Slutrapport over græsrodsforskningsprojektet: Økologiske ribs. Produktion af stiklinger på friland samt optimeret udnyttelse af kløvergrøngødning

Transkript

1 Slutrapport over græsrodsforskningsprojektet: Økologiske ribs Produktion af stiklinger på friland samt optimeret udnyttelse af kløvergrøngødning Gennemført af og hos: Leif Jensen og Jesper Thorup Græse 3600 Frederikssund Side 1 af 13

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning...3 Projektets målsætning... 3 Projektets forløb og gennemførelse... 3 De opnåede resultater i forhold til projektets målsætning... 4 Leif Jensens og Jesper Thorups erfaringer/konklusioner... 6 Diskussion... 6 Erklæring...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilagsmateriale... 7 Billeder... 9 Side 2 af 13

3 Forord Denne slutrapport er udfærdiget af økologikonsulent Henning Hervik på baggrund af de registreringer, som Leif Jensen, Jesper Thorup og Henning Hervik har lavet i projektets forløb. Leif Jensens og Jesper Thorups erfaringer har i stor udstrækning dannet grundlaget for konklusionerne. Der er ikke tale om et forsøg men snarere afprøvning af forskellige teknikker og de deraf fremkomne erfaringer. Maren Korsgaard fra Frugt & Grønt Rådgivningen har gennemlæst og kommenteret rapporten. Hendes kommentarer indgår i den endelige udformning. Indledning Leif Jensen (LJ) driver økologisk planteavl på ca. 40 ha lerblandet sandjord. Et af principperne i bedriften har været selvforsyning med kvælstof gennem optimeret udnyttelse af kløver, dels som afhøstet grøngødning, dels via et veltilrettelagt sædskifte. Jesper Thorup (JT) driver økologisk frugtavl på ca. 20 ha lerjord. Da husdyrgødning stort set ikke kan fremskaffes i Nordsjælland, er også denne bedrift afhængig af at udnytte kløvergødningen optimalt. Projektets målsætning Produktionen af økologisk ribs i Danmark er i dag meget begrænset, da etableringen af denne kultur er vanskelig og meget arbejdskrævende og fordi ribsbuskene efterfølgende har stort gødningsbehov. Formålet med projektet er at udvikle dyrkningsmetoder, som kan gøre produktionen af økologiske ribs mere rationel. Der skal udvikles metoder til en mere sikker etablering af ribsstiklinger på friland. Udnyttelsen af grøngødning skal desuden optimeres, så ribskulturen kan forsynes fuldt ud med kvælstof fra denne kilde. Projektets forløb og gennemførelse I november 2001 blev der indkøbt ribs buske, som efterfølgende blev der udplantet buske hos henholdsvis LJ og JT. Det var pæne buske af sorterne Rondom og Hvide ribs. Plantningen foregik i ugødet, vinterpløjet jord. Der blev senere skåret stiklinger af Hvide ribs, og de blev efter 4 uger på køl blevet stukket i foråret Yderligere blev der stukket en række med Stanza hos LJ. Samlet er der plantet stiklinger og buske på ca. 4 ha. Tabel 1. Følgende metoder blev anvendt i før stikningen. Led Dækning Gødet Jordbehandling a Plast Kompost Fræset b Plast Kløvergræs Fræset Stiklingerne blev for største partens vedkommende stukket i en etableret havremark. Her var ½ m brede baner blevet forberedt på forskellig vis se tabel 1. Alle behandlinger blev gennemført umiddelbart før stikningen. Stikningen blev gennemført manuelt. c Plast Ingen Fræset d Plast Ingen Ingen Side 3 af 13

