Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 145 Bilag 12 Offentligt
|
|
- Max Frederiksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 145 Bilag 12 Offentligt DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER OG DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET NOTAT Effekt på fosforudledning af 10 m brede randzoner 25. januar2011 Side 1/12 Baggrund Miljøstyrelsen har d. 11. november 2010 anmodet Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet om en revurdering af notatet Effekt på fosforudledningen af 10 m brede randzoner (Kronvang & Andersen 2008). Anmodningen kommer på baggrund af et notat udarbejdet af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), Aarhus Universitet for Fødevareministeriet (DJF, 2010). DMU har udarbejdet denne revurdering i samarbejde med DJF. Forfattere på notatet er Brian Kronvang, Hans E. Andersen og Poul Nordemann Jensen, DMU og Goswin Heckrath, Gitte Rubæk og Charlotte Kjærgaard, DJF. Der er i nærværende notat anvendt de samme grundlæggende præmisser vedr. vandløbslængder, antal søer, arealanvendelse i bræmmerne m.m. som i Kronvang & Andersen, Resumé I notatet er der givet en række nye estimater over effekten af randzoner på fosfortab ved udvaskning og brinkerosion. De nye estimater af randzone effekterne på fosfortab kommer fra ny viden indsamlet i forbindelse med VMP III forskningsprojekter, bl.a. BUFFALO-P, AMORPH, Udpegning af Risikoområder for Fosfortab til Overfladevand, mv., som er gennemført i årene frem til Forskningsprojekterne har givet en bedre forståelse af fosfordynamikken og et forbedret datagrundlag for vurderingen af såvel udvaskning af fosfor som effekten af randzoner på brinkerosionen. En igangværende kortlægning af jordtyper i randzoner tyder også på, at udbredelsen af organogene lavbundsjorde er væsentligt reduceret i forhold til beregninger baseret på det nuværende datagrundlag. Det samlede areal for udlægning af randzoner er uændret i forhold til DMU (2008). Ministeriet for Fødevarer og Landbrug har oplyst, at der er igangsat en ny opgørelse af randzonearealet. Det endelige resultat heraf forventes i 2012 og, afhængig af resultatet, kan det få indflydelse på den samlede forventede P-effekt af randzonerne. Effekten af udlæg af 10 m randzone langs alle vandløb og søer estimeres i dette notat til en reduktion på 6-38 ton P/år forudsat årlig høst og fjernelse af plantemateriale fra randzonen. Den samlede effekt af randzoner kan øges til tons P/år under forudsætning af, der plantes træer i 10 % af randzonerne på begge sider af vandløbene (10 % anvendt som et eksempel). Hvis der ikke gennemføres høst og fjernelse af plantematerialet i randzonerne, estimeres den samlede årlige effekt af 10 m randzoner langs målsatte og ikke-målsatte vandløb samt søer at blive reduceret med t P fra tab ved udfrysning fra plantematerialet i randzonen og fra den manglende udvaskningsreduktion fra udpiningen af jordens fosforpulje, som opnås ved høst. Til sammenligning var estimatet for den samlede effekt i 2008 notatet på ton P/år.
2 Side 2/12 De nye opgørelser baserer sig på de nyeste forskningsdata indhentet fra (1) store feltundersøgelser vedr. betydningen af udvidelse af randzonen fra 2 m til 10 m for brinkerosion og fosfortab, (2) studier af fosforudvaskning fra minerogene og organogene lavbundsjorde og (3) simuleringer af betydning af afhøstning i randzonen på lang sigt med en nyudviklet hollandsk model (PLEASE), som i dette notat er anvendt i en foreløbig opsætning på 5 danske jorder. Selvom det nuværende faglige grundlag forhindrer en mere omfattende indregning af udvaskningseffekter på kort sigt, understreges det, at etableringen af 10 m randzoner kan medføre en udvaskningsreduktion i forbindelse med reduceret P mineralisering, stop for fosforophobning og udpining af jordens fosforpulje på lang sigt. Hvad angår betydningen af randzoner for tilbageholdelse af fosfor, der tilføres fra tilstødende marker med overfladisk afstrømning, findes der ingen ny viden vedrørende tabsstørrelser, og specielt mangler der viden om fladeerosionens betydning og betydningen af det skift, der er sket i afgrøderne igennem de sidste 10 år (især udbredelsen af majs). Idet overfladeafstrømning er et lokalt fænomen, stærkt påvirket af terrænforhold, vil kun en begrænset del af randzonerne være udsat for tilstrømning og bære reduktionseffekten. Derfor forventes det, at en rumligt differentieret tilpasning af randzonebredden, som lokalt betydeligt kan overstige 10 m, ville være et mere omkostningseffektivt virkemiddel i forbindelse med overfladeafstrømning end standardbredden. Resultaterne af de omfattende undersøgelser af randzonens betydning for brinkerosion har vist, at der ikke er en effekt på brinkerosionens bidrag til fosfortabet ved at øge randzonen fra 2 m til 10 m. De omfattende undersøgelser viste imidlertid også, at der var et signifikant mindre fosfortab fra de vandløbsstrækninger, hvor der langs vandløbet var en naturlig trævækst, sammenlignet med strækninger uden trævækst langs vandløbet. Trævæksten behøver ikke at udgøre hele 10 m randzonen, men skal som minimum findes i et bælte langs med vandløbskanten. Ca. halvdelen af de vandløb, hvor der her i notatet forudsættes anlagt 10 m randzoner, er i dag ikke omfattet af krav om 2 m bræmmer. Der kunne forventes en selvstændig positiv effekt af at gå fra ingen bræmme til en 2 m bræmme svarende til den evt. effekt, der kom fra indførelse af 2 m-bræmmer med Vandløbsloven i Der er imidlertid ikke et datagrundlag for at vurdere denne effekt eller det antal km vandløb, hvor der i dag ikke findes en bræmme. Selvom datagrundlaget er forbedret, er der stadig en betydelig usikkerhed på estimaterne for de forskellige tabsposter. Usikkerheden må ikke forveksles med den store rumlige variation, der vil være i randzonernes effekt over for fosfor, alt efter hvor i landskabet randzonen placeres. Vidensgrundlaget om de bagvedliggende processer og de kvantitative tab er stadigvæk sparsomt på trods af forskningsindsatsen under VMP III. Specielt mangler der konkrete undersøgelser af randzonernes effekt, herunder målinger af (1) fosforindholdet i bræmmer og arealer påtænkt udlagt som randzoner og hvordan fosforindhold og -fordeling påvirker effekt på fosforudvaskning; (2) fosformobilisering og transport ved mineralisering og redoxprocesser under de ændrede dyrkningsforhold; (3) fjernelsen af fosfor ved høst og dens påvirkning af randzonens tilbageholdelsespotentiale over tid; (4) risikoen for udfrysning af fosfor fra vegetationen og efterfølgende transport til vand i overfladeafstrømning; (5) rand- 2
