Lokal kvalitetsrapport

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af skolen Skolens historie Struktur og fysiske rammer Åbningstider Undervisningens organisering Organisation Skolebestyrelse Forældreråd Ledelsen Pædagogisk råd Elevråd Rammebetingelser Mål og rammer Indsatsområder Specialpædagogisk bistand Undervisning i dansk som andetsprog Undervisningstimer Undervisning med linjefagskompetence Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærerne Pædagogiske processer m.v. (den pædagogiske udvikling) Pædagogiske indsatsområder Principper for pædagogiske processer Evalueringen af undervisningen Samarbejdet mellem skole og hjem Den specialpædagogiske bistand Undervisningen i dansk som andetsprog Resultater Karakterer i afgangsprøver Resultater af test Resultater af den specialpædagogiske bistand Resultater af undervisningen i dansk som andetsprog Omfanget af klager Resultater af anden evaluering Samfundsresultater Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau Styrker Områder med behov for forbedringer Vurdering af indsatsområder Vurdering af den specialpædagogiske bistand Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Vurdering af kvalitetsindikatorer Sammenfatning 7. Skolebestyrelsens høringssvar Appendiks A: Nøgletalssamlinger Side 1 af 48

2 1. Beskrivelse af skolen 1.1 Skolens historie er beliggende centralt på Lolland i udkanten af den tidligere stationsby Holeby med et befolkningsunderlag på ca Skolen er to-sporet fra 0.-9.kl. med et spor på 10.kl. frem til skoleåret 07/08, hvorefter skolen er uden 10 kl. I 1912 blev den ældste del af skolen bygget. I 1972 blev den udvidet, og i 2006 blev der bygget en hel ny indskolingsbygning og resten totalrenoveret i forbindelse med nedlæggelsen af de to landsbyskoler i Fuglse og Errindlev. Samtidig blev der tilknyttet SFO og juniorklub i egne lokaler med i alt 148 børn. Skolen huser samtidig dagplejen og ungdomsskolen samt flere specialklasser. Skoleåret 2006/ 07 er det første år, hvor hele skolen er samlet, idet året før var et overgangsår, hvor hele mellemtrinnet ( klasse) samt en del af SFO II var placeret i bygningerne i Errindlev pga. den store renoveringsplan og tilbygningsproces. 1.2 Struktur og fysiske rammer Skolen er afdelingsopdelt: Indskoling kl., mellemtrin kl. og udskoling 7.-9.kl. med i alt knap 400 børn. Alle klasser har eget hjemlokale -for mellemtrin og udskoling lokaler på mellem 78 og 108 m2, hvilket giver god mulighed for holddeling mv. Der er lokaler til to AKT-funktioner, spec.klasser, PPR, skolelæge m.v. samt store faglokaler - nyistandsat hjemkundskabslokale og natur/teknik-lokale. Der er tre fælleslokaler -to mindre og et stort med plads til 350. Derudover tre lærerværelser, to lærerarbejdsrum samt 4 kontorer, skolebibliotek, sportshal og gymnastiksal. Udeområderne er renoveret i forb. m. den nye indskolingsfløj og velforsynet med legeredskaber, boldbaner m.m. l 1.3 Åbningstider SFO I rummer... børn fra 0. til 3 kl. En juniorklub/sfo II fra 4.-6 kl. Åbningstid for SFO I: Kl og fredag til kl alle årets hverdage bortset fra 24/12 og 31/12. SFO II: kl fredag til For SFO II kan der købes feriemodul på skolefridage fra fredag til Undervisningens organisering Som det fremgår af beskrivelserne ovenfor er skolen afdelingsopdelt, og hver afdeling råder over eget hjemområde/ fællesrum og for klasserne fra 4. klasse og op også fælles grupperum. Det har været en vanskelig proces at samle de tre skoler og pasningen af eleverne, og selvom man fysisk er rykket sammen, mangler der endnu den pædagogiske opbygning af teams mv. Desuden arbejdes der stadig med indretning, revidering af bog- og materialesamlinger osv. Dette indebærer, at der endnu ikke i dette skoleår arbejdes med selvstyrende teams, pædagogisk selvforvaltning mv. Skolen skal fysisk på plads først, og det forventedes at tage hele skolerået 2006/ 07. Eleverne går i skole 200 dage, de har vejledende timetal samt deletimer i praktiske fag, holddelingstimer svarende til 1 pr. elev i gennemsnit og ekstra holddelingstimer i overbygningen i prøvefagene. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Undervisningens organisering Antal normalklasseelever pr. klassetrin Antal spor pr. klassetrin Gns. antal elever pr. normalklasse (normalklassekvotienten) Gns. antal elever pr. lærer (elev-lærer ratio) Andel af elever i SFO-ordning Side 2 af 48

3 2. Organisation 2.1 Skolebestyrelse 7 forældre, 2 medarbejdere, 2 elever - alle med stemmeret. Skoleleder deltager som sekretær og viceinspektør som referent. Desuden har SFO-leder og 1. forældresupplenat deltaget i samtlige møder i skoleåret, som et resultat af Holeby Kommunes Styrelsesvedtægt, som gav mulighed for dette. Der er afholdt mindst et møde om måneden og diæter er udbetalt i 2006/ 07. Valgperioden er 4 år. 2.2 Forældreråd 5 forældre,2 suppl. m. stemmeret, 1 personale, 1 leder - sidstnævnte som sekretær. Rådet sidder for to år - 3 medl. på valg i ulige år, 2 på valg i lige år, suppl. hvert år. Der afholdes 5 møder. 2.3 Ledelsen Ledelsesstrukturen indtil 07/08 var således i den sammenlagte skole: Skoleleder, viceinspektør, som samtidig var afdelingsleder for udskoling, en afdelingsleder for mellemtrin og en afdelingsleder for indskoling. Den samlede ledelse på 4 delte samtidig en lærerstilling. Normeringen var altså 3 lederårsværk fordelt på 4 ledere. 2.4 Pædagogisk råd PR består af al pædagogisk personale ( lærere og pædagoger). Der afholdes 4 møder om året, og mødeleder, suppl. og sekretær vælges for et år. 2.5 Elevråd Lille elevråd: Fra 0.-5.kl. Store elevråd: kl. med to elever fra hver klasse og en lærer tilknyttet hvert råd. Elevrådet fungerede ikke rigtigt i 06/07 p.gr.a. de store omlægninger. Side 3 af 48

