8.1 Arbejdsmiljø Ola Ekholm & Louise Eriksen. 8.2 Boligmiljø Louise Eriksen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "8.1 Arbejdsmiljø Ola Ekholm & Louise Eriksen. 8.2 Boligmiljø Louise Eriksen"

Transkript

1 8. Arbejds- og boligmiljø 8.1 Arbejdsmiljø Ola Ekholm & Louise Eriksen 8.2 Boligmiljø Louise Eriksen

2 Kapitel 8.1 Arbejdsmiljø 8.1 Arbejdsmiljø Der er i de senere år kommet større fokus på arbejdsmiljøets betydning for medarbejdernes fysiske og psykiske sundhedstilstand. Arbejdsmiljøfaktorerne opdeles traditionelt i fysiske, psykiske samt kemiske og biologiske faktorer. Sammen med genetisk disposition og livsstilsfaktorer er de medvirkende årsager til, at sygdom kan udvikle sig (1). I Regeringens Redegørelse om fremtidens arbejdsmiljø 2 - ny prioritering af arbejdsmiljøindsatsen udpeges fire arbejdsmiljøproblemer, der skal prioriteres i den samlede arbejdsmiljøindsats frem til udgangen af 2 (2). Det er psykisk arbejdsmiljø, støj, muskel- og skeletbesvær og arbejdsulykker. Arbejdsulykker belyses i kapitel 4.4. Ifølge Arbejdstilsynet har det anmeldte antal arbejdsbetingede lidelser været relativt konstant i perioden 1999 til 24 (3). I 1999 blev der anmeldt i alt arbejdsbetingede lidelser, og i 24 blev der anmeldt Psykosocialt arbejdsmiljø Det er velkendt, at et belastende psykosocialt arbejdsmiljø øger risikoen for bl.a. hjertekarsygdomme, sygefravær og arbejdsulykker. Hvert år kan ca. 1.4 dødsfald relateres til psykisk arbejdsbelastning, hvilket svarer til ca. 2,5 af alle dødsfald i aldersgruppen år (4). Endvidere er psykisk arbejdsmiljø hvert år skyld i 3. hospitalsindlæggelser. Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelse af arbejdsmiljøet i Danmark i 25 viser, at der er sket forbedringer i det psykosociale arbejdsmiljø, idet en større andel oplever, at de har fået bedre fremtidsmuligheder, og at de bliver støttet mere socialt af deres nærmeste ledere (5). Men samtidigt er kravene steget. En større andel oplever stigende krav om et højere tempo. SUSY-undersøgelsernes spørgsmål vedrørende det psykosociale arbejdsmiljøs betydning for helbredet er bygget op omkring Karaseks teoretiske kravkontrol model (6), der på et senere tidspunkt blev udvidet til også at omfatte en tredje dimension, nemlig social støtte (7). Modellen arbejder således med tre dimensioner: krav, kontrol og social støtte. Det psykosociale arbejdsmiljø i forskellige socioøkonomiske grupper fremgår af tabel Der er for hver enkelt arbejdsmiljøfaktor med fed skrift markeret i hvilke af de socioøkonomiske grupper, den pågældende faktor hyppigst forekommer. Krav-dimensionen belyses ved spørgsmålet om ikke at kunne nå alle sine arbejdsopgaver og spørgsmålet om, hvor ofte man bliver bragt i følelsesmæssigt belastende situationer. Det ses af tabellen, at det især er selvstændige med ansatte, topledere samt lønmodtagere på højeste og mellemste niveau, der oplever, at der er høje krav til deres arbejdsindsats. Kontrol-dimensionen er belyst ved spørgsmålene om indflydelse på egen arbejdssituation og om meningsfuldhed i arbejdet. Det er først og fremmest lønmodtagere på grundniveau og andre lønmodtagere, der oplever at have lav kontrol over deres arbejdssituation. Spørgsmålene om støtte fra nærmeste overordnede og støtte fra kolleger belyser støtte-dimensionen. Der er ikke systematiske forskelle i andelen, der oplever, at de ikke får tilstrækkelig støtte fra overordnede og kolleger mellem de socioøkonomiske grupper. De største andele der udtrykker bekymring for at blive arbejdsløs ses blandt lønmodtagere på grundniveau samt blandt andre lønmodtagere. I disse to socioøkonomiske grupper ses også de største andele, der vurderer, at deres fremtidsmuligheder i jobbet ikke er så gode. I de to første opslagstabeller i dette afsnit belyses andelen af erhvervsaktive i alderen år, der altid eller ofte ikke når alle deres arbejdsopgaver og andelen af erhvervsaktive, der kun sommetider, sjældent eller aldrig har indflydelse på, hvad de laver på deres arbejde. Det fysiske arbejdsmiljø Nogle af de hyppigst forekommende arbejdsbetingede lidelser kan henføres til det fysiske arbejdsmiljø. Det drejer sig fx om muskel- og skeletsygdomme, der ifølge Arbejdstilsynet i 24 udgjorde omkring halvdelen af de anmeldte arbejdsbetingede lidelser (6.62 ud af ) (3).. Endvidere er høreskader en hyppigt anmeldt lidelse. I alt blev der anmeldt høreskader til Arbejdstilsynet i 24. Totalt set har antallet af anmeldelser været relativt konstant i perioden 1999 til 24.

3 Arbejdsmiljø Kapitel 8.1 Tabel Andel blandt beskæftigede i forskellige socioøkonomiske grupper, der oplyser at have dårligt psykosocialt arbejdsmiljø, målt på en række forskellige indikatorer. Procent. Selvstændig med ansatte Selvstændig uden ansatte Topleder Lønmodtager højeste niveau Lønmodtager mellemniveau Lønmodtager grundniveau Anden lønmodtager Alle Andel, der: - altid eller ofte ikke når alle sine arbejdsopgaver 42, 29,9 48,6 33,8 33,3 18,9 16,3 28,2 - altid eller ofte bliver bragt i følelsesmæssigt belastende situationer 15,9 11,6 14,5 18,3 17,9 12,2 9,6 14,7 - kun sommetider, sjældent eller aldrig har indflydelse på, hvad de laver 2,4 2,7 1,8 8,8 12,5 23,2 32,7 15,5 - kun delvis, i ringe eller meget ringe grad finder deres arbejdsopgaver meningsfulde 3,1 5,5 3,7 3,9 5,6 12, 18,9 8,4 - kun sommetider, sjældent eller aldrig får støtte fra deres nærmeste overordnede* ,7 38,6 37,3 38,3 38,6 38,1 - kun sommetider, sjældent eller aldrig finder, at der er et godt samarbejde med kollegerne**,8-2, 6, 3,6 5,1 8,4 4,7 - er bekymret for at blive arbejdsløs 4,4 9,3 7, 9,8 8,4 11,3 16,5, - kun delvis, i ringe eller meget ringe grad vurderer at have gode fremtidsmuligheder i jobbet 16, 28,3 2, 26,5 3,3 42,3 58,2 34,6 - kun delvis, i ringe eller i meget ringe grad vurderer, at deres arbejde bliver anderkendt og påskønnet af ledelsen* ,2 18,2 19,4 22,9 23,9 2,5 Antal svarpersoner Fed skrift markerer i hvilke af de socioøkonomiske grupper, indikatoren forekommer hyppigst. *Ikke relevant for selvstændige med og uden ansatte. **Ikke relevant for selvstændige uden ansatte. Til belysningen af det fysiske arbejdsmiljø er svarpersonerne blevet spurgt, om de ofte er udsat for forskellige typer af fysiske og termiske belastninger i deres arbejde. Ofte er defineret som mere end to dage om ugen. Tabel viser forekomsten af fysiske og termiske belastninger i forskellige socioøkonomiske grupper. De hyppigst forekommende arbejdsmiljømæssige belastninger er markeret med fed skrift. Det fremgår af tabellen, at lønmodtagere på grundniveau og andre lønmodtagere er de grupper, hvor de største andele oplyser, at de ofte er udsat for disse forhold. Der henvises endvidere til kapitel 3.3, hvor fysisk aktivitet i hovedbeskæftigelsen belyses. I opslagstabellerne belyses andelen af erhvervsaktive, der mere end to dage om ugen bærer eller løfter tunge byrder, andelen af erhvervsaktive, der mere end to dage om ugen arbejder med mange gentagne og ensidige bevægelser samt andelen af erhvervsaktive, der mere end to dage om ugen er udsat for støj.

