Servicemål i somatikken hvad måles der på

Transkript

1 NOTAT Bilag 2 Dato: 31. juli 2012 Servicemål i somatikken hvad måles der på Forretningsudvalget har den 29. maj 2012 efterspurgt en særlig redegørelse om servicemålene i driftsaftalerne for de to somatiske sygehuse. I forlængelse af forespørgslen følger her en udredning af baggrund for servicemålene, og hvilke patienter, som er berørt af servicemålene. Servicemålene er generelt lovbestemte. Undtagelserne er servicemålene vedr. ventetid i skadestue og ambulatorium samt servicemålet vedr. udsendelse af epikriser. Disse mål er fastsat af Regionsrådet. For de livstruende sygdomme er det vigtigt at påpege, at måling på ventetid ikke kan sidestilles med kræftpakkerne, da der er tale om forskellige patientgrupper og definitioner af ventetid. Det betyder, at selvom regionen opfylder de maksimale ventetider, behøver målene i kræftpakkerne ikke nødvendigvis være opfyldte. Baggrundsdata Servicemålene skal ses i fht. sygehusenes samlede produktion. Region Sjællands Sygehusvæsen Somatik 2011 Udskrivninger heraf akutte Ambulante besøg Skadestuebesøg Der var i alt forskellige personer (CPR-numre), som blev behandlet enten under indlæggelse eller i ambulant regi i den somatiske del af Region Sjællands Sygehusvæsen i Heraf havde personer været indlagt mindst en gang og fik ambulant behandling. Servicemål vedr. ventetid drejer sig kun om planlagte patienter. Det betyder, at de akut indlagte ikke er omfattet af disse mål, da de jo indlægges uden ventetid. Akut indlagte udgør 84,7 % af de somatiske indlæggelser. Dvs. det er kun 15,3 % af indlæggelserne, som var omfattet af servicemålene vedr. ventetid. I modsætning til dette er alle ambulante patienter omfattet. Side 1

2 Data vedr. de livstruende cancersygdomme er angivet nedenfor Region Sjællands Sygehusvæsen Livstruende cancersygdomme Somatik 2011 Udskrivninger heraf akutte Ambulante besøg Der var i alt forskellige personer (CPR-numre), som blev behandlet enten under indlæggelse eller i ambulant regi i den somatiske del af Region Sjællands Sygehusvæsen i 2011 for de livstruende cancersygdomme. Heraf havde personer været indlagt mindst en gang og fik ambulant behandling. Der foregår ikke behandling af disse patienter på skadestuen. Der er derfor ikke data vedrørende skadestuebesøg, da det ikke er relevant. Patienter med livstruende cancersygdomme står for 4,0% af alle udskrivninger og 10,9 % af de ambulante besøg, som er udført i Region Sjællands Sygehusvæsen i Der er også servicemål vedr. ventetid for de livstruende sygdomme. Akut indlagte patienter er ikke omfattet af disse. 51,4% af indlæggelserne er planlagte. Dette er en væsentlig højere andel end når man ser på sygehuset generelt. Det skyldes, at der for disse patienter er større mulighed for at foretage en planlægning af behandlingen. Servicemål I driftsaftalerne med sygehusene indgår der en række servicemål. Mange af servicemålene drejer sig om ventetid. Ventetid er ikke relevant for akutte patienter, da de behandles umiddelbart. Det betyder, at mange af målene kun vedrører planlagte patienter. Servicemålene er opdelt i to grupper. Den ene gruppe drejer sig om patienter med visse livstruende sygdomme. Den anden gruppe drejer sig om de resterende patienter. Opdelingen skyldes, at der i 2006 blev fastsat maksimale ventetider for patienter med livstruende kræftsygdomme og visse tilstande med iskæmisk hjertesygdom. Reglerne om maksimale ventetider har været gældende siden 13. januar De konkrete sygdomme står nederst i dokumentet. De servicemål, som er beskrevet i dette notat, har alle været indarbejdet i driftsaftalerne siden regionens start. Livstruende sygdomme De livstruende sygdomme, der er tale om, er ikke sygdomme, hvor minutterne tæller, som de f.eks. gør ved en blodprop i hjertet. Det betyder, at det er muligt at lave en egentlig planlægning. De er derfor planlagte patienter. Der er dog stadig tale om patienter, som skal behandles forholdsvis hurtigt. De maksimale ventetider fastsætter regler for, hvor hurtigt patienterne skal behandles. Side 2

