Notat vedrørende organisering og integration af forskningsbaseret myndighedsbetjening og vidensdeling ved Aarhus Universitet
|
|
- Tove Michelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Aarhus Universitet d. 27. april 2010 Notat vedrørende organisering og integration af forskningsbaseret myndighedsbetjening og vidensdeling ved Aarhus Universitet Arbejdsgruppens medlemmer Dette notat er udarbejdet af en arbejdsgruppe, der er nedsat af Rektoratet som led i den faglige udviklingsproces. Gruppen har følgende sammensætning: Dekan Lars Qvortrup, DPU (formand) Dekan Just Jensen, DJF Vicedirektør Kurt Nielsen, DMU Institutleder Erik Steen Kristensen, DJF Forskningschef Nikolaj Friberg, DMU Professor Thomas Pallesen, SAM Professor Michael Møller Hansen, NAT Professor Annie Vesterby Charles, SUN Rektor Ove Poulsen, Ingeniørhøjskolen Fuldmægtig Knud Warming, Ledelsessekretariatet (sekretær) Indledning Nærværende notat vedrørende organisering og integration af forskningsbaseret myndighedsbetjening og vidensdeling ved Aarhus Universitet baserer sig på det arbejde, der er udført i AU s udvalg for forskningsbaseret myndighedsbetjening og på de to dokumenter, Danske Universiteters Hvidbog for Forskningsbaseret Myndighedsbetjening og AU s Kvalitetssikring af den forskningsbaserede myndighedsrådgivning. Afgrænsning I DU s hvidbog om forskningsbaseret myndighedsbetjening fremhæves det, at forskningsbaseret myndighedsbetjening består dels af sektorrelateret forskning og dels af faglig rådgivning mv. baseret på denne forskning. (s. 8). I forlængelse heraf er det vigtigt at præcisere, at forskningsbaseret myndighedsbetjening er bredere end myndighedsrådgivning, og at det omfatter følgende hovedaktiviteter: Rådgivning inden for aftalte områder og baseret på et specifikt aftaleforhold Opgaver for en myndighed Forskning og udviklingsopgaver med et samfundsmæssigt sigte Den underliggende sektorrelevante forskning 1
2 Formidling Forskningsbaserede bidrag til hele sektorens udvikling Drift af infrastrukturer og overvågningsopgaver Potentiale God myndighedsbetjening forudsætter at: Myndighedsbetjening er forskningsbaseret (hvorfor det bagved liggende forskningsmiljø skal have international forskningskvalitet og skal have adgang til supplerende forskningsressourcer) Myndighedsbetjening er sektorrettet (hvorfor det bagved liggende forskningsmiljø skal være sektorrettet) Myndighedsbetjening er tværdisciplinær (hvorfor det bagved liggende forskningsmiljø skal kunne trække på interdisciplinære forskningsressourcer på internationalt niveau og med kritisk masse) Dette sætter myndighedsbetjening ved AU i en særligt gunstig position, dels fordi der som følge af fusionen er en række klart sektorrettede forskningsenheder (ud over SUN også DJF, DMU, DPU og ASB), dels fordi AU ligger højt på internationale sammenligninger, og dels fordi AU sammenlignet med monodisciplinære forskningsinstitutioner har et stærkt tværdisciplinært potentiale. Ambition Udgangspunktet for den forskningsbaserede myndighedsbetjening på AU er, at den eksisterende opgavevifte, således som den varetages af især DJF, DMU og DPU, fastholdes og tilpasses myndighedernes krav samt de politiske krav og ønsker til området, der til enhver tid måtte være gældende. Det er imidlertid ambitionen, at opgaveviften udvides, således at AU med hensyn til forskningsbaseret myndighedsbetjening adresserer i princippet alle relevante sektorer, både nationalt og internationalt. Denne ambition forudsætter, at de nødvendige økonomiske ressourcer følger med opgaverne. Det forudsætter, at der ligger en højt kvalificeret forskning til grund for opgaveløsningen at der tages afsæt i stærke kompetencer inden for fundraising, forskningsledelse og administration at forskningsbaseret myndighedsbetjening på AU er en synlig og meriterende aktivitet såvel for ansatte som for AU generelt at alle miljøer gør sig klart, hvorledes de kan støtte op om myndighedsbetjeningen, f.eks. ved at indgå i faglige netværk om emnerne for myndighedsbetjeningen, således at den samlede vidensbase bringes i anvendelse 2
