Skattefri omstrukturering uden tilladelse Lov nr. 343 af 18.april 2007

Transkript

1 Kandidatafhandling Juridisk Institut Cand.merc.aud. Forfatter: Line Cecilie Svendsen Nordli Vejleder: Jane Bolander Skattefri omstrukturering uden tilladelse Lov nr. 343 af 18.april 2007 November 2007 Aarhus Universitet - Handelshøjskolen i Århus

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemstilling Problemformulering Afgrænsning Metode Begrebsafklaring Skattefri omstrukturering Fusion Tilladelse Fusion med datterselskab Transaktioner uden for normal samhandel Selskabstømning Vederlæggelse Aktionærerne Retsvirkninger for selskabsdeltagerne Behandling af underskud og sambeskatning Udenlandske selskaber Fusionens nye muligheder Vederlæggelse Udenlandske selskaber Meddelelse til SKAT Delkonklusion - Fordele og ulemper Spaltning Ophørsspaltning Grenspaltning Retsvirkninger for selskabsdeltagerne Underskud Vederlæggelse Tilladelse Vilkår Udenlandske selskaber Spaltningens nye muligheder Vederlæggelse Udbyttebegrænsning Situationer hvor spaltning uden tilladelse ikke er muligt Maskeret salg Vederlæggelse i andet end aktier ved grenspaltning Selskabsdeltagere hjemmehørende i udlandet Forholdet mellem aktiver og gæld Meddelelse til SKAT Udenlandske spaltninger Delkonklusion - Fordele og ulemper...29

3 7 Tilførsel af aktiver Vederlæggelse Udlodning efter tilførsel af aktiver Retsvirkninger for selskabsdeltagerne Tilladelse Udenlandske selskaber Tilførsel af aktivers nye muligheder Vederlæggelse - ændrede anskaffelsestidspunkter Udbyttebegrænsning Aktietab Oplysning til SKAT Udenlandske selskaber Delkonklusion - Fordele og ulemper Aktieombytning Retsvirkning for selskabsdeltagerne Vederlæggelse Tilladelse Aktieombytningens nye muligheder Objektive betingelser Vederlæggelse Udbyttebegrænsning Aktietab Retsvirkninger for selskabsdeltagerne i det erhvervede/ombyttede selskab Retsvirkninger for det erhvervende selskab Oplysning til SKAT Udenlandske selskaber Delkonklusion - Fordele og ulemper Efterfølgende tilladelse EU s frihedsrettigheder Aktieavancebeskatningsloven 36a, stk EF-Domstolens kriteriesæt Aktieombytning vs. etableringsret Fusion Spaltning Tilførsel af aktiver Delkonklusion Kofoed sagen og udbyttebegrænsningen Konklusion English summary...70 Kilder

4 1 Indledning Omstruktureringer anvendes i stort omfang i det danske erhvervsliv. Der sker konstant forandringer i virksomheden og i de markeder og samfund, som virksomheden opererer i. Det kan derfor være nødvendigt at omstrukturere for at virksomheden kan blive styrket eller overleve på længere sigt. Omstruktureringer kan ske både skattepligtigt og skattefrit. Det kan være ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning. Det er ikke kun virksomhederne, der bliver påvirket af verdenen omkring. Det går lovgivningen også. Danmark er en del af Europa og medlem af den europæiske union. Derfor bliver Danmark påvirket af mange kræfter udefra. Det har stor betydning for udviklingen af den danske lovgivning. Skattelovgivningen mærker også dette. I årenes løb er der implementeret flere EU-direktiver i skattelovgivningen. Et af dem er fusionsdirektivet fra Det omhandler en harmonisering af de europæiske omstruktureringsregler. Specielt den europæiske union har stor indflydelse på dansk ret. Det ses blandt andet ved de direktiver, som man som medlemsstat er tvunget til at implementere. Den nuværende danske regering under Anders Fogh Rasmussen ønsker at ændre den danske lovgivning for at lette den administrative byrde for danske selskaber. Det er L 110 A (Lov nr. 343 af ) Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven og andre skattelove et bevis på. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget kommenteres det, at forslaget skal gøre det muligt for selskaberne at følge de konkurrencemæssige udfordringer i deres omgivelser, der kan få indflydelse på selskabets struktur. Med denne lov vil regeringen gøre det muligt hurtigere at lave omstruktureringer, selv for mindre koncerner. Lov nr. 343 af 18.april 2007 kan benyttes ved omstruktureringer, der har fusionsdato, spaltningsdato, tilførselsdato eller ombytningsdato den 1. januar 2007 eller senere 1. EU vedtog 23.juli 1990 et fusionsdirektiv 90/434/EØF. Fusionsdirektivet omhandler fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og aktieombytning, som er implementeret i dansk lovgivning i henholdsvis fusionsskatteloven og aktieavancebeskatningsloven. FSR kommenterer i høringssvaret, at indførelsen af omstruktureringsmuligheder uden tilladelse fra skattemyndighederne komplicerer skattelovgivningen yderligere. 2 Dog letter det arbejdsgangen, da specielt mange aktieombytninger vil få gavn af ikke at skulle søge om tilladelse først

5 Der er medtaget et afsnit om EU s frihedsrettigheder i opgaven. Det er ikke opgavens fokusområde men relevant i forbindelse med reglerne for spaltning, tilførsel af aktiver og aktieombytning uden tilladelse. Opgaveløser har ikke modtaget undervisning i EU-ret på noget tidspunkt under uddannelsen. Målgruppen til denne opgave er studerende på cand.merc.aud niveau. Det forudsættes, at læser kender de eksisterende regler for omstruktureringer i hovedtræk. 1.1 Problemstilling Lov nr. 343 af 18.april 2007 er grundlaget for denne opgave. Loven gør det muligt at lave skattefrie omstruktureringer uden tilladelse. Det gælder, spaltning, tilførsel af aktiver og aktieombytning. Lov nr. 343 bliver implementeret i fusionsskatteloven og aktieavancebeskatningsloven, som den tilfører nogle nye muligheder. Det nuværende tilladelsessystem vil bestå, og reglerne i forhold til dette er ikke ændret. Med nye muligheder for skattefri omstrukturering uden tilladelse er det Lovforslag L 110 A's hensigt at skabe forenkling og administrative lettelser for aktionærer og selskaber. Loven blev vedtaget 18. april 2007 og der er derfor ikke mange praktiske eksempler, hvor omstrukturering uden tilladelse har fundet sted. Forskellige "eksperter" har skrevet artikler omkring de nye muligheder, hvilket vil blive inddraget i opgaven Problemformulering Opgaven skal besvare spørgsmålet: Hvor er de nye regler i lov nr. 343 af 18.april 2007 om omstrukturering anvendelige? Opgaven vil derfor beskrive de gamle og nye regler, hvorefter disse vil blive sammenlignet. Fordelene og ulemperne ved de to regelsæt vil fremgå af opgaven og på baggrund af disse vil anvendeligheden blive betragtet. 1.2 Afgrænsning Det er nødvendigt at afgrænse sig fra nogle af områderne, som den skattefrie omstrukturering berører. Der er mange spændende yderområder, men det centrale i denne opgave er at sammenligne det eksisterende regelsæt med de nye muligheder for omstrukturering uden tilladelse fra SKAT. 2 Bemærkninger til lovforslaget, Høringssvar fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer - 2 -