4 Kapitel 8.1 Arbejdsmiljø Tabel Andel blandt beskæftigede i forskellige socioøkonomiske grupper, der mere end to dage om ugen er udsat for fysiske eller termiske belastninger i arbejdet. Procent. Selvstændig med ansatte Selvstændig uden ansatte Topleder Lønmodtager højeste niveau Lønmodtager mellemniveau Lønmodtager grundniveau Anden lønmodtager Andel, der mere end to dage om ugen er udsat for: - kraftige rystelser og vibrationer i hænder 9,3 6,9 1,4,7 3, 13, 15,2 7,5 - kraftige rystelser og vibrationer i kroppen 4, 4, 1,4,4 2,3 8,7 12,9 5,2 - bøjede/forvredne arbejdsstillinger 29,4 35,9 8,2 8,8 23,5 47,3 56,4 32,2 - gentagne og ensidige bevægelser 35,2 4,5 16,1 2,4 31,6 49,9 59,2 38,1 - løfte/bære tunge byrder 37,9 39,7 9,9 4,7 19,5 49,3 54,1 31,9 - støj 27,3 19,2 16,3 27,4 29, 42,8 39,2 33,1 - kulde 13,5 19,3 6,2 9,8 13,6 26,4 27,7 18,4 - stærk varme 14, 16,5 13,2 14,9 16,7 27,1 29,9 2,7 - træk 16,2 17,3,4, 2, 32,4 31,4 22,8 Antal svarpersoner Fed skrift markerer i hvilke af de socioøkonomiske grupper, indikatoren forekommer hyppigst. Alle Sundhedsfremme på arbejdspladsen Arbejdspladsen kan have en vigtig sundhedsfremmende funktion gennem fx motionsaktiviteter, sund kost i kantinen, støtteordninger for misbrugere og ryge- og alkoholpolitik. Det er baggrunden for, at der i Regeringens sundhedsprogram Sund hele livet lægges vægt på arbejdspladsens sundhedsfremmende indsats (8). Sundhedsfremmeordninger på arbejdspladsen er mest udbredte på ryge- og alkoholområdet (9). Passiv rygning udgør både et samarbejdsmæssigt problem på arbejdspladserne og et arbejdsmiljømæssigt problem. Det er velkendt, at passiv rygning er årsag til lungekræft, hjertesygdom, luftvejssygdomme og apopleksi, og at det skader det ufødte barn. Endvidere er hyppige gener irritation af øjne og slimhinder, hovedpine, ubehagelig lugt i hår og tøj. Hvert år dør næsten 2. personer i Danmark pga. passiv rygning (4). Der henvises endvidere til kapitel 3.2, hvor passiv rygning på arbejdspladsen belyses. I alt 71,1 rapporterer, at der er indført faste regler for rygning på deres arbejdsplads. Som det fremgår af tabel drejer de indførte rygeregler sig først og fremmest om, at rygning kun er tilladt i bestemte rum (36,4 ). Af tabellen ses endvidere, at andelen, der arbejder på en arbejdsplads med regler om totalt rygeforbud inden døre, er steget kraftigt i perioden 2 til 25. Blandt de erhvervsaktive i alderen år oplyser 67,, at der er indført regler for brug af alkohol på deres arbejdsplads. Af tabel fremgår, at reglerne hyppigst består i totalt alkoholforbud i arbejdstiden. Andelen blandt beskæftigede, der arbejder på en arbejdsplads med rygeregler og andelen, der arbejder på en arbejdsplads med alkoholregler belyses i de to sidste opslagstabeller i dette afsnit.

5 Arbejdsmiljø Kapitel Tabel Andel af erhvervsaktive, der er ansat Ja, faste rygeregler 53,4 71,1 på arbejdspladser med -heraf: rygeregler. Procent. Totalt rygeforbud inden døre 9, 26,4 Rygning tilladt i særlige rygerum 32,9 36,4 Rygning tilladt ved særlige lejligheder 6,9 5,3 Andre rygeregler 7,8 5,6 Nej, ikke faste rygeregler 45, 27,7 Ved ikke/uoplyst 1,7 1,2 I alt Antal svarpersoner Tabel Andel af erhvervsaktive, der er ansat Ja, faste alkoholregler 58,3 67, på arbejdspladser med -heraf: alkoholregler. Procent. Totalt alkoholforbud i arbejdstid 37,8 45,7 Alkohol tilladt ved særlige lejligheder 22, 23,1 Andre alkoholregler 2,2 1,1 Nej, ikke faste alkoholregler 36,8 26,6 Ved ikke/uoplyst 4,9 6,5 I alt Antal svarpersoner Netterstrøm B, Ebbehøj NE. Arbejdsmiljø og folkesygdomme. Ugeskrift for Læger. 24; 166: Beskæftigelsesministeriet. Redegørelse om fremtidens arbejdsmiljø 2 - ny prioritering af arbejdsmiljøindsatsen. København: Beskæftigelsesministeriet, Arbejdstilsynet. Anmeldte arbejdsbetingede lidelser Årsopgørelse 24. København: Arbejdstilsynet, Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed, Burr H, Bach E, Gram H, Villadsen E. Arbejdsmiljø i Danmark 25 - et overblik fra den Nationale ArbejdsmiljøKohorte. København: Arbejdsmiljøinstituttet, Karasek R. Job demands, job decision latitude, and mental strain: Implications for job redesign. Administrative Science Quarterly. 1979; 24: Johnson JV, Hall EM. Job strain, work place social support, and cardiovascular disease: A cross sectional study of a random sample of the Swedish working population. American Journal of Public Health. 1988; 78: Regeringen. Sund hele livet - de nationale mål og strategier for folkesundheden 22-. København: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen. Sundhedsfremmeordninger på arbejdspladser 25 - med fokus på mad, motion, rygning, alkohol og psykisk arbejdsmiljø/stress. København: Sundhedsstyrelsen, 26.

6 Kapitel 8.1 Arbejdsmiljø Andel der altid eller ofte ikke når alle deres arbejdsopgaver Procent Justeret OR 95 sikkerhedsgrænser Antal procent År ,3 17, ,8 22, ,8 24, ,2 26, Mænd år 12,9,43 - (,28 -,67 ) år 31,1 1,32 + ( 1,15-1,52 ) år 3,9 1,31 + ( 1,14-1,51 ) år 8+ år Alle mænd 3, Kvinder år 11,8,39 - (,25 -,62 ) år 28,2 1,15 (,99-1,33 ) år 25,4 1, år 8+ år Alle kvinder 26, Kombineret < år 18,6 18,6,59 - (,47 -,76 ) 512 skole- og år 18,7 18,2,63 - (,48 -,82 ) 398 erhvervs år 24,5 23,8,85 - (,73 -,97 ) uddannelse år 27,8 26,4 1, år 35,6 36, 1,42 + ( 1,27-1,6 ) 2.9 Skoleelev Anden skoleuddannelse 21,4 47 Socioøkonomisk Selvstændig med ansatte 42, 42,6 2,92 + ( 2,37-3,6 ) 464 gruppe Selvstændig uden ansatte 29,9 27,7 1,74 + ( 1,37-2,2 ) 39 Topleder 48,6 48,4 3,79 + ( 3,9-4,64 ) 459 Lønmodtager højeste niveau 33,8 33,8 2,9 + ( 1,8-2,44 ) Lønmodtager mellemniveau 33,3 31,8 2,9 + ( 1,83-2,39 ) 1.9 Lønmodtager grundniveau 18,9 18,3 1, Anden lønmodtager 16,3 16,5,85 (,67-1,8 ) 625 Arbejdsløs Uddannelsessøgende Førtidspensionist Efterlønsmodtager Alderspensionist Andre Region Region Hovedstaden 3,8 29,3 1,15 + ( 1,5-1,27 ) Region Sjælland 26,2 24,5,91 (,83-1,1 ) Region Syddanmark 28,3 26,3 1,3 (,93-1,13 ) Region Midtjylland 26,5 24,9,94 (,85-1,4 ) 1.65 Region Nordjylland 27,5 25,3,99 (,89-1,9 ) 1.54 Andel der har svært ved at nå deres arbejdsopgaver i forskellige regioner Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Danmark

