Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Transkript

1 Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK September 212

2 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs- og beskæftigelsessammensætning samt pendling i 211 i Syddanmark samt for landsdelene Fyn og Sydjylland. Analysen indeholder en beskrivelse af beskæftigelsesudviklingen inden for brancherne og uddannelsesniveauerne i de seneste 1 år i Syddanmark samt landsdelene Fyn og Sydjylland. Endelig er der en 1 års fremskrivning ud fra specifikke forudsætninger for beskæftigelsesudviklingen inden for brancherne og uddannelsesniveauet i Syddanmark samt en fremskrivning på 1 år for befolkningsudviklingen i de Syddanske kommuner i den erhvervsaktive alder (16-66 år). I bilagsdelen er udviklingen i antallet af arbejdspladser de seneste 1 år opgjort på kommuneniveau, ligesom der er en opgørelse af ind- og udpendling af de Syddanske kommuner. Der er ligeledes en opgørelse af de største virksomheder inden for de 5 største brancher i hver kommune. Endelig er der i bilagene en fremskrivning af beskæftigelsen i brancherne frem til 221 for Syddanmark, under forudsætning af en given stigning i den samlede beskæftigelse. Publiceret af Beskæftigelsesregion Syddanmark, september 212 2

3 Beskæftigede fordelt på brancher Den offentlige sektor udgør den største branche i Syddanmark med omkring 1/3 af de beskæftigede, efterfulgt af handel og transport med ¼ af de beskæftigede. Figur 1 Beskæftigede med arbejdsplads i Syddanmark fordelt på brancher, 211 Offentlig adm., undervisning og sundhed Handel og transport mv. 25% 32% Industri, råstofudv. og forsyningsv. Erhvervsserivce Bygge og anlæg 6% 8% 16% Kultur, fritid o g a nden s e rvic e Landbrug, skovbrug og fiskeri 4% 4% Finansiering og forsikring 2% Information og kommunikation Ejendomshandel og udlejning Uoplyst aktivitet 2% 2% 1% Brancherne i Syddanmark svarer stort set til sammensætningen i hele landet, dog er der i Syddanmark markant flere arbejdspladser inden for industri, råstof og forsyningsvirksomhed på 4 procentpoint, mens der er færre inden for erhvervsservice i Syddanmark ift. hele landet. Figur 2 Beskæftigede med arbejdsplads i hele landet fordelt på brancher, 211 Offentlig adm., undervisning og sundhed Handel og transport mv. Industri, råstofudv. og forsyningsv. 12% 24% 33% Erhvervsserivce Bygge og anlæg 6% 1% Kultur, fritid o g a nden s e rvic e Information og kommunikation Finansiering og forsikring Landbrug, skovbrug og fiskeri Ejendomshandel og udlejning Uoplyst aktivitet 4% 4% 3% 3% 2% 1%

4 Sammenlignes antallet af arbejdspladser på Fyn med Sydjylland er den mest markante forskel på fordelingen, at der er væsentlig flere arbejdspladser indenfor offentlig administration, undervisning og sundhed på Fyn, mens der er flere arbejdspladser indenfor industri, råstof og forsyningsvirksomhed i Sydjylland. Figur 3 Beskæftigede med arbejdsplads på Fyn fordelt på brancher, 211 Offentlig administration, undervisning og sundhed Handel og tansport mv. Industri, råstofinvinding og forsyninsvirksomheder Erhvervsserivce Bygge og anlæg 8% 6% 12% 23% 36% Kultur, fritid og anden service Landbrug, skovbrug og fiskeri 4% 4% Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Uoplyst aktivitet 2% 2% 2% 1% Figur 4 Beskæftigede med arbejdsplads i Sydjylland fordelt på brancher, 211 Offentlig administration, undervisning og sundhed 3% Handel og tansport mv. 25% Industri, råstofinvinding og forsyninsvirksomheder 18% Erhvervsserivce 8% Bygge og anlæg 6% Landbrug, skovbrug og fiskeri Kultur, fritid og anden service 4% 4% Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Information og kommunikation Uoplyst aktivitet 2% 2% 1% 1%