4 Hen over sommeren blev der fræset langs med plastikken og håndluget omkring buskene og stiklingerne. I forbindelse med projektets gennemførelse blev der udtaget jordprøver og N-min prøver for at tjekke det almene gødningsniveau samt hvor meget kvælstofniveauet ændrede sig igennem vækstsæsonen. I løbet af juni 2002 gennemførtes en række tællinger, for at undersøge hvor godt stiklingerne etablerede sig i forhold til gødskningen, jordbehandlingen samt dækning. I juli til september blev alle ribsplanter vurdret i forhold til de forskellige anvendte metoder. I en stor del af ribsarealet blev der udlagt kløvergræs mellem rækkerne. Dette kløvergræs er efterfølgende blevet slået 4-6 gange og materialet er under afhugningen blevet langt ind i rækken og nedbragt i samme arbejdsgang (se billeder). I 2003 er ribsene blevet passet på samme vis. Der er igennem hele sommeren foretaget vurderinger af planternes udvikling. Der er prøvehøstet (manuelt) af 375 Rondom buske. I forbindelse med at bærrerne modnedes afdækkedes et problem med sorten Rosetta. Den viste sig væsentlig lysere end forventet. En undersøgelse har vist, at der er tale om hvide ribs, og efterfølgende vil disse blive omtalt som hvide ribs. Bærsætningen synes dog at være god nok. Oprindeligt skulle der være udtaget bladanalyser på stiklingerne i sommeren 2002 og Det blev dog opgivet da de skulle tages i forbindelse med høst, men der har endnu ikke været nogen bær at høste. Denne analyse vil først kunne bruges næste sæson, når der er noget at høste. De opnåede resultater i forhold til projektets målsætning Anvendelse af afhugget kløvergræs Før fræsning og dækning blev der I nogle rækker udlagt kløvergræs. Metoden gav ikke anledning til tekniske problemer, der anvendtes en aflæsservogn med sideaflæsser til at udlægge en lille stribe af kløvergræs. Udlægningen af kløvergræs har ikke givet nogen tydelig effekt i forbindelse med stiklingernes etablering og videre vækst. Fordelene ved anvendelse af kløvergræs forventes først når vi kommer ind i høstårene. Hos JT er der i de lavt liggende marker slået kløvergræs ind i rækken samtidig med at der blev renset for ukrudt. I 2002 blev der kørt 4 gange og i gange. Analyser Jordbundsanalyser I de stykker hvor der henholdsvis er gødet og ikke gødet med kompost, blev der udtaget i alt 4 jordprøver. Resultaterne fremgår af bilag 1. Resultaterne skulle sikre at de efterfølgende vurderinger skete på kendte data. De fremkomne analyseresultater viser at tallene hos LJ er mere afbalancerede end på den noget sværere lerjord hos JT. N-min prøver Resultaterne af N-min analyserne kan ses i bilag 2. Prøverne blev udtaget i henholdsvis april og Side 4 af 13

5 november i de ribsmarker, som var blevet gødet med kompost og ikke gødet. Der skønnes at være udbragt ca. 200 kg total-n pr. ha. I løbet af sommeren er der sket en væsentlig stigning i N-min. Den største stigning var at finde i de gødede marker, mens der i de ugødede stykker var ubetydelige stigninger. Det er betænkeligt med de høje N-min tal i november, fordi stiklingerne ikke har nogen videre optagelse i vinterhalvåret. Der blev ikke registreret forskelle mellem ribsstiklingernes vækst og udseende i disse områder. På dette grundlag synes der ikke at være grund til at gøde forud for plantningen af ribsstiklinger, en gødskning på dette tidspunkt synes derimod at pege i retning af forøget risiko for udvaskning. Roddannelse I juni/juli måned blev der lavet registreringer i alle stiklinger. Antallet af etablerede stiklinger blev optalt på 2 x 10 meter i hver række. Der var stukket 5 stiklinger pr. m. række. Resultaterne af optællingen fremgår af bilag 3. Skal der etableres en ribskultur, som skal kunne høstes med maskine, så viser erfaringerne at der helst skal være ca. 40 cm planteafstand. Optællingerne viste, at det i gennemsnit af 47 rækker var opnået en planteafstand på 46 cm, og registreringerne dækkede over et interval fra 21 til 80 cm. Hvor stiklingerne var stukket i plast blev der hos begge avlere set en del planter, som havde dannet skud ind under plasten fordi stiklingen var stukket for dybt - knopperne var kommet ned under plasten. Disse stiklinger dannede rødder men gik senere ud fordi der ikke kom nok lys til at holde fotosyntesen i gang. Roddannelsen var fin på stort set alle levende stiklinger, men der var i flere rækker store spring, som skulle efterplantes. I de rækker hvor der ikke anvendtes plast kunne man bruge maskiner (Ladurner Krümler) til ukrudtsbekæmpelsen. Her stilles der dog store krav til præcisionen, fordi flere stiklinger ikke kunne tåle at blive påkørt i starten. Så mistede de rodfæstet og tørrede ud. Bedømmelse af afgrøde I august og september blev stiklingernes vækst og udseende visuelt bedømt. De fleste planter havde klaret sig godt. I de tilfælde hvor der var stukket i havre, havde ukrudtet taget en del plads, men håndlugningen bragte en pæn plantebestand frem i lyset. Ved en sammenligning af 8 rækker med hvide ribs stiklinger hos LJ viste det sig at alle ledene havde en god etablering. Led d (ingen gødning, ingen fræsning og plast) havde en tydelig større vækst i efteråret 2002 og i efteråret 2003 kunne der havde led d godt 20 cm længere skud end de øvrige hvide ribs stiklinger. Led d var det eneste led som ikke blev fræset forud for stikningen. Dyrkningsforskelle mellem ler- og sandjord Med de vejrbetingelser, der har været i løbet af projektperioden, har det vist sig at buske klarer sig lige godt på lerjorden hos JT og på sandjorden hos LJ. Under de samme vejrforhold har stiklingerne klaret sig bedre på sandjorden hos LJ. Lerjorden har sværere ved at lukke sig omkring stiklingen og derfor har der været en større risiko for udtørring. Høstudbytter Der var meget lidt bær på stiklingerne hvorfor der ikke blev høstet på disse i Der var bær på buskene og LJ håndhøstede 150 m række med 375 Rondom-buske. Her var der et gns. udbytte på 0,3 kg store bær pr. busk svarende til ca kg/ha. Side 5 af 13

