Danske normregler for snelast fra 1916 til 2010
|
|
- Katrine Poulsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danske normregler for snelast fra 1916 til 2010 Foreløbig udgave Danske normregler for snelast fra 1916 til 2010 Indhold Indledning...2 Normudvikling...3 Før Fra Typiske tagkonstruktioner...5 Saddeltage...5 Cylindertage...6 Shedtage...7 Lægiver...8 Nedglidning...9 Samlet last på sidebygninger...9 Ændret taghældning uden højdeforskel...10 Bilag: Normtekster...11 Husbygningskonstruktioner, Husbygningskonstruktioner, DS 410, 1. udgave, Tillæg fra 1959 til DS 410, 1.udgave...15 DS 410, 2. udgave, 1977 og 3. udgave, Tillæg fra 1988 til DS 410, 3. udgave...18 DS 410, 4. udgave, Danske normregler for snelast fra 1916 til udgave Forfatter: Jørgen Munch-Andersen Tegninger: Træinformation Normtekster i bilaget er gengivet med tilladelse fra Dansk Standard Træinformation 2011
2 Indledning Normudvikling Dette notat beskriver udviklingen i snelastreglerne i danske normer fra 1916 til i dag. Først beskrives udviklingen af normreglerne i hovedtræk. Derefter omtales lasten på typiske tagkonstruktioner, i nogle tilfælde illustreret med eksempler. Normteksterne til og med 1998 er gengivet i bilag. Notatet er baggrundsmateriale Erhvervs- og Byggestyrelsens vejledning Forebyg sneskader på haller og store tage, udgivet maj Vejledningen udpeger en række tilfælde og perioder hvor normreglerne ikke har været tilstrækkelige. Styrelsen har derfor i gang sat et arbejde med at forbedre reglerne. Information om nogle af de senere års mange sneskader kan findes i følgende publikationer: Snelast på tage. Udredning vedr. sneskader ifm. Snestormen februar 2007 (SBi 2008:21). Statens Byggeforskningsinstitut, Undersøgelse af årsager til tagkollaps i forbindelse med snefald vinteren Dansk Standard Undersøgelse af årsager til tagkollaps i forbindelse med snefald vinteren Annekser. Dansk Standard Kollaps af Club Danmark Hallen. Undersøgelsesrapport (SBi 2011:10). Statens Byggeforskningsinstitut, Erhvervs- og Byggestyrelsen har udgivet følgende vejledninger om at forebygge sneskader: Er din bygning snesikker Sådan rydder du dit tag for sne Forebyg sneskader på haller og store tage Før 1988 Indtil 1988 angiver DS 410 og dennes forløber, Normer for beregning af Husbygningskonstruktioner, stort set kun lasten fra jævnt fordelt sne på saddeltage som funktion af taghældningen. Lasten er 0,75 kn/m 2 indtil en vis hældning, der har varieret mellem godt 20 og 30. Derefter aftager den og bliver nul mellem 50 og 60. Lasten skal behandles som fri last, så der ses bort fra snelasten hvor den er til gunst. For andre tagtyper regnes med lasten på saddeltage svarende til den aktuelle hældning. Den projekterende skal selv skønne hvor der er risiko for sneophobning. Fra 1945 angives at snesække antages halvt fyldt med sne med densiteten 1,5 kn/m 3. Partialkoefficientsystemet introduceres i 1977 og først fra det tidspunkt betegnes laster og styrker som karakterisitske i normerne. Fra 1977 skal kun halvdelen af snelasten regnes som fri last og nedglidning fra højere tage nævnes. Sneophobning som følge af lævirkning omtales ikke. Den samlede last begrænses til 3 kn/m 2. I 1982 fordobles tyngden af sneen i snesække til 3 kn/m 3, formentlig som konsekvens af en lang række sneskader i slutningen af 1970'erne I 1988 bliver DS 410 ændret radikalt vedrørende sne med udgivelsen af et tillæg. Der indføres terrænværdi og formfaktorer som vi kender det i dag. Snelasten gøres til en bunden last, til gengæld gøres lasten på sadeltage usymmetrisk. Der indføres specifikke formfaktorer for pulttage, cylinderformede tage, trugformede tage og shedtage samt for lægiverer og nedglidning af sne fra højere tage. Tyngden af sne sættes til 2 kn/m 3. Lasten på cylinderformede (buedede) tage er væsentlig større end på saddeltage, hvilket kan skyldes at saddeltage sædvanligvis har forholdsvis lille spændvidde mens cylinderformede tage oftest har store spændvidder. Formfaktoren for pulttage med hældning over 15 er sat meget lavt i
3 Det er ikke formuleret krav om at den projekterende selv skal vurdere om der er behov for at vurder andre tilfælde end de beskrevne. Principperne bevares i 1998-normen, men nogle formfaktorer justeres. Blandt andet bringes lasten på pulttage på niveau med reglerne fra før Fra 2009 Eurocoden for snelast, EN , med tilhørende Nationalt Anneks har været gældende i Danmark siden Principperne afviger ikke væsentligt fra de foregående normer, men formfaktorerne ændres i både op- og nedadgående retning. En væsentlig ændring er dog at lasten på saddeltage igen bliver symmetrisk, idet halvdelen af snelasten på den ene tagflade skal betragtes som fri. Dette svarer til reglerne fra før I det danske nationale anneks til EN er det angivet at halvdelen af snelasten skal betragtes som fri på konstruktioner, der er følsomme for lastfordelingen. Der tænkes på fx udkragede konstruktioner, herunder Gerberdragere, pulttage og TT-betonelementer med mellemliggende lette udfyldningselementer. Det skal bemærkes at formfaktorerne for specielt lægivere efter dansk opfattelse langt fra er korrekte