3 Side 3/12 zonens levetid i forhold til tilbageholdelsen af partikulært og opløst fosfor tilført med overfladeafstrømning. Endelig skal det bemærkes, at effekten af randzoner har en forskellig tidshorisont for de forskellige tabsprocesser. Hvad angår effekten af randzoner på fosfortab via jorderosion og overfladisk afstrømning må denne forventes fra år ét efter randzonens etablering. Effekten i forhold til udvaskning forventes først opnået i fuldt omfang efter år i takt med, at jordens fosforindhold udpines i forbindelse med årlig afhøstning af vegetation. Effekt for tab via brinkerosion opnås ligeledes først i fuldt omfang efter år. Det skal understreges, at der er en række andre effekter af at udlægge randzoner, herunder kvælstofudvaskning, naturindhold, tab af pesticider m.m., som ikke er behandlet i dette notat. Indhold: Randzoneareal langs vandløb og søer større end 100 m 2 s. 3 Effekt af randzoner for P-udvaskning s. 4 Effekt af randzoner for P-tilbageholdelse ved jorderosion m.m. s. 8 Effekt af randzoner for brinkerosion s. 9 Samlet effektvurdering af randzoner s. 11 Vidensbehov s. 11 Referencer s. 12 Randzoneareal langs vandløb og søer større end 100 m 2 Arealanvendelse Arealanvendelse langs vandløb og søer større end 100 m 2 er blevet undersøgt (Carl Bro, 2008). Det samlede areal af 10 m randzoner langs alle vandløb og alle søer større end 100 m 2 udgjorde i ha. Heraf bortgik ha (14 %) til veje, byer mv. Det samlede areal af dyrkede og udyrkede 10 m randzoner langs alle målsatte og ikke-målsatte vandløb og søer større end 100 m 2 var derfor ha i Det dyrkede areal (omdriftsarealet) i randzonerne udgjorde ha (28 %) og det udyrkede areal ha. Carl Bro (2008) skønner, at ca ha (14 % af det samlede randzoneareal) af det såkaldt udyrkede areal er ekstensivt dyrkede arealer, hvor der kan foregå græsning og høslæt. Braklagte arealer i randzonerne er en del af de ca ha og udgjorde i ha. Forskningsinstitutionerne vurderer, at ca. 70 % af brakarealet er inddraget i omdriften som konsekvens af ophør af brakordningen. Overføres dette til randzonerne, betyder det, at ca ha er overgået fra brak til omdrift. Denne omlægning er indgået i beregningerne. Randzoner langs naturlige og højt målsatte vandløb Længden af naturlige og højt målsatte vandløb, som er omfattet af vandløbslovens 69-bestemmelse om 2 m bræmmer, er ukendt. Det bedste bud på den samlede længde stammer fra 1999, hvor Skov- og Naturstyrelsen gennemførte en rundspørge blandt landets kommuner (SNS, 1999), hvoraf 77 % svarede. Den samlede længde af vandløb med krav om 2 m bræmmer udgjorde i disse 77 % af kommunerne i alt km. Derfor kan km opfattes som et minimum bud på den samlede længde af naturlige og højt målsatte vandløb omfattet af et krav om 2 m bræmmer. Bræmmerne langs disse forudsættes udvidet med 8 m til i alt 10 m brede randzoner overalt, hvor der ikke i forvejen er mindst 10 m brede, udyrkede randzoner. 3
4 Side 4/12 Randzoner langs vandløb og grøfter, som ikke er omfattet af vandløbslovens 69 krav om 2 m bræmmer Der findes km vandløb uden 2 m bræmmer, idet der er i alt km vandløb i Danmark (Kort- og Matrikelstyrelsen, 2006), og km af disse er naturlige og højt målsatte og derfor omfattet af kravet om 2 m bræmmer (SNS, 1999). Det forudsættes, at der anlægges 10 m randzoner langs disse km vandløb. Effekter af randzoner langs alle søer større end 100 m 2 Der findes i alt søer større end 100 m 2 (Kort- og Matrikelstyrelsen, 2006). Udvidelse af de eksisterende 2 m bræmmer til 10 m brede randzoner langs alle disse omfatter et areal på ha (Carl Bro, 2008). Effekt af randzoner for P-udvaskning I notat om randzoneeffekter (Kronvang & Andersen, 2008) er der indregnet en udvaskningsreduktion ved etablering af udyrkede randzoner på omdriftsarealer og gødede græsarealer på lavbundsjorde. Antagelsen var, at disse lavbundsjorde udgjorde ca. halvdelen af det potentielle randzoneareal og var dårlige til at tilbageholde gødningsfosfor. Imidlertid har det vist sig, at grundlaget for disse antagelser både mht. udvaskningsprocessen og omfanget af lavbundsarealet, især det organogene, har ændret sig. Biogeokemiske forhold Geokemien i danske lavbundsarealer (organogene og minerogene) varierer meget betydeligt mellem lavbundstyper og geologiske regioner, og fosfordynamikken er således afhængig af de stedspecifikke forhold (Kjærgaard, ikke-publicerede data). Fosfor fastholdes i ikke-kalkholdige jorde primært via binding til mineralske faser i form af jern- og aluminiumoxider, og summen af disse metaloxider opfattes derfor ofte som et estimat for jordens fosforbindingskapacitet. Dette gælder både for højbunds- og lavbundsjorde, men for de fleste danske lavbundsjorde udgør jernfraktionen den primære bindingskapacitet (Kjærgaard, ikke-publicerede data). Nye danske undersøgelser har vist, at variationen i fosforbindingskapacitet i såvel minerogene og organogene lavbundsjorde er væsentligt større end tilfældet for højbundsjorde (Kjærgaard, ikke-publicerede data). Der findes således et meget bredt range fra meget lav til meget høj bindingskapacitet, hvor lavbundsjorde dog gennemsnitligt har meget høje