6 Denne opgave vil ikke kommentere de selskabsretlige konsekvenser ved omstrukturering. Det er et helt emne for sig at kommentere på, hvordan omstrukturering påvirker selskaberne selskabsretligt. Derfor vil dette kun blive kommenteret, hvor det anses for absolut nødvendigt for forståelsen af resten af opgaven. Der gælder særlige regler i fusionsskatteloven omkring investeringsforeninger og udloddende investeringsforeninger mv., jævnfør fusionsskatteloven kapitel 2 om fusion af kooperative selskaber mv.. Dette kapitel i fusionsskatteloven vil ikke blive omtalt i denne opgave. Der er i forbindelse med spaltningsreglerne også muligheder for beskattede elselskaber at spalte (fusionsskatteloven 15a, stk. 5), men dette vil ikke yderligere blive kommenteret. Fusion, hvor der indgår et eller flere udenlandske selskaber, vil kun kort blive berørt i opgaven. Ved spaltning, tilførsel af aktiver og aktieombytning er det dog et centralt emne, som vil blive uddybet. Der er i nogle tilfælde mulighed for at lave skattepligtige omstruktureringer. Disse vil ikke blive kommenteret i opgaven, medmindre det findes hensigtsmæssigt, f.eks. i sammenhænge, hvor selskaberne burde overveje en skattepligtig omstrukturering i stedet for en skattefri på grund af store uudnyttede underskud eller lignende. 1.3 Metode Opgaven fokuserer på de nye skattefrie omstruktureringsmuligheder uden tilladelse indført ved lov nr. 343 af Første afsnit i opgaven er en kort introduktion om skattefrie omstruktureringsmodeller, hvor de centrale selskabsretlige krav bliver nævnt. Omstruktureringsmodellerne er fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og aktieombytning. De kommer i den rækkefølge, de er nævnt i fusionsskatteloven og til sidst aktieombytning, hvor lovgrundlaget står i aktieavancebeskatningsloven. Derefter har fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og aktieombytning hvert sit afsnit, som er ens opbygget. De oprindelige regler bliver beskrevet først i hvert afsnit efterfulgt af de nye regler. Sidst i afsnittene er der en analyse af forskellene mellem de nye muligheder og det eksisterende regelsæt. I opgaven er der et afsnit om EU s frihedsrettigheder i forhold til omstrukturering uden tilladelse. Det er ikke opgavens fokusområde, men medtaget fordi der kan stilles spørgsmål ved om reglerne i henholdsvis fusionsskatteloven 15a, stk. 1, 8.pkt., 15c, stk. 1, 5.pkt. og - 3 -

7 aktieavancebeskatningsloven 36a, stk. 10 om spaltning, tilførsel af aktiver og aktieombytning uden tilladelse strider mod EU's frihedsrettigheder. Disse paragraffer gør det ikke muligt at benytte sig af reglerne om omstrukturering uden tilladelse, ved specielle omstændigheder i forhold til aktionærer og selskaber hjemmehørende i udlandet. Til sidst vil der være en perspektivering af de nye regler og en opsamling på om der er udsigt til at der vil ske anvendelse af reglerne. Efter perspektiveringen følger konklusionen. Det er forsøgt ikke at medtage forkortelser på love og lignende i opgaven, da jeg ved læsningen af litteratur til opgaven har mødt forskellige måder at forkorte på og ikke ønsker at gøre forvirringen større. 1.4 Begrebsafklaring Skatteundgåelse eller skatteunddragelse: Der fremgår ikke i fusionsdirektivet 90/434/EØF eller andre steder, hvad man skal lægge i disse ord. I den franske originale tekst til fusionsdirektivet står der ikke en direkte fortolkningsmåde til skatteundgåelse og skatteunddragelse, men det skal fortolkes som en "ikke-strafbar undgåelse af at betale skat" 3. Selskabsdeltagere: Det er de involverede selskaber i omstruktureringen. For eksempel det indskydende selskab eller det/de modtagende selskab i en spaltning. Aktionær: Vil blive brugt i denne opgave om aktionæren, der er en fysisk person. Og i få tilfælde når der er tale om aktionærer generelt. Selskabsaktionær: Vil blive brugt i denne opgave i de tilfælde, hvor der er tale om, at aktionæren er et selskab. Blandt andet i afsnittet om aktieombytning, hvor der gælder specielle regler for selskabsaktionærer i forhold til aktionærer, som er fysiske personer. 3 LV2007 S.D

8 2 Skattefri omstrukturering Skattefri omstrukturering kan foregå som en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning. Ved en fusion sammensmeltes to selskaber til ét nyt selskab, eller det ene fusioneres ind i det andet. En spaltning gennemføres ved, at hele selskabet ophørsspaltes, således at der bliver to helt nye selskaber, eller ved at en gren af selskabet udspaltes til et andet selskab. Ved tilførsel af aktiver er det en selvstændig gren af et selskab, der bliver tilført et andet selskab. Endelig kan en skattefri omstrukturering også foregå ved hjælp af aktieombytning, hvor aktionærerne i to selskaber bytter aktier. Skattefrie omstruktureringer bygger på en række selskabsretlige krav, der skal opfyldes, før man kan lave omstruktureringen skatteretligt. De selskabsretlige regler findes i aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven. Der er kun tale om en fusion i skattemæssig forstand, hvis den også er gældende selskabsretligt. Der er en række regler i aktie- og anpartsselskabslovene, som skal opfyldes for, at det kan være en fusion. Blandt andet skal der laves en fusionsplan, fælles regnskabsopstilling samt anmeldelse til Erhvervs- og selskabsstyrelsen senest 2 uger efter fusionens endelige vedtagelse i samtlige selskaber. 4 Først når fusionen er anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, har fusionen retsvirkninger selskabsretligt, men det er også først herefter, at den får retsvirkninger skatteretligt. Når der er tale om en skattefri fusion, skal der til skattemyndighederne også indsendes visse dokumenter. Det gælder fælles revideret regnskabsopstilling, bestyrelsernes redegørelser, vurderingsmændenes udtalelser, de fusionerede selskabers regnskaber tre år tilbage, udkast til åbningsbalance samt andre dokumenter som skattemyndighederne kræver. 5 Hvad angår spaltning, så er der i aktieselskabsloven j anført de selskabsretlige regler for spaltning. Reglerne omhandler blandt andet vedtagelsen, spaltningsplanen, vederlæggelsen samt indsendelsesfrister til skattemyndighederne. Ligesom ved den skattefrie fusion er der en række generelle skatteretlige krav, den skattefrie spaltning skal opfylde. Det vil sige, at spaltningen skal følge nogle af reglerne i fusionsskatteloven kapitel 1. Det gælder regler om spaltningsdatoen, jævnfør fusionsskatteloven 5; indsendelse af dokumenter og dispensation ved fristoverskridelse, jævnfør fusionsskatteloven 6, stk. 1, 3, 4 og 6; samt om de modtagende selskabers succession, 4 Generationsskifte, s Generationsskifte, s