4 3. Rammebetingelser 3.1 Mål og rammer Processen med at samle de tre skoler til én i Holeby Kommune startede med en række møder i en gruppe ledet af kommunens pædagogiske konsulent og en sekretariatsmedarbejder fra kommunen og deltagerne var medlemmer af de tre skolebestyrelser. repræsentanter for medarbejdere fra de tre skoler samt lederne fra samme. Første opgave for gruppen var at fremkomme med og drøfte med henblik på enighed nogle fælles visioner, ønsker og krav til en fremtidig skoleløsning i kommunen. Næste opgave var at beskrive forskellige løsningsforslag til, hvordan en ny skolestruktur kunne se ud i relation til de opstillede visioner og samtidig bearbejde disse forslag konkret med henblik på at give byrådet et kvalificeret grundlag at beslutte sig på. Byrådet besluttede sig derpå for løsningen med at samle de tre skoler og samtig give skolen et kvalitetsløft såvel bygningsmæssigt som resursemæssigt, hvilket kunne lade sig gøre ud fra den rationaliseringsgevinst, man fik ved sammenlægningen. Efter vedtagelsen blev der nedsat en arbedsgruppe bestående af ledere og medarbejdere fea de tre skoler. Denne gruppes opgave bestod i at konkretisere det vedtagne forslag, i relation til de visioner, ønsker og krav forældrene, medarbejdere og ledelser havde opstillet. Dette materiale, som vurderede samtlige delområder i forhold til sammenlægnngen blev kaldt "Den pædagogiske Profil" og dette materiale dannede så grundlag for den nye skoles virke i skoleåret 2006/ 07. I løbet af skoleåret iværksatte ledelse og skolebestyrelse sammen med medarbejdere og elever derpå en proces med henblik på udarbejdelse af et fælles værdigrundlag for hele organisationen - såvel skole som SFO/ klub. Arbejdet blev tilendebragt i foråret 2006 og skal nu danne grundlag for alle processer i organisationen. Værdierne kan ses på skolens hjemmeside: skole.dk. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Undervisningen Gns. netto udgifter pr. elev Elevfravær Antal af elever pr. nyere computer Udgifter til undervisningsmidler pr. elev Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning 3.2 Indsatsområder Harmonisering efter sammenlægning af tre skoler til en samt implimentering af det fælles værdigrundlag. Desuden arbejdes der med læsning på mellemtrinnet og forsøg med integrering af elever med særlige behov (se nedenfor). 3.3 Specialpædagogisk bistand Skolens specialpædagogiske bistand og specialundervisning ændrede sig i løbet af skoleåret fra at være en mere traditionel specialundervisnings-procedure med speciallærere i klasserne eller elever i specialcentret. Skolen valgte at oprette en AKT-funktion (Adfærd- kontakt og trivsel) for nogle af de timer, som ellers var afsat til den almindelige specialundervisning, idet der var flere og flere børn, som i kortere eller længere perioder ikke var/ er i stand til at modtage undervisning hverken i klassen eller i specialcentret. Arbejdet i AKT-funktionen er derfor dels et tilbud om akut hjælp for de øvrige lærere til en placering af elever, der forhindrer de andre elever i klasserne i at modtage undervisning og dels et tilbud til forældre og elever om i en periode at få samtaler med en voksen, der har tid - og / eller en hjælp til at få styr på "det at gå i skole". Desuden har AKT-lærerne deltaget som observatører i klasser med megen uro, for at kunne hjælpe de andre lærere med at analysere grunden til uroen og komme med råd og vejledning i, hvordan denne kunne stoppes. Som det fremgår af nøgletallene, har skolen gennem normeringerne fået tildelt en andel specialtimer, som ligger over landsgenemsnittet, hvilket ikke er urealistisk, idet der i befolkningsunderlaget også er en større andel børn med særlige behov end Side 4 af 48

5 gennemsnitligt i landet som helhed. Skolen har desuden arbejdet med begrebet "KIK-klasser" (klassen i klassen), hvor elever med særlige behov (max. 4 pr. klassetrin) får etableret egen klasse med egne lærere og lokale, men indgår i den ene parallelklasse på årgangen og derved er så godt som fuldt integreret. Desuden har skolen haft en specialpædagog ansat i indskolingen til at tage vare på flere af de udadreagrende børn, som lærerne ikke kan håndtere samtidig med, at de har ansvaret for resten af klassens elevers undervisning. I løbet af skoleåret blev der desuden oprettet en specialklasse for tilkomne elever, der ikke umiddelbart kan integreres i de almindelige klasser. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Specialpædagogisk bistand Antal specialklasseelever pr. klassetrin Timer til specialpædagogisk bistand 3.4 Undervisning i dansk som andetsprog Holeby skole har ikke mange elever med anden etnisk baggrund. De elever, der har det, er fortrinsvist i hjem, hvor den ene af forældrene er dansk. Nogle få andre har opholdt sig i landet/ byen så mange år, at de fungerer sprogligt på mindst lige fod med deres klassekammerater. Disse elever bliver observeret, og deres faglige danskkundskaber vurderes af deres lærere, men i skoleåret 2006/ 07 har det kun været nødvendigt at give to elever undervisning i dansk som andet sprog. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Dansk som andetsprog (DAS) Elever, der modtager undervisning i DAS Timer til undervisning i DAS 3.5 Undervisningstimer Som det fremgår af nøgletallene dækkes stort set alle timer ind, hvor den forventede lærer af den ene eller anden grund er fraværende. Det har været en politik, at så få elever fik fri, hvilket imidlertid også har betydet, at vikarkontoen altid har været hårdt belastet, og der samtidig ved hvert skoleårs afslutning skulle udbetales for en del overtid til de faste lærere, som har taget vikartimer i løbet af året. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Undervisningstimetal Planlagte undervisningstimetal, gns. pr. spor pr. klassetrin Planlagte undervisningstimetal pr. klassetrin Andel gennemførte timer 3.6 Undervisning med linjefagskompetence Det fremgår af nøgletallene, at skolen har over 90% dækning vedrørende lærernes kompetencer i forhold til hvilke fag de underviser i, og samtidig må det understreges, at lærernes professionalisme gør, at ingen elever på skolen har fået ukvalificeret undervisning efter ledelsens vurdering. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Linjefagskompetence Undervisning med liniefagskompetense Specialundervisning med liniefagskompetense DAS-undervisning med liniefagskompetense Side 5 af 48

