nordjyder har mistet jobbet under krisen

Transkript

1 nordjyder har mistet under krisen Den økonomiske krise har betydet markante jobtab i hele landet. Nogle landsdele er imidlertid blevet betydeligt hårdere ramt end andre. I løbet af krisens første to år har mere end hver sjette nordjyde, der var i beskæftigelse før krisen, mistet arbejdet. Sammen med Bornholm gør det Nordjylland til det hårdest ramte område målt på tab af arbejdspladser. Omvendt er flere nordsjællandske kommuner sluppet mere nådigt gennem krisen, og generelt har færre sjællændere end jyder mistet deres arbejde. af senioranalytiker Mie Dalskov Pihl & kommunikationschef Janus Breck 10. maj 2012 Analysens hovedkonklusioner beskæftigede har mistet deres job i løbet af krisens første to år. Det svarer til 13 procent af de beskæftigede på landsplan. Nordjylland og Bornholm er blevet særlig hårdt ramt, idet knap hver femte bornholmer og hver sjette nordjyde, der var i arbejde, før krisen satte ind, har mistet i løbet af krisens først to år. Således har nordjyder mistet under krisen, og samlet set har langt flere jyder end sjællændere mistet arbejdet. Omvendt har krisen været mere nådig på Sjælland og i særdeleshed i Nordsjælland, hvor der i enkelte kommuner er tale om, at kun 6-7 procent af de beskæftigede har mistet deres arbejde. Kontakt Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil md@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 nordjyder har mistet under krisen Hvem mistede under krisen første år? I denne analyse undersøges det, hvem der har mistet deres arbejde. Modsat mange andre opgørelser af ledigheds- og beskæftigelsesudviklingen vil denne analyse vise på individniveau, hvem krisen er gået ud over, da der er tale om en bruttoopgørelse af ledigheden og beskæftigelsen under krisen. Der er taget udgangspunkt i personer mellem 18 og 64 år, der havde arbejde før krisen, dvs. i 2. kvartal Der ses bort fra studerende. Dernæst er det undersøgt, om de beskæftigede har mistet deres arbejde i løbet af de næste to år, dvs. senest frem til slutningen af 2. kvartal 2010, hvor ledigheden toppede. Metoden er skitseret i boks 1, hvor udviklingen i bruttoledigheden målt i fuldtidspersoner er vist. Boks 1. Dem, der mistede under krisen - sådan har vi gjort Denne analyse er en forløbsanalyse, der undersøger, hvem der har mistet arbejdet under krisen. Tallene i analysen adskiller sig fra de fleste andre opgørelser af ledighed og beskæftigelse ved at være en bruttoopgørelse, hvor der her ses på alle, der har mistet deres arbejde på personniveau. Metoden er nedenfor tegnet ind i udviklingen for bruttoledigheden målt i fuldtidspersoner. Følgende er gjort: A) Først findes de personer, der var i beskæftigelse i 2. kvartal Beskæftigelse omfatter kun lønmodtagerbeskæftigelse i analysen. Dertil kommer, at lønmodtagerbeskæftigelse er sekundært til andre ydelser. Hvis en person f.eks. modtager syge- eller barselsdagpenge og samtidig er i lønmodtagerbeskæftigelse i en given måned, registreres status som sygedagpenge. Der ses kun på personer, der ikke er i gang med en uddannelse, og som er i alderen år. B) Dernæst undersøges det om dem, der havde job i 2. kvartal 2008, efterfølgende har mistet det i løbet af de næste to år, dvs. frem til slutningen af 2. kvartal Alle former for ledighed er talt med, dvs. dagpengeledighed og både arbejdsmarkedsparate og ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. For at tælle med som værende ledig skal man have modtaget en ydelse i mindst 4 sammenhængende uger. C) Alle de personer, der var i gang med en uddannelse i 2008, er ikke medtaget i analysen. Analysen er lavet på baggrund af beskæftigelsesministeriets DREAM-register. I DREAM foreligger beskæftigelsesoplysningerne månedsvis, mens oplysninger om overførselsindkomster ligger ugevis. I databearbejdningen har vi koblet de månedlige beskæftigelsesoplysninger sammen med de ugentlige oplysninger om overførselsindkomst. Der er en vis usikkerhed knyttet til denne øvelse, da vi ikke har start- og slutdatoer på beskæftigelsesforløbene. Men omvendt kommer man udenom det problem, at ledige i løntilskudsjob f.eks. også registreres som beskæftigede pers pers A) Finder dem, der havde arbejde 2. kv. 08 B) Hvor mange mister i løbet af krisens første 2 år? Antal fuldtidsledige (sæsonkorr.) Kilde: AE på baggrund af tal fra Statistikbanken. 2