bindingskapaciteter qua meget høje jernindhold som følge af grundvandspåvirkninger. De danske undersøgelser viser samtidig meget varierende indhold af fosfor, hvor der i nogle lavbundsjorde er ophobet meget betydelige mængder fosfor. Fosforkoncentrationen i jordvæsken, og dermed udvaskningsrisikoen, øges i takt med mætningsgraden - forholdet mellem den aktuelle fosforbinding og bindingskapaciteten i jord. Fosfor kan tilføres lavbundsjorden ved gødskning, og for tørvejordenes vedkommende også ved omsætning (mineralisering) af tørven. Beregninger af P-mineralisering ved omsætning af tørv viser potentielle P-frigivelser fra 0,5 til >50 kg P/ha/år (Charlotte Kjærgaard, personlig meddelelse). I det omfang der er tilstrækkelig bindingskapacitet i jorden, vil udvaskningspotentialet ikke umiddelbart påvirkes af gødskningsniveau eller mineralisering af tørven. Her vil udvaskningspotentialet alene være bestemt af jordens fosformætningsgrad. Tilførsel af overskud af fosfor bidrager dog til en fortsat ophobning af fosfor, der over tid øger jordens fosformætningsgrad og dermed risikoen for tab af fosfor på længere sigt. På arealer med ringe fosforbindingskapacitet eller høj fosformætning vil gødskning og mineralisering af tørven udgøre et større bidrag til risikoen for udvaskning af fosfor. Det skal nævnes, at der ved etablering af udyrkede randzoner stadig vil foregå minera- 4
5 Side 5/12 lisering af tørven, så længe randzonen er drænet (aerob). Der findes ingen undersøgelser, der belyser omfanget af P-mineralisering i randzonearealet, når randzonen ændres fra omdrift til udyrket tilstand. Der findes i dag heller ingen kortlægning af bindingskapacitet, mætningsgrad og P-mineraliseringspotentiale på lavbundsrandzonearealer, og der er således ikke fagligt grundlag for på nuværende tidspunkt at indregne en udvaskningsreduktion ved etablering af udyrkede randzoner på lavbundsjorde. Optag af P i plantebiomasse, som derefter høstes, er afgørende for P-balancen i randzonearealer med store mobile fosforpuljer. Her vil høst af biomasse på længere sigt medvirke til at udtømme jordens mobile fosforpulje. En reduktion i P-udvaskningsrisikoen vil dog først slå igennem på længere sigt DJF har den (DJF, 2010) fremsendt et notat til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vedrørende smallere randzoner, hvori det bl.a. hedder: Den seneste viden fra VMPIII forskningsprojekterne BUFFALO-P og AMORPH (Forskningsprojekter under programmet Landbrugets husdyrhold, naboerne og miljøet, ) dokumenterer imidlertid, at der ikke er fagligt grundlag for at indregne en udvaskningsreduktion ved etablering af udyrkede randzoner på omdrifts- og græsarealer. Det nyeste vidensgrundlag dokumenterer at: (i) Fosforindholdet i randzonemiljøet på såvel højbunds- og lavbundsarealer kan være betydeligt højere end fosforindholdet i omkringliggende marker. (ii) Fosforudvaskningspotentialet er direkte korreleret med jordens fosforstatus. Der hvor der er risiko for fosfortab ved udvaskning, er gødskningsbidraget ubetydeligt i forhold til jordens fosforpulje. Fosfor tabes direkte fra jordpuljen. (iii) Randzoner med høj fosforstatus er således potentielle kilder til fosforfrigivelse i ukendt tidshorisont, og der er ikke fagligt grundlag for at indregne en udvaskningsreduktion ved etablering af udyrkede randzoner. Der findes ingen landsdækkende undersøgelser, der viser i hvor stor udstrækning der findes kritisk høje fosforindhold i randzonemiljøet. Det bør dog nævnes, at etablering af udyrkede randzoner under visse forhold kan have betydning for fosforudvaskning fra randzonen: (i) Ved etablering af udyrkede randzoner kan ophør med pløjning potentielt reducere fosformobilisering og udvaskning fra randzonen. Effekten afhænger dog af jordtype og jordens fosforstatus, hvor effekten forøges med stigende lerindhold, men forventes at blive reduceret med stigende fosforstatus. Der findes pt. ingen undersøgelser, der kan dokumentere og kvantificere dette. Hvor ophør med pløjning har en kvantitativ effekt på fosfortabet, vil denne effekt være direkte korreleret med randzone arealet (bredden på randzonen). (ii) En udyrket randzone gødes ikke, så der vil ikke kunne ske yderligere ophobning af P på grund af overgødskning. Suppleres ophør af gødskning med borthøstning af biomasse-p fra randzonen, vil dette på sigt have en positiv effekt på udvaskningspotentialet. Der findes pt. intet vidensgrundlag for tidshorisonten af P-bioremediering ved høst af biomasse. På basis af ovenstående har vi intet fagligt grundlag for at indregne en umiddelbar udvaskningsreduktion ved etablering af udyrkede randzoner. På lang sigt kan der forventes en effekt pga. ophør med gødskning og forudsat, der fjernes fosfor ved høst af vegetation. Effekten er beskrevet som P-bioremediering i litteraturen (van der Salm et al, 2009). Således vil fosforpuljen i jorden kunne nedbringes og mætningsgraden sænkes både på højbundsjorde og på minerogene og organogene lavbundsjorde. 5
6 Side 6/12 Lavbundskortlægning En landsdækkende GIS-analyse hos DJF over jordbundsforhold i potentielle 10 m-randzoner fandt, at minerogen og organogen lavbundsjord udgjorde henholdsvis 16 % og 21 % af det estimerede randzoneareal på i alt ha. I analysen indgik vandløb, grøfter og søer fra TOP10DK-temaet samt et korttema over lavbundsareal, der skelner mellem minerogen og organogen lavbundsjord (M. H. Greve, DJF, pers. medd.; Kheir et al., 2010). Lavbundskortet Det udvidede lavbundstema, som foreligger som en 24 m-raster og er et screeningskort for lavbundsjord, blev konstrueret ved overlay af tre forskellige kort: 1) det skannede, historiske topografiske kort fra 1910 (målestok 1:25.000); 2) det digitale kort over klassificeringen af landbrugsjord fra 1975 (1:50.000; Madsen m.fl., 1992) og 3) Danmarks Digitale Jordartskort (1:25000 og 1: ; Jakobsen og Hermansen, 2007), der bl.a. baserer