3 Organisering og integration Det foreslås, at forskningsbaseret myndighedsbetjening på AU varetages på to niveauer: Ad Ét fælles myndighedsbetjeningssekretariat for AU 2. Faglige myndighedsbetjeningsenheder, der er indlejret i de relevante faglige forskningsmiljøer, som organiseres med blik for sektorens behov. Det fælles myndighedsbetjeningssekretariat skal varetage følgende hovedopgaver: Ad 2. Det skal være den udadvendte skranke og salgsenhed for myndighedsbetjening ved AU. Enheden gennemfører kontraktforhandlinger i samarbejde med relevante decentrale enheder, og enhedens opgave er at levere den juridiske ekspertise og sikre den øverste ledelses bevågenhed om opgaven. Enheden finansieres af de midler, der tilgår myndighedsbetjeningen. Det skal samle den juridiske ekspertise vedrørende kontrakter, ansvarsafgræsning m.v. Det skal løbende justere de generelle principper for kvalitetssikring Det skal samle relevante administrative servicefunktioner på tværs af AU (tilbudskontor, udbudsovervågning m.v.) Det skal sørge for politisk interessevaretagelse, lobbyisme og branding i forhold til det generelle myndighedsbetjeningsområde Det skal sikre intern opmærksom i alle relevante forskningsmiljøer på AU i forhold til myndighedsbetjening Det skal løbende lave oversigter over opgaver i udbud m.v. De fagligt indlejrede myndighedsbetjeningsenheder skal varetage følgende hovedopgaver: De skal varetage den strategiske ledelse af det pågældende sektorrelaterede myndighedsbetjeningsområde ved at skabe stærke forskningsmiljøer, som har kritisk masse og er målrettet sektorens behov De skal varetage den fag og sektorspecifikke kvalitetssikring og kvalitetsudvikling De har i den forbindelse ansvaret for den langsigtede strategiudvikling i forhold til sektorens behov (de skal ikke alene give de rigtige svar, men de skal også i dialog med sektoren kunne bidrage til at identificere de vigtige spørgsmål, potentialer og udfordringer i et 5 10 årigt perspektiv) De skal varetage de konkrete kontraktforhandlinger (med bistand fra det fælles myndighedsbetjeningssekretariat) 3
4 De skal sørge for den sektorspecifikke kommunikation og pressehåndtering (med bistand fra det fælles myndighedsbetjeningssekretariat og fra AU s kommunikationsafdeling) De skal koordinere med andre decentrale enheder, f.eks. i forhold til høringssvar, ministerspørgsmål etc. Det præcise opgavesplit mellem det fælles myndighedsbetjeningssekretariat og de fagligt indlejrede myndighedsbetjeningsenheder skal beskrives efterfølgende. Desuden skal der ske en afklaring af opgavesplittet mellem den centrale enhed og beslægtede centrale enheder (primært Forskningsstøtteenheden og TTE). Den konkrete organisering af forskeres tilknytning til myndighedsbetjening afhænger af opgavens karakter. I nogle tilfælde kan den enkelte forsker med fordel overføres til den udførende, kontraktansvarlige enhed, mens det i andre tilfælde kan være en fordel at fastholde forskeren i dennes daglige forskningsmiljø. Det afgørende er, at forskeren frit kan skifte mellem grundforskning, anvendt forskning og rådgivning. Incitamenter De afgørende incitamenter for at VIP erne deltager i forskningsbaserede myndighedsbetjeningsopgaver er at det er sjovt og meriterende. Det er vigtigt at der på AU findes en række enheder, der varetager myndighedsbetjeningsopgaver baseret på et stærkt forskningsmæssigt grundlag, således at forskning og forskningsbaseret myndighedsbetjening gensidigt bidrager til hinanden og er spin offs af hinanden, og således at alle miljøer forstår, at der ikke er kvalitative forskelle mellem traditionelle eksternt finansierede forskningsprojekter og strategiske eller sektorrelaterede eksternt finansierede forskningsprojekter. For eksempel rejser myndighedsbetjeningsopgaver ofte problemstillinger, der afføder ny, relevant forskning, ligesom grundforskning giver anledning til (og kan realitetstestes) i forhold til relevante myndighedsbetjeningsopgaver. Herudover udvikles der ofte i forbindelse med myndighedsbetjeningsopgaver store, eksternt finansierede datasæt, som er af uvurderlig betydning for traditionelle forskningsaktiviteter. For at dette kan lykkes, er forudsætningerne: God organisering af den forskningsbaserede myndighedsbetjening (den skal forblive indlejret i de relevante forskningsmiljøer) Gode forskere og god forskningsledelse (gode forskningsledere kan skabe rammerne, som er nødvendige for gode forskningsmiljøer, der høster fordele af det dynamiske samspil mellem forskning og myndighedsbetjening). Herigennem bliver myndighedsbetjening også meriterende, fordi de forskere, der er involveret i sådanne opgaver, hele tiden også får afsat ressourcer til at publicere i relevante tidsskrifter m.v. Synliggørelse af de mange forskningsbaserede publikationer i relation til myndighedsbetjeningen er et væsentligt element for både den enkelte forsker og for universitetet som helhed. 4