6 3.7 Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærerne P.g.a. den meget omfatrende proces med sammenlægning af de tre skoler, har den faglige efteruddannelse af medarbejderne ikke været et område, der har været kendetegnet af stor opmærksomhed. De lærere, der har ønsket det - og de lærere der har ligget en efteruddannelsesplan for, har fået deres kurser (indenfor det muliges rammer), og selvom der har været afsat ca kr. til området (dækkende alt - vikar, kørsel, kursusafgift mv.) blev midlerne ikke brugt op til formålet i det skoleår. En del af midlerne har så været med til at dække forøget mødevirksomhed, tid til udvikling af værdierne og samværsreglerne og udbetaling af overtid pga. sammenlægningen. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Efteruddannelse og kompetenceudvikling Udgifter til efteruddannelse af lærere Side 6 af 48

7 4. Pædagogiske processer m.v. (den pædagogiske udvikling) 4.1 Pædagogiske indsatsområder Det er væsentligt her at bemærke, at skolen fundamentalt er en ny skole udsprunget af de tre gamle. Skolebestyrelsen består af medlemmer jævnt fordelt fra de tre gamle bestyrelser og det samme gælder for medarbejdere og ledelse. Den store pædagogiske opgave har derfor været at samle alle gode kræfter om dannelsen af en ny fælles kultur samtidig med at selve driften skulle foregå så ubesværet som muligt. Med udgangspunkt i det besluttede værdigrundlag blev en del af året brugt til at skabe helt nye samværsregler for eleverne i en proces, hvor der først blev besluttet et overordnet grundlag for samvær, og dernæst hvilke samværsregler der skulle gælde for de enkelte afdelinger og siden klasser - i overensstemmelse med de overordnede regler og værdier. 4.2 Principper for pædagogiske processer Så langt er man ikke nået i udviklingsprocessen for den nye skole. 4.3 Evalueringen af undervisningen Der arbejdes efter lovgrundlaget på området. 4.4 Samarbejdet mellem skole og hjem Der er planlagt med 2 skole/hjem-samtaler og to forældremøder om året. Elevplaner anvendes forud for og ved én skole/hjem-samtale Den specialpædagogiske bistand Undervisningen i dansk som andetsprog Side 7 af 48

8 5. Resultater 5.1 Karakterer i afgangsprøver Det fremgår af nøgletallene, at skolen ikke leverer de bedste resultater i gennemsnit i landet. Årsagen hertil skal ses i forhold til befolkningens sammensætning, hvilket indikerer at den sociale arv er vanskelig at bryde - der er mange elever, som kommer fra hjem, hvor der ikke er tradition for at stile efter højere uddannelser. Det skal samtidig nævnes, at skolen vurderer, at lærerne er i stand til at foretage den nødvendige undervisningsdifferentiering, så de elever, der har behov for flere undervisningsmæssige udfordringer end andre, også får dette. Det skal også nævnes, at i andre færdigheder er eleverne i Holeby godt med, f.eks. på IT-området, hvor der har været satset i flere år. Alle elever afleverede f.eks. deres opgaver mv. ved afgangsprøverne på PC. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Karaktergivning 9. klasse Karakterer, 9. kl., standpunkt Karakterer, 9. kl., vurderinger og evalueringer Karakterer, 9. kl., afgangsprøve, bundne prøvefag Karakterer, 9. kl., afgangsprøve, prøvefag til udtræk, Karakterer, 9. kl., afgangsprøve, frivillige prøvefag Karaktergivning 10. klasse Karakterer, 10. kl., obligatoriske fag Karakterer, 10. kl., tilbudsfag Karakterer, 10. kl., vurderinger og evalueringer 5.2 Resultater af test Der blev afholdt test i matematik i 6. klasse og i fysik og dansk i 8. klasse, og for alle test vedkommende klarede eleverne sig middel gennemsnitligt. 5.3 Resultater af den specialpædagogiske bistand For de elever der har et mindre potientiale af indlæringsmæssig karakter, er specialundervisningen en nødvendighed gennem hele skoleforløbet, for overhovedet at kunne følge med. Andre elever kan i længere eller kortere tid have behov for specialundervisningen. Behovet kan f.eks. afhænge af, om eleven har været længere tid syg, er tilflyttet fra en anden skole eller har været igennem voldsomme begivenheder i familie etc. Disse elever vil klare sig gennemsnitligt i forhold til de øvrige elever, når specialundervisningen har rettet op på deres konkrete probmener. Endvidere er der en gruppe elever, som får så lidt stimulation og støtte hjemmefra, at deres skolegang konstant er præget af manglende kontinuitet og seriøsitet. Specialundervisningen kun kan sporadisk rette op på disse mangler, og disse elever vil formodentligt derfor skulle have andre tilbud på et senere tidspunkt for at kune klare sig videre i uddannelsessystemerne. 5.4 Resultater af undervisningen i dansk som andetsprog Generelt vurderes det, at des yngre man er, når man kommer til folkeskolen i Danmark, des bedre er man placeret efter nogen tid i sammenligning med de øvrige danske elever, og det er også skolens oplevelse. 5.5 Omfanget af klager Der har, så vidt skolen er bekendt, ikke været klager over skolen til kommunalbestyrelsen. Side 8 af 48