sig på data indsamlet i perioden vedrørende tørv og gytje. Mere information om Lavbundskortet kan findes i Olesen (2009). Udbredelsen af organogene lavbundsjorde er stærkt påvirket af afvanding og dyrkning, som kraftigt fremmer omsætningen af jordens kulstof. De foreløbige resultater fra det igangværende projekt om Kortlægning af organiske jorder på landbrugsarealer (del af projektet SINKS) 1 tyder på, at området dækket af tørv er mindre, end hvad der blev angivet i jordklassificeringen i 1975, og det forventes derfor, at der vil ske en betydelig revidering af det estimerede organogene lavbundsareal. De endelige resultater vil foreligge ved projektets slutrapportering medio 2011 (M. H. Greve, DJF, pers. medd.). Estimering af areal for etablering af udyrkede randzoner Potentialet for randzoner ved højt målsatte eller naturlige vandløb omfatter arealer, der for nuværende enten er i omdrift (28 %) eller er gødet græs (14 %) (Carl Bro, 2008). Der antages at være en udvaskningsreduktion på disse arealer på langt sigt ved at anlægge udyrkede randzoner. Størrelsen af dette areal er m *2*8 m*( )/ m 2 /ha = ha ( 8 m randzone på begge sider af vandløbet). Dette areal skal nedskrives med 14 %, der er optaget af veje, byer mv., hvorfor det samlede, potentielle randzoneareal er ha. Der laves de samme antagelser for ikke målsatte vandløb. Størrelsen af dette areal er m *2*10 m*( )/ m 2 /ha = ha. Efter nedskrivning med 14 % for veje mv. er det samlede, potentielle randzoneareal ha. Tilsvarende estimeres det potentielle randzoneareal langs søerne. Størrelsen af dette areal er ha*( ) = ha. Som for vandløbene skal dette areal nedskrives med 14 % for veje mv., hvorfor det samlede, potentielle randzoneareal er ha. Beregnet udvaskningsreduktion Den forventede reduktion i fosforudvaskningen som følge af P-bioremediering ved høst af biomassen i randzonen er vist i tabel 1. Viden om dette er sparsom, men en opsætning af en Hollandsk P-udvaskningmodel (PLEASE, der er udviklet ved den hollandske institution ALTERRA) på fem danske minerogene lavbundsjorde fra én lokalitet, med varierende P indhold viser, at der efter 30 års af- 1 Læs mere på 58)/ 6
7 Side 7/12 høstning af en permanent urte/græs vegetation med en P bortførsel på 15 kg P/ha/år kunne opnås en reduktion i udvaskningsbidraget af opløst uorganisk P på 0,03 til 0,15 kg P/ha per år. Beregningerne er et groft skøn, anvendt på randzonearealet uanset jordtype og foretaget med en præliminær opsætning af PLEA- SE modellen. Resultaterne er derfor foreløbige (Rubæk et al., 2009). Tabel 1. Reduktion i udvaskning af P som følge af ekstra 8 m randzoner langs naturlige og højt målsatte vandløb og P-bioremediering. Randzonetype Areal Omdrift Græs Reduktion ved P-bioremediering efter 30 år Total reduktion ha ha Ha kg P/ha/år tons P/år 8 m, naturlige, højt målsatte ,6 3,3 10 m, ikke målsatte ,7 3,3 8 m søer ,3 1,4 Den samlede reduktion i udvaskningen af fosfor som følge af etablering af 10 m randzoner langs alle vandløb og søer større end 100 m 2 er derfor i intervallet 1,6-8 tons fosfor pr. år. Denne effekt har en lang tidshorisont og kan derfor først forventes over en periode på 30 år. Effekt af randzoner for P-tilbageholdelse ved jorderosion og overfladisk afstrømning Udover en mindre udvaskningsreduktion vil udyrkede 10 m randzoner omkring vandløb og søer være med til at begrænse tabet af fosfor til overfladevand som følge af jorderosion og overfladisk afstrømning. Udyrkede og permanent bevoksede randzoner langs vandløb har i forsøg og under naturlige forhold vist sig at være effektive til at tilbageholde fosfor. 10 m randzoner langs vandløb, der støder op til skrånende marker, har vist sig at kunne reducere fosfortilførslen til vandløb med 50-95% (Heckrath et al., 2010). Under antagelse af, at al overfladeafstrømning passerer igennem randzoner og et tab ved erosion og overfladisk afstrømning som estimeret i Poulsen og Rubæk (2005), vil 10 m randzoner kunne reducere fosfortilførslen som vist i tabel 2. Effekten heraf vil være umiddelbar. Vi gør opmærksom på, at overfladeafstrømning er et lokalt fænomen stærkt påvirket af landskabsstruktur og terrænforhold (Heckrath, 2009). Derfor modtager kun en begrænset del af randzonerne i landet afstrømning fra tilstødende erosionstruede marker på kuperet terræn. Når afstrømningen møder randzonen, er den typisk koncentreret, og randzoneeffektiviteten afhænger bl.a. af forholdet mellem belastningen og randzonebredde. Derfor forventes det, at en rumligt differentieret udformning af randzonebredden, som tydeligt varierer fra 10 m i forhold til det lokale belastningspotentiale, vil være et mere omkostningseffektivt virkemiddel i forbindelse med overfladeafstrømning end standardbredden. Den samlede effekt af randzoner langs alle vandløb er derfor opgjort til 4,0-30,0 tons P/år og er uændret i forhold til Kronvang & Andersen, Det skal understreges, at omfanget af jorderosion og overfladisk afstrømning bygger på forholdsvis gamle observationer. Der er resultater, som indikerer, at tabet af fosfor med overfladisk afstrømning formentlig er større end hidtil antaget, og at de giv- 7