3 Derudover er der i forbindelse med pakkeforløbene beskrevet retningslinier for, hvor hurtigt de enkelte dele af forløbet skal udføres og hvad de skal indeholde. Ifølge Sundhedsstyrelsen er forløbstiderne i pakkeforløbene ikke en rettighed, men kan bruges som en rettesnor for tidsforløbet fra henvisning til behandling påbegyndes. Udgangspunktet for kræftpakkerne er ikke det samme, som det der benyttes ved de maksimale ventetider. Der er ikke foretaget en sammenfatning fra centralt hold. Det betyder, at der godt kan være mål på kræftområdet, som vi opfylder i forhold til reglerne om maksimale ventetider, men hvor der er problemer i forhold til pakkeforløbene. Region Sjællands servicemål tager udgangspunkt i reglerne om maksimale ventetider. I forbindelse med servicemålene for de livstruende sygdomme følges der kun op på de livstruende cancersygdomme. Det skyldes, at de hjertesygdomme, der ses på, ikke er så klart definerede, at de kan omsættes til entydige diagnosekoder. Kardiologien har dog fokus på, at servicemålene bliver overholdt. Statens Serum Institut er opmærksom på, at der er et afgrænsningsproblem i forbindelse med de iskæmiske hjertesygdomme. Uafhængigt af de servicemål, som er beskrevet i driftsaftalerne, foretages der en manuel indberetning til Sundhedsstyrelsen af overholdelsen af de maksimale ventetider for de livstruende hjertesygdomme hhv. de livstruende kræftsygdomme. Fælles servicemål Der er ét servicemål som er fælles for livstruende sygdomme og øvrige patienter. Det drejer sig om, hvor hurtigt patienterne får besked om, hvornår de kan behandles. Besked om dato for forundersøgelse/behandling Dette servicemål opgøres både for patienter med livstruende sygdomme og for de øvrige patienter. Målet drejer sig om, at alle henviste patienter fra praksissektoren i flg. Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. (BEK nr. 62 af 20/01/2010) skal have besked om dato og sted for undersøgelse eller behandling senest 8 hverdage efter, at sygehuset har modtaget henvisningen. Udgangspunktet er, at dette altid skal være overholdt. Der måles på, hvornår der første gang er blevet udskrevet et brev til patienten i det patientadministrative system. Tidligere har det ikke været muligt at følge op på indholdet af brevet. Dvs. det var muligt at få et brev talt som rettidigt afsendt, selvom det blot indeholdt information om, at det pga. lang ventetid ikke var muligt at oplyse tidspunkt. Dette er ændret, således at der nu kun tælles på breve, som indeholder relevante oplysninger om tid og sted. Målet vedrører alle patienter, som er henvist fra praksissektoren. Henvisningerne kan i nogle tilfælde være længe undervejs fra praksis til sygehuset. Denne tid skal lægges til de 8 hverdage, der er beskrevet i målet. Det betyder, at patienten godt kan opleve mere end 8 hverdages ventetid samtidig med, at servicemålet er opfyldt. I 2011 modtog den somatiske del af Region Sjællands Sygehusvæsen henvisninger. På af disse var der en henvisningsdiagnose, som pegede på, at der var tale om en livstruende cancersygdom. Side 3