og derfor ikke skal bruges ukritisk. Erhvervs- og Byggestyrelsen har iværksat et arbejde med at forbedre disse. Typiske tagkonstruktioner Saddeltage Snelasten ved små taghældninger har været praktisk taget uændret siden 1916, men taghældningen hvor den begynder at aftage er ændret lidt. Figur 1 viser lasten mens den blev angivet i kg/m 2 og figur 2 mens den er angivet i kn/m 2. Lasten i 1959 og 1977 er reelt ens. De krumme kurver skyldes at der i 1916 og 1930 interpoleres lineært med sinus til taghældning, mens der anvendes tangens i 1945, 1959 og Siden 1982 er der interpoleret med vinklen i grader. Formfaktoren for små taghældninger har, siden den blev indført i 1988, været 0,8. Terrænværdien var 1,0 kn/m 2 i 1988, men blev reduceret til 0,9 kn/m 2 i I 1988 og 1998 er lasten bundet, men usymmetrisk. For pulttage anvendes formfaktoren for den mindst belastede tagflade. Lasten efter Eurocode er symmetrisk som før 1988 og identisk med 1998a i figur 2. Siden 1977 er det angivet at hvor sneen er hindret i at glide ned af fx snefang skal der regnes med lasten for fladt tag. Snelast, kg/m Taghældning, grader Figur 1. Snelast på saddeltage og andre tage med konstant hældning i normerne fra 1916 til Der er løbende ændret ved hvordan lasten aftager fra 75 kg/m 2 til nul. 4 5
4 Cylindertage I 1945 angives "For andre tagformer end saddeltage skal der regnes med den til hver hældning svarende snebelastning". Formuleringen dækker tilsyneladende over både pulttage og tage med varierende hældninger som cylindertage. Dette er forsvundet i 1977, hvor formfaktoren gælder for tagflader med fald mod frie kanter, altså også pulttage, men næppe cylindertage. I 1988 omtales cylindriske tagflader. Hvor hældningen er større end 60 er lasten nul. Ved mindre hældninger regnes dels med en jævnt fordelt snelast (formfaktor 0,8 for alle hældninger), dels en trekantformet, usymmetrisk last der er størst ved tagkanten (eller hvor hældningen bliver 60 ). Formfaktor kan blive op til 2,3, størst for stejle tage. Den væsentligste ændring i 1998 er at den trekantformede, usymmetriske last har maksimum i fjerdedelspunkterne i stedet for ved tagkanterne. Eurocoden er identisk med 1998-normen, men i det danske nationale anneks er det usymmetriske tilfælde fra 1988 tilføjet. Tilføjelsen skyldtes skader på haller med sidebygninger uden højdeforskel mellem tagene og er næppe relevant for fritliggende bygninger. Shedtage Denne tagform nævnes første gang i I 1945 angives at man skal regne for to lasttilfælde. I det ene regnes snesækken halvt fyldt med sne med densiteten 150 kg/m 3. Lasten er trekantformet og nul ved tagryggene. I det andet tilfælde regnes med lasten for saddeltage med den aktuelle taghældning. I 1977 begrænses snedybden i snesækken til 1 m med tyngden 1,5 kn/m 3, altså højst 1,5 kn/m 2. Man skal også undersøge for en jævnt fordelt last på 0,75 kn/m 2, svarende til lasten på et vandret tag. I 1982 fordobles tyngden af sneen i snesækken til 3 kn/m 3. Eksemplet i figur 3 viser udviklingen, idet der er anvendt 100 kg = 1kN. I 1988 indføres en særlig formfaktor for trugformede tage og shedtage, der kan være mellem 0,8 og 1,6 (fra 30 og opefter). Der er lidt forskellige regler for trugformede tage og shedtage, men der er kun et lasttilfælde. For shedtage anvendes formfaktorerne svarende til den mindste af de to taghældninger. Med terrænværdien 1,0 kn/m 2 bliver maksimallasten tæt på værdien fra 1977 når mindste taghældning er omkring 30, men lidt mindre hvis taghældningen er 20 som i eksemplet i figur 3. Stramningen i 1982 er således opgivet. 1,1 1,0 0,9 Karak. last, kn/m2 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, b 1998b 1988a 1998a 0, Taghældning, grader 6 Figur 2. Snelast på saddeltage i normerne fra 1977 til I 1988 og 1998 er lasten bundet men usymmetrisk. a og b angiver lasten på den mindst henholdsvis hårdest belastede tagflade. Figur 3. Lasten på et shedtag efter forskellige normer. Når der ses bort fra stramningen i 1982 er der kun lille forskel på normerne. 7
5 I 1998 gives kun formfaktorer for trugformede tage med ens hældning af tagfladerne. Tagene skal også regnes som saddeltage med den usymmetriske last for disse. I Eurocoden er der igen kun et lasttilfælde fordi lasten på saddeltage er symmetrisk. Formfaktorerne er som i 1998, men det specificeres at lasten i bunden af truget skal bestemmes for middelhældningen. Det er formentlig også det de projekterende har gjort når 1998-normen er brugt. I eksemplet i figur 3 er middelhældningen brugt. Lægiver Lævirkning beskrives første gang i Den har siden været behandlet ret ens. Den samlede formfaktor som funktion af lægiverens højde, inklusiv et bidrag fra jævnt fordelt last på 0,8, kan højst blive 2,0. Størrelsen som funktion af lægiverens højde er vist på figur 4. Efter 1998-normen er der lævirkning for alle højder af lægiveren. Efter 1988-normen og Eurocode starter lævirkningen først når lægiveren er højere end snedybden ved jævnt fordelt last. Bredden af lægiveren (på tværs af vindretningen) indgår også i 1988-normen, mens det i 1998 angives at formfaktoren kun gælder hvis dens bredde er mindst