Kreds Storstrøm den 6. oktober. Uddannelse og beskæftigelse. v. Linda Schwartz Larsen og Mehdi Owliaie

Transkript

1 Kreds Storstrøm den 6. oktober Uddannelse og beskæftigelse v. Linda Schwartz Larsen og Mehdi Owliaie

2 Program Kort præsentation Hvad er udfordringerne i forhold til uddannelse og beskæftigelse? Undersøgelse om beskæftigelse og forsørgelsesgrundlag Indsatser under LAB loven og kompensationslovgivningen Projekter målrettet øget beskæftigelse Projekter målrettet jobcentre og borgere med autisme mhp øget beskæftigelse hvad skal der til.

3 Historie og organisation Det Nationale Autismeinstitut Beskæftigelsescenter for Unge (BCU) Animations- og Medieskolen (STU) Udviklingsafdelingen Kompetencecenter Rådgivning

4 Målgruppen Unge under almindelige vilkår Unge under almindelige vilkår med behov for støtte Unge der har brug for specialtilbud

5 Hvad er udfordringerne

6 Hvad er udfordringerne Resultaterne fra vores forskning tyder på, at de typiske udfordringer de unge støder på, vedrørende opstart i uddannelse eller arbejde er: Det sociale og fysiske miljø: svært ved uskrevne sociale regler, når de interagerer med undervisere og medstuderende svært at tolerere baggrundsstøj, belysning, andre sensoriske aspekter i universitetsmiljøet håndtering af social isolation, der ofte kommer som følge af miljøskiftet

7 Hvad er udfordringerne Mangel på passende støtte: manglende adgang til passende støtte lige fra starten overfokusering på de mangler ved autisme (defektologi), snarere end de ressourcer de unge kan bringe med sig manglende kontinuitet i indsatser samt manglende løbende vurderinger af indsatser undervejs

8 Hvad er udfordringerne Den studerendes forventninger og studie/job valg: Hvad indebærer det valgte studie/job Indholdet af uddannelsen fag eller kursus eller job

9 Hvad er udfordringerne Udfordringer vedrørende vurderinger (selvom faget eller arbejdsopgaven mestres) svært ved at fortolke tvetydige og åbne overdragelser af opgaver manglende forståelse for hvorfor noget skal gøres færdig på en bestemt måde udfordringer i organisering og planlægning usikkerhed omkring hvor meget tid der skal bruges på en given opgave

10 Hvad er udfordringerne Overgang til voksenlivet kræver større indsats end det ville for den gennemsnitlige unge Den unge (og familien) skal håndtere mange forandringer At flytte væk fra hjemmet for første gang Organisering og planlægning og oprettelse af rutiner

11 VIGTIGT Det er vigtigt, at overgangen sker så let så muligt, og at den unge i god tid får information om de indsatser og tilbud, de kan få brug for. Den unge skal involveres så meget som muligt i at sætte mål for indsatsen. Familie og netværk skal inddrages når, og i den udstrækning, den unge ønsker det.

12 Forsørgelsesgrundlag for mennesker med autisme En rundspørge blandt 247 medlemmer af Landsforeningen Autisme i juni 2016 Hvilket forsørgelsesgrundlag har mennesker med autisme i DK? Der foretages i dag ingen registreringer af diagnose og forsørgelsesgrundlag, hverken i kommunalt regi eller på landsplan. Ingen viden om, hvor mange mennesker med autisme, der befinder sig på hhv. offentlig forsørgelse, er selvforsørgende eller lever af andre midler såsom arv mm. Dette betyder blandt andet, at de autismespecifikke beskæftigelsesindsatser i dag primært bygger på personlige erfaringer og vurderinger af, hvor målgruppen befinder sig i det kommunale system. Formålet med rundspørgen var derfor, at kunne give et mere retvisende estimat over målgruppens livsbetingelser.

