Overvågning af nydannet grundvand i Jammerbugt og Samsø Kommuner

Transkript

1 Overvågning af nydannet grundvand i Jammerbugt og Samsø Kommuner et værktøj til vandværksledelse i samarbejde med kommunen Af Vandguidens redaktion, Kristen Simonsen og DAVIS-konsortiet»At trække på samme hammel«er et godt gammelt udtryk for samarbejde. Udtrykket er højaktuelt i en tid med knappe økonomiske og personale ressourcer. Der kan det ofte være en god idé at se på nye muligheder. Med et fælles informationssystem om kommunens grundvand og drikkevand kan der opnås store fordele. I Jammerbugt Kommune fortæller Kristen Simonsen, at der er sket så store udskiftninger personalemæssigt, at man reelt begynder forfra, hver gang der ansættes en ny medarbejder indenfor grundvand og drikkevand. En situation, som betyder ressourcespild og irritation hos vandværksfolk. Ved at samle vandværkernes og landbrugets oplysninger i de årlige indberetninger om driften får alle parter, herunder kommunen, et bedre overblik og adgang til højaktuelle oplysninger om drikkevandets kvalitet og samtidig et værktøj til planlægning og fælles overvågning. Så behøver nye medarbejdere ved kommunen ikke at bruge kostbar tid på at indsamle tekniske oplysninger. Indsats efter behov! Et værktøj som DAVIS kan benyttes til konkret at vurdere behovet og omfanget af indsats hos de enkelte vandværker. Man opnår et fælles beslutningsgrundlag og undgår dyre og måske unødvendige beslut- 54

2 ninger, som man i dag kun gennemfører efter»forsigtighedsprincippet«. Beslutninger, som kan indebære en helt konkret risiko for, at de små vandværker bliver nedlagt, da de jo ikke kan magte vilkårene i en dyr indsatsplan. Fordele for alle parter på flere områder Vandværkerne opdaterer egne informationer og konkrete vandværksdata til eget brug i den daglige drift, samt udfører egenkontrol. Bestyrelserne og vandværkernes driftspersonale får let adgang til at følge udviklingen og dermed sammen finde fejl på det tekniske anlæg i tide. Landmændenes årlige indberetninger genanvendes uden ekstraarbejde for den enkelte landmand. Samtidig informeres landmanden jo løbende om, at han også deltager i produktionen af det lokale vandværks drikkevand på en positiv måde. Kommunen og den enkelte vandværksbestyrelse får årligt en prognose for udviklingen af det fremtidige drikkevand samt den aktuelle drikkevandskvalitet og dermed et værktøj serveret til deres brug for dynamisk indsatsplanlægning. Kontrolboringer er et godt instrument til at varsle. F.eks. ved Brovsts nye kildeplads er der to kontrolboringer, som løbende varsler om nitratindholdet i det øvre grundvand. Samtidig kan de benyttes til at vise, om DAVIS-beregningerne holder stik. Bedre og billigere med et fælles IT-system Indføres systemet i et samarbejde mellem vandværkerne i kommunen og kommunens tekniske forvaltning vil systemet blive bedre, da flere vandværksfolk med lokalt kendskab involveres, herunder de lokale landmænd, og billigere da det kun justeres efter det faktiske behov, som kan variere meget fra egn til egn. Med reelle oplysninger og data i ryggen bliver opbakningen også større, og der kan på den måde samarbejdes om tingene. Eksempel Vandforsyningen Brovst & Omegn og Åbybro Vand i Jammerbugt Kommune samt Samsø Vandforsyning får overvåget deres nydannede grundvand. Det sker ved modelberegninger udført af ConTerra i Foulum, præsenteret af GM Carl Bros IT-system, og DVN leverer via en teknisk hjemmeside aktuelle informationer om det indvundne grundvand, overvågningsresultater herunder dagsaktuel e-deklaration af forbrugernes drikkevand. Fakta om DAVIS Et værktøj til overvågning af udviklingen i vandværkets fremtidige drikkevand tilstand, trusler og behov for ekstra indsats i eget indvindingsopland. 55