tre gange højden. Lastbidraget antages at være trekantformet og bliver nul i afstanden to gange lægiverens højde, fra 1998 dog mindst 5 m. Formfaktor 2,2 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 1988, b=6m 1988, b=4m 1988, b=3m 1998 EC Nedglidning Krav om hensyntagen til nedglidning af sne fra et højere tag optræder første gang i 1977-normen. En noget kryptisk vejledningstekst skal formentlig forstås som i 1988-tillægget. Her angives en formel for nedglidning som antager at snemængden der glider ned på det lave tag svarer til det formfaktoren for det høje tage er reduceret med ift. 0,8. Lastbidraget for nedgliding vokser derfor hastigt med taghældningen. I 1998 ændres nedgildningen til at udgøre halvdelen af snemængden på det høje tag når hældningen er over 15. Nedglidningslasten bliver størst for taghældninger på 15 til 30, altså modsat de foregående normer. Dette princip er bevaret i Eurocode. Fordelingen af den snemængde, der antages gledet ned, er i princippet ens i normerne fra 1988 og til nu. Som udgangspunkt antages den fordelt trekantformet over en længde svarende til to gange højdeforskellen mellem tagene, fra 1998 dog mindst 5 m og højst 15 m. Indførelsen af mindsteværdien udjævner lastfordelingen betydeligt for når højdeforskellen er under 2 m. Samlet last på sidebygninger Lave bygninger nær højere bygninger kan få øget snelast dels som følge af nedglidning, dels fordi den høje bygning virker som lægiver. I 1977 behandles dog kun nedglidning. I 1988 og 1998 adderes ovennævnte bidrag fra lævirkning og nedglidning, blot med den begrænsning at den samlede formfaktor ved fladt tag ikke kan blive over 4,0 (3,2 + 0,8 for jævnt fordelt snelast på det flade tag). Det er i begge normer uklart om begrænsningen på 2,0 for lævirkning og jævnt fordelt last vist i figur 4 gælder samtidig. I Eurocode er der ingen begrænsning af den samlede formfaktor, men formfaktoren for læ fra en bygning kan være op til 4,0 i stedet for 2,0 som vist i figur 4. Der er desuden indført en anden begrænsning, der er omvendt proportional med højdeforskellen. (Formlen der giver 2,0 gælder kun for en lægiver på et tag). Resultatet stemmer dårligt overens med erfaringer. 8 0,6 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6 1,8 2,0 Lægivers højde, h Figur 4. Samlet formfaktoren ved en lægiver på et fladt tag. Maksimalværdien 2,0 nås for højder omkring 1 m, efter 1998-normen for højden 0,54 m. 9
6 Ændret taghældning uden højdeforskel Når tagets hældning reduceres uden spring i taghøjden, fx ved en tilbygning, opstår der en snesæk. Før 1988 har det været op til den projekterende om der skulle regnes med ekstra last. Fra 1988 giver reglerne for nedglidning i princippet et ekstra lastbidrag. Lasten vil dog vokse momentant ved knækket og efter reglerne, før indførelsen af mindstelængden 5 m, vil den endog blive en linjelast. Lasten er næppe er anvendt i praksis. Der kommer ikke noget bidrag fra lævirkningen da højdeforskellen mellem tagene måles til tagkanten af den høje bygning, ikke til kippen. I det nationale anneks til EN fra 2009 er tilfældet uden højdeforskel behandlet analogt med et trugformet tag. Det giver ekstra last på begge dele af taget. Resultanten er nær resultanten ved anvendelse af reglerne for nedglidning. Bilag: Normtekster I dette bilag gengives de væsentligste normtekster vedrørende snelast fra 1916 og op til De ældre normer, til og med tillæg fra 1959, kan findes på Samme sted er meget anden ældre litteratur om byggeri gjort frit tilgængelig. De nyere normer er gengivet med tilladelse fra Dansk Standard. De gengivne normer er: Normer for beregning af Husbygningskonstruktioner. Dansk Ingeniørforening Normer for beregning af Husbygningskonstruktioner. Dansk Ingeniørforening. Revideret udgave (Gengivet efter 6. oplag, 1944). Normer for Bygningskonstruktioner. 1. Belastningsforskrifter. Dansk Ingeniørforening og Dansk Standardiseringsråd. DS 410, 1. udgave. Marts Ændringer til Normer for Bygningskonstruktioner. 1. Belastningsforskrifter. DS 410, 1. udgave. (Godkendt december 1959, gengivet efter 5. oplag, november 1960). Dansk Ingeniørforenings norm for last på konstruktioner. DS 410, 3. udgave. Juni Teknisk Forlag. NB: DS 410, 2. udgave, 1977 er identisk med 3. udgave, 1. oplag, bortset fra at tyngden af sne er ændret fra 1,5 kn/m 3 i 2. udgave til 3,0 kn/m 3 i 3. udgave. Ændring til Dansk Ingeniørforenings norm for last på konstruktioner. DS 410, 3. udgave. (Godkendt 1988, gengivet efter 9. oplag, Norm for last på konstruktioner. DS 410, 4. udgave, Dansk Standard
7 Husbygningskonstruktioner, 1916 Husbygningskonstruktioner, 1930 I 1930 er ændret lidt på taghældningerne, hvor lasten ændres og snesække ved shedtage nævnes
8 DS 410, 1. udgave, 1945 Tillæg fra 1959 til DS 410, 1.udgave Taghældningen hvor snelasten begynder at aftage øges fra ca 22 til 30, i øvrigt uændret fra
9 DS 410, 2. udgave, 1977 og 3. udgave, 1982 k1,5 N/m 3 i 2. udgave 16 17
10 Tillæg fra 1988 til DS 410, 3. udgave Tillægget bringer reglerne i overensstemmelse med ISO I det oprindelige tillæg var maksimalværdien af i punkt fejlagtigt angivet til 2/3. Det blev rettet til 2,3 kort efter udgivelsen. En del typografiske fejl er løbende blevet korrigeret