13 Er du diagnosticeret med en Autisme Spektrum Forstyrrelse? 2,4% 2,9% 22,0% Ja, jeg er diagnosticeret med Aspergers Syndrom Ja, jeg har en anden diagnose inden for autismespektret Nej, jeg er ikke diagnosticeret, men er ved at blive udredt 72,7% Nej, jeg har ikke en diagnose

14 Hvad er din alder? 9,1% 2,3% Under 18 år år 21,5% 32,0% år år år år 11,4% 11,9% Over 50 år 11,9%

15 Hvad er din højeste gennemførte uddannelse? 9./10. klasse 4,1% 10,0% 8,7% 25,6% Ungdomsuddannelse (fx student, HTX/HHX, erhvervsuddannelse) Kort videregående uddannelse (fx datamatiker, laborant) Mellemlang videregående uddannelse (fx lærer, pædagog, diplomuddannelse) Lang videregående uddannelse (fx kandidat, masteruddannelse) Ingen uddannelse 19,6% Andet (angiv venligst) 22,8% 9,1%

16 Hvilket indtægtsgrundlag lever du af? Beskæftigelse på ordinære vilkår, fuldtid Beskæftigelse på ordinære vilkår, deltid Beskæftigelse på særlige vilkår, fx SU (er under uddannelse) Førtidspension Førtidspension og job med løntilskud Kontanthjælp Uddannelseshjælp Ressourceforløbsydelse Revalideringsydelse Jobafklaringsydelse Sygedagpenge Dagpenge Jeg lever af egne midler, fx arv, Andet (angiv venligst) 0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% 0,0% 2,3% 1,8% 1,8% 2,3% 2,7% 3,7% 4,6% 6,8% 8,7% 10,0% 11,4% 12,3% 12,3% 19,2%

17 Hvor længe har du haft ovenstående forsørgelsesgrundlag? 12,3% 10,0% 28,8% Under 1 år 1-2 år 3-6 år 7-10 år Over 10 år 25,6% 23,3%

18 Samlet set: 38,8 % med autisme forsørger sig selv via en kontanthjælpslignende ydelse. 21 % er tilkendt førtidspension 17,8 % forsørger sig selv via beskæftigelse 3,7 % forsørger sig selv via egne midler. Lige over halvdelen har været på den pågældende ydelse i op til 2 år 77,2 % har haft det angivne forsørgelsesgrundlag i op til 6 år

19 Mentorordning og personlig assistance

20 Isbryder (job med Løntilskud) Hjælpemidler, Arbejdsredskaber, Arbejdspladsindretning Mentor Barrierer Personlig assistance i erhverv Personlig assistance til efter- og videreuddannelse Fortrinsadgang Problemfrit trods funktionsnedsættelsen LAB Kompensationsmuligheder Kompensationslov

21 Mentor eller Personlig assistance? Mentor Midlertidig støtte Rettet mod betingelserne for at kunne komme i job og uddannelse Mulighed for mentoruddannelse og supervision Støtten ydes, hvor der er behov Ikke krav om funktionsnedsættelse Frikøb Personlig Assistance Varig støtteordning Rettet mod opgavevaretagelsen Uddannelse og supervision ikke mulig Støtten ydes på arbejdet og i arbejdstiden (inkl. forberedelse ved uddannelse) Krav om funktionsnedsættelse Løntilskud Dilemma mellem behov for mentor og mulighed for personlig assistance!

22 Mentorordninger Bevilliges gennem Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 78 Sagsbehandler i Jobcenter bevilliger Mentorordning skal vurderes at være afgørende for ansættelsen/studiet. Dvs ligge udover hvad en arbejdsplads/studie forventes at varetage ift ansatte/studerende. Unge under uddannelse / i arbejde Individuelt tilrettelagt med udgangspunkt i den unges konkrete behov Op til 6 mdr (ad gangen)

23 Mentorordninger Mål / formål: Fastholdelse i uddannelse eller arbejde Indhold: Individuelt tilrettelagt mentorplan ud fra konkrete behov Fokus på den unges trivsel i arbejde eller uddannelse, det som skal til for at fremme trivsel og udvikling Støtte ift udførelse af arbejdsopgaver eller studieopgaver: - strukturering, planlægning, koordinering af opgaver, tilmelde eksamen mm - sociale/kommunikative udfordringer - motivation og fastholdelse Samarbejde og mentoring/vejledning til arbejdsplads eller uddannelsessted

24 Formål med kompensationsloven Loven har til formål at styrke og stimulere handicappede personers muligheder for beskæftigelse med det formål at give disse de samme muligheder for erhvervsudøvelse som personer uden handicap. (LBK nr. 727 af 7/7/2009 om kompensation til handicappede i erhverv)

25 Personkreds, kompensationsloven 2. Loven omfatter personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation efter denne lov. (LBK nr. 727 af 07/07/2009 om kompensation til handicappede i erhverv)

26 Personlig assistance BEK. 10. Der kan ydes personlig assistance til ledige, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der på grund af en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand.