5 Dog kan man også pege på direkte meriteringsstøtte, fx ved på linje med årets underviser at udnævne årets myndighedsrådgivningsforsker. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at AU s ledelse brander myndighedsbetjeningsfunktionen på linje med de andre centrale forskningsbaserede funktioner på AU. Derimod er det ikke indtrykket, at der er noget særligt behov for særskilte økonomiske incitamenter. Det kan overvejes, om der bør der være en mulighed for at optjene overhead indtægter til at styrke den enkelte forskers egen forskning (fx i forbindelse med frikøbsordninger). Endeligt bør der også gennemføres en undersøgelse af, om der skal gives særlige tilbud til at uddanne forskere i myndighedsbetjening. Man kunne således overveje, om der skal udvikles et modul til adjunkter på AU, der har til hensigt at følge et karriereforløb rettet mod myndighedsbetjening og den associerede forskning, der svarer til det eksisterende adjunktpædagogiske kursus. Tilsvarende kan man overveje, om der skal udvikles et kursus for forskningsledere med særligt henblik på ledelse af forskningsenheder med fokus på forskningsbaseret myndighedsbetjening. Barrierer Der synes ikke at eksistere uovervindelige barrierer for udviklingen af forskningsbaseret myndighedsbetjening på AU. Dog peges der på to udfordringer, som der skal være fokus på: Der er meget forskellige økonomiske vilkår og incitamenter for de forskellige hovedområder. På nogle repræsenterer myndighedsbetjening kun en marginal indtægt, på andre udgør den en meget væsentlig del af indtægtsgrundlaget. Dertil kommer, at der er en betydelig variation i kulturen i forhold til myndighedsbetjening. Konklusion Arbejdsgruppen understøtter en bred definition af myndighedsbetjening med den deraf følgende specifikation af forskelle mellem forskellige typer af myndighedsbetjeningsaktiviteter Arbejdsgruppen vurderer at AU har særlige potentialer i forhold til forskningsbaseret myndighedsbetjening, fordi AU er et samarbejdende universitet, et tværdisciplinært universitet og et universitet med stor international forskningsstyrke Arbejdsgruppen anbefaler at den samlede aktivitet vedrørende forskningsbaseret myndighedsbetjening opdeles i to niveauer: Et centralt myndighedsbetjeningssekretariat og fagligt indlejrede myndighedsbetjeningsenheder Den centrale enhed gennemfører kontraktforhandlinger i samarbejde med relevante decentrale enheder, og enhedens opgave er at levere den juridiske ekspertise og sikre den øverste ledelses bevågenhed om opgaven. Arbejdsgruppen understreger så stærkt som muligt, at vi ikke organisatorisk må adskille myndighedsbetjening og den forskning, der ligger til grund for den. De to aktiviteter skal gensidigt 5
6 understøtte hinanden i et tæt samspil. Hvordan det konkret organiseres, kan imidlertid være forskelligt fra enhed til enhed. 6
Temamøde i DFU vedr. den administrative organisering
AARHUS UNIVERSITET 19. november 2010 Temamøde i DFU vedr. den administrative organisering Arbejdsudvalget vedr. myndighedsbetjening. Sekretariatschef Ole Bjørn Hansen, DMU (formand) Administrationschef
Læs mereAfrapportering fra arbejdsudvalget vedr. myndighedsbetjening
Aarhus Universitet d. 9. december 2010 Afrapportering fra arbejdsudvalget vedr. myndighedsbetjening Arbejdsudvalgets medlemmer Dette notat er udarbejdet af et arbejdsudvalg, der er nedsat af Rektoratet
Læs mereInspirerende rådgivning og videnudveksling. Bestyrelsesseminar Den 1. september 2008
Inspirerende rådgivning og videnudveksling Bestyrelsesseminar Hvad står der i Aarhus Universitets strategi? Inspirerende rådgivning og videnudveksling Inspirerende rådgivning og videnudveksling Vores mål
Læs mereProjektinitieringsdokument Organisering af HR på Aarhus Universitet
