Orden. Kaos. Kilde: frit efter Carsten N. Jensen, Voksnes læringsrum Kap. 13, s.199

Transkript

1 Generelt om skolen Se LUP generelle afsnit 18. september Uddannelsen 2.1 Praktiske oplysninger Pædagogisk assistentuddannelse. Til uddannelsen er tilknyttet et tværfagligt sammensat underviserteam, en uddannelsesvejleder og en sekretær. Undervisningen finder sted på Gjesinglund Alle 8, 6715 Esbjerg N 2.2 Didaktiske og metodiske overvejelser Undervisningen er tilrettelagt med henblik på, at eleven får mulighed for: - at lære på forskellige måder og - at træne og udvikle såvel faglige som personlige kompetencer. I undervisningen kan der være 4 forskellige læringsrum: Orden Undervisning Distance Projekt- og gruppearbejde Værkstedet Nærhed Klasse diskussion Kaos Kilde: frit efter Carsten N. Jensen, Voksnes læringsrum Kap. 13, s.199 Den lodrette linje viser to forskellige undervisningsprincipper: - Orden Med høj lærerstyring, hvor det faglige materiale er planlagt på forhånd. - Kaos Hvor eleverne selv finder emner og problemafgrænser. Den vandrette linje viser noget om forholdet mellem lærer og elev. - Distance Faget er i forgrund. - Nærhed Elevens personlige og faglige kompetencer er i forgrund. De 4 forskellige læringsrum skal i samspil med hinanden hjælpe og støtte eleven i at nå de mange forskelligartede personlige og faglige kompetencer. Side 1 af 16

2 De 4 læringsrum: Ved tavleundervisning formidles teori og oplæg, hvor både underviseren og elever kan præsentere et specifikt fagindhold. Under alle omstændigheder vil det typisk være situationer, hvor alle elever får den samme gennemgang i samme form. Ved klassediskussionen forventes det, at eleven aktivt indgår i meningsudveksling og erfaringsdeling, og dermed bidrager til fælles læring. Værkstedet/ praksisrum betragtes som et øverum, hvor teoretisk læring omsættes til praksis. Her er det muligt at forholde sig kritisk til egen og andres praksis og gennem øvelse og refleksion udvikle såvel faglige som personlige kompetencer. Underviseren fungerer som instruktør og/eller vejleder og understøtter elevens læring ved at give feedback. Under projekt og i gruppearbejde arbejder eleven selvstændigt eller sammen med andre. Eleven fordyber sig i et emneområde, som enten er valgfrit eller bestemt af underviseren. Eleven får mulighed for at øve sine kompetencer i videnssøgning, bearbejdning, refleksion og samarbejde. Underviseren er medansvarlig og understøttende i elevens læreproces og eleven kan bruge underviseren som vejleder i forhold til arbejdsprocessen og det faglige indhold. 2.3 Kriterier for vurdering af elevens kompetencer og forudsætninger Kompetencevurderingen foretages af uddannelsesvejlederen med henblik på at vurdere elevens forudsætninger for uddannelsen. De undervisningsmæssige forudsætninger og behov afklares i løbet af uddannelsens første 2 uger. På baggrund af vurderingen udarbejdes en personlig uddannelsesplan. Kompetencevurderingen indebærer eventuelt godskrivning eller supplerende tilbud på baggrund af: - tidligere gennemført forløb, - anden uddannelse, - vurdering af reelle kompetencer, - særlige behov. Afklaringen resulterer i en tilpasset uddannelsesplan med eksempelvis: - fritagelse for eksamen og/eller for undervisning, - ændringer i praktikperioder, - fag på højere niveau - særlig støtte, f.eks. IT rygsæk, mentor, lektiecafe Uddannelsesplanen føres ajour, når der sker ændringer i elevens forløb Formål med uddannelsen og krav til kompetencer Jf. Uddannelsesordning for uddannelsen til pædagogisk assistent af 15. juli 2013 har uddannelsen til pædagogisk assistent som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: Side 2 af 16