5 Beskæftigede inden for de enkelte brancher En mere detaljeret opdeling af erhvervene i Syddanmark viser, at handel er den absolut største branche med 9. beskæftigede svarende til 16 % af arbejdspladserne, mens sociale institutioner udgør 13 %. Figur 5 Beskæftigede med arbejdsplads i Syddanmark fordelt på brancher, Medicinalindustri Olieraffinaderier mv. Forskning og udvikling Elektronikindustri Tekstilindustri Telekommunikation Kemisk industri Råstofindvinding Vandforsyning Energiforsyning Transportmiddelindustri Forlag, tv og radio It- og informationstj. Uoplyst aktivitet Fremst. elektrisk Øvrige erhvervsservice Træ- og papirindustri Plast-og betonindustri Ejendomshandel Kultur og fritid Møbelindustri Finansiering Metalindustri Andre serviceydelser Rådgivning mv. Maskinindustri Fødevareindustri Hoteller og Landbrug og fiskeri Operational service Offentlig administration Transport Bygge og anlæg Sundhedsvæsen Undervisning Socialeinstitutioner Handel De 5 største brancher med flest beskæftigede i Syddanmark i 211 er: - handel 9. beskæftigede - sociale institutioner 7. beskæftigede - undervisning 46. beskæftigede - sundhedsvæsnet 36. beskæftigede - bygge- og anlæg 33. beskæftigede De 5 største brancher udgør 5 % af arbejdspladserne eller arbejdspladser ud af i alt arbejdspladser i Syddanmark. 5

6 Figur 6 Beskæftigede med arbejdsplads på Fyn fordelt på brancher, Olieraffinaderier mv. Medicinalindustri Råstofindvinding Tekstilindustri Forskning og udvikling Kemisk industri Energiforsyning Fremst. elektrisk udstyr Elektronikindustri Telekommunikation Træ- og papirindustri Vandforsyning Uoplyst aktivitet Plast-og betonindustri It- og informationstj. Forlag, tv og radio Øvrige erhvervsservice Transportmiddelindustri Møbelindustri Ejendomshandel Kultur og fritid Finansiering Metalindustri Fødevareindustri Maskinindustri Andre serviceydelser Rådgivning Hoteller og restauranter Landbrug og fiskeri Transport Offentlig adm. Operational service Bygge og anlæg Sundhedsvæsen Undervisning Socialeinstitutioner Handel De 5 største brancher med flest beskæftigede på Fyn i 211 er: - handel 34. beskæftigede - sociale institutioner 28. beskæftigede - undervisning 21. beskæftigede - sundhedsvæsnet 16.5 beskæftigede - bygge- og anlæg 12.5 beskæftigede De 5 brancher udgør tilsammen udgør 54 % af arbejdspladserne eller arbejdspladser ud af arbejdspladser på Fyn. De samme 5 brancher er også de største i Sydjylland, men her udgør de 48 % af arbejdspladserne. Forskellen på Fyn og Sydjylland er, at bl.a. transport og industri fylder mere i Sydjylland. Det fremgik også af afsnittet om hovedbrancher, at undervisning og offentlige brancher fylder beskæftigelsesmæssigt mere på Fyn. 6

7 Figur 7 Beskæftigede med arbejdsplads i Sydjylland fordelt på brancher, Medicinalindustri Olieraffinaderier mv. Forskning og udvikling Elektronikindustri Telekommunikation Tekstilindustri Vandforsyning Transportmiddelindustri Kemisk industri Forlag, tv og radio It- og informationstj. Råstofindvinding Uoplyst aktivitet Energiforsyning Øvrige erhvervsservice Fremst. elektrisk Træ- og papirindustri Plast-og betonindustri Ejendomshandel Kultur og fritid Møbelindustri Metalindustri Finansiering Andre serviceydelser Rådgivning Maskinindustri Hoteller og Fødevareindustri Landbrug og fiskeri Operational service Offentlig adm. Transport Sundhedsvæsen Bygge og anlæg Undervisning Socialeinstitutioner Handel De 5 største brancher med flest beskæftigede i landsdelen Sydjylland i 211 er: - handel 57. beskæftigede - sociale institutioner 42. beskæftigede - undervisning 25. beskæftigede - bygge- og anlæg 21. beskæftigede - sundhedsvæsnet 19.5 beskæftigede De 5 brancher udgør tilsammen udgør 48 % af arbejdspladserne eller arbejdspladser ud af arbejdspladser i Sydjylland. 7