27 Varig og betydelig i Kompensationslovens forstand? En funktionsnedsættelse betragtes som: Varig, når den ikke forventes helbredt eller bedret inden for en overskuelig tidshorisont Betydelig, når den medfører barrierer for opgavevaretagelsen i jobbet (hvor personen i øvrigt kan udføre det fagligt indholdsmæssige)

28 Opgaver: Personlig assistance i erhverv Støtte til praktiske arbejdsfunktioner og funktioner, der følger af beskæftigelsen, herunder til arbejdsbetingede rejser og kurser Særlig støtte, fx til strukturering, fastholdelse i arbejdsfunktioner eller til at indgå i sociale sammenhænge Ansættelse: Ansættes, eller er ansat, i virksomheden på almindelige vilkår Rekvireres hos vikarbureau

29 Personlig assistance i erhverv, bevilling og omfang (Bek ) Udgangspunkt: Tilskud i op til 20 timer pr. uge kan ikke overstige den faktiske lønudgift til den personlige assistent Personen med funktionsnedsættelsen skal selv kunne udføre det indholdsmæssige i arbejdsopgaverne (assistancen må ikke have karakter af medhjælp) Bevilling for en bestemt periode eller indtil videre Senest et år efter at bevillingen er givet, skal jobcenteret tage stilling til, om bevillingen kan fortsætte.

30 Lad os skille tingene ad! Eksempler Skånehensyn Personlig assistance Ved fysisk funktionsnedsættelse Nedsat tid Pauser Hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdsopgaver /-dag Ikke med på lejrskole Undgå natarbejde Praktisk bistand til beskrevne arbejdsopgaver Chaufførbistand Sekretæropgaver Tolkebistand Ved psykiske barrierer Tilrettelæggelse mhp. overskuelige arbejdsopgaver Kortere arbejdsdage Indgå i mindre team med få kolleger Rolige omgivelser, fx eget kontor Støtte til strukturering Støtte til at gennemføre opgaverne arbejdsdagen Støtte til at blive fastholdt i arbejdsopgaverne Støtte til at fungere socialt hensigtsmæssigt Skånehensyn versus Personlig assistance Skånehensyn er nødvendige hensyn og betingelser, der bygges ind i jobbet, sådan at personen overhovedet kan fungere. Personlig assistance er altid støtte, der anvendes arbejdstid og ressourcer på

31 Isbryderordning

32 Løntilskud til ansættelse af nyuddannede personer med handicap (Isbryderordningen) Betingelser: Gennemført faglig, teoretisk uddannelse af min. 18 måneders varighed, som giver ret til optagelse i a-kasse Mangle erhvervserfaring Uddannelsen højst 2 år gammel Andet: Intet krav om forudgående ledighed Overenskomstsmæssig løn - også i offentlig ansættelse

33 Fortrinsadgang for personer med funktionsnedsættelse Borgeren har ret til ansættelsessamtale Arbejdsgiver har pligt til forhandling med jobcentret ved afslag Arbejdsgiver skal give begrundet afslag (Forvaltningsloven) Jobcentret skriver referat af forhandlingen Omfatter opslåede ledige stillinger/bevillinger i den offentlige sektor. Gøres gældende via jobcentret eller på eget initiativ.

34 Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Formålet med loven er at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked Hjælpe ledige i arbejde Servicere arbejdsgivere der søger arbejdskraft, eller vil fastholde medarbejdere i beskæftigelse Støtte mennesker, med begrænsninger i arbejdsevnen eller problemer udover ledighed, i forhold til at få arbejde Indsatser er primært målrettet ledige, hvis forsørgelsesgrundlag er kontanthjælp eller dagpenge Opgaver under Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats varetages i jobcentrene

35 Afklaringsforløb

36 Afklaring og opkvalificering Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-lov) Tilknyttet jobcenter mhp beskæftigelse eller videre uddannelse Unge som har afsluttet grundskoleforløb eller uddannelse Kontanthjælp Jobcenter bevilliger et afklarings-opkvalificeringsforløb 3-6 mdr eller længere Jobplan skal følges og evalueres hver 3. mdr Målgruppe i LAB loven 2: Unge med autisme med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke modtager førtidspension. Unge som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet Unge med handicap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv. Unge der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til