3 1. Udviklende, forebyggende, rådgivende og støttende pædagogiske opgaver i dagplejen, daginstitutioner, skoler, bo- og dagtilbud for brugere med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse samt i borgerens eget hjem. 2. Kulturelle og aktiverende opgaver i dagplejen, daginstitutioner, skoler, bo- og dagtilbud for borgere med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse samt i borgerens eget hjem. 3. Fysisk udviklende aktiviteter i dagplejen, daginstitutioner, skoler, bo- og dagtilbud for borgere med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse samt i borgerens eget hjem. 4. Sundhedsfremmende og forebyggende indsats i dagplejen, daginstitutioner, skoler, bo og dagtilbud for borgere med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse samt i borgerens eget hjem. 5. Omsorgsrelaterede opgaver i dagplejen, daginstitutioner, skoler, bo- og dagtilbud for borgere med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse samt i borgerens eget hjem. 6. Koordinations-, dokumentations- og evalueringsopgaver i dagplejen, daginstitutioner, skoler, bo- og dagtilbud for borgere med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse samt i borgerens eget hjem Personlige kompetencer Jf. Uddannelsesordningen for den pædagogiske assistentuddannelse af 15. juli 2013, skal skoleundervisningen og praktikuddannelsen tilrettelægges, således at eleverne gennem uddannelsen udover uddannelsesbekendtgørelsens kompetencemål udvikler følgende personlige kompetencer, som er relevante for udførelsen af erhvervsfunktionen: 1. udviser initiativ, selvstændighed, ansvarlighed og empati for på den baggrund at møde andre mennesker på en etisk og respektfuld måde og kan se egen andel i udviklingen af mellemmenneskelige relationer, 2. kan yde omsorg for sig selv og for andre på en nærværende og professionel måde, 3. har forståelse af kommunikationens betydning for at forstå, indgå i og udvikle en professionel praksis, 4. kan indgå aktivt i samarbejdsrelationer og opgaveløsning ud fra egne fysiske, psykiske, sociale og kulturelle ressourcer, 5. har indsigt i egne lærings- og motivationsmæssige styrker og udviklingspotentialer, 6. har nysgerrighed, kreativitet, åbenhed og lyst til kontinuerligt at lære og til at indgå i forandringsprocesser 7. kan håndtere og agere i en social og kulturel mangfoldighed, 8. har færdigheder i at være aktivt søgende, spørgende og kritisk samt kunne handle hensigtsmæssigt i uforudsete situationer og 9. kan anvende evaluering og selvevaluering som et redskab i egen lærings- og udviklingsproces. Side 3 af 16

4 2.3.3 Kompetencemål Nedennævnte kompetencemål stammer fra uddannelsesbekendtgørelsen (BEK nr. 816 af 20/07/2012). Kompetencemålene for uddannelsen er, at eleven kan: 1. gennemføre begrundede pædagogiske forløb selvstændigt og sammen med andre, og herunder inddrage aftaler om handle- og/eller læreplaner, 2. selvstændigt og sammen med andre udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere fysiske, musiske, æstetiske, kulturelle og praktiske aktiviteter med børn, unge og voksne, 3. ud fra indsigt i målgruppens fysiske og motoriske udvikling, arbejde motiverende for at fremme den enkeltes lyst til bevægelse, idræt og sanseoplevelser, 4. arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i arbejdet med børn, unge og voksne, herunder også arbejde for forebyggelse af institutionsinfektioner, 5. stimulere den enkeltes sprog og evne til at udtrykke sig i kraft af sig selv eller ved hjælp af kommunikationsmidler, 6. indgå i en målrettet og udviklingsorienteret kommunikation, der understøtter anerkendende relationer, 7. formidle beslutninger, der er af betydning for borgeren og dennes pårørende samt yde den nødvendige støtte og vejledning på baggrund heraf, 8. med respekt for den enkeltes ressourcer, livsvilkår, livsform og selvbestemmelsesret vejlede børn, unge, voksne og disses pårørende i at anvende statslige, regionale, kommunale og private servicetilbud, 9. alene og i samarbejde med andre tilrettelægge, udføre og reflektere over og udvikle arbejdet med udgangspunkt i det psykiske og fysiske arbejdsmiljø i forhold til gældende regler og lovgivning på området, 10. selvstændigt arbejde konfliktdæmpende og voldsforebyggende samt medvirke til at udvikle arbejdspladsen så forebyggelse af vold er et fælles ansvar for ledelse og medarbejdere og 11. anvende it-systemer til informationssøgning, kommunikation, samarbejde, arbejdstilrettelæggelse, faglig formidling og dokumentation af eget arbejde. Side 4 af 16