Projektinitieringsdokument Organisering af HR på Aarhus Universitet 1. Formål og baggrund for projektet Baggrund: Baggrunden for nedsættelse af arbejdsgruppen vedr. Organisering af HR på Aarhus Universitet
Læs mereKommentarer til Organisering af administrationen på Aarhus Universitet. Peder Andersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet
Kommentarer til Organisering af administrationen på Aarhus Universitet Peder Andersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Kort CV Cand oecon, lic. oecon, lektor, institutbestyrer, Aarhus
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereDCE S KVALITETSSIKRINGS- PROCEDURER
DCE S KVALITETSSIKRINGS- PROCEDURER Susanne Boutrup Chefkonsulent 6. FEBRUAR 2017 KRAV TIL DEN FAGLIGE RÅDGIVNING Høj faglig kvalitet Rettidighed Intern koordinering Synlighed af resultater Dialog med
Læs mereSamarbejde mellem de to nationale centre i Science and Technology Snitflader og fælles processer i myndighedsrådgivning
Samarbejde mellem de to nationale centre i Science and Technology Snitflader og fælles processer i myndighedsrådgivning Internt notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi og DCA Nationalt Center
Læs mereAarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008
Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante
Læs mereDEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES AARHUS UNIVERSITET
DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES Processen indtil bestyrelsens beslutning den 17. juni 2010 Drøftelser i bestyrelsen, HSU, Samarbejdsudvalg, Akademiske Råd Afholdelse af seminarer, involvering af internationale
Læs mereREKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010
17. JUNI 2010 REKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010 Bestyrelsens beslutning Fire hovedområder: Aarhus Faculty of Arts, Kulturvidenskab Aarhus Faculty of Science and Technology, Naturvidenskab og Teknologi
Læs mereDen gode Proces for forskningsbaseret rådgivning
Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 1. To virkeligheder mødes... 1 2. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 2 Den gode Proces... 3 1 Ad hoc
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD 1. AFTALENS PARTER... 2 2. PRÆAMBEL... 2 3. AFTALENS INDHOLD... 2 3.1. Samarbejde om beskæftigelsesmuligheder for kandidater... 3
Læs mereNavn Titel Email Gr.arb.1
Navn Titel Email 1 2 3 Overnat. Allan Birkmose Personlig assistent for rektor abi@adm.au.dk J K A Sandbjerg Allan Flyvbjerg Professor SUN allan.flyvbjerg@dadlnet.dk F K B Sandbjerg Anders Børglum Professor
Læs mereAftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET
Akademisk Råd, Arts Notat Aftagerpaneler Arts Der skal nedsættes nye aftagerpaneler ved Arts sommeren 2012. Arts aftagerpaneler er forankret ved Arts enkelte studienævn, og der skal således nedsættes fire
Læs mereMuseum Lolland-Falster
Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Alle ansatte i stillinger med forskningsforpligtelse ved AU Herning. Forskningsproduktionsforventninger ved AU Herning
Alle ansatte i stillinger med forskningsforpligtelse ved AU Herning Forskningsproduktionsforventninger ved AU Herning Af mange forskellige grunde er det vigtigt, at AU Herning opbygger et robust forskningsmiljø,
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Aftalegrundlaget er dynamisk og et udtryk for det aktuelle samarbejde og skal som sådan løbende ajourføres.
Aftale vedrørende samarbejde om forskning og undervisning mellem Health, Aarhus Universitet og regionshospitalerne, inkl. regionspsykiatrien og Præhospitalet i Region Midtjylland 1. Indledning Blandt andet
Læs mereDEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES
DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES Møde for Fællesadministrationens medarbejdere den 31. august 2010 Ved universitetsdirektør Jørgen Jørgensen Formålet med AU s faglige udviklingsproces Fagligt mål: Udvikle
Læs mereRelevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet
Læs mereDen gode proces og leverance ved forskningsbaseret rådgivning
Den gode proces og leverance ved forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 To virkeligheder mødes... 2 Den Gode Bestilling... 3 Opgaver ikke omfattet af bestillingsskabelonen... 3 Opgaver omfattet af
Læs mereHVORDAN SIKRES KVALITET OG INTEGRITET I UNIVERSITETERNES MYNDIGHEDSBETJENING?