7 Arbejdsmiljø Kapitel 8.1 Svært ved at nå arbejdsopgaver Køn og alder: I alt har 28,2 af de erhvervsaktive danskere i alderen år altid eller ofte svært ved at nå deres arbejdsopgaver. En større andel blandt mænd (3,2 ) end blandt kvinder (26,1 ) har svært ved at nå deres arbejdsopgaver. Den mindste andel ses i aldersgruppen år. Udvikling: I perioden 1987 til 25 ses en stigning på 8,6 procentpoint (justeret procent) i andelen, der har svært ved at nå deres arbejdsopgaver. Stigningen ses i aldersgrupperne år og år, mens andelen er uændret for de årige. Uddannelse: Der ses en tydelig sammenhæng mellem uddannelsesniveau og andelen, der har svært ved at nå deres arbejdsopgaver. Jo længere uddannelse, des større er andelen. Socioøkonomisk gruppe: Andelen, der har svært ved at nå deres arbejdsopgaver, er mindst i grupperne af lønmodtagere på grundniveau og andre lønmodtagere. SUSY-25 Regioner: Region Hovedstaden har i forhold til landsgennemsnittet en større andel, der har svært ved at nå deres arbejdsopgaver. Der ses en stigning over hele perioden for alle regionerne med undtagelse af Region Sjælland, hvor stigningen topper i år 2. Andel der har svært ved at nå deres arbejdsopgaver Procent år år år Mænd år år år Kvinder

8 Kapitel 8.1 Arbejdsmiljø Andel der kun sommetider, sjældent eller aldrig har indflydelse på, hvad de laver på deres arbejde Procent Justeret OR 95 sikkerhedsgrænser Antal procent År , 16, ,5 15, ,3 17, ,5 18, Mænd år 37,1 3,51 + ( 2,55-4,85 ) år 14,,97 (,81-1,16 ) år 12,3,84 (,69-1,1 ) år 8+ år Alle mænd 14, Kvinder år 37,3 3,55 + ( 2,56-4,93 ) år 17,5 1,26 + ( 1,6-1,51 ) år 14,4 1, år 8+ år Alle kvinder 17, Kombineret < år 22,4 23,8 1,69 + ( 1,33-2,15 ) 512 skole- og år 28,1 29,1 1,99 + ( 1,56-2,55 ) 398 erhvervs år 19,3 21,6 1,32 + ( 1,12-1,56 ) uddannelse år 15,6 16,3 1, år 9, 8,7,56 - (,47 -,66 ) 2.9 Skoleelev Anden skoleuddannelse 17,2 47 Socioøkonomisk Selvstændig med ansatte 2,4 1,9,9 - (,5 -,17 ) 464 gruppe Selvstændig uden ansatte 2,7 2,4, - (,5 -,19 ) 39 Topleder 1,8 2,,7 - (,3 -,13 ) 459 Lønmodtager højeste niveau 8,8 8,5,34 - (,27 -,42 ) Lønmodtager mellemniveau 12,5 14,3,49 - (,42 -,58 ) 1.9 Lønmodtager grundniveau 23,2 24, 1, Anden lønmodtager 32,7 35, 1,59 + ( 1,31-1,93 ) 625 Arbejdsløs Uddannelsessøgende Førtidspensionist Efterlønsmodtager Alderspensionist Andre Region Region Hovedstaden 14,1 16,4,87 - (,77 -,99 ) Region Sjælland 14,8 17,3,95 (,84-1,8 ) Region Syddanmark 15,5 18,4,98 (,87-1, ) Region Midtjylland 16,8 18,9 1,7 (,95-1,21 ) 1.65 Region Nordjylland 17,9 2,5 1,16 + ( 1,3-1,31 ) 1.54 Andel der har ringe indflydelse på deres arbejde i forskellige regioner Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Danmark

9 Arbejdsmiljø Kapitel 8.1 Ringe indflydelse på arbejde Køn og alder: I alt har 15,5 af den erhvervsaktive danske befolkning i alderen år ringe (sommetider, sjældent eller aldrig) indflydelse på, hvad de laver på deres arbejde. Det gælder 14,2 af mændene og 17, af kvinderne. Andelen, der har ringe indflydelse på deres arbejde, er størst i den yngste aldersgruppe. Udvikling: Der er overordnet ikke sket nogen ændring i andelen, der har ringe indflydelse på deres arbejde i perioden 1987 til 25. Der ses dog en stigning i andelen blandt de årige mænd. Uddannelse: Der er en klar sammenhæng mellem andelen, der har ringe indflydelse på arbejdet, og uddannelseslængden. Andelen er størst blandt de m med færrest antal års uddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Sammenhængen mellem andelen, der har ringe indflydelse på arbejdet, og socioøkonomisk gruppe er markant. Næsten hver tredje i gruppen af andre lønmodtagere og næsten hver fjerde lønmodtager på grundniveau har ringe indflydelse på arbejdet, mens det gælder en markant mindre andel blandt de øvrige erhvervsaktive grupper. SUSY-25 Regioner: Der ses regionale forskelle i andelen af personer, der har ringe indflydelse på deres arbejde. Andelen er større end landsgennemsnittet i Region Nordjylland (17,9 ) og mindre i Region Hovedstaden (14,1 ). Andelen, der har ringe indflydelse på deres arbejde, er stort set uændret i perioden 1987 til 25 i de fem regioner. Andel der har ringe indflydelse på deres arbejde Procent år år år år år år Mænd Kvinder

10 Kapitel 8.1 Arbejdsmiljø Andel der mere end to dage om ugen arbejder med mange gentagne og ensidige bevægelser Procent Justeret OR 95 sikkerhedsgrænser Antal procent År ,3 27, ,9 29, ,3 4, ,1 4, Mænd år 56,3 1,94 + ( 1,43-2,62 ) år 37,5,9 (,79-1,2 ) år 34,8,8 - (,7 -,91 ) år 8+ år Alle mænd 37, Kvinder år 57,8 2,6 + ( 1,51-2,8 ) år 36,8,88 (,77-1, ) år 4, 1, år 8+ år Alle kvinder 39, Kombineret < år 58,2 59,7 1,95 + ( 1,6-2,37 ) 512 skole- og år 57,6 58,1 1,8 + ( 1,45-2,23 ) 398 erhvervs år 43,3 46, 1,6 (,93-1,2 ) uddannelse år 42,4 43,8 1, år 2,3 2,1,35 - (,31 -,39 ) 2.9 Skoleelev Anden skoleuddannelse 51,2 47 Socioøkonomisk Selvstændig med ansatte 35,2 37,6,57 - (,46 -,7 ) 464 gruppe Selvstændig uden ansatte 4,5 4,,71 - (,57 -,88 ) 39 Topleder 16,1 18,9,2 - (,16 -,26 ) 459 Lønmodtager højeste niveau 2,4 2,3,26 - (,23 -,31 ) Lønmodtager mellemniveau 31,6 33,,47 - (,42 -,53 ) 1.9 Lønmodtager grundniveau 49,9 5,5 1, Anden lønmodtager 59,2 61,5 1,44 + ( 1,2-1,72 ) 625 Arbejdsløs Uddannelsessøgende Førtidspensionist Efterlønsmodtager Alderspensionist Andre Region Region Hovedstaden 38,4 4,7 1, (,91-1,9 ) Region Sjælland 36,7 38,2,94 (,85-1,3 ) Region Syddanmark 38,7 41,2 1,1 (,92-1, ) Region Midtjylland 36,3 37,7,9 - (,82 -,99 ) 1.65 Region Nordjylland 42,4 44,8 1,17 + ( 1,7-1,29 ) 1.54 Andel der ofte er udsat for gentagne og ensidige bevægelser i arbejdet i forskellige regioner Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Danmark