6 Leif Jensens og Jesper Thorups erfaringer/konklusioner Teknikken Jordbunden skal være fast f.eks. pløjet og pakket. Der skal ikke anvendes gødning. Fræsning før stikning giver for løs jord og efterfølgende en ringere vækst. Stikning af stiklinger bør foregå ved hjælp af plantemaskine, for at få et mere ensartet resultat og et mindre tidsforbrug. Afstanden mellem stiklingerne bør være 40 cm. Det passer med mekanisk ukrudtsbekæmpelse og høst. Der skal etableres kløvergræs imellem rækkerne, så er gødningen der hvor den skal bruges. Afpudsningen af kløvergræsset skal blæses ind i rækkerne og nedbringes i forbindelse med ukrudtsbekæmpelsen. Plastik skal så vidt muligt udelades det er for arbejdskrævende at fjerne. Skal plast anvendes bør den være min. 0,15 mm, ellers ødelægges plasten alt for hurtigt. Tidsforbrug Håndlugning i stiklinger tog 1 t/100 m række svarende til 500 planter Stikningen af 1500 stiklinger (1 række) tog i gns. 2 timer Diskussion Stikning i oktober Der bør undersøges om der vil komme en bedre etablering hvis stiklingerne tages i september for efterfølgende at blive stukket i oktober/november. Det ville sandsynligvis give en bedre jordkontakt i lerjorden og deraf en højere overlevelsesprocent. Det er usikkert om etablering i efteråret frem for foråret vil betyde mindre arbejdsforbrug til håndlugning/hakning. I meget milde vintre vil f.eks. fuglegræsset kunne udvikle sig kraftigt og gøre lugningen meget arbejdskrævende. ****************** Med baggrund i denne rapport mener vi at alle tilsagnets mål og forudsætninger er opfyldt. Der vedlægges en ansøgning om slutafregning bilagt et revideret regnskab. Græse, den Græse, den Underskrift Jesper Thorup Underskrift Leif Jensen Side 6 af 13