9 Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Klager Klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Klager til kommunalbestyrelsen iht. lovens 51, stk Resultater af anden evaluering Der er blevet afholdt terminsprøver på skolen, hvor eleverne klarede sig middel, som ved test og afgangsprøverne. 5.7 Samfundsresultater har en tradition for, at alle elever går videre i uddannelsessystemet enten i 10. klasse eller direkte videre til andre uddannelser. Også ved afslutningen af skoleåret 2006/07 var dette tilfældet. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Samfundsresultater Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Side 9 af 48

10 6. Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau 6.1 Styrker Det vil ikke være hensigtsmæssigt at sammenligne skolen i forhold til et landsgennemsnit, idet skolens forudsætninger for at frembringe resultater, så også skulle være landsgennemsnitlige, hvilket de, som nævnt tidligere, ikke er. Når dette er sagt, skal det nævnes, at den mangeårige indsats på IT-området har sat sit positive præg på elevernes muligheder for at udvikle sig ved hjælp af PC, internet, powerpoint osv. og til afgangsprøverne ikke at være hæmmet af f.eks. en ringe evne til at skrive læseligt. Desuden viser prøverne at eleverne klarer sig gennemsnitligt, selvom skolens udgangspunkt ikke er det, og det må tilskrives medarbejdernes ihærdighed og proffessionalisme - også som nævnt tidligere i relation til de elever, som har behov for større udfordringer end gennemsnittet. Desuden har skolen, og her forstået i bred forstand, som skole, SFO, elever, medarbejdere og forældre kunnet yde det nødvendige i en overgangsproces på tre år, hvor man har lukket tre skoler, bygget og renoveret og siden samlet de ca, 400 elever på en matrikel med skole, SFO og SFO II, således at man med udgangen af skoleåret 2006/ 07 kan kalde det en samlet enhed. Til slut skal de fysiske rammer nævnes som meget tidssvaende og i top såvel ude som inde. (Når der ses bort fra nogle få mangler påpeget af arbejdstilsynet, som skyldes ombygningerne, og som er ved at blive udbedret nu.) 6.2 Områder med behov for forbedringer Vedr. sammenligning med landsgennemsnittet henvises til ovenfor. I øvrigt bør det nævnes, at skolen i dag er en ung organisation efter sammenlægningerne, hvorfor det ville være meget konstruktivt og hensigtsmæssigt at give den ro de næste år til at stabilisere sig og skabe sine egne kulturer og traditioner, i så fald vil det blive en stærk sammenhængende organisation, som vil kunne matche andre på alle områder Vurdering af indsatsområder Vurdering af den specialpædagogiske bistand Det virker som om ændringen i specialundevisningen til også at sikre en indsats overfor elever som "ikke er i stand til at modtage undervisning" som mindsteindgreb i første omgang har haft en positiv virkning, hvorfor dette fortsættes, sålænge der er midler til rådighed til dette. Desuden er skolens forsøg med "KIK-klasser" en positiv mulighed for de fleste af de elever, som derved bliver fuldt integreret, men der skal nok stadig fokuseres på området i relation til elever med særlige behov indenfor tilpasning og elever som er diagnosticeret på forskellige områder. 6.5 Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Som nævnt har skolen ikke mange elever med dette behov, men vurderingen af indsatsen følger det ovenfor beskrevne i punkt Vurdering af kvalitetsindikatorer I betragtning af tidsrummet for udfærdigelsen af nøgletal og kvalitetsrapport anser skolen disse for at være fyldstgørende. Dog skal det her anføres, at grundlaget for at børn kan lære noget, er at de trives, og det er der desværre ingen målbare indikatorer for. 6.7 Sammenfatning Som nævnt ligger skolens faglige niveau på middel, og med det udgangspunkt skolen har i elevsammen-sætning og med hensyntagen til de sidste tre års sammenlægningsproces, anser skolen det Side 10 af 48

11 for at være det opnåelige. De væsentligste parametre for at sikre at det faglige niveau kan højnes er: Passende økonomiske resurser også/ især til elever med særlige behov i skole såvel som i fritid, tilstrækkeligt antal undervisningstimer, tilstrækkelig tid til ledelse, stort og nærværende forældreengagement og til stadighed en attraktiv arbejdsplads, som kan tiltrække nye og dygtige medarbejdere, især i betragtning af den stigende gennemsnitsalder på skolerne generelt. Side 11 af 48

12 7. Skolebestyrelsens høringssvar Taget til efterretning med forbehold i relation til tidsfristen. Side 12 af 48

13 Appendiks A: Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse Nøgletalssamling: Undervisningens organisering Antal normalklasseelever pr. klassetrin Antal spor pr. klassetrin Gns. antal elever pr. normalklasse (normalklassekvotienten) Gns. antal elever pr. lærer (elev-lærer ratio) Andel af elever i SFO-ordning Nøgletalssamling: Undervisningen Gns. netto udgifter pr. elev Elevfravær Antal af elever pr. nyere computer Udgifter til undervisningsmidler pr. elev Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Nøgletalssamling: Specialpædagogisk bistand Antal specialklasseelever pr. klassetrin Timer til specialpædagogisk bistand Nøgletalssamling: Dansk som andetsprog (DAS) Elever, der modtager undervisning i DAS Timer til undervisning i DAS Nøgletalssamling: Undervisningstimetal Planlagte undervisningstimetal, gns. pr. spor pr. klassetrin Planlagte undervisningstimetal pr. klassetrin Andel gennemførte timer Nøgletalssamling: Linjefagskompetence Undervisning med liniefagskompetense Specialundervisning med liniefagskompetense DAS-undervisning med liniefagskompetense Nøgletalssamling: Efteruddannelse og kompetenceudvikling Udgifter til efteruddannelse af lærere Nøgletalssamling: Henvisning til specialklasser og specialskoler Elever henvist til specialklasser og specialskoler Nøgletalssamling: Karaktergivning 9. klasse Karakterer, 9. kl., standpunkt Karakterer, 9. kl., vurderinger og evalueringer Karakterer, 9. kl., afgangsprøve, bundne prøvefag Karakterer, 9. kl., afgangsprøve, prøvefag til udtræk, Karakterer, 9. kl., afgangsprøve, frivillige prøvefag Nøgletalssamling: Karaktergivning 10. klasse Karakterer, 10. kl., obligatoriske fag Karakterer, 10. kl., tilbudsfag Karakterer, 10. kl., vurderinger og evalueringer Nøgletalssamling: Klager Klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Klager til kommunalbestyrelsen iht. lovens 51, stk. 1 Side 13 af 48

