møde- og taleret Møderet på generalforsamlingen Enhver aktionær har ret til at møde på generalforsamlingen og tage ordet der, jf. SL 78 Det samme antages at gælde for anpartsselskaber Retten til at møde på GF er uafhængig af, om aktionæren har stemmeret eller ej Hvis aktierne er pantsat og pantsætningen omfatter stemmeretten, vil panthavers fremmøde på GF indebære, at pantsætter afskæres fra at møde Legitimation Aktionæren skal legitimere sig som aktionær ved fremmødet

25 Møde- og taleret Møderet og fuldmagter Kapitalejeren kan vælge enten at møde selv eller at give fuldmagt til en anden til at møde på sine vegne, jf. SL 80 Aktionæren kan også vælge at udstede en fuldmagt til selskabets ledelese max 12 mdr. og til bestemt GF Krav til fuldmagten: Skal være skriftlig og dateret (og underskrevet) og skal kunne tilbagekaldes

26 Møde- og taleret Deltagelse med rådgiver En kapitalejer har ret til at møde på GF sammen med sin rådgiver, fx en advokat eller revisor, jf. SL 81

27 Møde- og taleret Taleret på generalforsamlingen Kapitalejeren (eller dennes fuldmægtig) har ret til at tage ordet på generalforsamlingen, jf. 78 Taleretten gælder uanset størrelsens af ejerens aktiepost, og uanset om han har stemmeret eller ej

28 Sprogkrav HR: Det forudsættes generelt, at generalforsamlinger i danske selskaber afholdes på dansk Undtagelser: Stk. 2. Generalforsamlingen kan med simpelt flertal beslutte, at generalforsamlingen skal afholdes på et andet sprog end dansk, samtidig med at der skal gives mulighed for simultantolkning til og fra dansk for samtlige deltagere. Beslutningen kan optages i vedtægterne, uden at det kræver særskilt vedtagelse på generalforsamlingen. Stk. 3. Generalforsamlingen kan med simpelt flertal beslutte, at generalforsamlingen skal afholdes på svensk, norsk eller engelsk, uden at der samtidig skal gives mulighed for simultantolkning til og fra dansk for samtlige deltagere. Beslutningen kan optages i vedtægterne, uden at det kræver særskilt vedtagelse på generalforsamlingen. Stk. 4. Generalforsamlingen kan beslutte, at generalforsamlingen skal afholdes på et andet sprog end dansk, svensk, norsk eller engelsk, uden at der samtidig skal gives mulighed for simultantolkning til og fra dansk for samtlige deltagere. En beslutning herom skal optages i vedtægterne, og 107, stk. 2, nr. 6, og 110 finder anvendelse på beslutningen samt ændringer heri.

29 Ledelsens og revisionens pligt til at besvare spørgsmål og deltage Ledelsens pligt til at deltage i generalforsamlingen Selskabets ledelse har ret og pligt til at deltage i generalforsamlingen Det er ikke et krav, at alle medlemmer af ledelsen deltager, når blot begge organer er rimeligt repræsenteret HR: Generalforsamlingen kan ikke træffe beslutning om at udelukke medlemmer fra selskabets ledelse fra at deltage i eller tale på generalforsamlingen U: Medmindre generalforsamlingen skal afgøre spørgsmål om fx beslutning om sagsanlæg mod ledelsen og/eller om ledelsens aflønning

30 Ledelsens og revisionens pligt til at besvare spørgsmål og deltage Ledelsens pligt til at besvare spørgsmål HR: Selskabets ledelse skal svare på spørgsmål, der stilles af ejerne på generalforsamlingen, forudsat at sådanne spørgsmål er af relevans for bedømmelsen af selskabets årsrapport, selskabets stilling i øvrigt eller for anliggender, der skal behandles af generalforsamlingen, jf. 102, stk. 1. Husk væsentlighedskriterium: U1: Ej pligt til at besvare spørgsmål, der falder uden for væsentlighedskriteriet U2: Ej pligt til at besvare spørgsmål, som efter bestyrelsens rimelige skøn vil kunne påføre selskabet væsentlig skade, jf. 102 stk. 1, 1. pkt. Fx hvor bestyrelsen ønsker at beskytte forretningshemmeligheder, herunder forsknings- og udviklingsprojekter

31 Ledelsens og revisionens pligt til at besvare spørgsmål og deltage

32 Ledelsens og revisionens pligt til at besvare spørgsmål og deltage Revisors pligt til at deltage og besvare spørgsmål m.v. Revisor har ret til at være tilstede på generalforsamlingen, og har endvidere pligt til at være tilstede, såfremt et medlem af ØL, DCL eller kapitalejer anmoder herom, jf. SL 103, stk. 1. I børsnoterede og statslige aktieselskaber skal revisor altid være tilstede på generalforsamlingen, jf. 103, stk. 4 Revisor skal svare på spørgsmål om selskabets årsrapport m.v., som behandles på den ordinære generalforsamling, jf. 103 stk. 2 Svarpligten er dog begrænset af revisors profesionelle tavshedspligt om selskabets forhold

33 Stemmeret Generelt om stemmeret på generalforsamlingen HR: Enhver andel i selskabet har stemmeret, jf. 46, stk. 1 Mulighed for at indføre stemmebegrænsninger og stemmelofter m.v., jf. 46, stk. 1, 2. pkt.