7 Bilagsmateriale Bilag 1. Oversigt over jordbundsanalyser de stykker hvor der var anvendt kompost contra ingen gødning Jesper Thorup Leif Jensen Jordtype Gødet Rt Pt Kt Mgt Udtagningsdato Svær + 6,2 2,9 15,4 3, lerjord 6,2 2,7 18,6 6, Lermuldet + 7,4 4,4 9,7 5, sandjord 6,7 4,1 9,5 5, Bilag 2. Oversigt over N-Min analyser i de stykker hvor der var anvendt kompost contra ingen gødning Avler Jesper Thorup Leif Jensen Jordtype Gødet Prøvedybde Svær lerjord cm 75 cm 75 cm Lermuldet sandjord 75 cm NO 3 - NH 4 + N-min mg/n 1000 g mg/n 1000 g kg/ha % Tørstof Udtagningsdato 2,7 1,7 47,4 88, ,4 2,8 131,8 82, ,8 2,4 66,9 86, ,7 3,9 81,9 86, ,4 1,4 52,1 87, ,8 2,1 117,0 85, ,2 1,9 55,6 87, ,3 2,7 64,7 85, Side 7 af 13

8 Bilag 3. Oversigt over registreringer over stiklingenes etablering Reg. dato Avler Mark 1) Sort Dækning Gødning Jordbehandling 1. Optæl. 2) 2. Optæl. 2) % Etablerede 3) Gns. Planteafstand, cm Bemærkninger JESPER THORUP JESPER THORUP JESPER THORUP JESPER THORUP JESPER THORUP JESPER THORUP JESPER THORUP JESPER THORUP JESPER THORUP JESPER THORUP JESPER THORUP JT 1-1 Rosetta plast Ja Fræset % 57 Stukket i perioden 4. til 9. maj. Håndluget og fræset JT 1-2 Rosetta plast Ja Fræset % 59 Stukket i perioden 4. til 9. maj. Håndluget og fræset JT 1-3 Rosetta plast Ja Fræset % 42 Stukket i perioden 4. til 9. maj. Håndluget og fræset JT 1-4 Rosetta plast Ja Fræset % 63 Stukket i perioden 4. til 9. maj. Håndluget og fræset JT 1-5 Rosetta plast Ja Fræset % 71 Stukket i perioden 4. til 9. maj. Håndluget og fræset JT 1-6 Rosetta plast Ja Fræset % 31 Stukket i perioden 4. til 9. maj. Håndluget og fræset JT 2-1 Rosetta plast Nej Fræset % 28 Stukket i perioden 4. til 9. maj. Håndluget og fræset JT 2-2 Rosetta plast Nej Fræset % 74 Stukket i perioden 4. til 9. maj. Håndluget og fræset JT 2-3 Rosetta plast Nej Fræset % 31 Stukket i perioden 4. til 9. maj. Håndluget og fræset JT 2-4 Rosetta plast Nej Fræset % 22 Stukket i perioden 4. til 9. maj. Håndluget og fræset JT 2-5 Rosetta plast Nej Fræset % 37 Stukket i perioden 4. til 9. maj. Håndluget og fræset JT 2-6 Rosetta plast Nej Fræset % 37 Stukket i perioden 4. til 9. maj. Håndluget og fræset JT 2-7 Rosetta plast Nej Fræset % 48 Stukket i perioden 4. til 9. maj. Håndluget og fræset JT 2-8 Rosetta plast Nej Fræset % 77 Stukket i perioden 4. til 9. maj. Håndluget og fræset JT 2-9 Rosetta plast Nej Fræset % 51 Stukket i perioden 4. til 9. maj. Håndluget og fræset JT 2-10 Rosetta plast Nej Fræset % 50 Stukket i perioden 4. til 9. maj. Håndluget og fræset JT 2-11 Rosetta plast Nej Fræset % 42 Stukket i perioden 4. til 9. maj. Håndluget og fræset JT 2-12 Rosetta plast Nej Fræset % 50 Stukket i perioden 4. til 9. maj. Håndluget og fræset JT 3-1 Rondum Ingen Grøngødning 4) Grubbet + fræset % 80 Stukket i bar jord d. 9. maj. Rækkefræset 4-6 gange JT 3-2 Rondum Ingen Grøngødning 4) Grubbet + fræset % 67 Stukket i bar jord d. 9. maj. Rækkefræset 4-6 gange JT 3-3 Rondum Ingen Grøngødning 4) Grubbet + fræset % 45 Stukket i bar jord d. 9. maj. Rækkefræset 4-6 gange JT 3-4 Rondum Ingen Grøngødning 4) Grubbet + fræset % 53 Stukket i bar jord d. 9. maj. Rækkefræset 4-6 gange JT 3-5 Rondum Ingen Grøngødning 4) Grubbet + fræset % 71 Stukket i bar jord d. 9. maj. Rækkefræset 4-6 gange JT 3-6 Rondum Ingen Grøngødning 4) Grubbet + fræset % 56 Stukket i bar jord d. 9. maj. Rækkefræset 4-6 gange JT 3-7 Rondum Ingen Grøngødning 4) Grubbet + fræset % 44 Stukket i bar jord d. 9. maj. Rækkefræset 4-6 gange JT 3-8 Rondum Ingen