8 Side 8/12 ne estimater for tilbageholdelsen derfor mest tænkeligt er et minimums estimat. Ændringer i nedbør og nedbørsmønster i de seneste år har givetvis også ændret på betydningen af denne tabspost. Tabel 2. Estimeret årlig reduktion i tab af P ved jorderosion og overfladisk afstrømning. Effekten på jorderosion og overfladisk afstrømning tager udgangspunkt i, at der med disse nye randzoner vil der være minimum 10 m brede randzoner langs alle km vandløb og søer større end 100 m 2 i Danmark. Effekten er derfor sat i forhold til det samlede tab af P ved jorderosion og overfladisk afstrømning estimeret i Poulsen og Rubæk (2005). Reduktion i tilførsel af P til vandløb fra jorderosion og overfladisk afstrømning Effekt ved 10 m randzoner langs alle vandløb 4,0 30,0 t P og søer Hvis ikke der gennemføres et årligt høslæt i randzonerne og bortførsel af plantebiomassen med dens indhold af 5-15 kg P/ha randzone, vil der være risiko for et fosfortab til overfladevand via en kombination af overfladisk afstrømning og udfrysning af fosfor fra plantebiomassen. Udfrysningen af fosfor har påvist at påvirke fosfortab fra marker med overfladisk afstrømning i en række udenlandske undersøgelser. Det anslås, at % af biomassens indhold af fosfor vil kunne tabes til overfladevand via kombinationen af udfrysning og overfladisk afstrømning. Da processen ikke nødvendigvis finder sted hver vinter, og plantebiomassen er reduceret i vinteren, anvendes 5 % tab af fosfor fra plantebiomasse, som indeholder en rest på 5 kg P som et gennemsnit for danske forhold. Fosfortabet ved udfrysning vil kun ske i øget omfang fra de randzoner, der i dag er i omdrift. På baggrund heraf estimeres det potentielle årlige tab af fosfor via udfrysning og overfladisk afstrømning fra randzoner, der i dag er i omdrift langs målsatte og ikkemålsatte vandløb til: Udfrysning af fosfor fra arealer i omdrift langs vandløb og søer: ha x 5 kg P/ha x 0,05 = 10 tons P Hvis der ikke gennemføres et høslæt fra randzonerne, vil den samlede årlige effekt af 10 m randzoner langs målsatte og ikke-målsatte vandløb samt søer blive reduceret med i størrelsesordenen 10 t P/år. Effekt af randzoner for brinkerosion Den seneste viden fra 3 års målinger af brinkerosion ved 36 strækninger á 100 m i Odense Å med inddragelse af alle vandløbs- og randzone typer viser, at der ikke er statistisk signifikant forskel i brinkerosionens omfang ved en 2 m bræmme og en minimum 10 m bræmme (Kronvang m.fl., 2010). Etablering af en 10 m randzone langs naturlige og højt målsatte vandløb, hvor 2 m bræmmen er krævet, kan derfor i modsætning til tidligere vurderinger i Kronvang & Andersen 2008 ikke forventes at give en reduktion i fosfortab til vandløb. Derimod er der konstateret en statistisk signifikant reduktion i brinkerosionens omfang i alle tre måleår, hvis der i randzonen tættest på vandløb vokser en naturlig trævegetation. Der er konstateret en statistisk signifikant forskel i brinkerosionens omfang på henholdsvis 35 % (2006/07), 27 % (2007/08) og 42 % (2008/09) i de tre måleår. Ved aktiv tilplantning med træer i randzoner langs vandløb kan fosforbidraget fra brinkerosion derfor på sigt reduceres med %. Reduktionen i brutto P-tab til vandløb som følge af tilplantning med træer for 3 niveauer af fosforindhold i brinkmaterialet er vist i tabel 3. 8
9 Side 9/12 Tabel 3. Estimeret årlig reduktion i fosfortab til vandløb via brinkerosion ved tilplantning af randzonen tættest på vandløb med træer beregnet for 3 niveauer af fosforindhold i brinkmateriale. Total fosforindhold i Reduktion i fosfortab ved plantning af træer i randzonen tættest på vandløbet bræmmen tættest på vandløbet (kg P pr. km vandløb) 400 mg P/kg tørstof mg P/kg tørstof mg P/kg tørstof Tilplantning med træer kan ske, hvor der ikke er træer i forvejen, både i randzoner langs de naturlige og højt målsatte vandløb og langs de ikke målsatte vandløb, hvis der her udlægges randzoner. Langs de ikke målsatte vandløb er der intet lovkrav om en eksisterende randzone, så etablering af randzoner må her forventes at give samme effekt, som det var forudsat ved etableringen af 2 m bræmmerne i Vandløbsloven fra Denne evt. effekt er heller ikke indregnet i Kronvang & Andersen, Såfremt der eksempelvis antages en tilplantning af træer langs 10 % af de etablerede randzoner på begge sider af vandløbet, vil der på længere sigt (10-15 år) ske en reduktion i fosfortabet til vandløb med tons P pr. år. Trævæksten behøver ikke at udgøre hele 10 m randzonen, men skal som minimum findes i et bælte langs med vandløbskanten. En del af det fosfor, som eroderes ved brinkerosion og falder ned i vandløbet med brinkmaterialet, kan blive tilbageholdt i vandløbssystemet i kortere eller længere perioder. Det sker både på vandløbsbunden og på oversvømmede engarealer. Disse processer vil reducere andelen af brink eroderet P, som når frem til nedstrøms søer og fjorde. I analysen fra et vandløbssystem (Odense Å) blev mellem % således tilbageholdt i vandløbet. Denne tilbageholdelse skal der tages højde for ved den endelige beregning af effekter af træbeplantning i randzonen. I eksemplet med træbeplantning langs 10 % af de etablerede randzoner på begge sider af vandløbet vil der på længere sigt kunne forventes en samlet reduktion på tons P/år. Samlet effektvurdering af randzoner Tabel 4. Den samlede estimerede effekt af randzoner. Udvaskningsreduktion på lang sigt forudsat afhøstning af plantemateriale (tons P) Reduktion i udledning fra jorderosion og overfladisk afstrømning (tons P) Eksempel på reduktion i P-tab fra brinkerosion ved aktiv træplantning af 10 % af den nye randzonelængde (tons P) Naturlige og højt målsatte 0,6-3,3 - vandløb Ikke målsatte vandløb 0,7-3,3 - Søer 0,3-1,4 - I alt 1,6-8 4,0-30, Den samlede effekt af 10 m randzoner er estimeret til tons P/år inklusive effekter af træbeplantning i 10 % af randzonerne på begge sider af vandløb og langtidseffekten af afhøstning af plantematerialet i randzonerne ved en årlig slåning. Hvis der ikke gennemføres et høslæt fra randzonerne, vil den samlede årlige effekt af 10 m randzoner langs målsatte og ikke-målsatte vandløb samt søer blive reduceret med 10 t P fra udfrysning fra plantematerialet i randzonen og med 1,6-8,0 tons P fra manglende udvaskningsreduktion fra udpiningen af jordens fosforpulje ved borthøst af plantematerialet i randzonen. 9