5 2.3.4 Praktikmål Jf. Uddannelsesordningen for uddannelsen til pædagogisk assistent af 15. juli 2013 er det formålet med praktikuddannelsen, at eleven under vejledning afprøver, reflekterer over og udvikler sine faglige og personlige kompetencer. Formålet er ligeledes, at eleven i praktikuddannelsen udvikler forståelse for sin særlige rolle som fagperson inden for det pædagogiske område. Ved den samlede praktikuddannelses afslutning er det målet, at eleven på avanceret niveau kan: 1. planlægge, fagligt begrunde, gennemføre, formidle og evaluere praktisk pædagogisk arbejde indenfor den pædagogiske assistents kompetenceområde 2. planlægge, fagligt begrunde, gennemføre, formidle og evaluere inkluderende aktiviteter, som udfordrer praktikstedets målgruppes alsidige fysiske, psykiske, sproglige og sociale udvikling, 3. tage udgangspunkt i brugerens oplevede behov for hjælp, støtte, vejledning og rådgivning og yde denne på en værdig og respektfuld måde, 4. planlægge, fagligt begrunde, gennemføre, formidle og evaluere aktiviteter som fremmer medbestemmelse, medansvar, selvstændighed samt evne til at indgå i inkluderende fællesskaber, 5. planlægge, fagligt begrunde, gennemføre, formidle og evaluere aktiviteter, der understøtter og stimulerer praktikstedets målgruppe til varierede udtryksmåder, sproglig udvikling og sproglig kreativitet, 6. planlægge, fagligt begrunde, gennemføre, formidle og evaluere aktiviteter der motiverer praktikstedets målgruppe til fysisk udfoldelse og glæde ved bevægelse, 7. deltage i og bidrage til dialogen om det enkelte individs udvikling og udvikling af praktikstedets pædagogiske praksis, 8. indgå i samarbejdet med forældre, pårørende, kollegaer og andre professionelle samt formidle pædagogiske overvejelser til samme målgrupper, 9. arbejde forebyggende og sundhedsfremmende i udøvelsen af det pædagogiske arbejde, 10. anvende elektroniske kommunikationssystemer og digitale medier til pædagogiske aktiviteter samt til informationssøgning, formidling, samarbejde og dokumentation, 11. planlægge, fagligt begrunde, gennemføre, formidle og evaluere aktiviteter og andre pædagogiske tiltag med udgangspunkt i de pædagogiske lære- og handleplaner, 12. arbejde ud fra gældende lovgivning og retningslinjer for tavshedspligt, oplysningspligt, underretningspligt, selvbestemmelse og magtanvendelse, samt arbejde ud fra kommunalbestyrelsens fastsatte serviceniveau og mål, 13. anvende konflikthåndteringsstrategier for at yde støtte, vejledning og rådgivning på en respektfuld og anerkendende måde, 14. tage vare på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i forhold til egen rolle i relation til arbejdsmiljøet, og reflektere over arbejdsmiljøet og dets betydning for arbejdspladsen, herunder særligt med henblik på forebyggelse af vold på arbejdspladsen. Side 5 af 16

6 2.4 Undervisningen Den pædagogiske assistentuddannelses varighed 27,5 måneder. Skoleundervisningen Skoleundervisningen består af 54 ugers teori fordelt således: - Områdefag: - Pædagogik 9,5 uger - Kultur- og aktivitet 9,5 uger - Bevægelse og idræt 6 uger - Sundhedsfag 5,5 uger - Sprog, kommunikation og psykologi 7uger - Grundfag: (Jf. Grundfagsbekendtgørelse nr af 16. november 2010) - Dansk 6 uger - Samfundsfag 4,5 uger - Engelsk 2 uger - Valgfag 2 x 1 uge: - Der udbydes en uges valgfag i skoleperiode 1 eller 2 og i skoleperiode 3. - Specialefag 2 gange 1 uge. Der udbydes mindst 2 af følgende fag: - Social pædagogik. - Specialpædagogik - Folkesundheds- og sundhedsfremme. - Kost og bevægelse. - Børn og natur. - Æstetiske udtryksformer. - Pædagogiske aktiviteter, som kan understøtte institutionens fastsatte læringsmål. Ud over ovenstående indeholder uddannelsen 4 ugers erhvervsrettet påbygning. Den erhvervsrettede påbygning indeholder undervisning i yderligere 4 valgfri specialefag. En del af undervisningen organiseres i temaer, hvor fagene understøtter hinanden. Den tematiske undervisning tager udgangspunkt i centrale temaer og organiseres, så den styrker elevens forståelse af tværfaglige sammenhænge og helheder, samt bidrager til udviklingen af personlige kompetencer. Der arbejdes med følgende temaer i skoleundervisningen: 1. skoleperiode: TEMA 1: INTRO - Intro til fagene, metoder, at være ansat - Elevplan TEMA 2: PÆDAGOGISK ASSISTENTS ARBEJDSOMRÅDER - Den pædagogiske assistents arbejdsområder - Ansvar og kompetencer områder - Hvor arbejder den pædagogiske assistent? - Arbejdsmiljø - Politiske strukturer - Aktiviteter til den pæd. assistents målgruppe. Side 6 af 16