9 jævnfør fusionsskatteloven 8. Er der tale om en fuldstændig spaltning, så er reglerne om annullering af aktier samt det modtagende selskabs pligter også vigtige paragraffer. Tilførsel af aktiver er i selskabsretlig forstand et apportindskud, jævnfør henholdsvis aktieselskabsloven 6-6c og 33. Det er en form for virksomhedsomdannelse, da man tager en allerede eksisterende virksomhed og skyder ind i et andet selskab. 6 I de tilfælde, hvor der ved en aktieombytning stiftes et nyt selskab, hvortil aktieombytningen sker skal dette ske i henhold til aktieselskabsloven 3-5, og der skal udarbejdes en vurderingsberetning i henhold til aktieselskabsloven 6. En aktieombytning er gennemført, når der er sket stiftelse af det nystiftede selskab, dog skal det anmeldes til Erhvervs- og selskabsstyrelsen for at være gyldigt. Hvis ikke det sker, vil aktieombytningen bortfalde selskabsretligt 7. 6 Generationsskifte, s Generationsskifte, s

10 3 Fusion Dette afsnit vil omhandle de gamle regler for fusion i fusionsskatteloven. Det følgende afsnit vil gennemgå de nye regler, hvorefter fordele og ulemper ved de to regelsæt vil blive kommenteret. Fusionsskattereglerne i Danmark bygger på fusionsdirektivet 90/434/EØF af 23.juli Reglerne om fusion forefindes i fusionsskatteloven Ved fusion kræves det selskabsretligt, jævnfør aktieselskabsloven 134, at der ikke sker likvidation af det indskydende selskab 8. Det betyder, at der heller ikke skatteretligt kan være en fusion, hvor der sker likvidation. Fusionsskatteloven 1, stk. 3 beskriver en fusion, som når et selskab overdrager sin formue til et andet selskab eller sammensmeltes med dette. Det er ligegyldigt, om det modtagende selskab ikke eksisterede før fusionen. 9 Det er dermed muligt at stifte et nyt selskab før fusionen og lade dette være en del af omstruktureringen. Selskabsretligt og skatteretligt er der tale om den samme definition på en fusion. De selskabstyper, der kan benytte sig af fusion som omstruktureringsmåde, er nævnt i selskabsskatteloven 1. Hvis loven ellers tillader det, er det følgende selskaber, der kan benytte sig af fusionsreglerne; aktie- og anpartsselskaber, andels- og brugsforeninger, investeringsforeninger, spare- og andelskasser samt gensidige forsikringsselskaber. 10 Det er dog kun tilladt at lave fusion mellem aktie- og anpartsselskaber i Danmark i henhold til EU s fusionsdirektiv artikel 3, der omtaler hvilke selskaber, fusionsdirektivet omhandler i de respektive lande. Fusion kan enten være skattefri eller skattepligtig. Den skattepligtige fusion er almindeligvis ikke specielt fordelagtig, da der så vil blive tale om ophørsbeskatning, som omtalt i selskabsskatteloven 5. Fordelen ved den skattepligtige fusion er, at uudnyttede fremførbare underskud i det modtagende selskab kan benyttes, som om fusionen ikke havde fundet sted. 11 Den mest interessante fusionstype er i denne sammenhæng den skattefrie fusion, hvilken det nedenstående vil omhandle. 8 Fusionsskatteloven med kommentarer, s Lærebog om indkomstskat, 12. udgave, s Generationsskifte, s Generationsskifte, s

11 3.1 Tilladelse Dette afsnit omhandler de tilfælde, hvor det før lov nr. 343 af 18. april 2007 var nødvendigt at ansøge om nogle former for fusion. Med denne lov er de nedenstående regler ophævet, men medtaget her for at illustrere, hvornår det var nødvendigt at søge om tilladelse. Som udgangspunkt er det ikke nødvendigt at søge om tilladelse til en skattefri fusion. Fusionsskatteloven 3 og 4 foreskriver de undtagelsessituationer, hvor det er påkrævet at søge om tilladelse 12. Det gælder situationer, hvor der er risiko for, at der kan være skatteunddragelse og skatteundgåelse som hovedformål for fusionen. Der er fire situationer, hvor selskaberne skal søge om lov ved skattemyndighederne til en skattefri fusion. Det er: 1. Når et moderselskab ikke har ejet 2/3 af aktiemajoriteten indenfor de sidste tre år før fusionstidspunktet; fusionsskatteloven Når der er foretaget transaktioner mellem parterne uden for normal samhandel indenfor de sidste tre år før fusionstidspunktet; fusionsskatteloven 4, stk Når et af selskaberne blev stiftet mindre end et år før fusionstidspunktet; fusionsskatteloven 4, stk. 2, 1.pkt. 4. Når 50 % af aktiekapitalen eller af stemmerne har skiftet ejer indenfor det sidste år før fusionstidspunktet; fusionsskatteloven 4, stk. 2, 2.pkt Fusion med datterselskab Ansøgning om lov til at fusionere med et datterselskab var umiddelbart ikke nødvendigt mere. Årsagen til den oprindelige begrundelse for ansøgningen var, at man ønskede at sikre, at moderselskabet havde købt ejerandelene i datterselskabet til handelspris. Det er i dag sikret ved ligningsloven 2, stk. 1 om armslængdeprincippet. Den anden begrundelse var kontantvederlæggelsesbegrænsningen, men den blev fjernet for fusioner efter 1. juli Derfor var der reelt ikke gode argumenter for, at man skal søge om dispensation til lodrette fusioner mere Transaktioner uden for normal samhandel Der kan foregå skatteunddragelse eller skatteundgåelse ved transaktioner mellem nærtstående parter. Derfor er SKAT ekstra opmærksomme når, det gælder transaktioner med aktiver udenfor 12 Lærebog om indkomstskat, 11. udgave, s