8 Udviklingen i brancherne Fra 21 til 211 er antallet af beskæftigede i brancher i Syddanmark faldet med 41.. Det fremgår af figur 8 at det især er inden for landbruget og industrien der er færre beskæftigede. Inden for de brancher som har beskæftigelsestilbagegang er der 7. færre beskæftigede, mens der er 3. flere beskæftigede indenfor brancher med fremgang. De brancher som har beskæftigelsesfremgang dækker godt 6 % af de beskæftigede. De brancher som har beskæftigelsesfremgang er inden for den offentlige sektor samt undervisning, handel og service generelt. Figur 8 Udviklingen i brancherne fra 21 til 211 i Syddanmark Sundhedsvæsen Operationel service Undervisning Handel Ejendomshandel Kultur og fritid Sociale institutioner Rådgivning Uoplyst aktivitet Råstofindvinding Hoteller Forskning Finansiering It- og information Olieraffinaderier Medicinalindustri Energiforsyning Andre serviceydelser Telekommunikation Kemisk industri frems.elktronisk udstyr Forlag, tv og radio Øvrige erhvervsservice Offentlig administration Tekstilindustri Elektronikindustri Vandforsyning Transportmiddelindustri Træ- og papirindustri Metalindustri Maskinindustri Transport Plast-, glasindustri Møbelindustri Bygge og anlæg Fødevareindustri Landbrug, skovbrug Faldet i antallet af beskæftigede i brancher i Syddanmark er samlet på 7 % fra Fyn har i samme periode mistet 7,4 % (17.) af øens arbejdspladser, mens Sydjylland har mistet 6,6 % (24.) af deres arbejdspladser. Fyn har dermed mistet 1 procentpoint flere arbejdspladser end Sydjylland over 1 år. Generelt er det inden for de samme brancher der er fremgang og tilbagegang, med enkelte undtagelser og i forskellig grad. På Fyn har it- og informationsservice en markant fremgang på godt 25 % mens Sydjylland har en tilbagegang på 1 %. Undervisning er et af de større beskæftigelsesområder, her har Fyn også en større fremgang (12 %) end Sydjylland (4 %) I Sydjylland har råstofindvinding en markant fremgang på godt 9 %, mens den på Fyn har et fald på godt 3 %. Operationel service er et af de større beskæftigelsesområder, her har Sydjylland også en større fremgang (33 %) end på Fyn (22 %). 8

9 Figur 9 Udviklingen i brancherne fra 21 til 211 i Sydjylland 5 Sydjylland Operationel service Sundhedsvæsen Handel Ejendomshandel Sociale institutioner Kultur og fritid Råstofindvinding Rådgivning Uoplyst aktivitet Undervisning Finansiering Hoteller Øvrige erhvervsservice Energiforsyning Forskning Olieraffinaderier mv. Andre serviceydelser Medicinalindustri It- og information Telekommunikation Fremst. elektrisk Transportmiddelindustri Metalindustri Kemisk industri Forlag, tv og radio Offentlig administration Tekstilindustri Vandforsyning og Elektronikindustri Træ- og papirindustri Plast-, glasindustri Møbel og anden industri Maskinindustri Transport Bygge og anlæg Landbrug, skovbrug Fødevareindustri Fyn har mistet væsentlig flere arbejdspladser inden for landbrug og industri end Sydjylland. Der har ikke været den samme beskæftigelsesfremgang på Fyn inden for operationel service som i Sydjylland. Fyn har til gengæld en mere positiv udvikling inden for undervisning og sundhedsvæsnet end Sydjylland. Figur 1 Udviklingen i brancherne fra 21 til 211 på Fyn Fyn Sundhedsvæsen Undervisning Operationel service Handel Kultur og fritid Ejendomshandel Rådgivning Uoplyst aktivitet Hoteller It- og information Sociale institutioner Forskning og udvikling Kemisk industri Olieraffinaderier mv. Råstofindvinding Offentlig administration Medicinalindustri Forlag, tv og radio Telekommunikation Elektronikindustri Andre serviceydelser Energiforsyning Tekstilindustri Finansiering Transport Fremst.elektrisk Maskinindustri Vandforsyning og Træ- og papirindustri Plast-, glasindustri Reklame og øvrige Møbel og anden industri Transportmiddelindustri Føde-, drikke- og Bygge og anlæg Metalindustri Landbrug, skovbrug Bygge- og anlæg er et område som bølger op og ned afhængigt af konjunkturerne, og lige nu har branchen det laveste antal arbejdsplaser i 1 år på både Fyn og Sydjylland. 9