7 TEMA 3: LÆRING - Læring - Fokus på egen læring - Teoretiker - Forskellige arbejdsredskaber - Læringsmetoder. TEMA 4: SPROGLIG OG MOTORISK UDVIKLING - Fysisk og psykisk udvikling for målgruppen - Samfundsstrukturer - Rammer for udvikling af børn 2. Skoleperiode: NORMALITET OG AFVIGELSER. TEMA 1: INTRO - Intro til fagene - Fagidentitet, bruge erfaringer fra praktikken TEMA 2: METODER I PÆDAGOGISK ARBEJDSOMRÅDER - Arbejdsredskaber og aktiviteter i den pædagogiske assistents arbejde med handicappede og specialområdet. TEMA 3: FORÆLDRE, PÅRØRENDE OF TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE - Samarbejde - Den svære samtale - Fagidentitet TEMA 4: PSYKISKE OG FYSISKE UDVIKLINGSHÆMMEDE - Diagnoser - Inklusion 3. skoleperiode: TEMA 1: INTRO TEMA 2: SORG OG KRISE - Arbejde med egne oplevelser TEMA 3: MED VOLD OG MAGT TEMA 4: REPETERER OG NAVIGERER I FAGENE. Side 7 af 16

8 Skole- praktikplan Kompetencevurdering Skoleperiode 1 Praktik 1 Skoleperiode 2 Praktik 2 Skoleperiode 3 Ca. 19 uger Ca. 26 uger Ca. 19 uger Ca. 26 uger Ca. 15 uger Prøve i områdefag og grundfag. Afsluttende prøve Formål med vekselvirkningen mellem skole og praktik i uddannelsen Vekselvirkning mellem skoleundervisning og praktikuddannelse er tilrettelagt således: - at uddannelsen for eleven udgør en meningsfuld helhed, der stimulerer lyst og interesse for uddannelsen og dermed elevens kommende erhvervsfunktion, - at vekselvirkningen styrker elevens aktive tilegnelse af viden, færdigheder og holdninger ved hjælp af bl.a. elevens personlige og faglige læringsmål forud for hvert skole- og praktikforløb. Sammenhæng mellem skole og praktik I begyndelsen af hvert skole- og praktikforløb, skal eleven i samarbejde med praktikvejleder/kontaktlærer formulere elevens faglige og personlige mål for den kommende periode. Målene skal følge elevens portfolie, så de kan anvendes som samarbejdsredskab mellem eleven, underviserne og praktikvejlederne. Praktikuddannelsen Giver eleven mulighed for at tilegne sig erhvervsfaglig kompetence i et praksisfællesskab gennem udførelse af og refleksion over daglige arbejdsopgaver inden for området. Praktikuddannelsen og vejledningen i tilknytningen hertil tilrettelægges, så den understøtter elevens tilegnelse af færdigheder, viden og holdninger. Elevens praktikuddannelse består af længerevarende forløb, hvor eleven får forskellige og varierede erfaringer med personer med sociale, psykiske og fysiske handicaps. Elevens ansættelsessted planlægger praktikuddannelsen i overensstemmelse med uddannelsesordningen. For at eleven skal opleve helhed i uddannelsen, er der vekselvirkning mellem skoleundervisning og praktikuddannelse. For at stimulere denne oplevelse er der indlagt: - 3 praksisfællesskabsdage i hver praktikperiode, hvor eleven skal mødes med holdet på skolen. Dagene giver mulighed for fælles refleksioner over praksiserfaringer, med hovedvægt på det at være elev. - Kontaktlærer eller uddannelsesvejlederen kommer på praktikbesøg én gang i første praktikperiode. Side 8 af 16