11 Arbejdsmiljø Kapitel 8.1 Mange gentagne og ensidige bevægelser i arbejdet Køn og alder: Der er i alt 38,1 af den erhvervsaktive befolkning i alderen år, der ofte (mere end to dage om ugen) er udsat for mange gentagne og ensidige bevægelser i deres arbejde. Andelen er klart størst blandt de årige, hvor mere end halvdelen ofte er udsat for mange gentagne og ensidige bevægelser i deres arbejde. Udvikling: I perioden 1987 til 25 er der sket en markant stigning på 12,9 procentpoint (justeret procent) i andelen, der ofte er udsat for mange gentagne og ensidige bevægelser i deres arbejde. Den mest markante stigning har i alle køns- og aldersgrupper fundet sted i perioden 1994 til 2. Uddannelse: Der ses en tydelig sammenhæng mellem forekomsten af personer, der ofte er udsat for mange gentagne og ensidige bevægelser i arbejdet og antal års uddannelse. Jo kortere uddannelse, des højere forekomst. Socioøkonomisk gruppe: Der er en meget stor andel af andre lønmodtagere, der ofte er udsat for mange gentagne og ensidige bevægelser i deres arbejde (59,2 ). Også blandt lønmodtagere på grundniveau er andelen stor (49,9 ). SUSY-25 Regioner: I forhold til landsgennemsnittet er der i Region Nordjylland en større andel, der ofte er udsat for mange gentagne og ensidige bevægelser i deres arbejde (42,4 ). I Region Midtjylland er der en mindre andel (36,3 ). I perioden 1987 til 25 er der i alle regioner sket en stigning i andelen, der ofte er udsat for mange gentagne og ensidige bevægelser i deres arbejde. Stigningen er i alle regioner størst i perioden 1994 til 2. Andel der ofte er udsat for gentagne og ensidige bevægelser i arbejdet Procent år år år Mænd år år år Kvinder

12 Kapitel 8.1 Arbejdsmiljø Andel der mere end to dage om ugen bærer eller løfter tunge byrder Procent Justeret OR 95 sikkerhedsgrænser Antal procent År ,7 31, ,2 32, ,9 35, ,8 33, Mænd år 64,8 5,79 + ( 4,22-7,93 ) år 4, 2, + ( 1,82-2,41 ) år 34,1 1,62 + ( 1,41-1,87 ) år 8+ år Alle mænd 38, Kvinder år 32,3 1,5 + ( 1,8-2,8 ) år 24,2 1, (,86-1,16 ) år 24,2 1, år 8+ år Alle kvinder 24, Kombineret < år 51,1 48, 2,19 + ( 1,8-2,66 ) 512 skole- og år 5,3 49,2 1,99 + ( 1,6-2,48 ) 398 erhvervs år 45,5 43,2 1,66 + ( 1,46-1,89 ) uddannelse år 32,9 34,7 1, år 12,7 12,1,31 - (,27 -,36 ) 2.9 Skoleelev Anden skoleuddannelse 32,5 47 Socioøkonomisk Selvstændig med ansatte 37,9 37,1,56 - (,45 -,68 ) 464 gruppe Selvstændig uden ansatte 39,7 36,6,64 - (,51 -,79 ) 39 Topleder 9,9 11,, - (,7 -,13 ) 459 Lønmodtager højeste niveau 4,7 4,6,5 - (,4 -,6 ) Lønmodtager mellemniveau 19,5 2,9,25 - (,22 -,29 ) 1.9 Lønmodtager grundniveau 49,3 49,6 1, Anden lønmodtager 54,1 51,8 1,16 (,97-1,39 ) 625 Arbejdsløs Uddannelsessøgende Førtidspensionist Efterlønsmodtager Alderspensionist Andre Region Region Hovedstaden 23,3 27,,62 - (,56 -,69 ) Region Sjælland 35,2 36,8 1,13 + ( 1,3-1,24 ) Region Syddanmark 36,5 37,7 1,18 + ( 1,8-1,29 ) Region Midtjylland 33,5 33,6 1, (,91-1, ) 1.65 Region Nordjylland 37, 38,6 1,2 + ( 1,9-1,32 ) 1.54 Andel der ofte er udsat for tunge løft i arbejdet i forskellige regioner Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Danmark

13 Arbejdsmiljø Kapitel 8.1 Tunge løft i arbejdet Køn og alder: I alt 31,8 af den erhvervsaktive befolkning i alderen år er ofte (mere end to dage om ugen) udsat for tunge byrder (mindst kg), som skal bæres eller løftes i deres arbejde. I alle aldersgrupper er mænd i højere grad end kvinder ofte udsat for tungt arbejde. Den største andel ses i gruppen af årige mænd (64,8 ). Udvikling: I perioden 1987 til 25 ses en lille stigning i andelen, der ofte er udsat for tungt arbejde, blandt mænd i aldersgrupperne år og år. Blandt mænd i aldersgruppen år og blandt kvinder i alle aldersgrupper er andelen stort set uændret. Uddannelse: Jo længere uddannelse, des lavere er forekomsten af personer, der ofte er udsat for tungt arbejde. Socioøkonomisk gruppe: Den største andel, der ofte er udsat for tungt arbejde, ses blandt andre lønmodtagere og lønmodtagere på grundniveau. Her er omtrent halvdelen ofte udsat for tungt arbejde. SUSY-25 Regioner: I Region Sjælland, i Region Syddanmark og i Region Nordjylland er andelen, der ofte er udsat for tungt arbejde, større end landsgennemsnittet. I Region Hovedstaden er andelen mindre. I Region Syddanmark er der i perioden 1987 til 25 sket en jævn stigning i andelen, der ofte er udsat for tungt arbejde. I de øvrige regioner ses der ikke nogle systematiske ændringer i denne periode. Andel der ofte er udsat for tunge løft i arbejdet Procent år år år Mænd år år år Kvinder

14 Kapitel 8.1 Arbejdsmiljø Andel der mere end to dage om ugen er udsat for støj i arbejdslokalerne Procent Justeret OR 95 sikkerhedsgrænser Antal procent År ,7 3, ,1 31, , 36, ,1 34, Mænd år 5,4 2,9 + ( 2,14-3,92 ) år 39,7 1,88 + ( 1,64-2,16 ) år 32,4 1,37 + ( 1,19-1,58 ) år 8+ år Alle mænd 36, Kvinder år 38,1 1,75 + ( 1,28-2,41 ) år 3,9 1,28 + ( 1,11-1,48 ) år 25,9 1, år 8+ år Alle kvinder 28, Kombineret < år 39, 38,5 1,41 + ( 1,15-1,72 ) 512 skole- og år 4,5 4,1 1,38 + ( 1,11-1,72 ) 398 erhvervs år 38,9 37,9 1,32 + ( 1,16-1,5 ) uddannelse år 32,3 32,6 1, år 27,3 26,7,82 - (,72 -,92 ) 2.9 Skoleelev Anden skoleuddannelse 37,6 47 Socioøkonomisk Selvstændig med ansatte 27,3 26,3,48 - (,38 -,59 ) 464 gruppe Selvstændig uden ansatte 19,2 17,1,31 - (,24 -,4 ) 39 Topleder 16,3 22,,24 - (,19 -,31 ) 459 Lønmodtager højeste niveau 27,4 27,4,51 - (,44 -,58 ) Lønmodtager mellemniveau 28,9 27,9,56 - (,49 -,63 ) 1.9 Lønmodtager grundniveau 42,8 43,6 1, Anden lønmodtager 39,2 38,4,84 (,7-1, ) 625 Arbejdsløs Uddannelsessøgende Førtidspensionist Efterlønsmodtager Alderspensionist Andre Region Region Hovedstaden 3,5 31,8,87 - (,79 -,96 ) Region Sjælland 33,1 36, 1, (,91-1, ) Region Syddanmark 34, 33,9 1,2 (,93-1,12 ) Region Midtjylland 34,1 35, 1,1 (,92-1,11 ) 1.65 Region Nordjylland 35,9 37,4 1,11 + ( 1,1-1,22 ) 1.54 Andel der er udsat for støj i arbejdet mere end to dage om ugen i forskellige regioner Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Danmark

15 Arbejdsmiljø Kapitel 8.1 Støj Køn og alder: I alt 33,1 blandt de beskæftigede i alderen år oplyser, at de er udsat for støj, så de må hæve stemmen, hvis de skal tale med andre, mere end to dage om ugen. I alle aldersgrupper er andelen større blandt mænd end blandt kvinder. Blandt begge køn falder andelen klart med stigende alder. Udvikling: Andelen af personer, der ofte er udsat for støj på arbejdspladsen er steget i perioden 1987 til 2 men er derefter faldet noget. Uddannelse: Der er en klar sammenhæng mellem forekomsten af personer, der ofte er udsat for støj på arbejdet og uddannelseslængden. Forekomsten falder med stigende antal års uddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Der ses en markant større andel af personer, der ofte er udsat for støj blandt lønmodtagere på grundniveau samt blandt andre lønmodtagere end blandt lønmodtagere på grundniveau. SUSY-25 Regioner: Sammenlignet med landsgennemsnittet er der en større andel i Region Nordjylland og en mindre andel i Region Hovedstaden, der er udsat for støj på arbejdspladsen mere end to dage om ugen. I samtlige regioner ses, at andelen er steget frem til år 2, hvorefter den er faldet noget. Andel der er udsat for støj i arbejdet mere end to dage om ugen Procent år år år Mænd år år år Kvinder