37 Afklaring og opkvalificering Mål/formål: Vurdering af arbejdsevner ift fremtidig beskæftigelse Vurdering af støtte eller mentorbehov i arbejdsmæssig sammenhæng Opkvalificering af arbejdsevner Indsatsplan for den unge ud fra egne ønsker og muligheder for beskæftigelse Indsats målretttet det omkring beskæftigelse - transport, kommunikative og kollegiale kompetencer, planlægning, organisering mm Indhold: Arbejdsprøvning/arbejdstræning internt/eksternt Individuel støtte og vejledning i konkrete arbejdssituationer Virksomhedspraktik Opkvalificering / kurser målrettet et beskæftigelsesliv

38 Ressourceforløb

39 Ressourceforløb Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 68a Unge under 40 år. Komplekse problemstillinger ud over ledighed, der ikke har kunnet løses gennem en indsats efter denne lov eller efter lov om aktiv socialpolitik. Behov for et helhedsorienteret forløb med kombinerede indsatser. Den unge skal tidligere have deltaget i tilbud via LAB lov uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet Når der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål. Varighed 1-5 år. Mulighed for forlængelse

40 Indhold: Ressourceforløb Individuelt tilrettelagt ud fra det mål at bringe den unge nærmere arbejdsmarkedet - blive jobklar Indsatser der kan stabilisere og forbedre den unges fysiske, psykiske og sociale tilstand, med henblik på at den unges mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet og i andre sammenhænge fremmes Der kan indgå aktiviteter som i afklarings- og opkvalificeringsforløb En helhedsorienteret indsats fremfor den udelukkende beskæftigelsesorienterede indsats. Der kan også indgå indsatser målrettet det private liv, fritid, sundhed, hjemmet mm.

41 Virksomhedspraktikker, løntilskudsjob og andre indsatser under jobcenter

42 Målgruppe Unge med særlige behov, der ikke, selv med støtte, kan gennemføre anden ungdomsuddannelse Uddannelsen skal påbegyndes: efter undervisningspligtens ophør inden den unge fylder 25

43 Hvem gør hvad? UU- vejledningen Orientere den unge og forældre om STUen Vurderer, om den unge er omfattet af målgruppen Indstiller til kommunen at bevillige STU Skriver et udkast til en individuel uddannelsesplan Justerer uddannelsesplanen mindst 1 gang årligt Kommunen Kommunen vurderer indstillingen og afgør om den ungen kan bevilliges et STU tilbud Kommunen har ansvar for STUens kvalitet Kommunen har pligt til at orientere den unge om retten til en STU Betaler udgifter i forbindelse med forløbet Koordinerer tilbuddet og de andre tilbud som den unge er omfattet af Unge/forældre Henvendelse til kommunen Samarbejde med UU Klageadgang: Klagenævnet for specialundervisning

44 Formål med STU At unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse

45 Uddannelsen skal fremme følgende: - Personlig udvikling og mulighed for at deltage selvstændigt og aktivt i samfundslivet - At indgå i sociale sammenhænge og få et selvstændigt og aktivt fritidsliv - Udvikling af kompetencer til brug i uddannelse og/eller beskæftigelseslivet

46 Vurderinger UU skal vurdere om den unge kan gennemføre en ordinær uddannelse - Med mentorordning - Med specialpædagogisk støtte - I et EGU forløb - Kombineret ungdomsuddannelse UU skal give eksempler på, hvad den unge har prøvet under det ordinære uddannelsessystem eller Skal gøre rede for, hvorfor ordinær uddannelse ikke skal forsøges

47 Den unges inddragelse De unge og forældrene bidrager med oplysninger om hvad den unge kan, ikke kan og vil kunne med støtte Skal pege på hvem der eller kan bidrage med oplysninger om den unges funktionsniveau

48 Den unge i centrum Indholdet i STU skal så vidt som muligt matche de ønsker, den unge og forældrene har Den unge og forældrene bidrager med oplysninger om hvad den unge ønsker i sit STU forløb Den unge og forældrene kan pege på hvilken STU, der matcher den unges ønsker

49 Afgørelse om målgruppe På baggrund af UU s indstilling vurderer kommunen om den unge kan bevilliges et STU tilbud - Er den unges vanskeligheder og ressourcer beskrevet - Er den unges samlede livssituation beskrevet - Har UU afprøvet den unge i ordinær uddannelse, eller er UU s begrundelse for ikke at afprøve dette dækkende

50 Beslutning Hvis sagen er tilstrækkelig oplyst træffer kommunen en afgørelse om den unge er indenfor målgruppen til STU Hvis sagen er mangelfyldt oplyst, sendes den tilbage til UU Det er kommunen, der træffer afgørelse om, hvilken tilbud der er det rette til den unge Den unge kan klage over indholdet i tilbuddet, men er indholdet i tilbuddet dækkende for den unges behov, vil den unge ikke få medhold i sin klage