3 Dataoversigt et godt grundlag for samarbejde med alle producenter af rent grundvand specielt landbruget. Står for Dansk Areal & Vand Informations System. Når man på Samsø valgte DAVIS, skyldes det følgende forhold Kommunen kan på sigt benytte det nye IT-system til at samarbejde med vandværkerne om tilsyn og vandforsyningsplanlægning. Kommunen kan overvåge kvalitetsudviklingen i grundvandet og grundvandsressourcen generelt på Samsø igen spiller samarbejdet med fælleskontoret for vandværkerne en rolle, da man benytter fælles data. Vandværkerne står for at ajourføre og evaluere egne data, men kommunen kan benytte dem, da man går ind for fuld åbenhed. Beregninger over foreløbig seks år i Brovst Kort over indvindingsopland med beregnede tabelværdier + graf for nitrat i det nydannede grundvand viser, at det nydannede grundvand ligger på et højt men acceptabel niveau, da der skal indregnes en vis reduktion af nitrat. Især vandværker med sårbare grundvandsmagasiner har et højaktuelt behov for viden om det nydannede grundvand. Behovet svinger meget på landsplan, men da udgiften til en IT-overvågning kan begrænses til ca ører pr. kubikmeter, vurderes det, at denne ekstra sikkerhed er godt givet ud. DAVIS systemet er især tiltænkt grupper af vandværker i kommuner eller evt. alle vandværker i kommunen, som prioriteringsværktøj ved selve indførelsen af indsatsplanlægning samt til opfølgning på kommunens indsatsplan. Kristen Simonsen har modtaget årets statusrapport fra ConTerra med tabeller, figur og graf. Han udtaler: Hvert år får vi en kort tilstandsrapport for vores indvindingsopland, og vi ser naturligvis mest på nitratudviklingen, da flere af vore boringer ligger højt i nitrat. Ellers går vi som bestyrelse ikke ned i detaljerne, men vi ved, at systemet giver mulighed herfor, og at vi ved hjælp af den lokale landbrugskonsulent kan få assistance til tolkningen, hvis det bliver nødvendigt på et tidspunkt. En anden nok så væsentlig ting er, at den lokale landbrugskonsulent også er bekendt med vores informationssystem og på den måde formidles viden om hvilke marker, der betyder mest for vores drikkevand, videre til de lokale landmænd, og der tages selvfølgelig hensyn hertil i markplanlægningen. På den måde føler bestyrelsen, at den selv får en årlig status og samtidig stiller viden til rådighed for de lokale landmænd. Den dag vi opdager, at der køres slam ud på vores indvindingsopland eller f.eks. de beregnede nitratkoncentrationer i det nydannede grundvand stiger for meget, kan vi med vores overvågning lettere få en faglig accept hos de lokale landmænd til at justere markdriften, så 56

4 vi igen har en bæredygtig udvikling. Lige nu ser gennemsnitstallene ud til at være i orden. Vi ser også årligt på udviklingen i vore kontrolboringer. Jeg anser det for meget vigtigt, at vi som bestyrelse og lægfolk kan få informationer ud af systemet, som er til at forstå. Det, tror jeg også, vil være vigtig for tilliden mellem landmænd, forbrugerne og vandværkernes bestyrelser. Hvert år leverer informationssystemet en kort statusrapport med oversigtbillede af indvindingsopland med f.eks. temaet nitrat samt tabel og graf. Nøgletal (overordnet) Vandværk Brovst Kildeplads Brovst Oplandsareal (ha): Nettonedbør (mm): 385 Grundvandsdannelse ( 1000 m 3 )

5 Nøgletal (landbrug) Første status: gødningsregnskabsdata for 2003 Seneste status: gødningsregnskabsdata for 2008 Gennemsnitstal for arealer helt eller delvist indenfor indvindingsområdet Parameter Enhed Husdyr-N kg/ha * Handels-N kg/ha N-overskud kg/ha Nitratkoncentration mg NO3/l Dyrket areal ha Total aktivtstof kg/ha *tal for 2006 er behæftet med en større usikkerhed pga. ufuldstændige gødningsregnskaber. Bemærkninger: Faldet i nitratkoncentrationen for 2005 og 2006 er delvist begrundet i, at der fra 2005 kunne søges støtte til ekstensive græsarealer. Disse har typisk en lav udvaskning og påvirker dermed den beregnede gennemsnitlige udvaskning. 58