10 Side 10/12 Til sammenligning med ovenstående er der i tabel 5 gengivet de effekter af randzoner, som fremgår af Kronvang & Andersen Tabel 5. Effektvurdering af randzoner fra Kronvang & Andersen 2008 (afrundede tal). Udvaskningsreduktion (tons P) Naturlige og højt målsatte 4-33 vandløb Ikke målsatte vandløb 5-34 Reduktion i udledning fra jorderosion og overfladisk afstrømning (tons P) 4-30 Reduktion i P-tab til vandløb fra brinkerosion (tons P) Søer Vidensbehov Ovenstående estimater af effekt af randzoner på fosfortab ved udvaskning, erosion, overfladisk afstrømning og brinkerosion er givet på et beskedent vidensgrundlag. Generelt mangler der forståelse for, hvordan disse processer spiller sammen på oplandsniveau, samt udvikling af de nødvendige modellerings værktøjer. Specielt bør der iværksættes eksperimenter i både laboratorium og felt til belysning af fosforindhold og -udvaskning i nu-situationen fra forskellige typer af vandløbsnære arealer, samt modellering af effekten på kort og langt sigt af at udlægge udyrkede og afhøstede randzoner (bioremediering). Desuden mangler der studier over effekten på brinkerosion af randzoners bredde, når den øges fra ingen randzone til 2 m. Det betyder, at en evt. effekt på brinkerosionen langs vandløb uden lovpligtige bræmmer, svarende til effekten af indførelse af 2 m. bræmmen med Vandløbsloven i 1992, ikke indgår i estimaterne over effekten af randzoner, idet der dels ikke foreligger data for effekten på fosforudledning, dels mangler data for i hvor høj grad, der allerede i dag er en frivillig bræmme. Der findes stort set ingen danske undersøgelser af tab af fosfor ved overfladisk vandafstrømning og fladeerosion, hvor det er fosfor på opløst form samt fosfor bundet til den fin-partikulære fraktion, der transporteres. Endelig mangler der helt eksperimenter med randzoners evne til at tilbageholde den opløste fosforfraktion, herunder randzonens levetid som buffer for jord og fosfor. Slutteligt vil vi gerne fremhæve, at der formentlig er store gevinster at hente for både natur, miljø og produktion ved en differentieret etablering af forskellige randzonebredder afpasset de lokale forhold ved anvendelse af forskellige værktøjer til udpegningen (Kronvang m.fl., 2010). 10
11 Side 11/12 Referencer Carl Bro (2008). Kortlægning af 10 m randzoner langs målsatte og ikke-målsatte vandløb og søer over 100 m 2 i Danmark. Rapport for Fødevareministeriet og Miljøministeriet udarbejdet af Simon Grünfeld, Kim Aaen og Tore Stamp Kirkeby, Grontmij/Carl Bro. DJF (2010). Notat Vedrørende smallere randzoner til Fødevareministeriet dateret DMU (2007). Potentielle randzoner langs målsatte vandløb og søer større end 100 m 2. Eksternt notat til MST, 13. februar 2007 (Sagsnr. DMU ). Forskningsinstitutionerne (2008). Opdateret notat vedr. effekterne af en permanent nulstilling af udtagningsforpligtigelsen. Notat udarbejdet for Fødevareministeriet og Miljøministeriet af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet, og Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Heckrath, G. (2009). Soil erosion by water. s P. Schjønning, B.T. Christensen og G. Heckrath (red.). Threats to Soil Quality in Denmark. DJF Report Plant Science No. 143, Aarhus Universitet. Heckrath, G., Kjærgaard, C., Hinger, J. Andersen, H.E., Kronvang B. (2010). Randzoner som fosforfiltre. Vand & Jord 17(1) Jakobsen, P.R., Hermansen, B. (2007). Danmarks digitale jordartskort. Version 3.0. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport 2007/84. Kheir, R.B, Greve, M.H., Bøcher, P.K., Greve, M.B., Larsen, R., McCloy K.R. (2010). The application of GIS based decision-tree models for generating the spatial distribution of hydromorphic organic landscapes in relation to digital terrain data. Hydrology and Earth System Sciences 6, Kort- og Matrikelstyrelsen (2006). Kort10, version Kronvang, B. (2004). Besvarelse af Folketingsspørgsmål 101 og 102 stillet i forbindelse med regeringens forhandlinger med Folketingets partier om VMP III. Kronvang, B., Andersen, H.E. (2008): Effekt på fosforudledning af 10 m brede randzoner. Notat til Miljøministeriet. Kronvang, B., Hoffmann, C., Thodsen, H., Windolf, J. Audet, J., Larsen, S.E., Jensen, H.S. (2010). Fosfor i åer og dale: Kilde eller filter? Vand & Jord, tema: Vandplaner og Ådale, Madsen, H.B., Nørr, A.H., Holst, K.A. (1992). The Danish Soil Classification. Atlas over Denmark I,3. The Royal Danish Geographical Society, Copenhagen. Olesen, S.E. (2009). Kortlægning af potentielt dræningsbehov på landbrugsarealer opdelt efter landskabselement, geologi, jordklasse, geologisk region samt høj/lavbund. DJF Markbrug nr
12 Side 12/12 Poulsen, H.D., Rubæk, G.H.(2005). Fosfor i dansk landbrug. Omsætning, tab og virkemidler. DJF rapport Husdyrbrug nr. 68. Rubæk, G.H, Heckrath G, Salm, C. van der, Schoumans, O., Jørgensen, U., Børgesen, C.D., Sørensen, P. (2009). Impact of crop management on nutrient losses. I: COST 869. Mitigation options for nutrient reduction in surface water and groundwaters: Implementation of the WFD, River Basin Mangement Plans (RBMP), Experiences and problems encountered, s SNS, Status for amter og kommuners tilsyn med overholdelse af vandløbslovens 69 om 2 m dyrkningsfrie bræmmer ved vandløb og søer i Notat fra Økologisk Kontor, J.nr Van der Salm C, Chardon W.J., Koopmans G.F., van Middelkoop J.C., Ehlert P.A.I. (2009). Phytoextraction of phosphorous-enriched grassland soils. Journal of Environmental Quality 38,
EFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
EFFEKTEN AF RANDZONER Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Vores hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres
Læs mereMiljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser
Læs mereMiljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb
Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Brian Kronvang Sektion for vandløbs- og ådalsøkologi Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet BKR@DMU.DK
Læs mereVurdering af øget fosfortilførsel til jorden
Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience
Læs mereHVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?