51 3 årligt STU forløb UU udarbejder en uddannelsesplan Her indgår de elementer den unge skal have under uddannelsen Der indgår aftaler for opfølgning STU forløbet indledes med et 12 ugers afklaringsforløb Efter første år tages stilling til om den unge skal fortsætte eller har udviklet sig og vil profitere mere af et andet STU tilbud

52 Uddannelsen består af: En almen del, der indeholder fag om samfundsforhold, husholdning, økonomi og det at klare sig selv En specifikt målrettet del, der med udgangspunkt i interesser og evner indeholder undervisning i arbejdsmarkedsforhold og træning i beskæftigelsesmæssige færdigheder Praktikophold i virksomheder og institutioner, der skal give den unge erfaring med arbejdsforhold og samarbejde på en arbejdsplads

53 Project Opportunity Samarbejde mellem Landsforeningen Autisme, DNA og virksomheder i DK Ansættelser på Novo Nordisk og i PFA Formål: Fremme beskæftigelsesmuligheder for mennesker med autisme Udvikle metode til jobmatch, uddannelse af arbejdspladsen, mentorordning og fastholdelse i arbejde best practice Etablere jobmuligheder målrettet mennesker med autisme Fastholdelse i arbejde Fremme rummelighed på arbejdsmarkedet et arbejdsmarked for alle

54 Spørgsmål og dialog TAK FOR I AFTEN

55

56 Project Opportunity

57 Projekt Mening og Mestring Projekt med evaluering af om psykoedukation, som metode, kan bringe borgere med autisme nærmere arbejdsmarkedet. Midler fra STAR Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, under Beskæftigelsesministeriet Borgere med autisme tilknyttet jobcentre i Odsherred, Esbjerg, Aalborg og Frederiksberg kommuner Psykoedukation defineret som strukturerede undervisningsforløb og udviklingsforløb omkring egen funktionsnedsættelse Mål og formål: At bringe borgere med autisme tættere på arbejdsmarkedet Borgere med autisme der henvises, og ønsker at indgå, i projektet, tilbydes et psykoedukationsforløb Forløbet skal bibringe borgeren mestringsstrategier, med henblik på et mere selvstændigt og meningsfuldt liv, tættere tilknytning til arbejdsmarkedet

58 Mening og Mestring Metodeudviklingsprojekt Undersøge psykoedukation som metode 9 Handicaporganisationer 71 forløb i Landsforeningen Autisme 40 mænd, 31 kvinder 43 Aalborg, 18 Frederiksberg, 9 Esbjerg, 1 Odsherred Evaluering af projektet Implementering i andre kommuner

59 Projekt Mening og Mestring Borgeren med autisme: Individuelle samtaler Viden om autisme Hvordan påvirker det den enkelte? Styrke evnen til at mestre hverdagen Udvikle copingstrategier ift arbejde, at komme i arbejde, samt fastholdelse i arbejde Et arbejdsmarkedsperspektiv Støtte og vejledning til jobansøgning og ansættelsessamtaler Brobygning til en kommende arbejdsplads Vejledning til arbejdsplads Undervisning, sparring og vejledning til JC/SB vedr. de enkelte borgere Målet er øget viden hos myndigheder om autisme og den enkelte borger mhp at kunne målrette og tilpasse den fremadrettede indsats

60 Psykoedukation Samtaleforløb målrettet borgere med ASF med udfordringer og vanskeligheder relateret til beskæftigelse, arbejdsliv, ledighed, personlige udfordringer Målrettet borgere med ASF der har brug for afklaring, afdækning af ressourcer, kompetencer, barrierer og støttebehov i forhold til beskæftigelse og private liv Formål: At opnå større viden om sit handicap, dets betydning for borgers livsvilkår samt hvordan specifikke udfordringer har indflydelse på borgers dagligdag. At myndigheder får viden om borgers ressourcer, udfordringer barrierer med henblik på at iværksætte de rette foranstaltninger, herunder kompenserende løsninger i beskæftigelsesmæssig sammenhæng. At opnå øget erkendelse og forståelse af egen funktionsnedsættelse. At tilegne sig nye strategier til at håndtere udfordringer i hverdagslivet, med henblik på en bedre hverdag med øget trivsel Håndtering af stress og angst At få afdækket og opnå indsigt i egne ressourcer, kompetencer, barrierer og udfordringer, med fokus på beskæftigelse og uddannelse