HVORDAN SIKRES KVALITET OG INTEGRITET I ERNES MYNDIGHEDSBETJENING? PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN MYNDIGHEDSBETJENINGEN HVORHEN EFTER FUSIONERNE? Aalborg Universitet: Aarhus Universitet: Danmarks Tekniske
Læs mereOrganisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2018 Sagsnr.: 2018-412-01052 Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet Indledning Organisering
Læs mereMyndighedsbetjeningen ved Aarhus Universitet - et tematiseret debatoplæg
Myndighedsbetjeningen ved Aarhus Universitet - et tematiseret debatoplæg I april 2009 udgav Danske Universiteter publikationen Hvidbog om forskningsbaseret myndighedsbetjening. Hvidbogen blev udarbejdet
Læs mereFastsat af dekanen den 30. januar 2013 efter høring i Samarbejdsudvalget den 30. januar 2013 og Akademisk Råd den 25. januar 2013
KØBENHAVNS UNIVERSITET DET JURIDISKE FAKULTET Retningslinjer for etablering, forlængelse og nedlæggelse af Forskningscentre og forskningsgrupper 1 ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet Fastsat
Læs mereAarhus Universitets Strategi
Aarhus Universitets Strategi 2008-2012 Lauritz B. Holm-Nielsen 2 Mission, Vision og Værdier Aarhus Universitets mission er gennem forskning samt forskningsbaseret uddannelse, formidling og rådgivning at
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 7. JANUAR 2009
7. JANUAR 2009 2008 et godt og travlt år for AU Strategi 2008-2012 Kvalitet og mangfoldighed 2 2008 et godt og travlt år for AU Strategien føres ud i livet Integrations- og forandringsprocessen Reorganisering
Læs mereUS AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET
US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...
Læs mereSCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET
Møde den: 14. maj 2013, kl. 10.30 12.00 Bygning 1431 021. Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C Ekstraordinært FSU-møde Deltager: Brian Bech Nielsen, Stig Ravn, Olav W. Bertelsen, Leif Flensborg, Jens Barfod,
Læs mereMål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-
Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:
Læs mereOVERGANGSSTRATEGI FOR FORSKNING PÅ NÆSTVED, SLAGELSE OG RINGSTED SYGEHUSE
OVERGANGSSTRATEGI FOR FORSKNING PÅ NÆSTVED, SLAGELSE OG RINGSTED SYGEHUSE 2017-2018 Baggrund I Region Sjælland blev i foråret 2017 gennemført en større evaluering af forskningsområdets udvikling siden
Læs mereBeskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP
Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Personalestyrelsens stillingsstruktur og stillingsstruktur - DTU Diplom giver en udførlig beskrivelse af de enkelte stillinger, inklusive stillingsindhold
Læs mereAARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager: Rektoratet
Modtager: Rektoratet NOTAT Notat fra arbejdsgruppen vedrørende front office- og back officeopgavernes fremtidige placering og organisering på AU Bo Bjerre Jakobsen Chefkonsulent Dato: 6. maj 2010 Ref:
Læs mereARBEJDSUDVALGET VEDR. KOMMUNIKATION
ARBEJDSUDVALGET VEDR. KOMMUNIKATION, 19. NOV 2010 VICEDIREKTØR FOR KOMMUNIKATION UNI VERSITET PROJEKTINDHOLD Interessentinterviews, interne Bl.a. forsker, forskningschefer, institutledelse, administrative
Læs mereAarhus Universitet 2007
Aarhus Universitet 2007 Hotte emner ved årsskiftet Aarhus Universitet efter 1.1.2007 Strategi for Aarhus Universitet Budget 2007, herunder Globaliseringspuljen Tre superuniversiteter Nyt universitet Københavns
Læs mereAARHUS UNIVERSITET MAJ 2010 SANDBJERGSEMINAR DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES. Rektoratets oplæg - udkast til drøftelse
25.-26. MAJ 2010 SANDBJERGSEMINAR DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES Rektoratets oplæg - udkast til drøftelse Formålet med AU s faglige udviklingsproces Udvikle universitetets stærke forsknings- og uddannelsesmiljøer
Læs mere1. den fremtidige organisering af bygningsområdet ved AU dvs. hvilke opgaver/roller skal den centrale bygningstjeneste have i fremtiden
3 indstillinger fra byggesporet i den administrative forandringsproces Vedlagt følger indstillinger fra bygningssporet vedrørende: 1. den fremtidige organisering af bygningsområdet ved AU dvs. hvilke opgaver/roller
Læs mereSPORBESKRIVELSE FOR BYGNINGSSPORET
SPORBESKRIVELSE FOR BYGNINGSSPORET Den administrative forandringsproces Sporbeskrivelse 1 1. Dokumentkontrol 1.1 Ejer Niels Damgaard Hansen 1.2 Versionering [Nedenstående skema udfyldes i forhold til versionering