34 Stemmeret Generelt om stemmeret på generalforsamlingen (fortsat) Et kapitalselskab kan ikke afgive stemmer på egne andele, jf. 85

35 Stemmeret Generelt om stemmeret på generalforsamlingen (fortsat) Kapitalejeres inhabilitet En kapitalejer må ikke selv, ved fuldmægtig eller som fuldmægtig for andre deltage i afstemning på generalforsamlingen om søgsmål mod ejeren selv eller om ejerens eget ansvar over for selskabet og heller ikke om søgsmål mod andre eller andres ansvar, hvis aktionæren deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod selskabets, jf. 86

36 Dirigentens rolle Generalforsamlingen ledes af en dirigent Udpegning: Dirigenten vælges af generalforsamlingen blandt kapitalejerne eller uden for disses kreds (medmindre vedtægterne fastsætter andet) med simpelt flertal, jf. 101, stk.1 Fx kan vedtægterne bestemme at bestyrelsen udpeger dirigenten Afsættelse: Dirigenten kan afsættes igen af generalforsamlingen med simpelt flertal, jf. SL 105

37 Dirigentens rolle Dirigenten skal: Optræde uafhængigt og sagligt Må ikke varetage særinteresser Sikre sig, at vedtægtsmæssige bestemmelser, hvorefter aktionærer og andre skal have anmeldt deres deltagelse i generalforsamlingen, bliver iagttaget, og at der foretages kontrol af adgangskort ved indgangen til generalforsamlingen Undersøge, om der gælder noteringsfrister, stemmeretsforskelle, stemmelofter eller andre vedtægtsbestemmelser af relevans for generalforsamlingen Undersøge hvilken aktiekapital der er noteret på generalforsamlingen og hvor mange stemmer, der er knyttet til disse aktier Undersøge at de fuldmagter, som aktionærer har udstedt til fuldmægtige, rådgivere eller bestyrelsen, er gyldige Påse, at elektroniske systemer fungerer hvor der anvendes elektronisk generalforsamling og kommunikation

38 Dirigentens rolle Dirigenten skal (fortsat): Påse om generalforsamlingen er lovligt indvarslet og at fristerne for indkaldelse er overholdt Undersøge om generalforsamlingen er beslutningsdygtig, herunder om eventuelle quorumkrav i vedtægterne er opfyldt Tilrettelægge og lede afviklingen af punkterne på dagsordenen, herunder spørgsmål og svar Tage stilling til, om der skal afholdes afstemning eller om det er klart, at der foreligger den nødvendige tilslutning Fastlægge afstemningstemaer og afstemningsmåde Tage stilling til spørgsmål om eventuel inhabilitet Konstatere når dagsordenen er udtømt Underskrive generalforsamlingsprotokollatet og selskabets årsrapport (ved ordinære generalforsamlinger) Dirigentens ansvar

39 Generalforsamlingsprotokollatet Der skal føres en protokol over forhandlingerne og de trufne beslutninger på generalforsamlingen, som underskrives af dirigenten, jf. 101, stk. 3 Dirigenten er ansvarlig for, at protokollatet er korrekt En kapitalejer kan i visse tilfælde anmode om at få et standpunkt eller forbehold tilført protokollatet

40 Beslutninger på generalforsamlingen SL 105 HR: Almindelige beslutninger træffes med simpelt stemmeflertal, jf. SL 105 U: SL eller vedtægterne fastsætter større vedtagelseskrav Eksempler på beslutninger omfattet af ASL 105: Valg af selskabets bestyrelse Valg af selskabets revisor Godkendelse af årsrapport Meddelelse af decharge til bestyrelsen Udlodning af udbytte Aflønning af bestyrelsen

41 Beslutninger på generalforsamlingen SL 105 (fortsat) Der sondres mellem absolut simpel stemmeflerhed og relativ simpel stemmeflerhed Absolut simpel stemmeflerhed = Et flertal af de stemmer, som afgives på generalforsamlingen, jf. SL 105 Relativ simpel stemmeflerhed = Krav om, at fx en bestyrelseskandidat eller et forslag skal opnå flere stemmer end modkandidater eller modforslag