11 20 21
12 22 23
13 DS 410, 4. udgave,
14 26 27
15 28 29
16 30 31
17 32 33
18 34
Danske normregler for snelast 1916-2010
ISBN 978-87-90856-28-1 9 788790 856281 Rapporten gennemgår udviklingen af reglerne for snelast i danske normer fra 1916 til i dag. Udviklinge en af normreglerne er dels beskrevet i hovedtræk og dels ved
Læs mereDS/EN DK NA:2012
DS/EN 1991-1-3 DK NA:2012 Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-3: Generelle - Snelast Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1991-1-3 DK NA 2010-05 og erstatter
Læs mereDS/EN DK NA:2015 Version 2
DS/EN 1991-1-3 DK NA:2015 Version 2 Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-3: Generelle - Snelast Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1991-1-3 DK NA:2015
Læs mereForebyg sneskader på haller og store tage
Forebyg sneskader på haller og store tage 1 Indhold Pjecen er udarbejdet af Træinformation for Erhvervs- og Byggestyrelsen. Udgiver Erhvervs- & Byggestyrelsen 2011 Design Bysted A/S Indledning 5 Sådan
Læs mereForebyg sneskader på haller og store tage
Forebyg sneskader på haller og store tage 1 Indhold Pjecen er udarbejdet af Træinformation for Erhvervs- og Byggestyrelsen. Udgiver Erhvervs- & Byggestyrelsen 2011 Design Bysted A/S Indledning 5 Sådan
Læs mereEN GL NA:2010
Grønlands Selvstyre, Departement for Boliger, Infrastruktur og Trafik (IAAN) Formidlet af Dansk Standard EN 1991-1- GL NA:2010 Grønlandsk nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-: Generelle
Læs mereDS/EN DK NA:2015
Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-3: Generelle - Snelast Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1991-1-3 DK NA:2012 og erstatter dette fra 2015-03-01. Der er
Læs mereDS/EN DK NA:
DS/EN 1991-1-3 DK NA:2010-05 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-3: Generelle laster - Snelast Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af en tidligere udgave. Tidligere udgaver,
Læs mereTræspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009. Side 2: Nye snelastregler Marts 2013. Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012
Træspær 2 Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009 Side 2: Nye snelastregler Marts 2013 Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012 58 Træinformation Nye snelaster pr. 1 marts 2013 Som følge af et
Læs mereErhvervs- og Byggestyrelsen. Chefkonsulent Charlotte Micheelsen
Snekollaps Danske erfaringer Erhvervs- og Byggestyrelsen Chefkonsulent Charlotte Micheelsen Vinterens tagkollaps Rigtigt godt Godt Rigtigt skidt! Hvad var situationen i Danmark 5000 skadede bygninger 740
Læs mereSneskader - årsager, undersøgelse, forebyggelse
Sneskader - årsager, undersøgelse, forebyggelse Jørgen Munch-Andersen Skader på bygninger med store spænd Årsager Sneophobning under snefygning hvor og hvornår Konstruktive mangler ift. normregler ved
Læs mereUdredning vedr. sneskader ifm. Snestormen februar 2007
Notat Udredning vedr. sneskader ifm. Snestormen februar 2007 Afdelingen for Byggeteknik og Design Erik Steen Pedersen Jørgen Nielsen 30. okt. 2007 Journal nr. 721-083 Baggrund I februar 2007 indtraf en
Læs mereSBi 2008:21. Snelast på tage Udredning vedr. sneskader i.f.m. snestormen februar 2007
SBi 2008:21 Snelast på tage Udredning vedr. sneskader i.f.m. snestormen februar 2007 Snelast på tage Udredning vedr. sneskader i.f.m. snestormen februar 2007 Jørgen Nielsen Erik Steen Pedersen SBi 2008:21
Læs mereHvordan rydder jeg mit tag for sne?
Hvordan rydder jeg mit tag for sne? Forord Sne på tage Denne vejledning giver nogle generelle Baggrunden for vejledningen er, at der Større mængder af sne på tage skal tages Er der tvivl, om hvorvidt den
Læs mereHVIDOVRE KOMMUNE HALLER MED STORE FRIE SPÆND I TAGKONSTRUKTIONEN
Til Hvidovre Kommune Dokumenttype Notat Dato August 2012 Projektnummer 1177727 HVIDOVRE KOMMUNE HALLER MED STORE FRIE SPÆND I TAGKONSTRUKTIONEN - OPLÆG TIL FASE 2 NÆRMERE UNDERSØGELSER - OPLÆG TIL FASE
Læs mereProjektering af ny fabrikationshal i Kjersing
Projektering af ny fabrikationshal i Kjersing Dokumentationsrapport Lastfastsættelse B4-2-F12-H130 Christian Rompf, Mikkel Schmidt, Sonni Drangå og Maria Larsen Aalborg Universitet Esbjerg Lastfastsættelse
Læs mereOm sikkerheden af højhuse i Rødovre
Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen SBi, Aalborg Universitet Sammenfatning 1 Revurdering af tidligere prøvning af betonstyrken i de primære konstruktioner viser
Læs mereLaster. A.1 Brohuset. Nyttelast (N) Snelast (S) Bilag A. 18. marts 2004 Gr.A-104 A. Laster
Bilag A Laster Følgende er en gennemgang af de laster, som konstruktionen påvirkes af. Disse bestemmes i henhold til DS 410: Norm for last på konstruktioner, hvor de konkrete laster er: Nyttelast (N) Snelast
Læs mereLandbrugets Byggeblade
Landbrugets Byggeblade KONSTRUKTIONER Bærende konstruktioner Byggeblad om dimensionering af træåse som gerberdragere Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 102.09-18 Udgivet Januar 1989 Revideret 19.08.2015 Side
Læs mereEr din bygning snesikker?