12 normal samhandel. Dette kan ske ved, at et aktiv sælges fra det indskydende til det modtagende selskab før fusionen til en kunstig høj pris. Har det indskydende selskab et underskud, der ville fortabes ved fusionen, så er aktivet overdraget til en kunstig høj pris, som der med sikkerhed vil være et tab på. På den måde har man konverteret underskuddet til et tab på et fradragsberettiget aktiv, og det kan betegnes som skatteunddragelse eller skatteundgåelse, da det konverterede underskud ellers ville have været tabt ved fusionen. 13 Der krævedes derfor en tilladelse fra skattemyndighederne, da det ikke er tilsigtet jævnfør fusionsskatteloven 4, stk Selskabstømning I forhold til 3. og 4. punkt ovenfor blev der i 1993 i fusionsskatteloven 4 indsat et stk.2. Det skulle være med til at dæmme op for selskabstømninger, 14 da hurtig overtagelse af et selskab med efterfølgende selskabstømning var meget brugt på dette tidspunkt. 3.2 Vederlæggelse Det indskydende selskab vederlægges i aktier eller anparter og eventuelt en kontant udligningssum, jævnfør fusionsskatteloven 2, stk. 1. Loven kræver kun, at der sker vederlæggelse af ejerandele, således at mindst én aktionær modtager én aktie, som minimum. Før 1.juli 2002 var der en begrænsning på, hvor meget der kunne vederlægges for selskabet kontant. Der måtte kun være en kontantvederlæggelse på 10 %. Begrænsningen er fjernet for at gøre det lettere for virksomhederne at gennemføre en skattefri fusion. 10 % begrænsningen har før skabt problemer ved udlodning efter fusionen, fordi skattemyndighederne har set den som en omgåelse af kontantvederlagsbegrænsningen. SKAT har haft den praksis at omkvalificere udbytteudlodninger kort tid efter en fusion til at være kontantvederlæggelse, fordi SKAT mente, udbytteudlodningen havde sammenhæng med fusionen, og at den skete for at omgå kontantvederlæggelsesbegrænsningen. Denne problemstilling er ikke længere relevant, da selskaberne/aktionærerne frit kan bestemme forholdet mellem den kontante udligningssum og ejerandelene. 15 Er der tale om en lodret fusion, skal der ikke overdrages aktier, da moderselskabet er det modtagende selskab og datterselskabet det indskydende. Moder ejer allerede datter, derfor bliver det 13 Generationsskifte, s Lærebog om indkomstskat, 11.udgave, s Lærebog om indkomstskat, 12. udgave, s

13 indskydende selskabs aktier annulleret, når aktiver og passiver bliver overdraget til moderselskabet. 16 Fusionsskatteloven 9 foreskriver, at vederlægges der i andet end aktier, anses afhændelsen af aktierne som været overgået til tredjemand, og beskatning sker efter aktieavancebeskatningsloven. Aktierne ses handlet til kursen på fusionsdatoen. Datoen for fusionen skal være den samme som regnskabsåret for det modtagende selskab. Det er en betingelse, jævnfør fusionsskatteloven 5 for at kunne lave skattefrifusion efter fusionsskatteloven Aktionærerne Aktionærerne har fuld skattemæssig succession for de aktier, de modtager i det modtagende selskab i bytte for det indskydende selskab. Ifølge fusionsskatteloven 11 skal successionsprincippet benyttes. Dermed får de ombyttede aktier samme status som de gamle aktier, da de bliver overdraget med succession. De ombyttede aktier har dermed samme anskaffelsestidspunkt, anskaffelsessum samt anskaffelseshensigt, som de oprindelig købte aktier. Er der tale om andet vederlag end aktier, vil beskatningen følge reglerne i aktieavancebeskatningsloven. 17 Der kan ved en fusion ske ombytning fra unoterede til børsnoterede aktier. Er dette tilfældet, vil de modtagende aktier blive set på som børsnoterede, selvom de indskydende aktier ikke var det. Altså et brud på successionsprincippet. Ombytningen ses således på som en børsintroduktion. Den modsatte situation, hvor børsnoterede aktier ved en fusion bliver til unoterede aktier kan også forekomme. 18 Det modtagende selskab kan være aktionær i det indskydende selskab. Fusionsskatteloven 10 regulerer, hvordan selskabet skal forholde sig til deres skattepligtige indkomst. Det medfører, at når det modtagende selskab annullerer egne aktier, det har modtaget gennem det indskydende selskab, så skal eventuelle tab og gevinster ikke medregnes i det modtagende selskabs skattepligtige indkomst. Annulleringen har ingen yderligere skattemæssige konsekvenser. 3.3 Retsvirkninger for selskabsdeltagerne Fusionsskatteloven 7 regulerer det indskydende selskabs skatteforhold. Det indskydende selskab skal fra den sidste ordinære skatteansættelse og frem til fusionsdatoen lave en ansættelse af indkomsten. Det er dog det modtagende selskab, der skal indgive selvangivelse for det indskydende 16 Lærebog om indkomstskat, 12. udgave, s Generationsskifte, s Lærebog om indkomstskat, 12. udgave, s

14 selskab for denne periode. Eventuelle godtgørelser, krav mod skattemyndighederne og overskydende skat overgår til det modtagende selskab. Fusionsskatteloven 8 fastlægger det modtagende selskabs skattebehandling. Det modtagende selskab indgår i det indskydende selskabs aktiver og passiver efter successionsprincippet. Det gælder også de skattemæssige afskrivninger, som det indskydende selskab har foretaget før fusionsdatoen. Det modtagende selskabs aktiver og passiver kan bibeholde deres status, hvis det modtagende selskab opfører de eksisterende aktiver og passiver på særskilte poster i regnskabet. Ellers bestemmer skattemyndighederne, hvorledes de skal beskattes fremtidigt. Dog kan der ske beskatning, hvis det modtagede aktiv er et anlægsaktiv men er et nærings/spekulationsaktiv i det modtagende selskab jævnfør fusionsskatteloven 8, stk Behandling af underskud og sambeskatning Overordnet fortaber både det indskydende og det modtagende retten til at fremføre underskud, der er opstået før fusionen. Der er i fusionsskatteloven 8, stk. 6 hindringer for fremførsel af underskud. Det betyder, at har det indskydende selskab et underskud, kan dette ikke bringes til fradrag i det modtagende selskab. Har det modtagende selskab underskud fortabes også dette i fusionsskatteloven 8, stk. 6 for at hindre, at selskabet med underskud vælges som det modtagende selskab, så der ikke kan opstå skattemæssige fordele ved at fusionere et underskudsgivende med et overskudsgivende selskab, da det vil være skatteundgåelse. Derfor kan det betale sig at gennemføre en skattepligtig fusion, hvis der er betydelige underskud i et af selskaberne. Er der tale om en lodret fusion, hvor moder og datter allerede er sambeskattet har det ingen betydning, da de allerede kan udnytte hinandens underskud. Dog skal det være underskud opstået i den periode de har været sambeskattet. Det gælder dog kun ved fusion af moder- og datterselskaber og ikke andre koncern sammenhængende selskaber. Heller ikke hvis det er to moderselskaber og dermed en vandret fusion. Foreligger der nogen form for fradragsberettigede tab fra tidligere regnskabsår for eksempel i aktieavancebeskatningslovens eller kursgevinstlovens forstand kan disse ikke fradrages i det modtagende selskab jævnfør fusionsskatteloven 8, stk Lærebog om indkomstskat, 12. udgave, s