9 2.5 Skolepraktik Der tilbydes ikke skolepraktik på uddannelsen. 2.6 Bedømmelsesplan I slutning af hver skoleperiode evalueres eleverne standpunkt. Der gives afgives en delkarakter og der laves en kort skriftlig evaluering i Elevplan. Her vil eleven få indblik i det aktuelle faglige niveau set i forhold til de beskrevne mål for hvert tema. Elevens personlige kompetencer bliver vurderet fra begynderniveau i 1. skoleperiode over rutineret niveau i 2. skoleperiode til avanceret niveau på 3. skoleperiode. På begynder niveau forventes at eleven: - Arbejder med enkeltheder - Udviser nysgerrighed, motivation og parathed til at lære - Har lyst at udvikle sin evne til samarbejde og fælles opgaveløsning - Tager aktiv del i læringsmiljøet - Har en positiv indstilling til sin uddannelse - Udvikler selvindsigt - Selvstændigt tager ansvar for sin egen læring På rutineret niveau forventes at eleven: - Arbejder med at kombinere enkeltheder til større sammenhænge - Udviser initiativ - Har vilje til at rumme forskelligheder - Er omstillingsparat i forhold til opgaveløsning - Opdager sammenhæng mellem selvindsigt og relationer - Udviser selvstændighed i samarbejdsrelationer - Er bevidst om egne grænser På avanceret niveau forventes at eleven: - Kan kombinere kendte enkeltheder i nye sammenhænge - Kan prioritere og målrette opgaveløsningen - Selvstændigt og i samarbejde med andre kan indsamle, prioritere og bearbejde - Tager ansvar for sin del af samarbejdsrelationer - Har kendskab til hvad eleven kan, må og skal. Eleven får i samarbejde med kontaktlæreren mulighed for at afdække og udarbejde en plan for de områder, der kræver en særlig indsats. Hensigten er at inspirere og motivere eleven til yderligere læring. I 3. skoleperiode er der prøve i dansk eller samfundsfag. 3 uger før prøven, trækkes lod om det enkelte hold skal til prøve i dansk eller samfundsfag. Resultatet kan findes på skolens hjemmeside. Der afgives standpunktskarakter i det fag, hvor der ikke er prøve. I 3. skoleperiode afholdes der ligeledes prøve i et af uddannelsens områdefag. Den afsluttende prøve afholdes i slutningen af skoleforløbet. Der afgives desuden de endelige standpunktsbedømmelser i de områdefag, hvor der ikke har været afholdt prøve.. Side 9 af 16

10 2.6.1 Prøver Til alle prøver i skolens uddannelser udleveres der en prøvevejledning til eleverne. Prøvevejledningen indeholder bl.a. beskrivelse af prøves form og afvikling, eksaminationsgrundlag, bedømmelsesgrundlag samt bedømmelseskriterier for prøven. Samfundsfag Formål: At vurdere og dokumentere elevens faglige kompetencer i samfundsfag. Mål: At eleven gennem prøven viser sit faglige standpunkt indenfor samfundsfag, svarende til målene for faget. Der afholdes en mundtlig prøve. Prøven tager udgangspunkt i elevens projekt (synopsis). Projektet kan udarbejdes individuelt eller i grupper og udarbejdes efter skolens vejledning og tekniske retningslinjer. Eleven fremlægger projektet for eksaminator og censor. Fremlæggelsen af projektet må maksimalt fylde 1/3 af den afsatte tid til eksaminationen. Den resterende tid anvendes til dialog omkring projektet, samt afprøvning af elevens viden om samfundsfaglige spørgsmål. Dansk Der afholdes en individuel mundtlig prøve. Der gives 30 minutters forberedelsestid. Til forberedelsen må eleven medbringe alle skriftlige og trykte hjælpemidler. Prøven inklusive votering varer ca. 30 minutter og omfatter følgende: 1. Den ene del af prøven omfatter eksamination i en ukendt tekst, en såkaldt ekstemporaltekst, som eleven får tildelt ved lodtrækning umiddelbart før forberedelsestiden begynder. Denne del af prøven skal demonstrere elevens evne til at fremdrage de væsentligste sider af tekstens indhold og form samt at indplacere teksten i en sammenhæng ud fra de grundsynspunkter, som har været anvendt i undervisningen. Blandt ekstemporalteksterne kan eleven finde de teksttyper, som er gennemgået i undervisningen. Det kan være både fiktive og nonfiktive tekster, og såvel trykte tekster som billeder, filmklip og tekster fra internettet. 2. Eleven skal med udgangspunkt i mindst to tekster fra arbejdsportfolioen kunne indgå dialog om og redegøre for teksternes funktion, målgruppe, valg af virkemidler samt sproglig form og indhold samt redegøre for teksternes sammenhæng med arbejdet i undervisningen. Denne del af prøven skal demonstrere elevens viden og bevidsthed om formidling, valg af virkemidler og egen skriveproces. Der gives én karakter, som fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af den samlede præstation. Side 10 af 16