Læs merePersonalepolitiske principper for administrative medarbejdere under den faglige udviklingsproces,
NOTAT Personalepolitiske principper for administrative medarbejdere under den faglige udviklingsproces, Louise Gade Vicedirektør, HR Dato: 25. august 2010 Side 1/6 Aarhus Universitet er i gang med en omfattende
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Referat af mødet den 10. marts 2009 i Forskningsudvalget. Aarhus Universitet
Referat af mødet den 10. marts 2009 i Forskningsudvalget Aarhus Universitet Deltagere: Prorektor Nina Smith (formand) Prodekan Johnny Laursen (HUM) Prodekan Troels Nørager Prodekan Else Tønnesen (SUN)
Læs mereRamme for partnerskabet. Investering i efterværn. Viden til gavn
Ramme for partnerskabet Investering i efterværn Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereStatut for Center for Militære Studier
C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Statut for Center for Militære Studier 11. JANUAR 2014 Statut for Center for Militære Studier NAVN CENTER FOR MILITÆRE
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for Forskningscenter for Økologisk Jordbrug GENERELLE BESTEMMELSER Navn og placering Stk. 1. Centrets navn er Forskningscenter for Økologisk Jordbrug.
Læs mereSamarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet.
Indhold 1. Aftalens parter...2 2. Præambel...2 3. Aftalens indhold...2 3.1 Forskningssamarbejde...3 3.2 Studentersamarbejde...3 3.3 Iværksætteri...3 3.4 Sundhed...4 4. Organisering og opfølgning...4 5.
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN
FORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN DEN INTERNE PROBLEMANALYSE 13. november 2013 tiltrådte bestyrelsen den interne problemanalyse Målet var at få identificeret og håndteret betydende
Læs mereKodeks for god forskningsledelse
Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor
Læs mereDeIC strategi 2014-2018
DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 96, d. 9. okt Pkt. 3a. Bilag 2. Københavns Universitets bestyrelse
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 96, d. 9. okt. 2018 Pkt. 3a. Bilag 2 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 19. SEPTEMBER 2018 Vedr. KU s position i forhold til forskningsbaseret myndighedsbetjening
Læs mereAARHUS UNIVERSITET HØRINGSOPLÆG
AARHUS UNIVERSITET HØRINGSOPLÆG Vedr. samarbejdet mellem Health, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, Risskov, Region Midtjylland om psykiatrisk forskning og registrering Dato: 14.06.2012
Læs merePrincipnotat om universitetsklinikker
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Principnotat om universitetsklinikker Med indgåelsen af et nyt aftalekompleks
Læs mereDet overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED
Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Vision Mission Interessenter AU skal tilhøre eliten af universiteter og bidrage til udvikling af national og global velfærd Gennem forskning
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereRapport vedrørende arbejdsgruppe om organisering af sekretær- eller fuldmægtigbistanden til kliniske professorer
Rapport Rapport vedrørende arbejdsgruppe om organisering af sekretær- eller fuldmægtigbistanden til kliniske professorer Det fremgår af den nye aftale mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland om
Læs mereAnnette Balle Sørensen abs@statsbiblioteket. Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d., Annette Balle Sørensen
Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d., Hvordan arbejder vi med Open Access på Statsbiblioteket i forhold til Aarhus Universitet Hvordan arbejder vi med Open Access på Statsbiblioteket i forhold til Aarhus
Læs mereIndsatsområde 4: Organisationer i udvikling
12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs mereVELKOMMEN. Strategicafé et nyt koncept afprøves En ambition om at skabe bred involvering Ønske om relevante input fra så mange som muligt
VELKOMMEN Strategicafé et nyt koncept afprøves En ambition om at skabe bred involvering Ønske om relevante input fra så mange som muligt Program for dagen: Introduktion til strategiprocessen hvor er vi
Læs mereForretningsorden. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014
Forretningsorden Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 2 Indhold 1: Baggrund... 4 2: Partnerskabets sammensætning... 4 3: Koordineringsgruppe... 5 4: Sekretariat...