10 Inden for brancher med tilbagegang er der på Fyn et markant fald i beskæftigelsen inden for metalindustrien på godt 4 %, mens Sydjylland har et fald på godt 1 %. Udviklingen kan bl.a. tilskrives større varslinger af afskedigelser inden for metalindustrien, herunder nedlukning af skibsværftet på Lindø. Arbejdspladser og arbejdsstyrken I Syddanmark er der stort set lige mange i arbejdsstyrken som der er arbejdspladser, mens der i hele landet er lidt flere arbejdspladser end der er i arbejdsstyrken. Den væsentligste forskel i strukturen på Fyn og Sydjylland er, at Fyn har 8.5 færre arbejdspladser i forhold til arbejdsstyrken, mens Sydjylland har 13. flere arbejdspladser i forhold til arbejdsstyrken. Det betyder, at Sydjylland må hente arbejdskraft udenfor landsdelen for at fastholde arbejdspladserne, mens Fyn må eksportere arbejdskraft for at undgå ledighed. Over de seneste 1 år er antallet af arbejdspladser faldet mere på Fyn end Sydjylland samtidig med, at arbejdsstyrken på Fyn ikke er faldet så meget som i Sydjylland. Figur 11 Udviklingen i antallet af arbejdspladser og arbejdsstyrken på Fyn og Sydjylland Fyn Arbejdspladser Sydjylland Arbejdspladser Fyn Arbejdsstyrke Sydjylland Arbejdsstyrke

11 Uddannelsesniveauet for beskæftigede Mens der stort set er lige stor andel af ufaglærte i Syddanmark og hele landet, er der flere faglærte i Syddanmark og færre med en videregående uddannelse blandt de beskæftigede. Ses der på uddannelsesniveauet inden for brancherne, er der et klart billede i forholdet mellem hele landet og Syddanmark, idet hele landet har en større andel af beskæftigede med en lang videregående uddannelse inden for alle brancher. Brancher med over 8 procentpoints flere med en lang videregående uddannelse i hele landet end Syddanmark er Kemisk og medicinalindustrien, TV&radio, telekommunikation, IT og informationstjeneste, rådgivning og forskning samt offentlig administration. Figur 12 Udannelsesniveauet i Syddanmark og hele landet, 211 Andel af beskæftigede 45% 4% 35% 3% 25% 2% 15% 1% 5% Hele landet Syddanmark % Ufaglært Faglært Videregående uddannelse På Fyn er der lidt flere med en videregående uddannelse sammenlignet med Sydjylland, mens Sydjylland har flere faglærte end Fyn. 11