15 Fusionsskatteloven 8, stk. 7 vedrører underskud opstået i perioden fra fusionsdatoen til den endelig er bestemt. Underskud opstået i denne periode kan ikke benyttes, da det på den måde ville være muligt at omgå reglerne for selskabstømning Udenlandske selskaber En fusion foregår oftest blandt aktie- og anpartsselskaber i Danmark. Det er dog med fusionsskatteloven 15, stk. 1 muligt at fusionere et udenlandsk og et dansk selskab, men det kræver tilladelse af skattemyndighederne. I EU er det 10. selskabsdirektiv ikke vedtaget endnu, og det er derfor ikke muligt direkte at lave grænseoverskridende fusioner. 21 Den 8.oktober 2004 blev der mulighed for grænseoverskridende fusioner ved samtidig oprettelse af et SE-selskab. Dette gælder dog kun selskabsretligt. Skatteretligt har det været muligt at lave grænseoverskridende fusioner siden vedtagelsen af EU s fusionsdirektiv om grænseoverskridende fusioner 90/434/EØF, som blev implementeret i Danmark ved lov nr. 219 af 3.april Reglerne findes i fusionsskatteloven 15. Dermed er det muligt at gennemføre fusioner med et dansk og et udenlandsk selskab samt mellem to udenlandske selskaber. Fusionsskatteloven kræver, at der opnås tilladelse hertil fra skattemyndighederne. 4 Fusionens nye muligheder Med lovforslag L 110 A (lov nr. 343 af ) er der sket store ændringer på fusionsområdet. Hovedreglen har altid været, at det ikke har været nødvendigt at søge om tilladelse til en skattefri fusion. Dog har der i fusionsskatteloven 3 og 4 været beskrevet situationer, hvor der skulle søges om tilladelse til skattefri fusion. Det vil sige, at ville et moderselskab overtage et datterselskab uden, at moderselskabet indenfor et tidsrum på 3 år før fusionen havde besiddet den nødvendige majoritet, krævede det tilladelse fra SKAT. Det samme var gældende, hvis der udenfor normal samhandel mellem nogle af selskabsdeltagerne samt selskaberne var overtaget aktiver, som fastejendom, driftsmidler, goodwill, værdipapirer mv. Disse regler er nu ophævet, således at det under ingen omstændigheder er nødvendigt at søge om tilladelse for at gennemføre en fusion. Bemærkningerne til lovforslaget begrunder dette med, at på grund af nye regler om tidsubegrænset fremførsel af underskud og reglerne om tvungen sambeskatning er fusionsskattelovens (gammel) 3 og 4 overflødige. 20 Lærebog om indkomstskat, 12. udgave, s Lærebog om indkomstskat, 12. udgave, s. 937ff

16 4.1 Vederlæggelse Vederlæggelse ved en fusion kan ske i aktier eller anparter og eventuelt en konstant udligningssum i det modtagende selskab jævnfør fusionsskatteloven 2, stk. 1. Den del af vederlæggelsen der sker i en kontant udligningssum bliver anset, som afhændet til tredjemand og beskattes som aktieavance i henhold til reglerne i aktieavancebeskatningsloven jævnfør fusionsskatteloven 9, stk. 2. Afhændelsen af aktierne i det indskydende selskab sker til kursen på fusionsdatoen jævnfør fusionsskatteloven 9, stk. 1. Den nævnte kurs er handelsværdien på fusionsdatoen 22 Dette bekræfter Skatteministeriet på en forespørgsel fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer i bilag 23 til lovforslag L 110A, hvor udgangspunktet er at ombytningsforholdet skal fastsættes til handelsværdier på fusionsdatoen fastsat efter fusionsskatteloven 5. Ovenstående betyder, at der sker succession på aktionærniveau både for det modtagende og indskydende selskabs aktionærer. Et salg af disse aktier, hvis de medregnet succession har været ejet i mindre end tre år sker efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven. Handelsværdien anvendes i ombytningsforholdet og dermed et værn mod, at der opstår utilsigtede aktieavancer, som kan være skattefrie ved et eventuelt salg af aktierne. 4.2 Udenlandske selskaber Fusionsskatteloven 15, stk. 1, 2. og 3. pkt. fjernes fra bestemmelsen, da den omhandler ansøgning om tilladelse, når udenlandske selskaber er involveret i en fusion. Det betyder, at for fusioner mellem et dansk og udenlandsk samt mellem to udenlandske selskaber er det ikke længere nødvendigt at søge om tilladelse til skattefri fusion. Reglerne for fusioner med danske selskaber samt med selskaber i udlandet er hermed bragt i overensstemmelse. 23 Ved fusioner med udenlandske selskaber behøver selskaberne heller ikke søge om tilladelse til at blive beskattet efter reglerne i fusionsskatteloven kapitel 1. Selskaberne kan frit anvende fusionsskatteloven 9 og 11, hvis ikke de bliver beskattet efter fusionsskatteloven 15, stk. 3. Fusionsskatteloven 15, stk. 3 omhandler fusion mellem to i udlandet hjemmehørende selskabers beskatning af aktiver og passiver, der tilhører det her i landet faste driftssted. Anden fortjeneste og tab på aktiver og passiver beskattes efter selskabslovens 7 om selskaber med begrænset skattepligt hertil landets ophør. 22 RR : Susanne Kjær 23 Bemærkninger til lovforslaget, 3 nr. 6 og