14 12. Nøgletalssamling: Samfundsresultater 12.1 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Side 14 af 48

15 1. Nøgletalssamling: Undervisningens organisering 1.1 Nøgletal: Antal normalklasseelever pr. klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin. Kilde: UNI-C, jf. skolernes indberetning pr. 5/ Antal normalklasseelever pr. klassetrin Skoleår 2006/2007 Elever 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. Sum Side 15 af 48

16 1.2 Nøgletal: Antal spor pr. klassetrin Angiver antallet af fuldt årgangsdelte klasser på hvert enkelt klassetrin pr. skole. Kilde: UNI-C, jf. skolernes indberetning pr. 5/ Antal spor pr. klassetrin Skoleår 2006/2007 Klasser 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. Sum Side 16 af 48

17 1.3 Nøgletal: Gns. antal elever pr. normalklasse (normalklassekvotienten) Angiver for hvert klassetrin det gennemsnitlige antal elever pr. normalklasse - også benævnt normalklassekvotienten. Normalklassekvotienten beregnes på baggrund af antallet af fuldt årgangsdelte elever (dvs. elever i normalklasser, hvor hver årgang bliver undervist i adskilte klasser) delt med antallet af klasser pr. årgang. Normalklassekvotienten dækker ikke specialklasser eller klassetrin på skoler med ikke-årgangsdelte elever (dvs. elever i normalklasser, men hvor klassens elever kommer fra forskellige årgange). Kilde: UNI-C, jf. skolernes indberetning pr. 5/ Gns. antal elever pr. normalklasse (normalklassekvotienten) Skoleår 2006/2007 Klassekvotient 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. 16,5 17,5 17,5 20,5 18,5 23,0 22,5 16,0 17,0 14,0 14,0 Skoler, Lolland Kommune 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. 14,3 14,7 16,5 18,2 17,7 19,1 19,0 19,0 19,4 17,3 20,7 Side 17 af 48

18 1.4 Nøgletal: Gns. antal elever pr. lærer (elev-lærer ratio) Angiver det gennemsnitlige antal elever pr. lærer - også benævnt elev-lærer ratio. I beregningen af elev-lærer ratio er specialklasseelever og lærernes tid til specialundervisning i specialklasser ikke inkluderet. I elevtallet indgår alle elever fra 1. til 10. klasse eksklusiv elever i specialklasser. Hvis skolen har færre klassetrin er elevtallet baseret på det. Antallet af lærerårsværk er beregnet ud fra det samlede ressourceforbrug (tidsforbrug) for lærerne samt den del af ledernes arbejdstid, der anvendes til undervisning. Herfra er trukket den tid der anvendes til specialundervisning i specialklasser, da specialklasselever ikke indgår i elevtallet. Den samlede tid deles derefter med et standard årsværk (1924 timer). Herved fås antallet af fuldtidsansatte. Kilde: UNI-C, jf. skolernes indberetning pr. 5/ Skoleår 2006/2007 Elever pr. lærer Skoler, Lolland Kommune 10,5 10,3 Side 18 af 48

19 1.5 Nøgletal: Andel af elever i SFO-ordning Angiver andel af elever i SFO-ordning (0.-3. klasse). Der skelnes ikke mellem fuldtids- og deltidspladser. Kilde: Opgjort af hver enkelt skole pr. 5/ Andel af elever i SFOordning Skoleår 2006/2007 Pct. 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl Skoler, Lolland Kommune 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl Side 19 af 48

20 2. Nøgletalssamling: Undervisningen 2.1 Nøgletal: Gns. netto udgifter pr. elev Viser netto udgifter til folkeskolen pr. elev Udgifter til undervisning netto er bruttodriftsudgifterne fratrukket indtægter og statsrefusion. Antallet af elever udgør normalklasseelever i børnehaveklasse til 10. klasse. Kilde: Indenrigsministeriet, jf. de hidtidige kommuners indberetning af regnskabstal for Der forefindes ikke et specifikt tal for hver enkelt folkeskole Kr. pr. elev Skoler, Lolland Kommune Side 20 af 48

21 2.2 Nøgletal: Elevfravær Viser elevfravær opgjort som gennemsnitligt antal dage pr. elev. Opgørelsen af fravær er opdelt på sygdom, ulovligt og ekstraordinært fravær. Kilde: KMD elev, jf. skolernes månedlige indberetning i løbet af skoleåret. Nøgletalselement Beskrivelse Sygdom Ekstraord. Ulovligt Fravær registreret som 'sygdom' Fravær registreret som 'ekstraordinært fravær' Fravær registreret som 'ulovligt fravær' Elevfravær Skoleår 2006/2007 Dage pr. elev % Sygdom Ekstraord. Ulovligt Sum 6,18 1,31 0,36 7, Skoler, Lolland Kommune Sygdom Ekstraord. Ulovligt Sum 6,83 1,77 1,90 10, Side 21 af 48