16 Kapitel 8.1 Arbejdsmiljø Andel der arbejder på arbejdspladser med rygeregler Procent Justeret OR 95 sikkerhedsgrænser Antal procent År ,4 53, ,1 7, Mænd år 52,5,26 - (,19 -,35 ) år 62,3,39 - (,33 -,45 ) år 63,1,4 - (,34 -,46 ) år 8+ år Alle mænd 62, Kvinder år 75,7,73 (,51-1,4 ) år 81,6 1,4 (,88-1,22 ) år 81, 1, år 8+ år Alle kvinder 81, Kombineret < år 56,7 6,1,62 - (,5 -,75 ) 512 skole- og år 64,3 65,3,85 (,68-1,7 ) 398 erhvervs år 59,4 64,,73 - (,64 -,83 ) uddannelse år 69,1 67,1 1, år 86,9 86,5 2,94 + ( 2,54-3,4 ) 2.9 Skoleelev Anden skoleuddannelse 69, 47 Socioøkonomisk Selvstændig med ansatte 48,5 5,1,56 - (,46 -,69 ) 464 gruppe Selvstændig uden ansatte 41,1 44,7,38 - (,31 -,48 ) 39 Topleder 8,4 81,5 2,6 + ( 2,4-3,31 ) 459 Lønmodtager højeste niveau 88,6 88,7 4,16 + ( 3,43-5,5 ) Lønmodtager mellemniveau 8,4 77,7 2,6 + ( 1,79-2,37 ) 1.9 Lønmodtager grundniveau 65,8 65,8 1, Anden lønmodtager 58,8 6,5,78 - (,65 -,94 ) 625 Arbejdsløs Uddannelsessøgende Førtidspensionist Efterlønsmodtager Alderspensionist Andre Region Region Hovedstaden 78,1 75,4 1,49 + ( 1,34-1,65 ) Region Sjælland 69,6 7,,96 (,87-1,6 ) Region Syddanmark 67,6 68,2,87 - (,79 -,95 ) Region Midtjylland 68,1 68,,91 (,83-1, ) 1.65 Region Nordjylland 67,9 67,6,89 - (,8 -,98 ) 1.54 Andel der oplyser, at der er indført rygepolitik på deres arbejdsplads i forskellige regioner. 2 og 25. Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Danmark

17 Arbejdsmiljø Kapitel 8.1 Rygepolitik på arbejdsplads Køn og alder: Blandt de erhvervsaktive i alderen år er der 71,1, der oplyser, at der er indført faste regler for rygning på deres arbejdsplads/virksomhed. Det gælder for en markant større andel blandt kvinder end blandt mænd i alle aldersgrupper. Udvikling: Der er sket en markant stigning på 17,2 procentpoint (justeret procent) i andelen, der oplyser, at der er indført en rygepolitik på deres arbejde i perioden 2 til 25. Stigningen er sket i alle køns- og aldersgrupper. Uddannelse: En større andel blandt dem med en længerevarende uddannelse oplyser, at der er indført en rygepolitik på deres arbejdsplads end blandt dem med en kortere uddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Der er stor forskel på andelen, der oplyser, at der er indført en rygepolitik på deres arbejdsplads, imellem de forskellige socioøkonomiske grupper. De mindste andele ses blandt andre lønmodtagere og selvstændige med eller uden ansatte, og de største andele ses blandt topledere og lønmodtagere på højeste og mellemste niveau. SUSY-25 Regioner: I forhold til landsgennemsnittet er der i Region Hovedstaden en højere forekomst af personer, der oplyser, at der er indført en rygepolitik på deres arbejdsplads. I Region Syddanmark og i Region Nordjylland er forekomsten mindre. Stigningen i andelen, der oplyser, at der er indført en rygepolitik på deres arbejdsplads, ses i alle landets regioner i perioden 2 til 25. Andel der oplyser, at der er indført rygepolitik på deres arbejdsplads. 2 og 25. Procent år år år Mænd år år år Kvinder

18 Kapitel 8.1 Arbejdsmiljø Andel der arbejder på arbejdspladser med alkoholregler Procent Justeret OR 95 sikkerhedsgrænser Antal procent År ,3 58, , 67, Mænd år 7,7 1,23 (,89-1,71 ) år 65,8,98 (,86-1,12 ) år 65,,95 (,83-1,9 ) år 8+ år Alle mænd 65, Kvinder år 7,3 1,21 (,87-1,69 ) år 7,5 1,22 + ( 1,6-1,41 ) år 66,2 1, år 8+ år Alle kvinder 68, Kombineret < år 73,1 72,6 1,35 + ( 1,9-1,68 ) 512 skole- og år 7,6 7,4 1,15 (,91-1,45 ) 398 erhvervs år 65,1 66,9,92 (,8-1,5 ) uddannelse år 67,8 67,4 1, år 64,8 64,4,88 - (,78 -,98 ) 2.9 Skoleelev Anden skoleuddannelse 8,4 47 Socioøkonomisk Selvstændig med ansatte 45,2 43,4,3 - (,24 -,36 ) 464 gruppe Selvstændig uden ansatte 31,5 32,4,16 - (,13 -,21 ) 39 Topleder 72,6 71,7,96 (,77-1,19 ) 459 Lønmodtager højeste niveau 61,6 61,8,57 - (,49 -,65 ) Lønmodtager mellemniveau 7, 68,9,83 - (,73 -,94 ) 1.9 Lønmodtager grundniveau 73,6 73,9 1, Anden lønmodtager 72, 71,9,93 (,77-1,13 ) 625 Arbejdsløs Uddannelsessøgende Førtidspensionist Efterlønsmodtager Alderspensionist Andre Region Region Hovedstaden 65,8 66,6,95 (,87-1,4 ) Region Sjælland 68,8 69,9 1, + ( 1, - 1,21 ) Region Syddanmark 71,4 72,4 1,23 + ( 1,12-1,36 ) Region Midtjylland 64,3 64,1,89 - (,82 -,98 ) 1.65 Region Nordjylland 63,5 63,7,86 - (,79 -,95 ) 1.54 Andel der oplyser, at der er indført alkoholpolitik på deres arbejdsplads i forskellige regioner. 2 og 25. Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Danmark

19 Arbejdsmiljø Kapitel 8.1 Alkoholpolitik på arbejdsplads Køn og alder: I alt 67, af de erhvervsaktive danskere i alderen år oplyser, at der er indført regler for brug af alkohol på deres arbejdsplads. Andelen varierer ikke betydeligt imellem de forskellige køns- og aldersgrupper. Udvikling: Der er sket en stigning på 8,8 procentpoint (justeret procent) i andelen, der oplyser, at der er indført alkoholpolitik på deres arbejdsplads i perioden 2 til 25. Stigningen er sket i alle køns- og aldersgrupper. Uddannelse: Blandt dem med mindre end års uddannelse ses den største andel, der oplyser, at der er indført alkoholpolitik på deres arbejdsplads. Den mindste andel ses i gruppen med 15 eller flere års uddannelse. Socioøkonomisk gruppe: I forhold til lønmodtagere på grundniveau er der blandt selvstændige med eller uden ansatte samt lønmodtagere på højeste og mellemste niveau en mindre andel, der oplyser, at der er indført alkoholpolitik på deres arbejdsplads. SUSY-25 Regioner: I Region Sjælland og i Region Syddanmark er der en højere forekomst af personer, der oplyser, at der er indført alkoholpolitik på deres arbejdsplads i forhold til landsgennemsnittet. I Region Midtjylland og i Region Nordjylland er forekomsten mindre. Stigningen i andelen, der oplyser, at der er indført alkoholpolitik på deres arbejdsplads, ses i alle landets regioner i perioden 2 til 25. Andel der oplyser, at der er indført alkoholpolitik på deres arbejdsplads. 2 og 25. Procent år år år Mænd år år år Kvinder