11 Områdefag I 3. skoleperiode er der prøve i et af de fem områdefag. 3 uger før prøven trækkes der lod om, hvilket fag det enkelte hold skal til prøve i. Der afgives standpunktskarakter i de 4 fag, hvor der ikke er prøve. Opgaverne til prøven med mundtlig besvarelse, fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne. Antallet af trækningsmuligheder skal overstige antallet af eksaminander med mindst 3. Alle trækningsmuligheder skal fremlægges ved prøvens start. Udtrukne muligheder kan ikke trækkes igen. Ved lodtrækningen skal eksaminator samt enten censor eller institutionens leder eller en person udpeget af denne være til stede. (Bek. nr. 863 af 16/08/2012) Opgaverne har form af cases Med baggrund i casen skal eleven: a) Identificere og uddrage områder som hører ind under områdefaget og som relatere sig til den pædagogiske assistents arbejdsområde. b) Redegøre for relevante teorier i forhold hertil. Eleven vejledes til prøven og forbereder sig til denne i minimum 1 dag, hvorefter prøven afvikles. Elever med særlige forudsætninger, der er anerkendt til specialpædagogisk støtte, skal have de fastlagte prøver tilpasset, så de imødekommer elevens forudsætninger. Prøven er mundtlig og individuel. Eksaminator er en af skolens områdefagsundervisere. Censor udpeges af skolen eller af undervisningsministeriet. Afsluttende bedømmelse 3. skoleperiode afsluttes med at eleverne alene eller i grupper udarbejder et skriftligt projekt, der har karakter af en synopsis. Formålet er at vurdere om eleven har opnået tilstrækkelig viden og færdigheder som pædagogisk assistent. Se afsnit: Form: Projektet tager udgangspunkt i emner inden for den pædagogiske assistents erhvervsfaglige kompetenceområde. Projektet skal udarbejdes efter skolens vejledning og skal følge de tekniske retningslinier. Prøven er individuel og mundtlig. Synopsen danner udgangspunkt for eksaminationen, men karakterfastsættelsen sker på baggrund af den mundtlige præstation. Side 11 af 16

12 Eksaminator: En af uddannelsens undervisere. Censor: Har sit daglige arbejde i praktikområdet og udpeges af skolen eller beskikkes af undervisningsministeriet. Bedømmelse i praktikken I praktikforløbene planlægges kontinuerlig evaluering, opsamling og vurdering. Efter hver praktikperiode afgives en praktikerklæring, der skal være godkendt, før eleven kan fortsætte uddannelsesforløbet. 2.7 Eksamensregler Der henvises til skolens eksamensreglement. 2.8 Overgangsordninger ved skift mellem 2 uddannelsesordninger Elever der er påbegyndt deres uddannelse under en ikke længere gældende uddannelsesordning, og som har haft ophold i uddannelsen, kan genoptage og færdiggøre uddannelsen efter gældende uddannelsesordning med en ny uddannelsesaftale. Godskrivning for tidligere erhvervede kompetencer vil bero på en realkompetencevurdering og der vil blive lavet en individuel uddannelsesplan. For elever der har haft orlov i uddannelsen, og som har fået forlænget deres uddannelsesaftale, vil det bero på en individuel vurdering, om eleven kan færdiggøre uddannelse under den uddannelsesordning hvorpå eleven startede, eller om eleven skal overgå til den nyeste uddannelsesordning. 3 Læringsaktiviteter Læringsmetoder I undervisningen vil du stifte bekendtskab med forskellige læringsmetoder. Det kan eksempelvis være: - Klasseundervisning - Klassedialog - Gruppearbejde af kortere eller længere varighed - Problembaseret læring - Cooperatice Learning - Projekt - Portefolio - Eksperimenterende læring / forsøg. De forskellige læringsmetoder anvendes som redskab til at du kan nå målene for de enkelte skoleperioder og slutteligt den erhvervsfaglige kompetence som social- og sundhedsassistent. De forskellige læringsmetoder er tillige med til at udvikle dine læringskompetencer. Elevens arbejdstid Skoleundervisningen gennemføres som fuldtidsundervisning, svarende til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget. I forhold til praktikken: Side 12 af 16