4 Servicemål for livstruende sygdomme Ved opfølgningen på servicemålene medtages patienter med ondartede kræftsygdomme og patienter som er til observation for disse sygdomme (obs.pro). Patienter med anden hudkræft end modermærkekræft medtages dog ikke, da disse ikke er omfattet af reglerne for maksimale ventetider. Carcinoma in situ, godartede neoplasmer og tumorer af usikker og ukendt karakter er heller ikke omfattet af reglerne vedrørende maksimale ventetider, og medtages derfor ikke. Hvis sygehuset ikke kan tilbyde behandling indenfor de fastsatte maksimale ventetider, skal der tilbydes henvisning til andet sygehus. Patienten kan her vælge at acceptere en længere ventetid og dermed ikke modtage tilbuddet om henvisning til andet sygehus. Da der er fokus på denne patientgruppe, er det i maj 2012 blevet besluttet at markere disse patienter med en særlig kode. Dette gør, at det lokalt er muligt at opgøre antallet af patienter, der har accepteret en længere ventetid. Det er derimod ikke muligt at frasortere dem, når man opgør servicemålene nedenfor. De vil derfor blive talt sammen med de øvrige patienter, og indgå som patienter, hvor servicemålet ikke er opfyldt. Overskridelse af de fastsatte maksimale ventetider kan skyldes flere ting. Det kan skyldes, at sygehuset ikke har kapacitet til at tage patienten indenfor den fastsatte tid. Det kan også skyldes forhold hos patienten selv. Der findes f.eks. kræftpatienter, hvor sygehuset har foretaget udredning, men hvor patienten har brug for flere samtaler inden, at vedkommende er i stand til at give sit samtykke til den videre behandling. Dette kan medføre, at sygehuset ikke er i stand til overholde alle maksimale ventetider. F.eks. kan det gøre det umuligt at nå at påbegynde behandlingen inden for en måned efter henvisning. Som tidligere nævnt, så står cancerpatienter for 4,0 % af udskrivningerne og 10,9 % af de ambulante besøg i Region Sjællands Sygehusvæsen i Ventetid forundersøgelse Ifølge Bekendtgørelse om behandling af patienter med livstruende sygdomme m.v. (BEK nr af 21/12/2006) må der højst være 2 ugers ventetid til forundersøgelse for patienter med visse livstruende kræftsygdomme. Med dette servicemål følges der op på om dette overholdes. Ventetiden regnes fra den dag, hvor sygehuset modtager henvisningen, til patienten møder til forundersøgelse. Målet er, at forundersøgelsen skal være påbegyndt indenfor 14 kalenderdage. Servicemålet vedr. Besked om dato for forundersøgelse/behandling drejer sig om alle henviste uanset om de skal til forundersøgelse eller behandling. Ved dette mål ses der kun på de patienter, som venter på forundersøgelse. Dvs. der er færre patienter, som er omfattet af dette mål. I 2011 blev der fortaget forundersøgelse af patienter, der var henvist med en livstruende kræftsygdom. Der kan, som tidligere nævnt, godt gå noget tid fra, at patienten aftaler med den praktiserende læge, at der skal foretages en henvisning til sygehuset, til sygehuset modtager henvisningen. Det betyder, at servicemålet godt kan være opfyldt, selvom der er gået mere end 2 uger fra, at patienten har været i praksis, til påbegyndelse af forundersøgelsen. Side 4

5 Hvis patienten i perioden fra henvisning til forundersøgelse er registreret som ikke aktivt ventende, så medtages de ikke-aktive dage ikke i opgørelsen. Ikke aktive venteperioder kan f.eks. være når en patient ikke kan den dag, hvor sygehuset kan tilbyde at påbegynde forundersøgelsen. I sådanne situationer skal afdelingen finde den første ledige tid til patienten. Perioden fra den først tilbudte tid til den nye tid er da en ikke aktiv venteperiode. Besked om dato for evt. behandling efter forundersøgelse Efter forundersøgelsen kan det i nogle tilfælde vise sig, at den behandling, som patienten har brug for, kræver en ny henvisning. Af bilag til Bekendtgørelse om behandling af patienter med livstruende sygdomme m.v. (BEK nr af 21/12/2006) fremgår det, at denne henvisning skal sendes umiddelbart efter, at samtykket er givet. Servicemålet er med til at sikre, at der generelt er fremdrift i forløbet. Dvs. om patienten rent faktisk bliver indkaldt, således at forløbet fortsætter hurtigt efter forundersøgelsen. Der måles fra det sidste besøg i forbindelse med forundersøgelsen til den dag, hvor der udsendes brev med dato for behandling. Hvis der er patienter, som får en dato for endelig behandling før forundersøgelsen udføres, så indgår disse ikke ved opfølgning på servicemålet. I bekendtgørelsen om behandling af patienter med livstruende sygdomme er der ikke beskrevet en tidsfrist for, hvor hurtigt der skal gives besked. I driftsaftalerne er det fastsat til 8 hverdage. Dette er i analogi med, at nyhenviste patienter også skal have besked inden for 8 hverdage. Der er her tale om patienter, som er blevet undersøgt af sygehuset. Disse undersøgelser kan være startet på en anden baggrund end mistanke om kræft. Der er derfor flere patienter, som er omfattet af dette servicemål end ved det foregående mål vedr. ventetid til forundersøgelse I 2011 drejede det sig om patienter. Ventetid til behandling fra informeret samtykke (operation) Ifølge Bekendtgørelse om behandling af patienter med livstruende sygdomme m.v. (BEK nr af 21/12/2006) må der højst gå 2 uger fra den dag, hvor en patient giver sit samtykke til en operation, til den dag, hvor sygehuset kan tilbyde at udføre operationen. Dette gælder for patienter med visse kræftsygdomme. Servicemålet følger op på, om dette overholdes. Systemmæssigt er der ikke mulighed for at lave en opfølgning på dette mål. Ventetid på strålebehandling efter modtaget henvisning (Sygehus Syd) Ifølge Bekendtgørelse om behandling af patienter med livstruende sygdomme m.v. (BEK nr af 21/12/2006) må der for visse kræftsygdomme højst gå 4 uger fra modtagelse af henvisning til strålebehandling til den dato, hvor sygehuset kan påbegynde behandlingen. I Region Sjælland udføres strålebehandlingen på Næstved Sygehus. Dvs. servicemålet er kun relevant for en afdeling på Sygehus Syd. Målet er, at behandlingen skal iværksættes senest 28 kalenderdage efter, at henvisningen er modtaget. Ventetiden regnes fra, at afdelingen modtager henvisningen. Dvs. ekspeditionstid fra henvisende afdeling er ikke medregnet. I sådanne tilfælde vil patienten opfatte ventetiden, som værende længere, end sygehuset opfatter den. Side 5