20 Kapitel 8.2 Boligmiljø 8.2 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser. SUSY-2 undersøgelsen viste, at godt halvdelen af voksne danskere opholder sig mindst 16 timer dagligt i boligen, og godt 9 er mindst 13 timer dagligt i boligen (1). Kvinder opholder sig i gennemsnit lidt længere i boligen end mænd og ældre længere tid end yngre. Gener af miljøforhold i boligen er belyst ved at præsentere svarpersonerne for et kort med angivelse af en række forskellige miljøforhold. Svarpersonerne er dernæst blevet bedt om at angive om og i givet fald hvilke af de pågældende forhold, de har været lidt eller meget generet af inden for de seneste 14 dage. Af tabel fremgår, at for høje eller for lave temperaturer, træk eller fodkulde, støj fra naboer og trafikstøj er de gener, der er hyppigst forekommende. For de miljørelaterede gener i boligen er det generelt sådan, at andelen af personer, der er generet, falder med stigende alder, og en større andel blandt kvinder end mænd oplever miljørelaterede gener i boligen. Den aldersmæssige skæve fordeling kan have noget at gøre med en større opmærksomhed eller følsomhed hos de yngre over for forskellige miljøforhold. I tabel er de hyppigst forekommende gener fordelt efter boligtype. Generelt er andele med gener blandt voksne i fritliggende enfamilieshuse og i landejendomme relativt små. Det gælder for alle kategorier af miljøforhold, at de største andele med gener ses blandt dem, der bor i etageboliger. Omtrent tre ud af fire voksne danskere har ikke været generet af nogen af de pågældende miljøforhold i boligen. I alt har 18,5 været lidt generet af et eller flere miljøforhold, og 8,4 har følt sig meget generet af mindst et eller flere miljøforhold i eller omkring boligen i en 14- dages periode. I SUSY-2 undersøgelsen angav godt 2, at de havde helbredsmæssige konsekvenser af miljøforhold i deres bolig - enten i form af nyopståede sygdomme eller i form af forværrede gener eller symptomer (2). En svensk undersøgelse fra 21 har vist, at andelen, der var generet af nabostøj i eller i nærheden af boligen mindst en gang om ugen, var 9 og altså overensstemmende med andelen i nærværende undersøgelse, som i en 14-dages periode havde været generet af nabostøj i boligen (9, ) (3). I Sverige angav i alt 9 at være generet af støj fra trafik i eller i nærheden af boligen. I nærværende undersøgelse havde 7,8 af svarpersonerne i en 14- dages periode været generet af støj fra trafikken i boligen (men i denne undersøgelse er der ikke inddraget gener i nærheden af boligen). I de efterfølgende opslagstabeller vises mere detaljerede analyser for andelen, der er generet af lugt/ indelukket luft, trafikstøj, støj fra naboer og for høje/lave temperaturer, træk eller fodkulde i boligen inden for en 14-dages periode. Lidt generet Meget generet I alt For høje eller for lave temperaturer, træk eller fodkulde 8,9 2,4 11,4 Støj fra naboer 6,1 2,9 9, Støj fra trafikken 5,7 2,1 7,8 Lugt fra andre kendte kilder end brændeovne og trafik (fx affald, afløb, gylle) 4,9 1,3 6,2 Lugt eller indelukket luft 3,4 1,1 4,6 Støj fra installationer (fx afløb, radiatorer, køleskab) 2,9,7 3,5 Lugt fra brændeovne i kvarteret 2,5,9 3,4 Rystelser i boligen (fx fra trafik) 2,3,7 3, Støj fra nærtliggende erhvervsvirksomhed 1,3,7 2, Lugt fra trafik 1,4,4 1,9 Tabel Andel voksne danskere der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række miljøforhold. Procent.

21 Boligmiljø Kapitel 8.2 Tabel Udvalgte miljøgener (lidt eller meget generet inden for en 14-dages periode) fordelt efter boligtype. Procent. Etageboliger Huse med 2-4 familier Fritliggende enfamilieshuse Kæde-, gårdeller rækkehuse Landejendom Andet Uoplyst Alle For høje eller for lave temperaturer, træk eller fodkulde 16,4 15,5 8,6 11,7,5 17,5 14, 11,4 Lugt eller indelukket luft 8,1 7,4 2,7 5,1 4, 7,1 3,1 4,6 Støj fra trafikken 15,4 12,8 5,3 5,4 4,1 7,2 4,6 7,8 Støj fra naboer 2,8 12,4 4,7 8,4 2,2 11,5 8,6 9, Antal svarpersoner Gunnarsen L, Valbjørn O, Rosdahl N. Anvendelse af boligen og adfærd af betydning for indemiljøet. I: Keiding L, red. Miljøfaktorer i danskernes hverdag - med særligt fokus på boligmiljø. Resultater fra undersøgelse af danskernes sundhed og sygelighed i 2. København: Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut, 23: Keiding L. Boligmiljø. I: Kjøller M, Rasmussen NK, red. Sundhed & sygelighed i Danmark 2 & udviklingen siden København: Statens Institut for Folkesundhed, 22: 12.1, Socialstyrelsen. Miljöhälsorapport 21. Stockholm: Socialstyrelsen, 21.

22 Kapitel 8.2 Boligmiljø Andel der er generet af for høje eller for lave temperaturer, træk og/eller fodkulde i boligen Procent Justeret OR 95 sikkerhedsgrænser Antal procent År ,9 12, ,4 11, Mænd år 16,3 2, + ( 1,65-2,67 ) år 14,4 1,81 + ( 1,52-2,17 ) år 6,2,71 - (,58 -,88 ) år 3,8,43 - (,31 -,59 ) år 4,2,47 - (,24 -,9 ) 245 Alle mænd 9, Kvinder år 23,6 3,31 + ( 2,66-4,12 ) år 19,5 2,61 + ( 2,2-3,8 ) år 8,5 1, år 5,,57 - (,42 -,76 ) år 7,8,9 (,62-1,32 ) 419 Alle kvinder 13, Kombineret < år 7,7 11,4 1,4 (,85-1,27 ) skole- og år 12,9 11,3 1, (,79-1,26 ) 82 erhvervs år,8 13,5 1,21 + ( 1,4-1,41 ) 3.39 uddannelse år 11,8 11,3 1, år 12,7 12,7 1,12 (,98-1,29 ) Skoleelev 16,3 256 Anden skoleuddannelse 14,9 9 Socioøkonomisk Selvstændig med ansatte 5,8 8,9,56 - (,37 -,84 ) 493 gruppe Selvstændig uden ansatte,,4 1, (,71-1,42 ) 426 Topleder 7,8 9,3,74 (,52-1,5 ) 467 Lønmodtager højeste niveau 12, 11,7 1,3 (,84-1,26 ) Lønmodtager mellemniveau 12,1 14,7 1,1 (,85-1,21 ) Lønmodtager grundniveau 12,3 13,3 1, Anden lønmodtager 12,3 13,9 1,3 (,79-1,34 ) 643 Arbejdsløs 17,3 16,1 1,36 + ( 1,4-1,77 ) 59 Uddannelsessøgende 2, Førtidspensionist 14,8 589 Efterlønsmodtager 7, 521 Alderspensionist 5, Andre 14,3 36 Samlivsstatus Gift 8,6 13,6 1, 8.26 Samlevende 17,8 14,4 1,57 + ( 1,36-1,81 ) 2.26 Enlig (separeret, skilt) 13,5 14,7 1,83 + ( 1,48-2,25 ) 93 Enlig (enkestand) 6,2 8,7 1,16 (,84-1,62 ) 1.11 Enlig (ugift) 15,9 13,7 1,24 + ( 1,5-1,46 ) Region Region Hovedstaden 14,6 14,6 1,35 + ( 1,22-1,49 ) Region Sjælland,7 11,8 1,5 (,94-1,17 ) Region Syddanmark,1,6,92 (,82-1,2 ) 3.89 Region Midtjylland 9,9,2,87 - (,78 -,98 ) Region Nordjylland 9,7,2,88 - (,79 -,98 ) Andel der er generet af høje/lave temperaturer, træk/fodkulde i boligen i forskellige regioner. 2 og 25. Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Danmark