Læs mereCENTERCHEF NATIONALT VIDENCENTER OM UDSATTE BØRN OG UNGE
21. marts 2019 Jobprofil CENTERCHEF NATIONALT VIDENCENTER OM UDSATTE BØRN OG UNGE PROFESSIONSHØJSKOLERNE I DANMARK GENITOR KØBENHAVN & AARHUS WWW.GENITOR.DK TLF. 3141 0178 KONTAKT@GENITOR.DK CVR-NUMMER:
Læs mereSTATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
1. MAJ 2013 STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DIREKTØR DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø
Læs mereERHVERVSFORSKER ET TÆT SAMARBEJDE MELLEM VIRKSOMHED OG UNIVERSITET
ERHVERVSFORSKER ET TÆT SAMARBEJDE MELLEM VIRKSOMHED OG UNIVERSITET UNIVERSITETS Som universitetsvejleder synes jeg, at samarbejde med en virksomhed omkring en erhvervsph.d. både kan være godt til at starte
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereCopenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl
Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl. 12.00. Copenhagen Health Science Partners (CHSP) er etableret som en ny fælles organisation
Læs mereEn dynamisk lokal struktur for AU
En dynamisk lokal struktur for AU Som led i den faglige udviklingsproces er der nedsat ni tværgående arbejdsgrupper, der inden for en række forskellige emneområder skal vurdere muligheder og barrierer
Læs mereØKONOMISPORET DEN ADMINISTRATIVE FORANDRINGSPROCES. - Ny arbejdsdeling mellem hovedområderne og fællesområdet på økonomiområdet AARHUS UNIVERSITET
ØKONOMISPORET DEN ADMINISTRATIVE FORANDRINGSPROCES - Ny arbejdsdeling mellem hovedområderne og fællesområdet på økonomiområdet præsen TATION FORMÅL for alle SPOR Øge den administrative støtte til universitetets
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereVedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet
AALBORG UNIVERSITET Bestyrelsesmøde: 5-04 Pkt.: 11 Bilag: A Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9635 8080 Fax 9815 2201 www.auc.dk 9. november 2004 AT/lt J.nr. 2004-001/01-0009
Læs mereVejledning til regler for god videnskabelig praksis
Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Af Universitetsloven 2 stk. 2, fremgår det, at universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik. Københavns Universitets
Læs mereDen gode Proces for forskningsbaseret myndighedsrådgivning
Den gode Proces for forskningsbaseret myndighedsrådgivning 1. Indledning... 1 2. To virkeligheder mødes... 2 3. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 3 4. Proces for
Læs mereKLINISKE SYGEPLEJERSKERS FORSKNINGSKAPACITET
KLINISKE SYGEPLEJERSKERS FORSKNINGSKAPACITET Sygeplejesymposium 29. april 2016 Kathrine Hoffmann Kusk, Sociolog, Videnskabelig Assistent, Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital.
Læs mereSamarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune
Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (Økonominøgletal)
KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2018 (Økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2018 hovedområdeopdelt Indledning... 2 Formålsfordeling af løn og driftsomkostninger... 2 Nøgletal A: Indtægtsfordeling
Læs mereBeskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.
21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt
Læs mereKommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014
Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering
Læs mereHvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?
Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hans Gregersen Formand for det videnskabelige råd kommissorium (1) Center for Kliniske Retningslinjer er en institution, der samler, organiserer,
Læs mereGOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET
GOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET Institutlederen er instituttets øverste leder, hvis vigtigste opgave er at udøve et tydeligt og inspirerende lederskab, der sikrer og videreudvikler den højeste
Læs mereTENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY
TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY Tenure Track ST 2 SCIENCE AND TECHNOLOGY TENURE TRACK Science and Technology Tenure Track ved Aarhus Universitet er et attraktivt karrieretilbud til lovende forskere fra
Læs mereK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (Økonominøgletal)
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab 2017 (Økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2017 hovedområdeopdelt Indledning... 2 Formålsfordeling af løn og driftsomkostninger... 2 Nøgletal
Læs mereVEDTÆGTER FOR BIOTECH RESEARCH & INNOVATION CENTRE (BRIC) NAVN 1. Forskningscentrets navn er "Biotech Research & Innovation Centre", forkortet BRIC.
Bestyrelsesmøde nr. 63, 7. juni 2012 Pkt. 13. Bilag 1. VEDTÆGTER FOR BIOTECH RESEARCH & INNOVATION CENTRE (BRIC) NAVN 1 Forskningscentrets navn er "Biotech Research & Innovation Centre", forkortet BRIC.
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Kvalitetssikring af internationale partnerskaber
Kvalitetssikring af internationale partnerskaber Verdens førende universiteter samarbejder med og rekrutterer fra hele verden i en tid, hvor de internationale rammevilkår er under forandring. Gennem internationale
Læs mereRammeaftale mellem. Trafik- og Byggestyrelsen. Aalborg Universitet. Forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for det byggede miljø.