Er din bygning snesikker? Indhold Indledning 5 Lovgrundlag 6 Forhøjet risiko for sneskader 7 Brede bygninger med træspær 8 Bygninger med stålrammer 12 Hvis du er i tvivl 15 Pjecen er udarbejdet af Træinformation
Læs mereSBi 2011:10. Kollaps af Club Danmark Hallen Undersøgelsesrapport
SBi 2011:10 Kollaps af Club Danmark Hallen Undersøgelsesrapport Kollaps af Club Danmark Hallen Undersøgelsesrapport Erik Steen Pedersen Jørgen Nielsen Niels-Jørgen Aagaard SBi 2011:10 Statens Byggeforskningsinstitut,
Læs mereKollapset af Club Danmark Hallen
Dansk Byggeri November 2011 Kollapset af Club Danmark Hallen Erik Steen Pedersen Club Danmark Hallen Valby Sport- og kultur-arrangementer 177m lang, 78m bred, 16 m høj Længdeaksen peger NNØ Hovedhal med
Læs mereForkortet udgave af Eurocode 1 Last på bærende konstruktioner
DS/EN 1991 FU:2010 1.UDgavE 2010 Forkortet udgave af Eurocode 1 Last på bærende konstruktioner UROCODESEUROCODESEUROCODESEUROCO ODESEUROCODESEUROCODESEUROCODESE Forkortet udgave af Eurocode 1 Last på bærende
Læs mereForkortet udgave af Eurocode 1 Last på bærende konstruktioner
Forkortet udgave af Eurocode 1 Last på bærende konstruktioner Forkortet udgave af Eurocode 1 Last på bærende konstruktioner DANSK STANDARD 2010 Projektnummer M243332 Grafisk tilrettelæggelse: Dansk Standard
Læs mereBoligudvalget 2009-10 BOU alm. del Bilag 100 Offentligt Undersøgelse af årsager til tagkollaps
Boligudvalget 2009-10 BOU alm. del Bilag 100 Offentligt Undersøgelse af årsager til tagkollaps i forbindelse med snefald vinteren 2010 Forord... 2 1. Sammenfatning... 4 1.1 Resume... 4 1.2 Hovedkonklusioner...
Læs mereA.1 PROJEKTGRUNDLAG. Villa Hjertegræsbakken 10, 8930 Randers NØ
A.1 PROJEKTGRUNDLAG Villa Hjertegræsbakken 10, 8930 Randers NØ Nærværende projektgrundlag omfatter kun bærende konstruktioner i stueplan. Konstruktioner for kælder og fundamenter er projekteret af Stokvad
Læs mereImplementering af Eurocode 2 i Danmark
Implementering af Eurocode 2 i Danmark Bjarne Chr. Jensen ingeniørdocent, lic. techn. Syddansk Universitet Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-1: 1 1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner
Læs mereB. Bestemmelse af laster
Besteelse af laster B. Besteelse af laster I dette afsnit fastlægges de laster, der forudsættes at virke på konstruktionen. Lasterne opdeles i egenlast, nyttelast, snelast, vindlast, vandret asselast og
Læs mere::: regnestuen ::: Wilders Plads 8A Tlf.: 32 95 70 70 1403 København K E-mail.: info@regnestuen.dk
Indledning I de senere år, med lange kuleperioder og voldsomme snefald og fygning, har ophobning af sne på hustage givet anledning til alvorlige bygningsskader. Erhvers- og Byggestyrelsen opfordrede derfor
Læs mereMURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1
DOKUMENTATION Side 1 Lastberegning Forudsætninger Generelt En beregning med modulet dækker én væg i alle etager. I modsætning til version 1 og 2 beregner programmodulet også vind- og snelast på taget.
Læs mereSammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006
Notat Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 006 Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen, SBi, 007-01-1 Formål Dette notat beskriver og sammenligner normkravene til betonkonstruktioner
Læs mereDS/EN DK NA:2012
Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-5: Generelle laster Termiske laster Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision og sammenskrivning af EN 1991-1-5 DK NA:2007 med Tillæg 2010
Læs mereRedegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th
Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Dato: 10. april 2014 Byggepladsens adresse: Tullinsgade 6, 3.th 1618 København V. Matr. nr. 667 AB Clausen A/S
Læs mereTillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002
Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet 1. udgave, 2002 Titel Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2002 Forfattere Mogens Buhelt og Jørgen Munch-Andersen
Læs mereEN DK NA:2007
EN 1991-1-6 DK NA:2007 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-6: Generelle laster Last på konstruktioner under udførelse Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk
Læs mereBEF-PCSTATIK. PC-Statik Lodret lastnedføring efter EC0+EC1 Version 2.0. Dokumentationsrapport 2009-03-20 ALECTIA A/S
U D V I K L I N G K O N S T R U K T I O N E R Version.0 Dokumentationsrapport 009-03-0 Teknikerbyen 34 830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 7 89 16 www.alectia.com U D V
Læs mereUdførelse af særlige geotekniske arbejder Jordankre Prøvning
Dansk standard DS 1537 1. udgave 2014-04-30 Udførelse af særlige geotekniske arbejder Jordankre Prøvning Execution of special geotechnical works Ground anchors Testing DS 1537 København DS projekt: M279429
Læs mereSag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15
STATISKE BEREGNINGER R RENOVERING AF SVALEGANG Maglegårds Allé 65 - Buddinge Sag nr.: Matrikel nr.: Udført af: 12-0600 2d Buddinge Jesper Sørensen : JSO Kontrolleret af: Finn Nielsen : FNI Renovering 2013-02-15
Læs mereUdførelse af betonkonstruktioner Regler for anvendelse af EN 13670 i Danmark
Dansk standard DS 2427 1. udgave 2011-02-24 Udførelse af betonkonstruktioner Regler for anvendelse af EN 13670 i Danmark Concrete execution Rules for application of EN 13670 in Denmark DS 2427 København
Læs mereSTATISKE BEREGNINGER. A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik
STATISKE BEREGNINGER Sag: A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 Filnavn: 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik Status: UDGIVET Sag: A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Side:
Læs mereFORSIDE TIL DIN PRÆSENTATION:
En detalje fra hverdagen 2 Fra krigen 3 Hvorfor dette focusområde Topdanmark måtte erstatte mange snetryksskader i vinteren 2009/2010. Det bevirkede, at Topdanmark fik øget focus på problemet, ligesom
Læs mereBærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i stål. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.