13 Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er på 37 timer. Weekendarbejde er fastlagt i overenskomsten. Aften- og natarbejde kan planlægges i begrænset omfang. Der skal også påregnes arbejde på helligdage. Læringselementer Se nærmere beskrivelse på de kommende sider Side 13 af 16

14 1. Skoleperiode Her kan du få overblik over de grundfag, områdefag og specialefag du skal arbejde med i skoleperiode 1 Pædagogik Kultur og Aktivitet Bevægelse og idræt Sundhedsfag Sprog, Kommunikation Dansk Samfundsfag Engelsk Specialefag og valgfag 1; 2; 3; 6; 7; 8; 11; 12; 13; 14 Anerkendende relationer. Pædagogikkens historie. Lære- og handleplaner samt børnemiljøvurdering. Observationsmetoder. Gældende lovgivning og retningslinjer 1; 2; 3; 4; 6; 7 Tilrettelæggelse af æstetiske, musiske og praktiske aktiviteter. Aktiviteter og pædagogiske tiltag med vægt på individets potentialer. Generelle og lokale aktivitets tilbud samt aktiviteter, der støtter kulturel mangfoldighed. Naturfaglige og biologiske problemstillinger og aktiviteter med naturfaglige emner. 1; 5 Kropslig udfoldelse og fysiske aktiviteter. Kropsbevidsthed og viden om samspil mellem kropslig, psykisk og social udvikling. 1; 3; 5; 6; 7; 9 Fysisk og motorisk udvikling. Arbejdsmiljøets indflydelse på psykisk og fysisk sundhed. Kropsbevidsthed og bevægemønstre. Førstehjælp og psykologi 1; 4; 5; 10 Den normale psykosociale udvikling. Udviklingspsykologiske teorier, identitetsdannelse og -oplevelse. Barnets sproglige udvikling. Motivation og udfordring til sproglig udvikling og kreativitet. Udtryksformer og kommunikationsmidler. Nonverbal kommunikation. Samarbejdsrelationer og gruppeprocesser. Fagmål: (Bek. Nr af 16. nov. 2010) Det skrevne og talte sprog t. Dansk, brug og funktion i faglige sammenhænge. Dansk som socialt og samfundsmæssigt fænomen. Systematisk og sikker læsning. Relevant læsestrategi. Relevante tale-, lytte- og skrivestrategier. IT/kommunikation og informationssøgning. Kommunikativ Forståelse. (Bek. Nr af 16. nov. 2010) 2; 3; 4 Politiske beslutningsprocesser, adfærd, strukturer, ideologier og partier. Samfundsøkonomiske problemstillinger og politisk styring. Forudsætninger for samfundsmæssige synspunkter og handlinger. Levevilkår og kulturelle baggrunde. Fagmål: (Bek. Nr af 16. nov. 2010) Den samlede undervisning i faget engelsk placeres i enten 1. eller 2. skoleperiode. Fagets mål er i denne oversigt fordelt over begge skoleperioder. Hensigtsmæssigt sprog. Enkelt, rimeligt sammenhængende sprog. Hensigtsmæssige sprogstrategier. Enkle og mere sammenhængende tekster. Fagområdets engelsk. IT på Engelsk. Børn og natur. Viden om naturen på forskellige alderstrin. Naturaktiviteter. Aktiviteter og børns oplevelse og forståelse af deres omverden. + 1 uges valgfag Specialefag og valgfag afholdes i modsat skoleperiode af undervisninge i Engelsk Side 14 af 16