3 nordjyder har mistet under krisen Over en kvart million danskere har mistet arbejdet i krisens første år Som det fremgår af tabel 1, har godt danskere mistet arbejdet under den økonomiske krise, når der måles fra 2. kvartal 2008 til 2. kvartal Det svarer til, at næsten hver ottende af de beskæftigede før krisen har mistet arbejdet, jf. tabel 1. Analysen tæller alle de personer, der går fra beskæftigelse til dagpenge eller kontanthjælp i løbet af perioden fra 2. kvartal 2008 til 2. kvartal Tabel 1. Beskæftigede opdelt på efterfølgende arbejdsmarkedsstatus, 2. kvartal 2008 Pct. Har ikke mistet arbejdet under krisen ,9 arbejdet under krisen ,1 Beskæftigede i alt ,0 Hver femte ufaglærte mistede under krisen Blandt ufaglærte er det langt mere end hver ottende, der har mistet arbejdet under krisen. Blandt ufaglærte har hver femte af de beskæftigede mistet arbejdet (20 pct.), hvilket er markant mere end de øvrige uddannelsesgrupper (gennemsnittet er 13,1 pct.). Dette ses i tabel 2. For erhvervsfagligt uddannede er det hver syvende altså lidt under gennemsnittet for alle der har mistet arbejdet under krisen, mens det blandt personer med videregående uddannelser er mellem hver ellevte og tyvende (5-9 pct.). Tallene viser, at selvom krisen har ramt alle, så er det gået hårdest ud over de ufaglærte. Tabel 2. Andel beskæftigede, der har mistet, fordelt på uddannelse Ikke mistet Total Ikke mistet Pct. Total Ufaglærte ,0 20,0 100,0 Erhvervsuddannede ,0 14,0 100,0 Kort videregående uddannelse ,0 9,0 100,0 Mellemlang videregående uddannelse ,6 5,4 100,0 Lang videregående uddannelse ,1 5,9 100,0 I alt ,0 13,0 100,0 Nordjylland og bornholmere hårdest ramt af jobtab Figur 1 viser, hvor flest beskæftigede har mistet deres arbejde, når man opdeler på landsdele og måler på andelen af beskæftigede, der mistede. Det ses, at især Nordjylland, Fyn samt Lolland og Bornholm har mistet en stor del af deres jobs. 3

4 nordjyder har mistet under krisen Tabel 3 viser andelen og antallet af beskæftigede opdelt efter, om de har mistet i perioden fra 2008 til Næsten hver femte, der var beskæftiget i 2008, har mistet frem mod 2010 på Bornholm, og det samme gælder for 16 procent af nordjyderne, hvilket svarer til mere end hver sjette eller personer. Omvendt er nord- og østsjællænderne sluppet mere nådigt gennem krisen. Mens det på landsplan er 13 procent af de beskæftigede, der har mistet arbejdet, så gælder det under hver 10. i flere nord- og østsjællandske kommuner. Det ses samtidig, at selvom en stor andel af bornholmerne har mistet deres arbejde i krisens første år, så er der antalsmæssigt kun tale om personer. I de landsdele hvor flest har mistet deres arbejde, drejer det sig om personer som fx i Østog Sydjylland. Samlet set har beskæftigede i Jylland mistet, mens tallet for sjællænderne er personer. Figur 1. Andel beskæftigede pr. kommune, der har mistet under krisen 4

5 nordjyder har mistet under krisen Tabel 3. Beskæftigede opdelt landsdele og på om de har mistet Har ikke mistet I alt Har ikke mistet I alt Andel af beskæftigede i kommunen, pct. Sjælland i alt ,5 11,6 100,0 København by ,0 12,0 100,0 Københavns omegn ,8 10,2 100,0 Nordsjælland ,8 9,2 100,0 Østsjælland ,2 9,8 100,0 Vest- og Sydsjælland ,5 14,5 100,0 Bornholm ,5 17,5 100,0 Fyn ,9 15,1 100,0 Jylland i alt ,9 14,1 100,0 Sydjylland ,6 13,4 100,0 Østjylland ,0 13,0 100,0 Vestjylland ,3 14,7 100,0 Nordjylland ,0 16,0 100,0 Hele landet ,0 13,0 100,0 5