12 Figur 13 Udannelsesniveauet på Fyn og Sydjylland, 211 Andel af beskæftigede 45% 4% 35% 3% Fyn Sydjylland 25% 2% 15% 1% 5% % Ufaglært Faglært Videregående uddannelse Ses der på de enkelte brancher er der generelt flere med lang videregående uddannede på Fyn end i Sydjylland. Det er dog mere varierende, når vi ser på de enkelte brancher. I Sydjylland er der flere beskæftigede med en mellemlang og lang videregående uddannelse indenfor 2 større brancher, maskinindustri og møbelindustri og den lidt mindre branche råstofindvinding, end på Fyn. På Fyn er der for alle andre brancher flere med en lang videregående uddannelse end Sydjylland. Brancher som undervisning og sundhedsvæsnet og lidt mindre brancher som medicinal- og kemiske industri samt it har væsentlig flere med en lang videregående på Fyn end Sydjylland. Figur 14 Fordeling af beskæftigede med en mellemlang og lang uddannelse på udvalgte brancher på Fyn og Sydjylland, 211 Andel af beskæftigede Mellemlang videregående Lang videregående Råstofindvinding Råstofindvinding Maskinindustri Maskinindustri Møbel og anden industri Møbel og anden industri Kemisk industri Kemisk industri Medicinalindustri Medicinalindustri It- og informationstjenester It- og informationstjenester Undervisning Undervisning Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen Fyn Sydjylland Fyn Sydjylland Fyn Sydjylland Fyn Sydjylland Fyn Sydjylland Fyn Sydjylland Fyn Sydjylland Fyn Sydjylland 12

13 Udvikling i uddannelsesniveauet for beskæftigede Over de seneste 1 år har uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede i Syddanmark været stigende. Beskæftigede med en videregående uddannelse er steget fra 6 procentpoint, mens andelen af de faglærte er steget 1 procentpoint. For de ufaglærte er der sket et fald blandt de beskæftigede på 8 procentpoint. Figur 15 Udviklingen i beskæftigedes udannelsesniveau (16-66 år) i Syddanmark fra 21 til 211 Andel af beskæftigede,45,4,35,3,25,2,15,1,5 Uf aglærte Faglærte Videregående Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Udviklingen på Fyn og Sydjylland over de seneste 1 år har den samme tendens med små variationer. De faglærte er steget med 1 procentpoint i Sydjylland, mens den er faldet med 1 procentpoint på Fyn. Videregående uddannede er steget med 1 procentpoint mere på Fyn end Sydjylland. Ufaglærte er faldet med 1 procentpoint mere på Fyn. 13

14 Figur 16 Udviklingen i beskæftigedes udannelsesniveau (16-66 år) fra 21 til 211 Fyn Andel af beskæftigelsen 45% 4% 35% Faglærte 3% Ufaglærte 25% Videregående 2% 15% 1% 5% % Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Det er dog værd at bemærke den markante udvikling for de videregående uddannelser og ufaglærte på Fyn. De videregående uddannede udgør nu en større andel end de ufaglærte blandt de beskæftigede. Beskæftigede med videregående uddannelser er fra 21 til 211 steget med omkring 14. mens ufaglærte er faldet med 2.. Samlet er der 1.5 flere beskæftigede år med en videregående uddannelse end ufaglærte på Fyn. Figur 17 Udviklingen i beskæftigedes udannelsesniveau (16-66 år) fra 21 til 211 Sydjylland Andel af beskæftigelsen 45% 4% 35% 3% 25% 2% Ufaglærte Videregående Faglærte 15% 1% 5% % Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger 14