17 Det var før muligt at søge om tilladelse til at succedere på aktionærsiden ved skattefrie fusioner af rent udenlandske selskaber, jævnfør daværende fusionsskatteloven 15, stk. 6. Med den nye fusionsskattelov 15, stk. 6 er det obligatorisk for aktionærerne at succedere i aktierne. Det er ikke længere muligt at se fusionen som afhændelse af aktier til tredjemand Meddelelse til SKAT Selvom der er sket en forenkling af fusionsreglerne, skal det fortsættende selskab stadig indsende dokumenter i henhold til fusionsskatteloven 6 til SKAT i form af 1) fusionsplan, 2) det seneste regnskab for de fusionerede selskaber, 3) hvis relevant en mellembalance fra selskabernes status til åbningsbalancens tidspunkt, hvis disse ikke er sammenfaldende 4) redegørelse fra bestyrelsen samt revideret fælles regnskabsopstilling og udkast til åbningsbalancen og 5) vurderingsmændenes/revisors udtalelse om fusionsplanen. Indsendelsen af disse dokumenter skal være sket senest en måned efter, at samtlige selskaber har underskrevet fusionsplanen. 4.4 Delkonklusion - Fordele og ulemper Der er med lovforslag L 110 A (lov nr. 343 af ) sket en klar forenkling af reglerne omkring skattefri fusion. Det er under ingen omstændigheder længere nødvendigt at søge om tilladelse for gennemførelsen. Hensigten med de nye omstruktureringsregler er en forenkling og administrativ lettelse for selskaberne og aktionærerne. Fusionsreglerne lever helt op til hensigten med forenkling 25. At de skattefrie fusioner kan gennemføres betingelsesløst er en fordel for danske virksomheder, der nu på fusionsområdet hurtigere kan tilpasse sig konjunkturerne i deres marked og dermed øge konkurrence evnen i forhold til konkurrenter i ind- og udland. En anden stor forskel er, at SKAT ikke længere kan hindre skattefri fusioner på grund af overførsler mellem de fusionerede selskaber uden for normal samhandel 26, hvilket typisk ville være overdragelser til udnyttelse af skattemæssige underskud. Fusionsskatteloven 8, stk. 6 blev dog ændret på grund af nye sambeskatningsregler i lov nr. 426 af 6/6 2005, og overdragelser til udnyttelse af underskud er ikke længere normalt, da sambeskattede selskaber beholder deres 24 TfS 2007,388: Jan Guldmand Hansen og Nikolaj Vinther 25 Bemærkninger til lovforslaget, almindelig del 26 RR : Susanne Kjær

18 skattemæssige underskud også efter fusionen, så længe underskuddet stammer fra den sambeskattede periode. 27 Det kræver ikke en forretningsmæssig begrundelse for at gennemføre en fusion uden tilladelse. Det var ellers en af de væsentlige årsager til afslag på en ansøgning om tilladelse til fusion før vedtagelsen af lov nr. 343 af 18.april RR : Susanne Kjær

19 5 Spaltning Reglerne om skattefri spaltning findes i Fusionsskatteloven kapitel 4. De danske spaltningsregler bygger på fusionsdirektiv 90/434/EØF. Det er et minimumsregelsæt, hvor de europæiske medlemsstater frit kan implementere lempeligere regler 28. I udgangspunktet kan selskaber omfattet af selskabsdefinitionen i fusionsdirektivet artikel 3 spaltes. Det vil typisk sige aktie- og anpartsselskaber i Danmark. Frem til 10. april 2003 var det ikke muligt at spalte et anpartsselskab. Det var kun muligt at spalte til et anpartsselskab. Dette er nu lavet om således, at der også kan ske spaltning af anpartsselskaber, jævnfør anpartsselskabsloven 67 a. Det er en betingelse, at der søges om tilladelse ved skattemyndighederne for at kunne lave en skattefri spaltning. Tilladelsen kan ske med vilkår for selskaberne, hvis Skattemyndighederne anser det for nødvendigt for at undgå skatteundgåelse i den skattefrie spaltning, jævnfør fusionsskatteloven 15 A. Spaltning er den transaktion, hvor et selskab, det indskydende, overfører hele eller dele af en virksomhed til et eller flere selskaber, det/de modtagende. Det indskydende selskabs ejere får som vederlag ejerandele i det modtagende selskab og eventuelt et kontantvederlag. Det er muligt at lave ophørsspaltning og grenspaltning. 5.1 Ophørsspaltning Spaltning er opdeling af en virksomhed i to eller flere dele. Ved ophørsspaltning spaltes det oprindelige selskab ud til andre virksomheder, hvorefter det oprindelige selskab ophører med at eksistere. Når der er tale om en ophørsspaltning, er det ikke nødvendigt, at selvstændige grene af virksomheden udspaltes. Det ophørende selskab kan fordele aktiver og passiver helt, som det ønsker. Efter kontantvederlagskravet ophørte ved lov nr. 313 af 21.maj 2002 med virkning fra spaltningsdato fra den 1.juli 2002, er der heller ikke vederlagsmæssigt noget krav til ophørsspaltningen Grenspaltning Grenspaltning er kendetegnet ved, at en selvstændig gren af virksomheden udspaltes. Der skal være tale om en selvstændig del af virksomheden, således at den både økonomisk og organisatorisk kan fungere selvstændigt. Kravene til en grenspaltning og tilførsel af aktiver er identiske. De noget problematiske krav til en grenspaltning er derfor yderligere kommenteret i nedenstående afsnit om 28 Lærebog om indkomstskat, 12. udgave, s Generationsskifte, s

20 Tilførsel af aktiver. Grenspaltning er ikke en del af fusionsdirektivet. Danmark har indført lempeligere regler omkring denne form for spaltning, så det er ikke sikkert, andre EU medlemsstater vil behandle grenspaltning som en spaltning i dansk forstand Retsvirkninger for selskabsdeltagerne Både det indskydende og det modtagende selskab samt ejerne bliver en del af successionsprincippet. Det modtagende selskab succederer i det indskydende selskabs anskaffelsestidspunkt, anskaffelsessum samt hensigt, jævnfør fusionsskatteloven 8. Hensigten er vigtig, specielt når der er tale om aktiver og passiver, som er anskaffet i spekulationshensigt eller næring. Selvom det indskydende selskab har anskaffet et aktiv i næring, så er det ikke givet, det ved realisation i det modtagende selskab vil blive beskattet som næring. Det beror på en konkret vurdering, for eksempel hvis næringsaktivet er overgået til at være et anlægsaktiv i det modtagende selskab. Dette gælder også omvendt, hvor det indskydende selskab har brugt aktivet som et anlægsaktiv, mens det modtagende selskab er næringsdrivende i dette aktiv. Det er ikke givet, aktivet vil blive beskattet som et anlægsaktiv ved realisationen, men det beror på en konkret vurdering Underskud Ved skattefri spaltning er der en skattemæssig underskudsbegrænsning. Fusionsskatteloven 8, stk. 6 foreskriver, at det modtagende selskab ikke kan benytte underskud fra tidligere år i deres indkomstopgørelse, hverken fra det indskydende eller modtagende selskab. Det er muligt for sambeskattede moder- og datterselskaber at fremføre deres underskud oparbejdet i den periode, hvor de har været sambeskattede. Ved grenspaltning, hvor det indskydende selskab ikke ophører ved spaltningen, er det stadigt muligt for det indskydende selskab at fremføre skattemæssige underskud, da underskudsbegrænsningen i fusionsskatteloven kun omhandler det modtagende selskab 32. Det modtagende selskabs underskud bortfalder derfor stadig. Har både det indskydende og det modtagende selskab underskud, skal man overveje det nøje, før en skattefri spaltning bliver gennemført, da man kan miste retten til underskudsfremførsel. Det kan medføre, at en skattefri spaltning ikke er det bedste valg for virksomhederne i en omstruktureringssituation. 30 Lærebog om indkomstskat, 12. udgave, s Fusionsskatteloven med kommentarer, s Fusionsskatteloven med kommentarer, s