Grøngødning 4) Grubbet + fræset % 40 Stukket i bar jord d. 9. maj. Rækkefræset 4-6 gange JT 3-9 Rondum Ingen Grøngødning 4) Grubbet + fræset % 63 Stukket i bar jord d. 9. maj. Rækkefræset 4-6 gange JT 3-10 Rondum Ingen Grøngødning 4) Grubbet + fræset % 33 Stukket i bar jord d. 9. maj. Rækkefræset 4-6 gange JT 4a-1 Rondum Ingen Grøngødning 4) Fræset % 63 Stukket i bar jord d. 9. maj. Rækkefræset 4-6 gange JT 4a-2 Rondum Ingen Grøngødning 4) Fræset % 65 Stukket i bar jord d. 9. maj. Rækkefræset 4-6 gange JT 4a-3 Rondum Ingen Grøngødning 4) Fræset % 83 Stukket i bar jord d. 9. maj. Rækkefræset 4-6 gange JT 4a-4 Rondum Ingen Grøngødning 4) Fræset % 37 Stukket i bar jord d. 9. maj. Rækkefræset 4-6 gange JT 4b-1 Rondum, Buske Ingen Grøngødning 4) Fræset Rækkefræset 4-6 gange JT 4b-2 Rondum, Buske Ingen Grøngødning 4) Fræset Rækkefræset 4-6 gange JT 4b-3 Rondum, Buske Ingen Grøngødning 4) Fræset Rækkefræset 4-6 gange JT 4b-4 Rondum, Buske Ingen Grøngødning 4) Fræset Rækkefræset 4-6 gange JT 4b-5 Rondum, Buske Ingen Grøngødning 4) Fræset Rækkefræset 4-6 gange JT 4b-6 Rondum, Buske Ingen Grøngødning 4) Fræset Rækkefræset 4-6 gange JT 4b-7 Rondum, Buske Ingen Grøngødning 4) Fræset Rækkefræset 4-6 gange LEIF JENSEN LEIF JENSEN LEIF JENSEN LEIF JENSEN LEIF JENSEN LEIF JENSEN LEIF JENSEN LEIF JENSEN LEIF JENSEN LEIF JENSEN LEIF JENSEN LEIF JENSEN LEIF JENSEN LEIF JENSEN LJ 2-1 Rosetta Plast Kompost Fræset % 29 Renholdes ved harvning og lugning i rækken LJ 2-2 Rosetta Plast Kompost Fræset % 35 Renholdes ved harvning og lugning i rækken LJ 2-3 Rosetta Plast Kompost Fræset % 25 Renholdes ved harvning og lugning i rækken LJ 2-4 Rosetta Plast Kompost Fræset % 32 Renholdes ved harvning og lugning i rækken LJ 2-5 Rosetta, Buske Ingen Ingen Renholdes ved harvning og lugning i rækken LJ 2-6 Rosetta, Buske Ingen Ingen Renholdes ved harvning og lugning i rækken LJ 2-7 Rondum, Buske Ingen Ingen Renholdes ved harvning og lugning i rækken LJ 2-8 Rondum, Buske Ingen Ingen Renholdes ved harvning og lugning i rækken LJ 2-9 Rondum, Buske Ingen Ingen Renholdes ved harvning og lugning i rækken LJ 2-10 Rondum, Buske Ingen Ingen Renholdes ved harvning og lugning i rækken LJ 2-11 Rondum, Buske Ingen Ingen Renholdes ved harvning og lugning i rækken LJ 2-12 Rondum, Buske Ingen Ingen Renholdes ved harvning og lugning i rækken LJ 2-13 Rondum, Buske Ingen Ingen Renholdes ved harvning og lugning i rækken LJ 2-14 Rondum Plast Kompost Fræset % 26 Fræset og håndluget i rækken LJ 2-15 Rondum Plast Kompost Fræset % 33 Fræset og håndluget i rækken LJ 2-16 Rondum Plast Kompost Fræset % 31 Fræset og håndluget i rækken LJ 2-17 Rondum Plast Kompost Fræset % 27 Fræset og håndluget i rækken LJ 2-18 Rondum Plast Kløvergræs Fræset % 28 Fræset og håndluget i rækken LJ 2-19 Rondum Plast Kløvergræs Fræset % 39 Fræset og håndluget i rækken LJ 2-20 Rosetta Plast Ingen Ingen % 45 Fræset og håndluget i rækken LJ 2-21 Rosetta Plast Ingen Ingen % 29 Fræset og håndluget i rækken LJ 2-22 Rosetta Ingen Ingen Fræset % 21 Fræset og håndluget i rækken LJ 2-23 Rosetta Ingen Ingen Fræset % 28 Fræset og håndluget i rækken LJ 2-24 Stanza Ingen Ingen Fræset % 24 Fræset og håndluget i rækken Fodnoter: 1) 1-1 = mark 1 række 1.Alle nummereringer går fra øst til vest 2) Optalt antal levende stiklinge på 10 m. 3) Der er plantet 5 stiklinger pr lb. m svarende til 50 stiklinger pr. optælling. % Etablering = (sum af tællinger)/50 x 100 4) 4-6 gange afhugning med efterfølgende nedmuldet Billede hos MK Side 8 af 13