23 Boligmiljø Kapitel 8.2 Generet af for høje eller lave temperaturer, træk eller fodkulde i boligen Køn og alder: Omtrent hver niende voksne dansker har i en 14-dages periode været lidt eller meget generet af for høje eller lave temperaturer, træk eller fodkulde i boligen. I alle aldersgrupper er der en større andel, der har været generet af for høje eller lave temperaturer, træk eller fodkulde blandt kvinder end blandt mænd. Udvikling: I perioden 2 til 25 er andelen, der har været generet af for høje eller lave temperaturer, træk eller fodkulde, uændret. Uddannelse: Den højeste forekomst af personer, der har været generet af for høje eller lave temperaturer, træk eller fodkulde ses blandt dem med års uddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Blandt de erhversaktive ses den laveste forekomst af personer, der har været generet af for høje eller lave temperaturer, træk eller fodkulde, i gruppen af selvstændige med ansatte. Blandt arbejdsløse er forekomsten høj. Samlivsstatus: Der er en høj forekomst af personer, der har været generet af for høje eller lave temperaturer, træk eller fodkulde, blandt samlevende og enlige (separerede, skilte og ugifte). SUSY-25 Regioner: I Region Hovedstaden er der en større andel af personer, der har været generet af for høje eller lave temperaturer, træk eller fodkulde, i forhold til landsgennemsnittet. I Region Midtjylland og i Region Nordjylland er andelene mindre. Der er i perioden 2 til 25 kun sket en betydelig ændring i Region Hovedstaden i andelen, der har været generet af for høje eller lave temperaturer, træk eller fodkulde. Andelen er her faldet med 2,8 procentpoint (justeret procent). Andel der er generet af høje/lave temperaturer, træk/fodkulde i boligen. 2 og 25. Procent år år år 65+ år Mænd år år år 65+ år Kvinder

24 Kapitel 8.2 Boligmiljø Andel der er generet af lugt eller indelukket luft i boligen Procent Justeret OR 95 sikkerhedsgrænser Antal procent År ,3 3, ,6 4, Mænd år 6,8 1,92 + ( 1,35-2,75 ) år 6,6 1,87 + ( 1,44-2,41 ) år 2,7,72 - (,53 -,99 ) år 1,,27 - (,15 -,5 ) år,8,22 - (,5 -,92 ) 245 Alle mænd 4, Kvinder år 9,1 2,62 + ( 1,9-3,62 ) år 7,4 2,11 + ( 1,64-2,71 ) år 3,7 1, år 1,9,52 - (,33 -,82 ) år 1,1,3 - (,12 -,76 ) 419 Alle kvinder 5, 7.49 Kombineret < år 3, 4,8 1,4 (,78-1,41 ) skole- og år 4,8 4,3,87 (,61-1,25 ) 82 erhvervs år 4, 4,8 1,4 (,83-1,31 ) 3.39 uddannelse år 5, 4,6 1, år 5,3 5,4 1, (,89-1,34 ) Skoleelev 5,7 256 Anden skoleuddannelse 6,7 9 Socioøkonomisk Selvstændig med ansatte 3,4 3,5,96 (,57-1,63 ) 493 gruppe Selvstændig uden ansatte 2,9 2,5,84 (,46-1,52 ) 426 Topleder 1,7 2,4,44 - (,21 -,89 ) 467 Lønmodtager højeste niveau 5,6 5,6 1,34 (,99-1,81 ) Lønmodtager mellemniveau 5,5 5,9 1,29 (,99-1,68 ) Lønmodtager grundniveau 4,6 5,1 1, Anden lønmodtager 5,5 6, 1,23 (,83-1,82 ) 643 Arbejdsløs 7,2 7, 1,51 + ( 1,2-2,22 ) 59 Uddannelsessøgende 8, Førtidspensionist 7,4 589 Efterlønsmodtager 1,8 521 Alderspensionist 1, Andre 4,8 36 Samlivsstatus Gift 3,1 4,2 1, 8.26 Samlevende 7,5 5,9 1,84 + ( 1,49-2,28 ) 2.26 Enlig (separeret, skilt) 5, 5,5 1,74 + ( 1,26-2,42 ) 93 Enlig (enkestand) 1,8 2,7 1,26 (,72-2,18 ) 1.11 Enlig (ugift) 7,7 6,8 1,92 + ( 1,52-2,42 ) Region Region Hovedstaden 6, 6, 1,35 + ( 1,17-1,56 ) Region Sjælland 3,3 3,6,8 - (,67 -,96 ) Region Syddanmark 4,1 4,3,96 (,81-1,12 ) 3.89 Region Midtjylland 4,2 4,3,93 (,79-1, ) Region Nordjylland 4,5 4,7 1,3 (,88-1,21 ) Andel der er generet af lugt eller indelukket luft i forskellige regioner. 2 og 25. Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Danmark

25 Boligmiljø Kapitel 8.2 Generet af lugt/indelukket luft Køn og alder: I alt er 4,6 af den voksne befolkning generet af lugt eller indelukket luft. Blandt både mænd og kvinder er andelen, der er generet af lugt eller indelukket luft, faldende med stigende alder. Udvikling: Fra år 2 til år 25 ses en stigning i andelen, der er generet af lugt eller indelukket luft. Stigningen er sket i alle aldersgrupper med undtagelse af dem på 65 år eller derover. Uddannelse: Der er ingen sammenhæng mellem uddannelsesniveau og andelen, der er generet af lugt eller indelukket luft. Socioøkonomisk gruppe: Blandt de erhvervsaktive ses den laveste forekomst af personer, der er generet af lugt eller indelukket luft, i gruppen af topledere. I gruppen af arbejdsløse ses en høj forekomst. Der ses ligeledes en stor andel blandt førtidspensionister. Samlivsstatus: Forekomsten af personer, der er generet af lugt eller indelukket luft, er høj blandt enlige (separerede, skilte og ugifte) og blandt samlevende. SUSY-25 Regioner: I forhold til landsgennemsnittet har Region Hovedstaden en højere forekomst af personer, der er generet af lugt eller indelukket luft. I Region Sjælland er forekomsten mindre end landsgennemsnittet. Der ses en stigning i andelen, der er generet af lugt eller indelukket luft i alle fem regioner i perioden 2 til 25. Andel der er generet af lugt eller indelukket luft. 2 og 25. Procent år år år 65+ år Mænd år år år 65+ år Kvinder

26 Kapitel 8.2 Boligmiljø Andel der i deres bolig er generet af trafikstøj Procent Justeret OR 95 sikkerhedsgrænser Antal procent År ,2 6, ,8 7, Mænd år 8,9 1,29 (,96-1,74 ) år,3 1,5 + ( 1,23-1,83 ) år 5,5,76 - (,61 -,95 ) år 5,,69 - (,51 -,94 ) år 4,,55 (,28-1,7 ) 245 Alle mænd 7, Kvinder år,3 1,51 + ( 1,14-2, ) år,7 1,57 + ( 1,29-1,91 ) år 7,1 1, år 4,9,67 - (,5 -,91 ) år 5,2,71 (,45-1,12 ) 419 Alle kvinder 8, Kombineret < år 6,5 8,6 1, (,88-1,36 ) skole- og år 7,2 7,9,86 (,64-1,16 ) 82 erhvervs år 6,7 7,6,97 (,81-1,17 ) 3.39 uddannelse år 8, 7,9 1, år 9,1 8,8 1,17 ( 1, - 1,37 ) Skoleelev 6,6 256 Anden skoleuddannelse 17,4 9 Socioøkonomisk Selvstændig med ansatte 6, 7,9,85 (,56-1,28 ) 493 gruppe Selvstændig uden ansatte 6,4 7,,99 (,66-1,5 ) 426 Topleder 6,1 6,9,86 (,58-1,28 ) 467 Lønmodtager højeste niveau 8,9 8,7 1,19 (,94-1,51 ) Lønmodtager mellemniveau 8,3 8,7 1,6 (,86-1,31 ) Lønmodtager grundniveau 7,8 8,1 1, Anden lønmodtager 7,5 7,6,97 (,7-1,36 ) 643 Arbejdsløs 12,5 12,2 1,64 + ( 1,21-2,23 ) 59 Uddannelsessøgende, Førtidspensionist 9, 589 Efterlønsmodtager 6,3 521 Alderspensionist 4, Andre,8 36 Samlivsstatus Gift 5,6 8,9 1, 8.26 Samlevende 12,4,2 2,12 + ( 1,8-2,51 ) 2.26 Enlig (separeret, skilt) 8,8 9,4 1,69 + ( 1,32-2,17 ) 93 Enlig (enkestand) 5,6 8,4 1,37 (,98-1,92 ) 1.11 Enlig (ugift) 11, 11,5 2,6 + ( 1,71-2,48 ) Region Region Hovedstaden 11, 11, 1,59 + ( 1,43-1,78 ) Region Sjælland 6,3 6,5,91 (,8-1,4 ) Region Syddanmark 6,8 7,,97 (,85-1, ) 3.89 Region Midtjylland 6,5 6,7,91 (,79-1,3 ) Region Nordjylland 5,6 5,8,79 - (,68 -,9 ) Andel der er generet af støj fra trafik i forskellige regioner. 2 og 25. Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Danmark