Rammeaftale mellem Trafik- og Byggestyrelsen og Aalborg Universitet om Forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for det byggede miljø for 2016 1 1. Rammeaftale 1.1. Aftaleparter Trafik- og Byggestyrelsen
Læs mere2. Godkendelse af mødets dagsorden samt referatet af mødet 23. maj 2008 Begge dele blev godkendt.
AARHUS UNIVERSITET Ledelsessekretariatet Den 26-11-2008 J. nr. AUrsy/ Professor Mogens Nielsen (NAT) Dekan Svend Hylleberg (SAM) Prodekan Johnny Laursen (HUM) Prodekan Troels Nørager (TEO) Professor Michael
Læs mereHØRINGSUDKAST. Indstilling til universitetsledelsen Studienævnsstrukturen i den kommende organisation
HØRINGSUDKAST Indstilling til universitetsledelsen sstrukturen i den kommende organisation Indledning Aarhus Universitets bestyrelse har besluttet, at der i forbindelse med den faglige udviklingsproces
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag
Læs merePsykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet
ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3
Læs mereForskning, monitorering og incitamenter
Institut for Kultur og Globale Studier Kroghstræde 3 9220 Aalborg Øst Marianne Rostgaard Institutleder Telefon: 9940 9924 Email: rostgard@cgs.aau.dk Forskning, monitorering og incitamenter Opdateret august
Læs mereStyrket forskningssamarbejde i Aalborg Kommune KLs sundhedskonference 20. januar 2015
Styrket forskningssamarbejde i Aalborg Kommune KLs sundhedskonference 20. januar 2015 Tine Curtis, Forskningschef Lars Lund, Konsulent Center for Anvendt Kommunal Sundhedsforskning Hvorfor vil kommunen
Læs mereNotat 1 1 : Videnudveksling på AU og AU Viden
Medarbejdere og ledere i AU Viden Notat Notat 1 1 : Videnudveksling på AU og AU Viden Det er vigtigt, alle medarbejdere i AU Viden har en indholdsmæssig forståelse af begrebet videnudveksling på AU. Formålet
Læs mereInspiration hentes fra udlandet
2014 tidsskrift om personaleledelse I 6 udgivet af Dansk HR Inspiration hentes fra udlandet HR til gavn for hele universitetet Lisbeth Møller, Vicedirektør for HR & Organisation på Københavns Universitet
Læs merePsykiatrisk Dialogforum
Psykiatrisk Dialogforum 09 09 14 Fra sandkasse til eliteforskning Videreudvikle stærke og specialiserede forskningsmiljøer At forskningsresultater bruges i praksis Godt og tæt samarbejde med eksterne partnere
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 104 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd fælles med videnskabsministeren - i Folketingets Uddannelsesudvalg.
Læs mereProjektbeskrivelse for forskningsprojekt om samarbejdsdreven innovation i den offentlige sektor
Projektbeskrivelse for forskningsprojekt om samarbejdsdreven innovation i den offentlige sektor (CLIPS Collaborative Innovation in the Public Sector) Samarbejdsdreven innovation er for eksempel når unge
Læs merePunkt 2: Til orientering og godkendelse: Formandens orientering om akademisk råds arbejde og godkendelse af mødeplan for 2018
Referat Akademisk Råd Akademisk råd 02/21/2018 14:30-02/21/2018 17:30 Bygning 1520-737. Sky Lounge Fysik Punkt 1: Mødeinformation Ingen tilføjelser Punkt 2: Til orientering og godkendelse: Formandens orientering
Læs mereKORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.
KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige
Læs mereRelevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Forskning og udvikling på professionshøjskolerne som vej til uddannelseskvalitet Denne rapport beskriver de erfaringer, som medarbejdere og ledere på professionshøjskoler har med at koble forskning
Læs mereJuridisk Institut Strategi
Juridisk Institut Strategi 2015-2020 Strategien i en nøddeskal Denne strategi er resultatet af en længere proces med inddragelse af instituttets medarbejdere. Strategien suppleres af en række bagvedliggende
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs mereForskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden
LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres
Læs mereKodeks for god forskningsledelse
Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor Jesper Wengel, Institut for Fysik og Kemi Professor
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for International Centre for Research in Organic Food Systems GENERELLE BESTEMMELSER Navn og organisation 1. Stk. 1. Forskningscentrets navn er International
Læs mere