6 Perioder, hvor patienten er ikke-aktivt ventende medtages ikke. I 2011 blev der på Næstved Sygehus igangsat strålebehandling på 712 patienter. De livstruende sygdomme omfatter ikke alle cancersygdomme. Det betyder, at det reelt kun var 684 af disse, som var omfattet af servicemålet. Dette svarer til 0,3% af alle personer, som er blevet behandlet ambulant i Region Sjællands Sygehusvæsen i Servicemål for øvrige patienter Der er nogle systemmæssige begrænsninger, der gør, at det er svært at følge op på øvrige patienter uden at få dem med de livstruende sygdomme med. I praksis følges der derfor op på alle. Ventetid til behandling fra henvisning I følge Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. (BEK nr. 62 af 20/01/2010) er der 1 måneds behandlingsgaranti. Garantien betyder blandt andet, at hvis sygehuset ved modtagelsen af en henvisning ved, at de ikke kan tilbyde forundersøgelse og start på behandling indenfor 30 dage, så har patienten udvidede rettigheder til at vælge et andet sygehus. De kan også vælge private sygehuse og sygehuse i udlandet. Behandlingsgarantien gør, at der er fokus på, hvornår behandlingen påbegyndes. Servicemålet drejer sig om, hvor stor en del af nyhenviste patienter, der starter behandling senest 30 dage efter at sygehuset har modtaget henvisningen. Ventetiden regnes fra den dag, hvor sygehuset modtager henvisningen til den dag, hvor patienten indlægges eller starter på ambulant behandling. Ved opfølgning på servicemålet er gravide og patienter som venter på kontrol ikke medtaget. Perioder, hvor patienten er ikke-aktivt ventende, medtages heller ikke. Derimod indgår, som tidligere nævnt, patienter, der har accepteret en længere ventetid i opgørelsen som patienter, hvor servicemålet ikke er overholdt. Der er enkelte områder, hvor behandlingsgarantien på 1 måned ikke gælder. Det er for organtransplantation, sterilisation, fertilitetsbehandling, herunder refertilisationsbehandling, høreapparatbehandling, kosmetisk behandling, kønsskifteoperation, psykiatrisk behandling og rekreations- og rehabiliteringsophold. Der foretages ikke frasortering af disse ved opfølgningen. Det bemærkes, at en del af disse behandlinger ikke varetages af Region Sjælland. Det første servicemål drejede sig om besked om dato for forundersøgelse/behandling. Her er medtaget alle uanset, om de var henvist til forundersøgelse eller behandling. Dette mål ser kun på de patienter, som blev behandlet. En forundersøgelse kan f.eks. give, at behandlingen skal foretages på andet sygehus eller at behandlingen ikke er relevant. Der kan også være patienter, hvor behandlingen må foretages akut. Det betyder, at der er færre patienter, som er omfattet af servicemålet om ventetid til behandling end det oprindeligt antal henviste patienter. I 2011 var der henviste patienter på de somatiske sygehuse i Region Sjælland, som var omfattet af dette servicemål. Side 6