22 2.3 Nøgletal: Antal af elever pr. nyere computer Viser det samlede antal elever divideret med antallet af computere, der er 5 år eller yngre Kilde: UNI-C, jf. skolernes web-indberetning af computerudstyr pr. 31/ Skoleår 2006/2007 Elever pr. computer Skoler, Lolland Kommune Skoler, Danmark 4,06 4,42 4,88 Side 22 af 48

23 2.4 Nøgletal: Udgifter til undervisningsmidler pr. elev Udgifter til undervisningsmidler pr. elev. Der har været anvendt forskellig praksis i hver af de 7 oprindelig kommuner, hvorfor tallene ikke er sammenlignelige. Kilde: Hver enkelt skole, regnskabstal for Kr. pr. elev Skoler, Lolland Kommune Side 23 af 48

24 2.5 Nøgletal: Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Viser andelen af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning. Kilde: UNI-C, jf. skolernes indberetning pr. 5/ Skoleår 2006/2007 Pct. Skoler, Lolland Kommune 31,1 35,4 Side 24 af 48

25 3. Nøgletalssamling: Specialpædagogisk bistand 3.1 Nøgletal: Antal specialklasseelever pr. klassetrin Angiver antallet af specialklasseelever på hvert enkelt klassetrin. Kilde: UNI-C, jf. skolernes indberetning pr. 5/ Antal specialklasseelever pr. klassetrin Skoleår 2006/2007 Elever 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. Anden klassetrin sammensætn. Sum Side 25 af 48

26 3.2 Nøgletal: Timer til specialpædagogisk bistand Viser timer til specialpædagogisk bistand pr. elev, der modtager specialpædagogisk bistand. Kilde: Hver enkelt skole Skoleår 2006/2007 Timer pr. elev Skoler, Lolland Kommune 1.800,0 141,3 Side 26 af 48

27 4. Nøgletalssamling: Dansk som andetsprog (DAS) 4.1 Nøgletal: Elever, der modtager undervisning i DAS Viser antal tosprogede elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog (DAS). Kilde: UNI-C, jf. skolernes indberetning pr. 5/ Skoleår 2006/2007 Elever 2 Side 27 af 48

28 4.2 Nøgletal: Timer til undervisning i DAS Viser timer til undervisning i dansk som andetsprog (DAS) pr. elev, der modtager undervisning i DAS. Kilde: Hver enkelt skole Skoleår 2006/2007 Timer pr. elev Skoler, Lolland Kommune 120,0 32,3 Side 28 af 48

29 5. Nøgletalssamling: Undervisningstimetal 5.1 Nøgletal: Planlagte undervisningstimetal, gns. pr. spor pr. klassetrin Viser pr. klassetrin det gennemsnitlige planlagte årlige undervisningstimetal (60 minutter) pr. spor, jf. lovens 16. Kilde: UNI-C, jf. skolernes indberetning pr. 5/ Tallene under "UVM, vejledende" og "UVM, mindstekrav" viser hhv. vejledende undervisningstimetal og mindste undervisningstimetal jf. Undervisningsministeriet, Bekendtgørelse om undervisningstimetal i folkeskolen af 15. november Bemærk: a) Mindste undervisningstimetal for klassetrin, 4-6. klassetrin og klassetrin er angivet samlet for tre klassetrin og vises under hhv. 3. kl., 6. kl. og 9. kl. b) I bekendtgørelsen fra UVM er der ikke angivet vejledende undervisningstimetal for 0. kl. og for 10. kl. For at kunne sammenligne summerne kl. har Lolland Kommune valgt at benytte "UVM, mindstekrav" 0. kl. og 10. kl. for hhv. "UVM, vejledende" 0. kl. og 10. kl. Planlagte undervisningstimetal, gns. pr. spor pr. klassetrin Skoleår 2006/2007 Timer 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. Sum 600,0 660,0 683,0 773,0 833,0 923,0 960,0 960, ,0 900,0 930, ,0 UVM, vejledende 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. Sum 600,0 690,0 682,5 772,5 772,5 802,5 840,0 870,0 990,0 930,0 840, ,0 UVM, mindstekrav 0. kl. 1. kl. 2. kl. 600,0 Side 29 af 48

30 Planlagte undervisningstimetal, gns. pr. spor pr. klassetrin Skoleår 2006/2007 Timer 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. Sum 2.060, , ,0 840, ,0 Side 30 af 48

31 5.2 Nøgletal: Planlagte undervisningstimetal pr. klassetrin Viser pr. klassetrin det planlagte årlige undervisningstimetal (60 minutter), jf. lovens 16. Tallene er beregnet for hvert klassetrin ved at gange "det planlagt årligt undervisningstimetal pr. spor" med "antal spor". Kilde: UNI-C, jf. skolernes indberetning pr. 5/ Planlagte undervisningstimetal pr. klassetrin Skoleår 2006/2007 Timer 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. Sum Side 31 af 48

32 5.3 Nøgletal: Andel gennemførte timer Viser andel af planlagt undervisningstimetal, som skolen har gennemført. Andel = (Planlagte undervisningstimetal - Fri timer) / (Planlagte undervisningstimetal) * 100 % Fri timer: Timer (60. min), hvor eleverne er blevet givet fri, og eleverne har fået lov til at forlade skolen. "Arbejder selv" betragtes i denne sammenhæng som undervisning. Kilde: Planlagt undervisningstimetal (60 min.) fra UNI-C, jf. skolernes indberetning pr. 5/ Hver enkelt skole har opgivet det samlede antal 'fri timer'. Skoleår 2006/2007 Pct. Skoler, Lolland Kommune 99,6 99,1 Side 32 af 48