9 Billeder Billede 1. Her ses flotte Hvide ribs stiklinger på mark JT2-3. Her er ugødet, fræset og dækket med plast. Den gns. planteafstand blev 31 cm. Der blev plantet i havre. Billede 2. Her ses Rondom buske på markjt4b-6. Der er ugødet. Der blev plantet i november 2001 i harvet jord. Ukrudtet mellem rækkerne er harvet væk og i rækken er der håndluget. Størrelse: mappen er 34 cm. Side 9 af 13

10 Billede 3. Her ses Hvide ribs stiklinger på mark LJ2-21. Der er ugødet, ikke jordbehandlet og dækket med. Den gns. planteafstand blev 29 cm. Billede 4. Ribsbuske hos JT. Rækkerne renholdes med Landurner krümler. Den veludviklede grøngødning imellem rækkerne blev afhugget og blæst ind i rækken. Billede 5. Her ses Hvide ribs buske på mark LJ2. Der er ugødet. Der er rent mellem rækkerne men der måtte anvendes 1-3 timer til håndlugning pr. række. Side 10 af 13

11 Billede 6. Her ses Rondom stiklinge på mark JT3-1. Der er gødet med Grøngødning 4), Grubbet + fræset og dækket med Ingen. Den gns. Planteafstand blev 80 cm. Billede 7. Her ses Hvide ribs stiklinger på mark LJ2-20. Der er ugødet, ingen jordbehandling og dækket med plast. Den gns. Planteafstand blev 45 cm. Plasten blev ofte revet i stykker ved fræsningen, hvilket gjorde afrydningen mere besværlig. Side 11 af 13

12 Billede 8. Her ses pæne Hvide ribs stiklinger på mark JT2-12. Der er ugødet, fræset og dækket med plast. Den gns. planteafstand blev 50 cm. Plantningen skete i en etableret havremark i maj Der var en del ukrudt som inden foråret 2003 var fjernet manuelt. Billede 9. Her ses Rondom stiklinger på mark JT4b-4. Der er gødet ved at blæse afhugget grøngødning ind i rækken og fræse det ned. Der er ikke dækket med plast. Der kom nogle veletablerede og kraftige planter ud af disse. Side 12 af 13

13 Billede 10. Her ses Jesper Torup i færd med at rense ukrudt imellem ribsstiklingerne. Foto: Maren Korsgaard. Billede 11. Der er ikke meget ukrudt tilbage efter en sommer med 4-6 overkørsler med Krümleren. Foto: Maren Korsgaard Side 13 af 13