7 Udsendelse udskrivningsbreve efter indlæggelse (epikriser) Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) indeholder en lang række standarder. En af standarderne drejer sig om information til alment praktiserende læge ved udskrivelse af patient (standard ). Denne standard skal dels sikre, at overgangen til praktiserende læge er koordineret og dels, at den praktiserende læge rettidigt får relevante oplysninger. Informationen videregives til den henvisende læge i form af en epikrise. Standarden giver, at epikrisen skal sendes senest 3 hverdage efter udskrivelse. Der måles på dage fra udskrivning til epikrisen er sendt. I 2011 var der udskrivninger fra de somatiske afdelinger i Region Sjælland. I forbindelse med servicemålene måles der på alle udskrivninger. Dvs. også dem, hvor patienten ikke udskrives til hjemmet, men overflyttes til en anden afdeling. Når man korrigerer for de udskrivninger, som reelt er overflytninger til en anden afdeling, så er der endelige udskrivninger, som der laves epikriser på. Ventetid skadestuen Der er generelt fokus på ventetiderne i skadestuen. Servicemålet tager udgangspunkt i, at ventetid på skadestuen ikke må overstige 1 time for 85 % af patienterne. Der måles på antal minutter fra, at patienten bliver registreret som ankommet til skadestuen, til det tidspunkt, der registreres som behandlingsstart. I 2011 var der knap besøg på de somatiske skadestuer/skadeklinikker. Det bemærkes, at dette antal vil være lavere i Det skyldes, at der pr. 1. oktober 2011 blev indført visiterede skadestuer. Dette servicemål kræver en definition af, hvornår behandlingen i skadestuen starter. I Region Sjælland er det defineret som, at en eller flere af nedenstående kriterier skal være opfyldt: Behandlersygeplejerske har startet behandling Relevant røntgen eller blodprøver er ordineret Patienten første gang er vurderet af en læge Målet har tidligere været et mål, som der blev fulgt op på stikprøvevist, dvs. man udførte kun den nødvendige registrering i udvalgte perioder. I dag følges der op på alle patienter. Ventetid i ambulatorium Her måles der på, hvor lang tid der går fra den planlagte start på et ambulant besøg til patienten faktisk kom ind. Dvs. den tid, som patienten opfatter, som tid i venteværelset. For at kunne opgøre dette, kræves der ekstra registreringer. Registreringen udføres derfor kun i udvalgte perioder. Ved opfølgningen medtages både patienter, der skal til forundersøgelse, og patienter, der skal til et egentlig ambulant besøg. I 2011 var der ambulante besøg på de somatiske sygehuse i Region Sjælland. Side 7

8 Maksimale ventetider De maksimale ventetider gælder for patienter med: Kræft - Bortset fra kræftsygdomme, som kræver knoglemarvstransplantation og hudkræft. Dog gælder ventetiderne for modermærkekræft. (Diagnosekoderne DC00-DC43, DC45-DC96 og DZ031) Iskæmisk hjertesygdom, hvor der er - Påvist venstre hovedstammesygdom (hjertesygdom forårsaget af åreforkalkning i en bestemt kranspulsåre i hjertet), - Dokumenteret ustabil angina pectoris (svær form for hjertekramper på grund af forkalkning i hjertets kranspulsårer), eller - Angina pectoris-smerter umiddelbart efter akut myokardieinfarkt (hjertekramper umiddelbart efter blodprop i hjertet). Dog gælder de maksimale ventetider kun hjertesygdomme, hvor blodgennemstrømning i et eller flere blodkar kan genskabes ved et indgreb (revaskulariserende behandling). Henvisninger BEK nr. 62 af 20/01/2010 Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. BEK nr af 21/12/2006 Bekendtgørelse om behandling af patienter med livstruende sygdomme m.v. Sundhedsministeriets pjece: Sygehusvalg, Frit og udvidet frit valg af sygehus. Udvidede rettigheder i psykiatrien. Behandling på sygehus i udlandet Sundhedsministeriets pjece: Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus DDKM-Standard Information til alment praktiserende læge ved udskrivelse af patient En del af data er trukket i e-sundhed den 27. juli 2012, og er baseret på LPR pr. 10. juli De resterende data er trukket i GS Åben den 27. juli 2012 vha. listen Udskriv Servicemål RapportNy. Side 8