Bærende konstruktion Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Jens Sørensen 28-05-2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 BAGGRUND... 4 DET GENNEMGÅENDE EKSEMPEL...
Læs mereNærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning
Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning AUGUST 2008 Anvisning for montageafstivning af lodretstående betonelementer alene for vindlast. BEMÆRK:
Læs mereTUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.
pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge
Læs mereBærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i træ. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.
Bærende konstruktion Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Jens Sørensen 21-05-2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 BAGGRUND... 4 DET GENNEMGÅENDE EKSEMPEL...
Læs mereForskrifter fur last på konstruktioner
Forskrifter fur last på konstruktioner Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Sanaartortitsinermut Aqutsisoqarfik Bygge- og Anlægsstyrelsen 9 Forskrifter for Last på konstruktioner udarbejdet
Læs mereDS/EN 1993-1-1 DK NA:2010
Nationalt Anneks til Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Forord Dette nationale anneks (NA) er en sammenskrivning af EN 1993-1-1 DK NA:2007 og
Læs mereSyd facade. Nord facade
Syd facade Nord facade Facade Nord og Syd Stud. nr.: s123261 og s123844 Tegningsnr. 1+2 1:100 Dato: 23-04-2013 Opstalt, Øst Jonathan Dahl Jørgensen Tegningsnr. 3 Målforhold: 1:100 Stud. nr.: s123163 Dato:
Læs mereHvilket behov har byggeriets udførende og materialeproducenter for det almen tekniske fælleseje?
Hvilket behov har byggeriets udførende og materialeproducenter for det almen tekniske fælleseje? v/ Michael H. Nielsen - Dansk Byggeri - 8. november 2017 Der er behov for det almen tekniske fælleseje!
Læs mereA1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111. Dato: 16.03.2016
A1 Projektgrundlag Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111 Dato: 16.03.2016 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 3 A1.1 Bygværket... 3 A1.1.1 Bygværkets art og anvendelse... 3 A1.1.2
Læs mereRedegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13
Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Dato: 22. Januar 2015 Byggepladsens adresse: Lysbrovej 13 Matr. nr. 6af AB Clausen A/S STATISK DUMENTATION Adresse: Lysbrovej
Læs mereTingene er ikke, som vi plejer!
Tingene er ikke, som vi plejer! Dimensionering del af bærende konstruktion Mandag den 11. november 2013, Byggecentrum Middelfart Lars G. H. Jørgensen mobil 4045 3799 LGJ@ogjoergensen.dk Hvorfor dimensionering?
Læs mereUddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.
Myndighedskrav: BR10 Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Fri bredde: Fælles adgangsveje og
Læs mereStatiske beregninger. Børnehaven Troldebo
Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar
Læs mereJOHN E. PEDERSEN. Rådgivende Ingeniørfirma ApS FRI. Nørreport 14. 6200 Aabenraa
Aabenraa den 02.09.2014 Side 1 af 16 Bygherre: Byggesag: Arkitekt: Emne: Forudsætninger: Tønder Kommune Løgumkloster Distriktsskole Grønnevej 1, 6240 Løgumkloster Telefon 74 92 83 10 Løgumkloster Distriktsskole
Læs mereBygningskonstruktøruddannelsen Gruppe Semester Forprojekt 15bk1dk Statikrapport Afleveringsdato: 08/04/16 Revideret: 20/06/16
Indholdsfortegnelse A1. Projektgrundlag... 3 Bygværket... 3 Grundlag... 3 Normer mv.... 3 Litteratur... 3 Andet... 3 Forundersøgelser... 4 Konstruktioner... 5 Det bærende system... 5 Det afstivende system...
Læs mereSTATISKE BEREGNINGER. A164 - Byhaveskolen - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140515#1_A164_Byhaveskolen_Statik_revA
STATISKE BEREGNINGER Sag: A164 - Byhaveskolen - Statik solceller Dato: 15.05.2014 Filnavn: 20140515#1_A164_Byhaveskolen_Statik_revA Status: REVISION A Sag: A164 - Byhaveskolen - Statik solceller_reva Side:
Læs mereMurværksprojektering\Version 7.04 Eksempel 1. Kombinationsvæg
Kombinationsvæg Modulet beregner lastfordelingen mellem for- og bagmur for vindlasten og momentet hidrørende fra topexcentriciteten i henhold til de indgående vægges stivheder (dvs. en elastisk beregning)
Læs mereStatikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013
Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse
Læs mereVentilation af tagkonstruktioner
Ventilation af tagkonstruktioner Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA / DUKO København 14. maj 2014 Ventilation af tagkonstruktioner med lille og stor taghældning 2 Erfaringsblade : (27) 130605 (27) 131105
Læs mereFugt og tage. Afvanding, fugtteknik og lufttæthed. Tillæg, august Projektering af tage med tagpap og tagfolie. Tillæg til 1.