Plantekongres 2010, Herning HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Forsknings Professor Brian Kronvang Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Læs mereErfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang Danmarks Miljøundersøgelser (1. juli 2011 Institut for BioScience), Aarhus Universitet Også stor tak til Naturstyrelsen
Læs mereKORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND
KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND HANS ESTRUP ANDERSEN, ÅRHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF BIOSCIENCE HANS ESTRUP ANDERSEN 4 JANUARY 2019 HEAD OF SECTION, SENIOR RESEARCHER
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereDen forventede udvikling frem til 2015
Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud
Læs mereOmkostninger ved alternative virkemidler til ændret vandløbsvedligeholdelse Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Omkostninger ved alternative virkemidler til ændret vandløbsvedligeholdelse Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereVMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand
VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3 Halvering af P-overskuddet 50.000 ha randzoner langs
Læs mereUDPEGNING AF RISIKOOMRÅDER FOR FOSFORTAB TIL OVERFLADEVAND
UDPEGNING AF RISIKOOMRÅDER FOR FOSFORTAB TIL OVERFLADEVAND Seniorforsker, ph.d. Hans Estrup Andersen Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet ATV MØDE PRINCIPPER FOR MILJØGODKENDELSER AF HUSDYRBRUG
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereStatusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks
Læs mereHvordan kan P indekset anvendes af forvaltningen? Lisbeth Wiggers, Miljøcenter Århus
Hvordan kan P indekset anvendes af forvaltningen? Lisbeth Wiggers, Miljøcenter Århus Henriette Bjerregaard Hvorfor interessere sig for P indeks? Miljøtilstanden i søer og i en række fjorde er primært styret
Læs mereErfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang 1, Charlotte Kjærgaard 2, Carl C. Hoffmann 1, Hans Thodsen 1 & Niels B. Ovesen 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereB2: Arealændringer i risikoområder
Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B2: Arealændringer i risikoområder Foto: Lars Vesterdal. Foto: Gitte H. Rubæk. Når der rejses skov på landbrugsjord, skabes der et vedvarende plantedække
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereSammenfattende notat om mulighederne for iværksættelse af yderligere virkemidler til opnåelse af målene om randzoner i VMP III aftalen.
1 Sammenfattende notat om mulighederne for iværksættelse af yderligere virkemidler til opnåelse af målene om randzoner i VMP III aftalen. Indhold 1. Indledning 2. Facts 2.1 Arealopgørelse 3. Status 3.1
Læs mereSkønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereAnalyse af skyggepris på fosfor med udgangspunkt i omkostninger ved at reducere fosfortabet til vandmiljøet Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Analyse af skyggepris på fosfor med udgangspunkt i omkostninger ved at reducere fosfortabet til vandmiljøet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2012 Document
Læs mereProjektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III
Projektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III i henhold til Fødevareministeriets aktstykke166 af 17. maj 2004, tiltrådt af Finansudvalget den 26. maj 2004 1. Projektets titel Udpegning af risikoområder
Læs mereTalmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb
Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og
Læs mereHelhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima
Bioscience AARHUS UNIVERSITET Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima Carl Christian Hoffmann, Institut for Bioscience Aarhus Universitet Vandløbs restaurering Retablering af vådområder
Læs mereNotat vedrørende DJF s elektroniske kortmateriale på arealanvendelse og jordbund. Fødevareministeriet Departementet
Fødevareministeriet Departementet DET Susanne Elmholt Dato: 10. november 2008 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) ved Aarhus Universitet har 3. november 2008 fra departementet i Fødevareministeriet
Læs mereFosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 4. november 2013 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereRISIKOVURDERING AF FOSFORTAB FRA LAVBUNDSJORDE
RISIKOVURDERING AF FOSFORTAB FRA LAVBUNDSJORDE Seniorforsker, ph.d. Charlotte Kjærgaard Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Aarhus Universitet ATV MØDE PRINCIPPER
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING
Læs mereDRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE
DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE Hvad ved vi om konstruerede vådområder? Charlotte Kjærgaard 1, Carl Chr. Hoffmann 2, Bo V. Iversen 1, Goswin Heckrath 1 Aarhus Universitet, Jordbrugsproduktion
Læs mereAlternative virkemidlers rolle i vandplanerne
Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Indhold 1. Status for udledninger og påvirkninger 2. Hvordan er vi kommet hertil? 3. Alternative/supplerende
Læs mereBeregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov
DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 4. december 2015 Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne, randzoner, brak og lavskov Ingrid K. Thomsen, Elly M. Hansen og Jørgen Eriksen,
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereUniversity of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereEnergi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret
Læs mereKortlægning af 10 m randzoner langs målsatte og ikke-målsatte vandløb og søer over 100 m² i Danmark
Kortlægning af 10 m randzoner langs målsatte og ikke-målsatte vandløb og søer over 100 m² i Danmark Udarbejdet af Simon Grünfeld, Kim Aaen og Tore Stamp Kirkeby Grontmij Carl Bro August 2008 Indhold FORORD
Læs mereFosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag
Læs mereFØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE
FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereA4: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jens Petersen, DJF
Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark A4: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jens Petersen, DJF Foto: DJF Indarbejdning eller direkte nedfældning, som alternativ til slangeudlægning på jordoverfl
Læs mereHvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab
AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for
Læs mereUdvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Læs mereUniversity of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012
university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereKortlægning af sårbarhed for N udledning
Kortlægning af sårbarhed for N udledning 1. N-reduktion: Hele landet 2. Nationalt N retentionskort 3. N retention i ferskvand Vandløb, søer, oversvømmelse og vådområder 4. Dræning i sandjordsoplande 1.