27 Boligmiljø Kapitel 8.2 Generet af støj fra trafik Køn og alder: I alt har 7,8 af den voksne befolkning inden for en 14-dages periode været lidt eller meget generet i deres bolig af støj fra trafikken. Blandt mænd findes den største andel, der er generet af støj fra trafik i aldersgruppen år og blandt kvinder i de to yngste aldersgrupper. Udvikling: Fra år 2 til år 25 er der sket en stigning på 1,7 procentpoint (justeret procent) i andelen, der er generet af støj fra trafik. Stigningen er sket i alle køns- og aldersgrupper. Uddannelse: Der er ingen sammenhæng mellem uddannelsesniveau og andelen, der er generet af støj fra trafik. Socioøkonomisk gruppe: Blandt de erhvervsaktive er der ingen sammenhæng mellem socioøkonomisk status og forekomsten af personer, der er generet af støj fra trafik. I gruppen af arbejdsløse ses en høj forekomst. Samlivsstatus: Forekomsten af personer, der er generet af støj fra trafik, er høj blandt enlige (separerede, skilte og ugifte) og blandt samlevende. SUSY-25 Regioner: Region Hovedstaden adskiller sig markant fra landsgennemsnittet, idet der her er en andel på 11,, der er generet af støj. I Region Nordjylland er andelen mindre end landsgennemsnittet (5,6 ). Der ses en tendens til en stigning i andelen, der er generet af støj fra trafik i alle fem regioner i perioden 2 til 25. Andel der er generet af støj fra trafik. 2 og 25. Procent år år år 65+ år Mænd år år år 65+ år Kvinder

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø Kapitel 8 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet er en af mange faktorer, der har betydning for befolkningens sundhedstilstand. Det vurderes, at hver tiende sygdomstilfælde kan tilskrives arbejdsmiljøet (1). Arbejdstilsynets

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3. Sundhedsadfærd 3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3.3 Fysisk aktivitet Louise Eriksen &

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Kapitel 11. Arbejdsmiljø

Kapitel 11. Arbejdsmiljø Kapitel 11 Arbejdsmiljø 11. Arbejdsmiljø Arbejdspladsen er de senere år blevet et centralt forum for forebyggelse og sundhedsfremme, og der er kommet større fokus på arbejdsmiljøets indflydelse på medarbejdernes

Læs mere

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen 9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5.2 Alternativ behandling Ola Ekholm 5.3 Brug af medicin Ulrik Hesse 5.4

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Boligmiljø. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Statens Institut for Folkesundhed Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Caroline Holt Udesen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Kolofon

Læs mere

Ola Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Alternativ behandling

Ola Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Alternativ behandling Ola Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Alternativ behandling Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon Alternativ

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005. Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

4. Sygelighed. 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen. 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann

4. Sygelighed. 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen. 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann 4. Sygelighed 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann 4.3 Gener og symptomer inden for en 14-dages periode Mette

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2017 Sundhedsstyrelsen 2018. Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udgiver: Sundhedsstyrelsen

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Materiale og metode

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Materiale og metode Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Materiale og metode Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon Materiale og

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Dårlig mental sundhed i Region Sjælland

Dårlig mental sundhed i Region Sjælland Dato: 18. september 2018 Dårlig mental sundhed i Region Sjælland PFI Alleen 15 4180 Sorø Sundhedsprofilen 2017 viser, at: 1) Mentalt helbred i befolkningen er blevet markant dårligere siden 2010 både i

Læs mere

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016 Knud Juel Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status Seminar i NETØK 4. marts 2016 80 Middellevetid i Danmark (år) 70 60 Kvinder Mænd 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Social ulighed og alkohol

Social ulighed og alkohol Social ulighed og alkohol Knud Juel Reykjavik, 26. august 2010 Mit program Danmark og andre lande Alkohol i forhold til andre risikofaktorer Konsekvenser af alkohol - alder Alkohol og økonomi Social ulighed

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa. 11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.

Læs mere

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom

Læs mere

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte)

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte) Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser 2005. (virksomheder med mindst 10 ansatte) 1 Hovedresultater vedrørende sundhedsfremmeordninger generelt Næsten alle virksomheder

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Sodavand, slik, chokolade og fastfood

Sodavand, slik, chokolade og fastfood Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Ola Ekholm Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sodavand, slik, chokolade og fastfood Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Den Nationale Sundhedsprofil

Den Nationale Sundhedsprofil Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland

SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Følgende rettelser er foretaget: Kapitel 4: Sundhedskompetence (tabel 4.4.1 og 4.4.2) - Tallene

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Førtidspensionisters helbred

Førtidspensionisters helbred s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...

Læs mere

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV AMI's Model beelser: Svarprocent: % FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV RESULTATER FORDELT PÅ 01 TEMAER Ikke relevant Total 4 8 14 49% Fysiske forhold 87 13 8% Ergonomiske forhold 78 22 Oplæring,

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Hvor trykker skoen med hensyn til mentale sundhedsudfordringer?

Hvor trykker skoen med hensyn til mentale sundhedsudfordringer? P r æ s e n t a t i Henriette Bjørn Nielsen, forskningschef Jesper Kristiansen, Seniorforsker Hvor trykker skoen med hensyn til mentale sundhedsudfordringer? 19.november Arbejdsmiljøkonferencen 2018 Program

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

APV & TRIVSELSUNDERSØGELSE 2018 Spørgsmål

APV & TRIVSELSUNDERSØGELSE 2018 Spørgsmål # Emner til den fysiske del af APV en 1 FYSISKE FORHOLD Jeg har generelt et godt fysisk arbejdsmiljø 2 FYSISKE FORHOLD 3 FYSISKE FORHOLD 4 FYSISKE FORHOLD 5 FYSISKE FORHOLD 6 FYSISKE FORHOLD 7 FYSISKE

Læs mere

Sundhed og sygelighed. i Danmark

Sundhed og sygelighed. i Danmark Sundhed og sygelighed 2010 i Danmark & udviklingen siden 1987 Anne Illemann Christensen, Ola Ekholm, Michael Davidsen, Knud Juel 1 Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 & udviklingen siden 1987 Anne Illemann

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

Den nationale sundhedsprofil 2010

Den nationale sundhedsprofil 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Udgiver: Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Udarbejdet

Læs mere

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital og almen praksis

Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital og almen praksis Camilla Gejl Pedersen Michael Davidsen Nanna Borup Johansen Anne Illemann Christensen Janne S. Tolstrup STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital

Læs mere

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013. ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Kapitel 8. Konsekvenser af sygdom

Kapitel 8. Konsekvenser af sygdom Kapitel 8 Konsekvenser af sygdom Kapitel 8. 8. Konsekvenser af sygdom I indledningskapitlet blev det påpeget, at sundhed og dårligt helbred kan belyses fra flere perspektiver, dels et professionelt medicinsk

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt...

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt... 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt bibliotekarer... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet

Læs mere

TNS Gallup December 2007

TNS Gallup December 2007 Køn MAND 1230 100,0% KVINDE 0 - Alder 15-19 år 126 10,3% 20-29 år 140 11,4% 30-39 år 223 18,1% 40-49 år 229 18,6% 50-59 år 206 16,7% 60-69 år 172 14,0% 70+ år 134 10,9% Region Hovedstaden 388 31,6% Sjælland

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse smetode

Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse smetode Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Høj støj Høreskadende støj

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark

Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver anch@sdu.dk Region Syddanmark Lidt om undersøgelsen Hvordan har du det, 2017 Deltagere Alder: 16 år eller derover 58.800 inviteret i Region Syddanmark (312.349

Læs mere

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10 Indhold PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2 Søvn... 2 Selvvurderet helbred...6 Stress... 10 Højt stressniveau... 10 Generet af psykiske symptomer... 14 Meget generet af psykiske symptomer... 14

Læs mere