30 Tillæg til 1. UDGAVE April 2010 Tillæg, august 2011 Projektering af tage med tagpap og tagfolie Fugt og tage Afvanding, fugtteknik og lufttæthed TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd anvisning Tillæg 31,
Læs mereBeregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ
Beregningstabel - juni 2009 - en verden af limtræ Facadebjælke for gitterspær / fladt tag Facadebjælke for hanebåndspær Facadebjælke for hanebåndspær side 4 u/ midterbjælke, side 6 m/ midterbjælke, side
Læs mereA.1 PROJEKTGRUNDLAG. Vodskovvej 110, Vodskov Ny bolig og maskinhus. Sag nr: Udarbejdet af. Per Bonde
A.1 PROJEKTGRUNDLAG Vodskovvej 110, Vodskov Ny bolig og maskinhus Sag nr: 16.11.205 Udarbejdet af Per Bonde Randers d. 09/06-2017 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 2 A1.1 Bygværket... 2 A1.1.1
Læs mereModulet kan både beregne skjulte buer og stik (illustreret på efterfølgende figur).
Murbue En murbue beregnes generelt ved, at der indlægges en statisk tilladelig tryklinje/trykzone i den geometriske afgrænsning af buen. Spændingerne i trykzonen betragtes i liggefugen, hvor forskydnings-
Læs mereCVR/SE DK BANK: REG.NR 7240, KONTO NR SWIFT Code JYBADKKK IBAN DK STATISK DOKUMENTATION STÅLSPÆR
Grædstrup Stål A/S HAMBORGVEJ 6 DK8740 BRÆDSTRUP TLF: +45 75 76 01 00 FAX +45 75 76 02 03 info@graedstrupstaal.dk www.graedstrupstaal.dk CVR/SE DK 15577738 BANK: REG.NR 7240, KONTO NR. 1064935 SWIFT Code
Læs mereDS/EN DK NA:2013
COPYRIGHT Danish Standards Foundation. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. Nationalt anneks til Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 3-1: Tårne, master og skorstene Tårne og master Forord Dette nationale
Læs mereBer egningstabel Juni 2017
Beregningstabel Juni 2017 Beregningstabeller Alle tabeller er vejledende overslagsdimensionering uden ansvar og kan ikke anvendes som evt. myndighedsberegninger, som dog kan tilkøbes. Beregningsforudsætninger:
Læs mereEftervisning af trapezplader
Hadsten, 8. juli 2010 Eftervisning af trapezplader Ståltrapeztagplader. SAG: OVERDÆKNING AF HAL Indholdsfortegnelse: 1.0 Beregningsgrundlag side 2 1.1 Beregningsforudsætninger side 3 1.2 Laster side 4
Læs mereForkortet udgave af Eurocode 0 Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner
COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DANSK STANDARD 1.UDGAVE 2010 Forkortet udgave af Eurocode 0 Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner EUROCODESEUROCODESEUROCODESEUROCO
Læs mereMURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC DOKUMENTATION Side 1
DOKUMENTATION Side 1 Modulet Kombinationsvægge Indledning Modulet arbejder på et vægfelt uden åbninger, og modulets opgave er At fordele vandret last samt topmomenter mellem bagvæg og formur At bestemme
Læs mereA1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit
A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 3. semester Projektnavn: Multihal Trige Klasse: 13bk2d Gruppe nr.: Gruppe 25
Læs mereTagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand
Tagkonstruktioner Forandringers betydning for fugt og funktion November 2014 Seniorkonsulent Cand. Scient., tømrer Teknologisk Institut, Byggeri & Anlæg Program - Den centrale problematik ved forandring
Læs mereBEF-PCSTATIK. PC-Statik Lodret lastnedføring efter EC0+EC1. Dokumentationsrapport ALECTIA A/S
U D V I K L I N G K O N S T R U K T I O N E R Dokumentationsrapport 2008-12-08 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com U D V I
Læs mereNaturvidenskabeligt grundforløb
Før besøget i Tivoli De fysiologiske virkninger af g-kræfter. Spørgsmål der skal besvares: Hvorfor er blodtrykket større i fødderne større end blodtrykket i hovedet? Hvorfor øges pulsen, når man rejser
Læs mere4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2
4 HOVEDSTABILITET 4 HOVEDSTABILITET 1 4.1 Generelt 2 4.2 Vandret lastfordeling 4 4.2.1.1 Eksempel - Hal efter kassesystemet 7 4.2.2 Lokale vindkræfter 10 4.2.2.1 Eksempel Hal efter skeletsystemet 11 4.2.2.2
Læs mereArmeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?
Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør
Læs mereVEJDIREKTORATET FLYTBAR MAST TIL MONTAGE AF KAMERA
VEJDIREKTORATET FLYTBAR MAST TIL MONTAGE AF KAMERA TL-Engineering oktober 2009 Indholdsfortegnelse 1. Generelt... 3 2. Grundlag... 3 2.1. Standarder... 3 3. Vindlast... 3 4. Flytbar mast... 4 5. Fodplade...