33 6. Nøgletalssamling: Linjefagskompetence 6.1 Nøgletal: Undervisning med liniefagskompetense Viser i hvilket omfang den planlagte undervisning varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. Tilsvarende kompetencer: Årskurser på DLH og efter og videreuddannelse, faglig uddannelse (tømre/snedker, sanger, civilingeniør, cand. mag og lign.), mere end 5 års undervisningserfaring i det pågældende fag. Kilde: Hver enkelt skole Nøgletalselement Beskrivelse Linjefag Tilsvarende Anden Det samlede antal timer undervisning med linjefagskompetence i faget Det samlede antal timer undervisning med tilsvarende kompetencer i faget Det samlede antal timer undervisning med anden kompetence (uden liniefags- eller tilsvarende kompetencer) i faget Undervisning med liniefagskompetense Skoleår 2006/2007 Timer % Linjefag Tilsvarende Anden Sum , , , ,0 Side 33 af 48

34 6.2 Nøgletal: Specialundervisning med liniefagskompetense Viser i hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. Tilsvarende kompetencer: Årskurser på DLH og efter og videreuddannelse. Kilde: Hver enkelt skole Nøgletalselement Beskrivelse Linjefag Tilsvarende Anden Det samlede antal timer specialundervisning med linjefagskompetence i specialpædagogik Det samlede antal timer specialundervisning med tilsvarende kompetencer i specialpædagogik Det samlede antal timer specialundervisning med anden kompetence (uden liniefags- eller tilsvarende kompetencer) i specialpædagogik Specialundervisning med liniefagskompetense Skoleår 2006/2007 Timer % Linjefag Tilsvarende Anden Sum ,0 0 0,0 0 0, ,0 Side 34 af 48

35 6.3 Nøgletal: DAS-undervisning med liniefagskompetense Viser i hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. Tilsvarende kompetencer: Efter og videreuddannelse eller arbejdet med undervisning af flygtninge/indvandre. Kilde: Hver enkelt skole Nøgletalselement Beskrivelse Linjefag Tilsvarende Anden Det samlede antal timer undervisning i dansk som andetsprog med linjefagskompetence Det samlede antal timer undervisning i dansk som andetsprog med tilsvarende kompetencer Det samlede antal timer undervisning i dansk som andetsprog med anden kompetence (uden liniefags- eller tilsvarende kompetencer) DAS-undervisning med liniefagskompetense Skoleår 2006/2007 Timer % Linjefag Tilsvarende Anden Sum ,0 0 0,0 0 0, ,0 Side 35 af 48

36 7. Nøgletalssamling: Efteruddannelse og kompetenceudvikling 7.1 Nøgletal: Udgifter til efteruddannelse af lærere Viser de gennemsnitlige udgifter til efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærere pr. lærer. Udgifterne indeholder kursus timer, øvrige timer, transport, kursusafgifter mv. Timesatsen kr. 210 er benyttet ved omregning af lærernes timerforbrug til beløb. Kilde: Hver enkelt skole har opgivet antal lærere, antal kursustimer og øvrige timer, udgifter til transport, samt udgifter til kursusafgifter mv. Skoleår 2006/2007 Kr. pr. lærer Skoler, Lolland Kommune Side 36 af 48

37 8. Nøgletalssamling: Henvisning til specialklasser og specialskoler 8.1 Nøgletal: Elever henvist til specialklasser og specialskoler Viser antal elever henvist til henholdsvis undervisning i specialklasser/specialskoler, regionernes undervisningstilbud, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Tallene forefindes ikke pr. skole. Kilde: Sekretariatet for skolesektoren Nøgletalselement Beskrivelse Eget skolevæsen Andre kommuners skolevæsen Regionerne Dagbehandlingstilbud Anbringelsessteder Antal elever henvist til undervisning i henholdsvis specialklasser eller specialskoler inden for kommunens eget skolevæsen Antal elever henvist til undervisning i henholdsvis specialklasser og specialskoler i andre kommuners skolevæsener Antal elever henvist til regionernes undervisningstilbud Antal elever henvist til dagbehandlingstilbud Antal elever henvist til anbringelsessteder Elever henvist til specialklasser og specialskoler Skoleår 2006/2007 Elever % Eget skolevæsen Andre kommuners skolevæsen Regionerne Dagbehandlingstilbud Anbringelsessteder Sum Skoler, Lolland Kommune Eget skolevæsen Andre kommuners skolevæsen Regionerne Dagbehandlingstilbud Anbringelsessteder Sum ,5 28 6,4 9 2,1 15 3,4 38 8, ,0 Side 37 af 48

38 9. Nøgletalssamling: Karaktergivning 9. klasse 9.1 Nøgletal: Karakterer, 9. kl., standpunkt Karaktergennemsnit, standpunkt, 9. klasse. Karakterer, 9. kl., standpunkt Skoleår 2006/2007 Karakter gns. Dansk, læsning Dansk, retskrivning Dansk, skriftlig fremstilling Dansk, orden Dansk, mundtlig Matematik, mat. færdigheder Matematik, mat. problemløsning Matematik, mundtlig Engelsk, skriftlig Engelsk, mundtlig Tysk, skriftlig Tysk, mundtlig Fransk, skriftlig Fransk, mundtlig Fysik/kemi, prakt./mundt. Biologi Geografi Historie Samfundsfag Kristendom Håndarbejde, prakt./mundt. Sløjd, prakt./mundt. Hjemkundsk., prakt./mundt. Latin 8,07 7,44 7,96 7,88 8,07 7,37 7,44 7,78 7,93 8,00 7,09 7,65 7,78 7,15 7,63 7,44 8,11 8,15 Side 38 af 48

39 9.2 Nøgletal: Karakterer, 9. kl., vurderinger og evalueringer Karaktergennemsnit, vurderinger og evalueringer, 9. klasse. Karakterer, 9. kl., vurderinger og evalueringer Skoleår 2006/2007 Karakter gns. Obligatorisk projekt opgave Fri selvvalgt opgave 7,95 Side 39 af 48