42 Beslutninger på generalforsamlingen SL 105 (fortsat) Stemmelighed HR: Forslaget bortfalder (da der ikke er opnået flertal) Dette gælder også i tilfælde af uafgjort lodtrækning U: Vedtægterne fastsætter andet

43 Beslutninger på generalforsamlingen SL 106, stk. 1 Beslutninger om ændring af selskabets vedtægter skal tiltrædes af såvel (i) mindst 2/3 af de afgivne stemmer som (ii) 2/3 af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede kapital, jf. SL 106, stk. 1 SL 106, stk. 1 suppleres af bestemmelserne i SL 45, 1. pkt. (ligeretsgrundsætningen), 107 (9/10 flertalskrav), 108 (generalklausulen) samt de eventuelle yderligere krav, som måtte være indeholdt i selskabets vedtægter

44 Beslutninger på generalforsamlingen SL 106, stk. 2 (fortsat) Det dobbelte majoritetskrav (1) 2/3 af de afgivne stemmer Der kan ikke udøves stemmeret på egne andele Der ses bort fra blanke og ugyldige stemmer Ikke-afgivne stemmer tælles ikke med (2) 2/3 af den repræsenterede, stemmeberettigede kapital Egne andele tælles ikke med Eventuelle stemmeløse andele tælles ikke med men være tillagt rep.ret jf. 46, stk. 2 Andele med reduceret stemmeret (fx stemmeloft) medregnes med deres fulde nominelle værdi

45 Beslutninger på generalforsamlingen SL 107, stk. 1 Beslutninger om vedtægtsændringer, hvorved aktionærernes forpligtelser over for selskabet forøges, er kun gyldige, såfremt de tiltrædes af samtlige aktionærer.

46 Beslutninger på generalforsamlingen SL 107, stk. 2 For vedtægtsændringer af særligt indgribende karakter er der skærpede vedtagelseskrav (dobbelt 9/10 flertal) Opremsningen af beslutningstyper i ASL 107, stk. 2, er udtømmende Beslutninger, som ikke er omfattet af ASL 107, stk. 2, kan som UP træffes med dobbelt 2/3 flertal efter 106, stk. 1

47 Beslutninger på generalforsamlingen SL 107, stk. 3 Findes der flere kapitalklasser i selskabet, kan en vedtægtsændring, der medfører en forskydning i retsforholdet mellem disse, gennemføres, når den tiltrædes af aktionærer, der ejer mindst 2/3 af den på generalforsamlingen repræsenterede del af den aktieklasse, hvis retsstilling forringes

48 Beslutninger på generalforsamlingen SL 108 Generalforsamlingen må ikke træffe beslutning, som åbenbart er egnet til at skaffe visse kapitalejere eller andre en utilbørlig fordel på andre kapitalejeres eller selskabets bekostning

49 Ugyldige beslutninger Generalforsamlingsbeslutninger kan erklæres ugyldige, når: (1) de efter deres indhold eller virkning er i strid med selskabslovgivningens præceptive regler (herunder SL 45 og 108) eller selskabets vedtægter (2) de er truffet uden overholdelse af lovens og vedtægternes krav til tilblivelsen af beslutninger af den pågældende type, og dette må antages at have haft betydning for resultatet Fx indkaldelse, majoritetskrav, inhabilitet m.v. Der gælder dog en vis bagatelgrænse for, hvilke beslutninger der kan erklæres ugyldige

50 Ugyldige beslutninger SL 109 En kapitalejer, et medlem af ledelsen kan anlægge sag med henblik på at få en beslutning, der ikke er vedtaget lovligt eller strider mod loven eller selskabets vedtægter, erklæret ugyldig, jf. SL 109, stk. 1 HR: Sagen skal anlægges senest 3 måneder efter at beslutningen er truffet, jf. SL 109 stk. 1

51 Ugyldige beslutninger SL 109 (fortsat) Sagsanlæg om ugyldighed skal rettes mod selskabet Det er kun aktionærer, bestyrelsesmedlemmer og direktører, der kan anlægge søgsmål efter ASL 81 (medmindre beslutningen har forårsaget skade for tredjemand) Retten kan: Erklære beslutningen ugyldig Ændre beslutningen Forudsætter at der er nedlagt påstand om ændring og retten er i stand til at fastslå, hvilket indhold beslutningen skulle have haft, jf. 109, stk. 4, 1. og 2. pkt. Retsvirkninger: Rettens beslutning har gyldighed for alle aktionærer (også de, som ikke deltager i søgsmålet, jf. 109, stk. 4

52 Selskabsret kapitalselskaber Advokat Nicholas Liebach