Læs mereForkortet udgave af Eurocode 3 Stålkonstruktioner
DANSK STANDARD 1. UDGAVE 2009 Forkortet udgave af Eurocode 3 Stålkonstruktioner EUROCODESEUROCODESEUROCODESCODESE DESEUROCODESEUROCODESEURCOD Forkortet udgave af Eurocode 3 Stålkonstruktioner Forkortet
Læs mereBilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION
Bilag 6 Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION INDLEDNING Redegørelsen for den statiske dokumentation består af: En statisk projekteringsrapport Projektgrundlag Statiske beregninger Dokumentation
Læs mereRedegørelse for den statiske dokumentation
KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...
Læs mereLegepladsredskaber og -underlag Del 1: Generelle sikkerhedskrav og prøvningsmetoder
Dansk standard Rettelsesblad DS/EN 1176-1/Ret. 3 1. udgave 2011-08-03 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN 1176-1/Ret. 3:2011 Legepladsredskaber og -underlag Del 1:
Læs mereNOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST
pdc/sol NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Indledning I dette notat
Læs mereEN DK NA:2008
EN 1991-1-2 DK NA:2008 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-2: Generelle laster - Brandlast Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk byggelovgivning til erstatning
Læs mereForkortet udgave af Eurocode 0 Projekteringsgrundlag for konstruktioner
Forkortet udgave af Eurocode 0 Projekteringsgrundlag for konstruktioner Forkortet udgave af Eurocode 0 - Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner DANSK STANDARD 2010 Projektnummer M243326 Grafisk
Læs mereDS/EN 1990, Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Nationalt Anneks, 2 udg. 2007
Bjælke beregning Stubvænget 3060 Espergærde Matr. nr. Beregningsforudsætninger Beregningerne udføres i henhold til Eurocodes samt Nationale Anneks. Eurocode 0, Eurocode 1, Eurocode 2, Eurocode 3, Eurocode
Læs mereBernoulli s lov. Med eksempler fra Hydrodynamik og aerodynamik. Indhold
Bernoulli s lov Med eksempler fra Indhold 1. Indledning...1 2. Strømning i væsker...1 3. Bernoulli s lov...2 4. Tømning af en beholder via en hane i bunden...4 Ole Witt-Hansen Køge Gymnasium 2008 Bernoulli
Læs mereVinkelrette linjer. Frank Villa. 4. november 2014
Vinkelrette linjer Frank Villa 4. november 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Læs mereBeregningsopgave 2 om bærende konstruktioner
OPGAVEEKSEMPEL Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner Indledning: Familien Jensen har netop købt nyt hus. Huset skal moderniseres, og familien ønsker i den forbindelse at ændre på nogle af de bærende
Læs mereSkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet
SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men
Læs mereTeknisk vejledning. 2012, Grontmij BrS ISOVER Plus System
2012, Grontmij BrS2001112 ISOVER Plus System Indholdsfortegnelse Side 1 Ansvarsforhold... 2 2 Forudsætninger... 2 3 Vandrette laster... 3 3.1 Fastlæggelse af vindlast... 3 3.2 Vindtryk på overflader...
Læs mereAnvendelse af parametrisk brandpåvirkning
DS-information DS/INF 1991-1-2 1. udgave 2013-04-16 Anvendelse af parametrisk brandpåvirkning ved dimensionering af bærende konstruktioner Application of parametric fire exposure methods for the design
Læs mereForkortet udgave af Eurocode 2 Betonkonstruktioner ESEUROCODESEUROCODESEURCOD
dansk standard DS/EN 1992 FU:2010 Forkortet udgave af Eurocode 2 Betonkonstruktioner 1. UDgavE 2010 UROCODESEUROCODESEUROCODESCODESE ESEUROCODESEUROCODESEURCOD Forkortet udgave af Eurocode 2 Betonkonstruktioner
Læs mereBrydningsloven og bestemmelse af brydningsindeks Fysikrapport, 5/9-2008
ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Brydningsloven og bestemmelse af brydningsindeks Fysikrapport, 5/9-2008 Louise Regitze Skotte Andersen, Klasse 2.4 Lærer: Ashuak Jacob France 2 Indhold Indledning... 3 Materialeliste...
Læs mereKennedy Arkaden. - Bilagsrapport AALBORG UNIVERSITET
Kennedy Arkaden - Bilagsrapport AALBORG UNIVERSITET Det Teknisk-Naturvidenskablige Fakultet Byggeri & Anlæg B6-Rapport, gruppe C103 Maj 2004 Indholdsfortegnelse A Lastanalyse 1 A.1 Egenlast....................................
Læs mereBeregningsopgave om bærende konstruktioner
OPGAVEEKSEMPEL Indledning: Beregningsopgave om bærende konstruktioner Et mindre advokatfirma, Juhl & Partner, ønsker at gennemføre ændringer i de bærende konstruktioner i forbindelse med indretningen af
Læs mereVEJLEDNING Store træspær behov for afstivning
VEJLEDNING Store træspær behov for afstivning Denne vejledning stiller skarpt på afstivningen af store trægitterspær, der ofte er mangelfuld. Den kan anvendes såvel ved vurdering af eksisterende tagkonstruktioner
Læs mereTrapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning
Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning Uddrag af bygningsreglementet af 2018 (BR18) samt Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Fri bredde: Fælles adgangsveje 1000 mm - (BR18 57 1)). Fri
Læs mereDS/EN 1991-1-1 DK NA:2013
Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-1: Generelle laster Densiteter, egenlast og nyttelast for bygninger Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1991-1-1
Læs mereLægteDim. Brugervejledning Version 2.1, april 2014 TRÆinformation. Indhold
LægteDim Brugervejledning Version 2.1, april 2014 TRÆinformation Indhold Formål 2 Installation 2 Anvendelse 2 Inddata 3 Projektidentifikation 3 Bygningens tværsnitsmål 3 Bygningens længdemål 3 Lægtens
Læs mere