Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:"

Edith Karlsen
8 år siden
Visninger:

1 Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral: Højtidelig, langsom, melodisk og rytmisk enkel kirkelig sang med orgelakkompagnement. Danmark kender de fleste koralen i de udgaver som findes i Den danske koralbog (Mogens Wøldike/Jens Peter Larsen). Den æstetik, som man finder i Den danske koralbog, stammer fra komponisten og organisten Thomas Laubs arbejde med at reformere den danske kirkesang. Harmoniseringen er ret enkel og "passer som fod i hose" til den "kongelige danske koralharmonisering" mange gymnasiaster og musikstuderende har måttet lide med gennem årene (se ek "Dejlig er jorden"). Mange ser sikkert tilbage på denne måske lidt underlige disciplin med alle dens regler og forbud med en blanding af undren og gru. Man skal huske på at udgangspunktet i koralharmonisering er en bearbejdelse for 4-stemmigt blandet kor. Reglerne stammer fra satsarbejdet i korsammenhæng og i den æstetik er parallelle kvinter og oktaver en dårlig løsning! Koralen har dog også været brugt i anden sammenhæng end som menighedssang. kirkelige værker fra 1700-tallet,1800-tallet og 1900-tallet finder man ofte koralen som udgangspunkt for musikalsk bearbejdelse - specielt på det harmoniske område. Musikalske kendetelm Homofon sats for blandet kor (SATB) - som regel spillet på orgel eller klaver og sunget unisont Musikalske bearbejdelser (bl.a.af J.Bach) bruger ofte mere polyfone satsteknikker 3-klangsharmonik - både dur og mol - som udgangspunkt Både melodi og tekst fra før 1930 Satstekniske kendetelm i udval2 En koral består af perioder med hel eller halvslutninger Der skal principielt være modbevægelse i mindst en af stemmerne ngen parallelle kvinter og oktaver ( -og dog!) ngen "tomme" klange- dv akkorder uden terts Grundakkorder har grundtonefordobling (men der er selvfølgelig undtagelser! - ek tonika variant)

orgelakkompagnement. Danmark kender de fleste koralen i de udgaver som findes i Den danske koralbog (Mogens Wøldike/Jens Peter Larsen).

2 Koral Akkorderne kan ligge i tæt eller spredt beliggenhed. Drop2-teknikken kan anvendes her. Se nedenstående eksempel. Tæt beliggenhed.i ; ri ri Spredt beliggenhed, drop2. Sekstakkorder har som regel ikke tertsfordobling (ek undtagelser: ved modbevægelse sopran-bas samt 2 sekstakkorder efter hinanden). Se a. og b. i nedenstående eksempel. r - r r r B..

3 Koral Forudhold skal altid "forberedes" (dv ligge over fra en af stemmerne) og altid opløse Se a. (kvartforudhold) i nedenstående eksempel. r r... _ b2-interval ses kun som forudhold. Se a. i nedenstående eksempel.... b9 - interval ses sjældent, men bruges dog på molakkorder som b9-forudhold. Se a. i nedenstående eksempel.... J. Stemmebevægelser holdes generelt indenfor en sekst op/ned; -oktavspring er dog hyppige i bassen

i nedenstående eksempel.... b9 - interval ses sjældent, men bruges dog på molakkorder som b9-forudhold.

4 Koral Start og slutakkord er altid en grundakkord Ved kvinfald på septim-akkorder videreføres septim altid til næste akkords tert Se a. i nedenstående eksempel. Ledetone fordobles aldrig ngen stemmekryds Ufuldkommendominant(13)- 3.klangenpå en durskalas7. trin- i C-dur:Bmb5(dvG7 uden G). Denne akkord bruges altid som sekstakkord (ingen ledetonefordobling) og har funktion som dominant - deraf navnet. Se a. i nedenstående eksempel. tj ; J -a-

Ledetone fordobles aldrig ngen stemmekryds Ufuldkommendominant(13)- 3.klangenpå en durskalas7.

5 Koral _ Subdominant med tilføjet sekst (S6). Se a. i nedenstående eksempel. f'j -W J J d J 1 -&. r (:) l"" r.j,- Ufuldkommen subdominant (S) - som navnet siger en subdominant men med tilføjet sekst og uden kvint. Det er er nemmere at se den som 2.trins akkorden (både dur og mol) som sekstakkord med tertsfordobling (!) - i C-dur: DmF. Se a. i nedenstående eksempel. t).j a. d.j!e -: B Frygisk halvslutning - i C-dur: Dm/F med kvintfordobling til E-dur. Se nedenstående eksempel... r.j..,. r.j "

Det er er nemmere at se den som 2.trins akkorden (både dur og mol) som sekstakkord med tertsfordobling (!) - i C-dur: DmF.

6 Dejlig er jorden Schlesisk melodi, 18. årh. [] SOPRANO ALTO TENOR BASS Sats fra Den Danske Koralbog, Mogens Wijldike/Jens Peter Larsen r f - i r r r r i - ; r r-r r r r- rl ; ; ; l] Sats fra Koralbok til den norske kirke (1926), L.M. Lindeman r r J J J ; r r r r r r" (' r r 'l ; ;

Wijldike/Jens Peter Larsen r f - i r r r r i - ; r r-r r r -- -.

7 Hetal du dine veje 4 forskellige udgaver fra J.Bachs Matthiius-passion. For overskuelighedens skyld i samme toneart. SOPRANO ALTO TENOR BASS J J hj J. J. J J DJ J J J J. J. J J~l J

8 2 [T.., f' (' Befal du dine veje 1- L...J U r " (' J J J J.., f'. _ - r" U ". -...J L...J U -' J _J LJ. J.., f' r-"1 J " J 1 l.. _... 10_ - [i].., f' (' r w t; J J.J J.J.J 1 J J J " ('.., f'.,..., r' " ' 1,J,1 11 _.J n cj 1 J J.., f'

9 Nu hviler mark og enge 2 forskellige udgaver fra J.Bachs Matthåus-passion. For overskuelighedens skyld i samme toneart. [] SOPRANO ALTO TENOR BASS _ i r ui f' r i i i..,.---,.,, J... "" "':""_ 1 1

10 Lyde fra et døende stykke kvæg - koral! SOPRANO ALTO 5 _ -- " r r r 9 13

Relaterede dokumenter

Harmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave

Harmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave Kompendium efter Leif Thybo 6. udgave 1998 2 Harmonilære Indhold Intervallæren............................................................... 3 Komplementære intervaller.................................................