21 5.4 Vederlæggelse Vederlæggelse af selskabsdeltagernes aktionærer vil blive behandlet både for ophørsspaltning og grenspaltning i dette afsnit. Fusionsskatteloven 15b, stk. 4 regulerer beskatningen af vederlæggelsen af aktionærerne. Nedenstående bygger på denne paragraf. Sker der vederlæggelse for aktierne i det indskydende selskab med andet end aktier i det modtagende selskab, vil aktierne i det indskydende selskab blive anset som afhændet til tredjemand til kursen på spaltningsdagen. Er der i denne forbindelse fortjeneste eller tab, vil det blive beskattet efter aktieavanceloven, jævnfør fusionsskatteloven 9, stk. 2. Ved grenspaltning, hvor vederlæggelsen er andet end aktier, vil dette blive beskattet som udbytte. Der sker succession, således at vederlæggelsesaktierne anses for erhvervet på samme tidspunkt og samme anskaffelsessum, som de ombyttede aktier, jævnfør fusionsskatteloven 11. Der trådte en lovændring i kraft 1. juli 2002, omkring ophævelse af begrænsningen om kontantvederlæggelse og pro-rata kravet. Det har medført, at det nu er muligt at spalte et selskab i to eller flere dele, således at selskabsaktionærerne kan dele selskabet mellem sig, samtidig med at det kører videre i hver sin del. Det kræves dog stadigvæk, at ejerforholdet bevares mellem ejerne ved spaltningen. Selskabet kan således kun deles 50 % - 50 %, hvis ejerforholdet før spaltningen var således 33. Før ophævelsen skulle alle selskabsejerne eje den samme procentdel i hvert af de udspaltede selskaber, som de var i besiddelse af i det indskydende selskab. Det betyder, at det i dag er meget lempeligere at ophørsspalte. Selskabsejerne kan frit dele selskabet mellem sig med hensyntagen til den oprindelige fordeling, og det kan i dag ordnes ved at optage lån og lade låneprovenuet samt - forpligtigelse være i hvert sit selskab. 34 Det skal bemærkes, at en fri deling af selskabet kun kan ske ved ophørsspaltning. Pro-rata kravet har hindret udbredelsen af spaltning, da det gjorde det næsten umuligt at spalte et selskab. Men nu hvor bare én aktionær skal vederlægges med mindst én aktie i et modtagende selskab, og en anden aktionær kan vederlægges med mindst én aktie i et andet modtagende selskab, har det lettet adgangen til spaltning. 33 Lærebog om indkomstskat, 12. udgave, s Generationsskifte, s. 252ff

22 A B 50 % 50 % Spaltning med pro-rata kravet C A/S Spaltning uden pro-rata kravet A B A B 50 % 50 % 50 % 50 % 100 % 100 % D A/S E A/S D A/S E A/S Figur 1: Forskellen på ophørsspaltning før og efter ophævelsen af pro-rata kravet. Ved grenspaltning er der krav om en gren. Ophævelsen af pro-rata kravet og kapitalbegrænsningen vil ikke have stor betydning på grenspaltningen. Ophævelsen af kontantvederlagsbegrænsningen betyder, at aktionærerne kan blive vederlagt på den måde, de ønsker. Der er ikke længere et maksimum på 10 % for en kontant udligningssum. Den eneste betingelse er, at mindst én aktionær skal vederlægges med mindst én aktie i hvert af de modtagende selskaber 35. En aktionær, der bliver vederlagt fuldt ud i aktier, hvor det indskydende selskab ophører, vil blive beskattet efter aktieavancebeskatningsloven, som om aktierne er solgt til tredjemand. Er der tale om grenspaltning af det indskydende selskab, hvor aktionæren bliver vederlagt i kontanter, så vil aktionæren blive beskattet, som om det var udbytte. 36 Der kan gå lang tid fra en spaltning til et eventuelt salg af de modtagende aktier, derfor skal selskabsdeltagerne i spaltningsåret indsende en selvangivelse med en opgørelse over anskaffelsessummen for aktierne, jævnfør fusionsskatteloven 15b, stk. 5. Det gør det lettere at bestemme den rigtige værdi for skattemyndighederne Lærebog om indkomstskat, 12. udgave, s Generationsskifte, s Lærebog om indkomstskat, 12. udgave, s