15 Specialisering inden for brancher Der er forskel på hvor stor en andel af beskæftigede der er ansat i brancherne I Syddanmark og i hele landet. Brancherne i tabel 1 & 2 har minimum ½ procentpoint større andel af beskæftigede i forholdet mellem Syddanmark og hele landet samt Fyn og Sydjylland. I tabel 1 er de brancher hvor der er størst forskel (specialisering) mellem Syddanmark og hele landet. Generelt er der en større specialisering indenfor industrien i Syddanmark sammenlignet med hele landet. Det er desværre også disse brancher som har tilbagegang i beskæftigelsen de seneste 1 år. I hele landet er der en større specialisering inden for mere serviceorienterede brancher, og det er også disse brancher, som er i vækst både i hele landet og Syddanmark. Tabel 1 Specialisering indenfor brancher med størst forskel mellem Syddanmark og hele landet, 211 Syddanmark Hele landet Specialisering inden for brancher Andel af Vækst i Andel af Vækst i arbejdssteder procent arbejdssteder procent Handel 16,4 2,9 15,6 -,3 Landbrug, skovbrug og fiskeri 3,9-3,6 2,6-28,7 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 2,9-32,1 2,1-32,5 Maskinindustri 2,8-21,4 2, -13,9 Metalindustri 2,1-27, 1,4-27,8 Møbel og anden industri mv. 1,8-34,3 1,1-42, Offentlig administration, forsvar og politi 4,5-6,1 5,5-4,2 Rådgivning mv. 2,5 14, 3,5 16,2 Finansiering og forsikring 2, 1,7 3,1 4,2 It- og informationstjenester,7 4,6 1,8 21,7 Forlag, tv og radio,7-26,4 1,3-23,2 Medicinalindustri, -57,,7 52, Forskning og udvikling,1 41,3,6 52,9 *Farven grå betyder at der er en større andel beskæftiget i forholdet mellem Syddanmark og hele landet (rangeret efter største andel af beskæftigede) ** Farverne rød eller grøn henviser til stigende eller faldende vækst inden for specialiseringen Der er forskel på, hvor stor en andel af beskæftigede der er ansat i brancherne på Fyn og i Sydjylland. I tabel 2 er de brancher, hvor der er størst forskel (specialisering) mellem Fyn og Sydjylland. Generelt er der en større andel beskæftigede indenfor landbrug, transport og industri i Sydjylland end på Fyn, mens der på Fyn er en større andel beskæftigede inden for den offentlige sektor. Flere af brancher som Sydjylland er specialiseret indenfor er i tilbagegang, mens flere af de brancher Fyn er specialiseret indenfor er i beskæftigelsesfremgang 15

16 Tabel 2 Specialisering indenfor brancher med størst forskel mellem Fyn og Sydjylland, 211 Fyn Sydjylland Specialisering inden for brancher Andel af Vækst i Andel af Vækst i arbejdssteder procent arbejdssteder procent Sociale institutioner 13,4 1,1 12,2 3,7 Undervisning 1,2 11,8 7,3 3,8 Sundhedsvæsen 7,9 22,6 5,6 19,4 Transportmiddelindustri 1,1-49,,4-43,2 Forlag, tv og radio 1,1-7,3,5-41,7 Transport 3,7-7,5 5,4-17,7 Landbrug, skovbrug og fiskeri 3,6-42, 4,1-22,4 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 2, -35,6 3,5-3,7 Maskinindustri 2,3-16,8 3,2-23,2 Møbel og anden industri mv. 1,4-39,4 2, -31,9 Plast-, glas- og betonindustri,8-49,7 1,3-41,7 Træ- og papirindustri, trykkerier,7-48,5 1,2-37,4 Fremst. af elektrisk udstyr,3-52,8 1,1-13,7 Råstofindvinding, -32,,7 92,6 *Farven grå betyder at der er en større andel beskæftiget i forholdet mellem Fyn og Sydjylland (brancherne er rangeret efter største andel af beskæftigede) ** Farverne rød eller grøn henviser til stigende eller faldende vækst inden for specialiseringen Pendling Der er en større ud- end indpendling til Syddanmark på knap 7. personer. Sydjylland har en større ind- end udpendling og det modsatte gør sig gældende for Fyn, som har en markant større ud- end indpendling. Figur 18 Ind- og udpendling af Syddanmark, Fyn og Sydjylland i Indpendling Udpendling Syddanmark Fyn Sydjylland 16