40 9.3 Nøgletal: Karakterer, 9. kl., afgangsprøve, bundne prøvefag Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve, bundne prøvefag, 9. klasse. Karakterer, 9. kl., afgangsprøve, bundne prøvefag Skoleår 2006/2007 Karakter gns. Dansk, læsning Dansk, retskrivning Dansk, skriftlig fremstilling Dansk, orden Dansk, mundtlig Matematik, mat. færdigheder Matematik, mat. problemløsn. Engelsk, mundtlig Fysik/kemi, prakt./mundt. 7,21 6,93 8,17 8,45 7,89 7,36 7,07 7,93 7,30 Side 40 af 48

41 9.4 Nøgletal: Karakterer, 9. kl., afgangsprøve, prøvefag til udtræk, Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve, prøvefag til udtræk, 9. klasse. Karakterer, 9. kl., afgangsprøve, prøvefag til udtræk, Skoleår 2006/2007 Karakter gns. Engelsk, skriftlig Tysk, skriftlig Tysk, mundtlig Fransk, skriftlig Fransk, mundtlig Historie, skriftlig Historie, mundtlig Samfundsfag, skriftlig Samfundsfag, mundtlig Kristendom, skriftlig Kristendom, mundtlig Biologi, skriftlig Geografi, skriftlig 7,73 6,92 6,92 6,29 Side 41 af 48

42 9.5 Nøgletal: Karakterer, 9. kl., afgangsprøve, frivillige prøvefag Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve, frivillige prøvefag, 9. klasse. Karakterer, 9. kl., afgangsprøve, frivillige prøvefag Skoleår 2006/2007 Karakter gns. Tysk, skriftlig Tysk, mundtlig Fransk, skriftlig Fransk, mundtlig Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Latin Side 42 af 48

43 10. Nøgletalssamling: Karaktergivning 10. klasse 10.1 Nøgletal: Karakterer, 10. kl., obligatoriske fag Karaktergennemsnit, 10. kl., obligatoriske fag. Karakterer, 10. kl., obligatoriske fag Skoleår 2006/2007 Karakter gns. Dansk, skriftlig fremstilling, standpunkt Dansk, skriftlig fremstilling, prøve Dansk, orden, standpunkt Dansk, orden, prøve Dansk, mundtlig, standpunkt Dansk, mundtlig, prøve Matematik, skriftlig, standpunkt Matematik, skriftlig, prøve Matematik, mundtlig, standpunkt Matematik, mundtlig, prøve Engelsk, skriftlig, standpunkt Engelsk, skriftlig, prøve Engelsk, mundtlig, standpunkt Engelsk, mundtlig, prøve 7,75 6,92 8,17 7,25 7,92 8,33 8,83 7,33 7,07 7,67 8,13 6,63 7,38 8,44 Side 43 af 48

44 10.2 Nøgletal: Karakterer, 10. kl., tilbudsfag Karaktergennemsnit, 10. kl., tilbudsfag. Karakterer, 10. kl., tilbudsfag Skoleår 2006/2007 Karakter gns. Fysik/kemi, prakt./mundt., standpunkt Fysik/kemi, prakt./mundt., prøve Tysk, skriftlig, standpunkt Tysk, skriftlig, prøve Tysk, mundtlig, standpunkt Tysk, mundtlig, prøve Fransk, skriftlig, standpunkt Fransk, skriftlig, prøve Fransk, mundtlig, standpunkt Fransk, mundtlig, prøve 8,00 7,50 7,00 5,50 7,50 7,25 Side 44 af 48

45 10.3 Nøgletal: Karakterer, 10. kl., vurderinger og evalueringer Karaktergennemsnit, vurderinger og evalueringer, 10. klasse. Karakterer, 10. kl., vurderinger og evalueringer Skoleår 2006/2007 Karakter gns. Obligatorisk selvvalgt projekt opgave 8,27 Side 45 af 48

46 11. Nøgletalssamling: Klager 11.1 Nøgletal: Klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Viser antal klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Tal forefindes ikke pr. skole. Kilde: Sekretariatet for skolesektoren Skoleår 2006/2007 Klager Skoler, Lolland Kommune 2 Side 46 af 48

47 11.2 Nøgletal: Klager til kommunalbestyrelsen iht. lovens 51, stk. 1 Viser antal klager over skolen til kommunalbestyrelsen iht. lovens 51, stk. 1 Skoleår 2006/2007 Klager 0 Side 47 af 48

48 12. Nøgletalssamling: Samfundsresultater 12.1 Nøgletal: Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Overgange til ungdomsuddannelser fra 9. og 10. klassetrin. Nøgletalselement Beskrivelse 10. klasser Erhverv. uddannelser Social- og sundhed udd. Gymnasiale uddannelser Andre uddannelser Ikke direkte i uddannelse Overgang til 10. klasser: - folkeskolen - folkeskole m/ brobygning - fri grundskole - fri grundskole m/ brobygning - efterskole - efterskole m/ brobygning - hus- og håndarbejdsskole - tilmeldt 10. skoleår Overgang til erhvervsuddannelserne: - De merkantile udd. - Teknologi og kommunikation - Bygge og anlæg - Håndværk og teknik - Fra jord til bord - Mekanik, transport og logistik - Service - Faglært landmand Overgang ril social- og sundhedsuddannelserne: - Grundforløbet - Social- og sundhedshjælper - Pædagogisk grunduddannelse Overgang til de gymnasiale uddannelser: - Studentereksamen - stx - Studenterkursus - Højere forberedelseseksamen - hf - Højere handelseksamen - hhx - Højere teknisk eksamen - htx Overgang til andre uddannelser: - EGU - erhvervsgrunduddannelse - Uddannelser som ikke er nævnt ovenstående Elever, der ikke går direkte i uddannelse Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Skoleår 2006/2007 Elever % 10. klasser Erhverv. uddannelser Social- og sundhed udd. Gymnasiale uddannelser Andre uddannelser Ikke direkte i uddannelse Sum 17 39, ,5 3 7,0 6 14,0 0 0,0 0 0, ,0 Side 48 af 48