23 5.5 Tilladelse En skattefri spaltning kræver tilladelse fra skattemyndighederne modsat ovenfor om fusion. Skattemyndighederne kan derfor nægte tilladelse til den skattefri spaltning, hvis de mener et af hovedformålene er skatteundgåelse eller skatteunddragelse. Får selskabet ikke tilladelse til at gennemføre den skattefrie spaltning, kan de anke afgørelsen til Landsskatteretten og videre til domstolene, jævnfør fusionsskatteloven 15a, stk. 1. Den danske ret kan bede EF-Domstolen tage stilling til bestemte spørgsmål vedrørende sagen. EF-Domstolens svar sker på baggrund af fusionsdirektivet, der direkte er implementeret i fusionsskatteloven. Derfor kan dommene bruges direkte af den nationale ret. Den nationale ret, har dog den endelige domsafsigelse i sagen. 38 Der er ikke grundlag for at nægte tilladelse til skattefri spaltning på baggrund af, at spaltningen giver nye skattemæssige muligheder. Er der i ansøgningen selskabsretlig begrundelse for at spalte selskabet uden, at der er tale om skatteunddragelse/skatteundgåelse, kan skattemyndighederne ikke nægte tilladelsen. 39 Det vil sige, at spaltningen skal være forsvarlig og måske et led i yderligere ekspansion eller lignende, således at spaltningen er forretningsmæssig begrundet. Det afgørende for, om der gives tilladelse til en spaltning, er altså, at den er forretningsmæssigt begrundet 40. Gives der afslag på ansøgningen om skattefri spaltning på grund af manglende oplysninger, kan selskabet på et senere tidspunkt og på et mere oplyst grundlag genansøge om skattefri spaltning. Kontantvederlæggelse har før 1.juli 2002 været skyld i mange afslag på tilladelser til selskaberne. Da denne regel er ophævet, vil det fremover ikke være en årsag til skatteundgåelse eller skatteunddragelse som hovedformål for den skattefrie spaltning. Der kan dog stadig være skatteunddragelse som hovedformål i en ansøgning om skattefri spaltning. Disse har skattemyndighederne udspecificeret i en skrivelse af 31. maj Giver skattemyndighederne tilladelse til skattefri spaltning, gælder den for alle aktionærer også selvom de ikke har stemt for spaltning af selskabet eller ikke ønsker at benytte sig af reglerne ved den skattefri spaltning. 38 Generationsskifte, s Generationsskifte, s Generationsskifte, s Generationsskifte, s

24 5.5.1 Vilkår Skattemyndighederne kan i forbindelse med tilladelsen opsætte vilkår for et selskabs skattefrie spaltning. Vilkår opsættes for at hindre skatteundgåelse eller skatteunddragelse, som der kan opstå mistanke til, hvis der ikke er sket spaltning eller tilførsel af aktiver ud fra gyldige forretningsmæssige årsager. Et vilkår kan være et forbud mod afhændelse af aktierne i det modtagende selskab for selskabsdeltagerne i det indskydende selskab før efter en periode på 3 år Udenlandske selskaber Det er muligt at spalte udenlandske selskaber. Fusionsskatteloven 15b, stk. 1 og 6 omhandler den situation. Reglerne for rent danske spaltninger kan næsten analogt bruges på de udenlandske spaltninger. Det er vigtigt at bemærke, at der kun kan ske succession, hvis der er et dansk beskatningsgrundlag. 43 Spaltningen skal foregå til et her i landet hjemhørende selskab, et udenlandsk selskab med fast driftssted i Danmark eller fast ejendom. Danske aktionærer i et udenlandsk selskab kan få meget svært ved at succedere i de nye aktier. Skattemyndighederne kræver nemlig, at de udenlandske spaltningsregler er næsten identiske med de danske. Selvom resultat er det samme, er gennemførelsesmetoden det afgørende for skattemyndighederne. Da de udenlandske regler sjældent vil være identiske med de danske, vil det være næsten umuligt for danske aktionærer i udenlandske selskaber at få lov til at succedere i henhold til fusionsskatteloven 15b, stk. 6. Der vil i stedet blive tale om afståelse af aktierne for de danske aktionærers vedkommende. 44 Der er nu foretaget en gennemgang af de eksisterende og fortsat gældende regler for spaltning med tilladelse fra SKAT. I det efterfølgende gennemgåes de muligheder, der er opstået med lov nr. 343 af 18. april Spaltningens nye muligheder Det vil med lov nr. 343 være muligt under objektive regler at gennemføre en skattefri spaltning uden at ansøge SKAT om tilladelse. De nye regler er indsat i kapitel 4 i fusionsskatteloven, som omhandler spaltning. Bemærkningerne til lovforslaget præciserer at muligheden for at benytte reglerne om skattefri spaltning uden tilladelse tilfalder de samme selskaber, som ville have 42 LV 2007 S.D Lærebog om indkomstskat, 12. udgave, s Generationsskifte, s. 244 ff

25 mulighed for at søge om tilladelse til en skattefri spaltning 45. Det betyder, at skattefri spaltning med og uden tilladelse har de samme skatteretlige virkninger for selskabsdeltagerne og aktionærerne. Fusionsskatteloven 15 A og B kan dog bestemme noget andet 46. Den skattefrie spaltning uden tilladelse kan nu gennemføres jævnfør fusionsskatteloven 15a, stk. 1, 4. pkt., hvis selskabsdeltagerne benytter reglerne i fusionsskatteloven 15b, stk. 7 og 8. Disse stykker er nye i fusionsskatteloven og indeholder objektive regler for at kunne gennemføre den skattefrie spaltning uden tilladelse. Betingelserne er: 1. Ved indkomstopgørelsen skal selskabet anse aktier i det eller de modtagende selskaber som anskaffet på spaltningstidspunktet. Aktier i det indskydende selskab anses tillige at være anskaffet på spaltningstidspunktet. Er selskabsdeltageren et selskab mv. som på spaltningstidspunktet har aktier i det modtagende selskab anses disse også for anskaffet på spaltningstidspunktet. (fusionsskatteloven 15b, stk. 7) 2. Selskabsdeltageren må ikke modtage skattefrit udbytte, der er større end sin andel af det ordinære resultat indenfor 3 år efter vedtagelsen af spaltningen. Der må dog gerne udloddes udbytte fra tidligere år, så længe det ikke overstiger selskabsdeltagerens andel på daværende tidspunkt og ikke tidligere er blevet udloddet. (fusionsskatteloven 15b, stk. 8) 6.1 Vederlæggelse Spaltning uden tilladelse kan gennemføres ved anvendelse af reglerne i fusionsskatteloven 2, hvor der kan ske vederlæggelse i ejerandele eller en kontant udligningssum. For at opnå samme skattemæssige resultat uanset om selskaberne vælger en spaltning med eller uden tilladelse har Skatteministeren set sig nødsaget til at indføre regler for selskabsdeltagerne i en spaltning, der er selskaber mv. Selskabsdeltager, der er selskaber har i dag jævnfør aktieavancebeskatningsloven 9, ret til at afstå aktier med en ejertid på over tre år skattefrit. Det vil gøre det muligt med de nye regler at gennemføre en spaltning, hvor man overfører væsentlige værdier fra et gammelt til et nyt selskab for derefter at sælge vederlagsaktierne skattefrit, med positiv aktieavance i udsigt. Det er ikke en ønskværdig situation for lovgiverne. Derfor er fusionsskatteloven 15b, stk. 7, 3. pkt. indsat, der ændrer anskaffelsestidspunkterne for de modtagende aktier. Det betyder, at har det indskydende selskabs aktionærer på tidspunktet for spaltningen aktier i det eller de modtagende selskaber, vil 45 Bemærkninger til lovforslaget, 3 nr TfS 2007,388: Jan Guldmand Hansen og Nikolaj Vinther