Læs mereNotat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande
Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.
Læs mereInformation om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Læs merePlantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende omregningsfaktor mellem energiafgrøde og efterafgrøde Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato:
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Læs mereAfvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom
1 Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 2 Kort præsentation Danmarks Naturfredningsforening 102 år gammel 130.000 medlemmer. Danmarks største grønne
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereFosfortransport og risikovurdering
Fosfortransport og risikovurdering Diplomuddannelse i arealforvaltning, marts 2009 Goswin Heckrath Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereNitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
Læs mereNotat om randzoner. Vandrammedirektivet (VRD):
Dato: 14. marts 2014 Sagsbehandler: Rikke Lundsgaard og Thyge Nygaard Notat om randzoner Lov om randzoner bidrager til opfyldelsen af en række internationale forpligtigelser og nationale målsætninger.
Læs mereSom besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har
Læs mereFosforfiltre i. landskabet. Der er behov for nytænkning i forhold til en målrettet indsats for at reducere fosforbelastningen af vandmiljøet
Dræn, der forbinder marker med en høj fosforstatus direkte med recipienten, øger risikoen for tab af fosfor. Foto: Charlotte Kjærgaard Fosforfiltre i landskabet Der er behov for nytænkning i forhold til
Læs mereNOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet
NOTAT Projekt Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb Projektnummer 3621500256 Kundenavn Emne Til Fra Slagelse Kommune Vandløbs påvirkningsgrad og sårbarhed for organisk belastning Bo Gabe Jørgen
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Læs mereBesvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
Læs mereEkstensivering af lavbundsarealer
Ekstensivering af lavbundsarealer Lavbundareal I denne opgørelse er Jordklassifikationens afgrænsning af organisk jord (Farvekode 7; Jb nummer 11) udvidet med arealer som i Jordartskortet er klassificeret
Læs mereOphobning og tilgængelighed af fosfor i gødning fra ræv og mink sammenlignet med kvæggødning
Ophobning og tilgængelighed af fosfor i gødning fra ræv og mink sammenlignet med kvæggødning Undersøgelsen viste, at vandopløseligt fosfor i gødning fra mink og ræv kun udgør 26-28 pct. af indholdet af
Læs mereNotat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner
Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereKøbenhavns Universitet. Beregning af vandløbsvirkemidlers omkostningseffektivitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2014
university of copenhagen Københavns Universitet Beregning af vandløbsvirkemidlers omkostningseffektivitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for
Læs mereP-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab
P-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab MTM Geoinformatik, Rita Hørfarter Agenda Baggrund for udvikling af P-indeks Hvorfor er fosfor et problem? Hvad er et P-Indeks? Beregning
Læs mereKonvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal
JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Departementet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Departementet RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR UDARBEJDELSE AF EN STRATEGI FOR NEDBRINGELSE AF LANDBRUGETS BELASTNING AF VANDMILJØET MED FOSFOR. DEL IV 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereKristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?
Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,
Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE
Læs mereDrivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde
Drivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde - hvad betyder jordbundsforhold og anvendelse? Søren O. Petersen, Carl Chr. Hoffmann og Mogens H. Greve DMU og DJF, Aarhus Universitet præsen TATION Hvad
Læs mereDrænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab
Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab Seniorforsker Charlotte Kjærgaard Aarhus Universitet, Videnskab og Teknologi, Institut for Agroøkologi SUPREME-TECH, Det Strategiske Forskningsråd,
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereBAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller
Læs mereHvor opstår jorderosion og hvordan udpeger vi det?
ultet AARHUS for Jordbrugsproduktion UNIVERSITET ultet for Jordbrugsproduktion Hvor opstår jorderosion og hvordan udpeger vi det? Goswin Heckrath, Nils Onnen, Brian Kronvang, Kristof Van Oost, mfl. EnviNa
Læs mereA3: Driftsmæssige reguleringer
Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.
Læs mereKursus i forvaltning af ferskvand og opland
Kursus i forvaltning af ferskvand og opland Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet (tidligere dele af Danmarks Miljøundersøgelser, Silkeborg) tilbyder et kursus i forvaltning af ferskvand og opland.
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende kvælstofkvote til arealer med vildtstriber Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 24-08-2010
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Bedre redskaber
Læs mereHvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?
Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereIntern rapport. Braklagte og udyrkede arealer 2007 og 2008 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et
Intern rapport Braklagte og udyrkede arealer 2007 og 2008 Inge T. Kristensen og Birger Faurholt Pedersen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et DJF m arkbrug nr. 19 ok
Læs mere0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder
Læs mereØget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord umiddelbar miljøforbedring og højere naturpotentiale på sigt
Øget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord umiddelbar miljøforbedring og højere naturpotentiale på sigt Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereHøring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune
Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt
Læs mereNatur- og kulturskabte forholds betydning for fosfor
4 Natur- og kulturskabte forholds betydning for fosfor Brian Kronvang Irene Paulsen Jordtype til 20 cm dybde Grovsandet Finsandet Lerblandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord Svær lerjord Humus jord
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem pligtige efterafgrøder og alternative virkemidler
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereINTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER
INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereA5: Driftsmæssige reguleringer
Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark A5: Driftsmæssige reguleringer Risikoen for tab af fosfor reduceres, når man ikke tilfører fosfor via gødskning og undlader at mobilisere fosfor via
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 4. oktober 2013 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs merePunktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
Læs mereVedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
Læs mereKortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereLAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER
LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER Søren Munch Kristiansen - Med hjælp fra Brian Kronvang, Institut for Bioscience, OPGAVEN Fortæl om lavbundsområder og jords fysiske rammer før, nu og fremover
Læs mereNotat vedr. fremskrivning af N-deposition.
Notat vedr. fremskrivning af N-deposition. Fødevareministeriet har d. 9. februar 2010 lavet en bestilling til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet vedr. nogle beregninger, som Videncenter
Læs mere