17 På Fyn er det kun Odense som har en netto indpendling. Netto ind- eller udpendling i figur 19 er beregnet som en procentandel af de beskæftigede i kommunen. Odense er i figuren afbilledet til -1,8 %. Et negativ fortegn for ind- og udpendling betyder en netto indpendling, mens et positiv tal betyder en netto udpendling. De øvrige kommuner på Fyn har en netto udpendling og er dermed arbejdskraftoplande, mens Odense med en netto indpendling er et arbejdskraftcenter. Særligt kommunerne som ligger tæt på Odense har en høj netto udpendling. Figur 19 Netto ind- eller udpendling af kommunerne i Syddanmark ,9 3,3 12,4-13,1 28, ,3 1,3-1,7-1,8 6,1 7,5 21,7 18,6 18,8 9,3 4,4,7 -,5 11,7 11,9 I Sydjylland er der flere kommuner som har en netto indpendling, herunder Esbjerg, Kolding, Fredericia, Sønderborg og Billund (arbejdskraftcentre), mens de øvrige kommuner i Sydjylland har en netto udpendling (arbejdskraftoplande) 17

18 Forventninger til udviklingen i uddannelsesbehovet, beskæftigelsen og befolkningen Uddannelse Historisk set har uddannelsesniveauet været stigende. En fremskrivning af behovet for uddannet arbejdskraft frem til 22 viser, at efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft forventes at overstige udbuddet af uddannet arbejdskraft for de videregående uddannelser, mens udbud og efterspørgslen efter faglærte er tæt på balance. Med forventninger om øget efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft, vil der være et markant overudbud af ufaglært arbejdskraft. Figur 2 Udbud og efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft i 22 i Syddanmark 1 Udbud Efterspørgsel Ufaglært Faglært Videregående uddannelser Kilde: Copenhagen Economics og egne beregninger Beskæftigelsen I tabel 3 er vist, hvordan en stigning i beskæftigelsen på 14.5 personer fra 211 til 221 vil fordele sig på sektorer i Syddanmark. Den samlede stigning i beskæftigelsen på 14.5 personer er beregnet ved en nedskalering til Syddanmark ud fra forventningerne i Regeringens plan Flere i arbejde. Tabel 3 Nedskalering af beskæftigelsen frem til 221 på sektorer i Syddanmark Sektorer Udvikling udvikling i pct Landbrug mm ,% Industri og råstof mm ,9% Bygge og anlæg ,3% Privat service ,9% Offentlig sektor ,7% Kilde: Finansministeriet og egne beregninger Fremskrivningen følger den historiske trend, hvor landbruget og industrien som helhed har en beskæftigelsestilbagegang, mens privat service og offentlig sektor har en beskæftigelses- 1 Beregninger bag fremskrivningen er fra Copenhagen Economics analyse Udvikling i erhverv og brancher i Region Syddanmark

19 fremgang. Bygge- og anlæg har ligeledes en beskæftigelsesfremgang, idet udgangspunkt for fremskrivningen er en historisk lav beskæftigelse for byggesektoren. Udviklingen inden for de enkelte brancher fremgår af bilag. Befolkningen Befolkningsfremskrivningen for år i Syddanmark viser en tilbagegang på over 27. personer fra 212 til 221. Det er kun Odense kommune som forventes at have en fremgang for personer i den erhvervsaktive alder, mens Vejle, Fredericia og Kolding vil have en stort set uændret befolkning i den erhvervsaktive alder. Det er særligt øerne som Langeland, Ærø og Fanø som forventes at have en markant tilbagegang for16 66-årige, ligesom de sønderjyske kommuner Tønder og Aabenraa har stor tilbagegang sammen med flere fynske kommuner. Figur 21 Udviklingen for befolkningen i alderen år i de Syddanske kommuner, ,8-13,2-3,2-2,5 -,2-5,8-1,1-4,5-8,7-5,8 2-7,9-6,3-5,4-7,7-9,4-6,7-5,7-13,8-13,7 19

20 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Dannebrogsgade 3, 2. sal 5 Odense C Telefon: brsyd@ams.dk NÆRMERE OPLYSNINGER OM ANALYSEN: Fuldmægtig Egon Vestergaard, eve@ams.dk, tlf TILMELD DIG OGSÅ BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARKS NYHEDSBREV PÅ HJEMMESIDEN OG FÅ TILSENDT INFORMATION OM OFFENTLIGGØRELSER AF BL.A. DE KOMMENDE ARBEJDSMARKEDSBALANCER, NYE LEDIGHEDSTAL OG ANDRE ANALYSER M.M. 2