15 2. Skoleperiode Her kan du få overblik over de grundfag, områdefag og specialefag du skal arbejde med i skoleperiode 2 Pædagogik 4; 5; 9; 10 Udvikling af den pædagogiske praksis. Socialisering og integrationsprocesser. Institutioner som rammer om børns udvikling og læring. Psykiske og kognitive læreprocesser. Sårbarhed og udsathed. Kultur og aktivitet 5; 8; 9; 10 Medbestemmelse, medansvar, demokratisk forståelse og selvstændighed. Digitale medier. Tilegnelse af læringsmål. Fysiske og psykiske handicaps. Lærer & handleplan Børnemiljø vurderingen Bevægelse og idræt 2; 3; 4; 6 Inkluderende aktiviteter. Sociale og fysiske udviklingstrin. Konkurrence, motivation samarbejde og leg og dialog. Fysiske og psykiske handicaps. Sundhedsfag 2; 4; 8 Seksualitet og kropslighed. Sundhedsfremme og velvære. Mikroorganismer. Hygiejne og forebyggelse af infektioner. Sprog, kommunikation og psykologi 2; 3; 6; 7; 10 Elementær brandbekæmpelse. Forældresamarbejde, pårørende. Normalitet, afvigelse og personlig integritet. Den vanskelige samtale. Udviklingshæmmede, bo- og dagtilbud og specialskoler Dansk Samfundsfag Engelsk Specialefag og valgfag Fagmål: (Bek. Nr af 16. nov. 2010) Korrekt sprog, retstavning m. v. Trykt og elektronisk tekstmateriale. Forskellige teksttyper og udtryksformer. Skriveprocesser fra ide til produkt. Dialog Analyse, perspektivering og vurdering. (Bek. Nr af 16. nov. 2010) 1; 5 Globalisering og national politisk handling. Samfundsmæssige spørgsmål og fagterminologi. Samfundsøkonomiske problemstillinger og teknologisk udvikling. Fagmål: (Bek. Nr af 16. nov. 2010) Den samlede undervisning i faget engelsk placeres i enten 1. eller 2. skoleperiode. Fagets mål er i denne oversigt fordelt over begge skoleperioder. Verbale og nonverbale strategier. Enkle og mere sammenhængende tekster. Skriftligt fagsprog. Børn og natur. Viden om naturen på forskellige alderstrin. Naturaktiviteter. Aktiviteter og børns oplevelse og forståelse af deres omverden. + 1 uges valgfag Specialefag og valgfag afholdes i modsat skoleperiode af undervisninge i Engelsk Adfærdsregulerende støtte. Forskelle og ligheder imellem egen og andres kultur. Dysfunktioner. Dagplejen. Sproglig opmærksomhed og viden til bl.a. faglig formidling. Side 15 af 16

16 3. Skoleperiode Her kan du få overblik over de grundfag, områdefag og specialefag du skal arbejde med i skoleperiode 3 Pædagogik Repetition af fagmål på avanceret niveau Faglig sparring og vejledning i alenearbejdet. Kultur og aktivitet Repetition af fagmål på avanceret niveau Økologi, bæredygtighed, naturoplevelser og studier af naturen. Æstetik Bevægelse og idræt 4; 7 samt repetition af fagmål på avanceret niveau Barrierer ved handicaps. Forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter. Sundhedsfag Repetition af fagmål på avanceret niveau Seksualitet og kropslighed. Måltidets og kostens betydning. Almindeligst forekommende sygdomme. National sundhedspolitik. Sprog, kommunikation og psykologi 8; 3 samt repetition af fagmål på avanceret niveau Konflikthåndteringsstrategier. Konflikter og vold. Herunder egen rolle. Dansk Samfundsfag Engelsk Specialefag Repetition af fagmål på avanceret niveau. Repetition af fagmål på avanceret niveau. Faget er afsluttet i foregående skoleperiode. Æstetiske Udtryksformer Kompetencer indenfor æstetiske fag. Kulturformidling. Kulturskaber i mangeartede kulturer. Billedesproglige færdigheder. + 1 uges valgfag Arbejdspladsens sundhedspolitik Side 16 af 16