Personalepolitisk undersøgelse Ansatte i kommuner og amter

Transkript

1 Personalepolitisk undersøgelse 2004 Ansatte i kommuner og amter Rapporteringsmåned: Maj 2004 Kunde: Det Personalepolitiske Forum Denne rapport må ikke offentliggøres eller videregives helt eller delvis uden forudgående tilladelse

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund for analysen Undersøgelsens metode 2 2 Opsummering af undersøgelsens resultater 3 3 Personalepolitiske indsatser 5 4 Kompetenceudvikling 18 5 Arbejdsmiljø 25 6 Sociale forhold og sygdomspolitik 30 7 MUS og ledelsesforhold 36 8 Lønforhold 39

3 1 Indledning 1.1 Baggrund for analysen I forbindelse med afholdelsen af Den Personalepolitiske Messe 2004 samt øvrige aktiviteter i forbindelse med det personalepolitiske samarbejde mellem parterne i Personalepolitisk Forum er det blevet besluttet at gennemføre en undersøgelse omkring effekten af personalepolitiske værktøjer i kommuner og amter. I denne rapport gengives resultaterne fra en repræsentativ undersøgelse blandt kommunalt og amtsligt ansatte om personalepolitiske forhold på arbejdspladsen. Derudover er der i forbindelse med dette projekt blevet gennemført en række medarbejderundersøgelser og brugerundersøgelser i specifikke folkeskoler, daginstitutioner og sygehusafdelinger i Danmark, og denne del af undersøgelsen har til formål at analysere, hvorvidt der er sammenhæng mellem medarbejder- og brugertilfredshed. Fører tilfredse medarbejdere på arbejdspladsen rent faktisk til mere tilfredse brugere? Og i givet fald hvilke faktorer indenfor personalepolitikken er de mest betydningsfulde? Denne del af projektet afrapporteres særskilt.. Undersøgelsen er gennemført af TNS Gallup i et tæt samarbejde med Det Personalepolitiske Forum. Undersøgelsen er gennemført fra februar 2004 til maj Projektleder har været underdirektør Ulf Hjelmar. 1.2 Undersøgelsens metode Undersøgelsen er gennemført som en web-baseret undersøgelse i G@llupForum. G@llupForum er en interviewundersøgelse, baseret på online interview i tns - gallup s web-baserede panel. Respondenterne besvarer spørgeskemaet online via deres egen computer. Respondenten tilsendes spørgeskemaet via og guides automatisk gennem spørgeskemaet ved hjælp af det anvendte software. Ved egen hjælp registrerer respondenten svarene i online-spørgeskemaet og returnerer dette elektronisk. Alle paneldeltagere er rekrutteret aktivt af tns gallup ved hjælp af CATI-interviews (Computer Assisted Telephone Interviewing). Når paneldeltagerne rekrutteres til panelet dannes stikprøven ved en statistisk tilfældig generering af telefonnumre. Denne fremgangsmåde sikrer, at hemmelige numre kan blive inkluderet i stikprøven. Ingen paneldeltagere er således selvrekrutterede. Gallup Forum er tilrettelagt således, at undersøgelsen er repræsentativ for hele befolkningen i aldersgruppen år, hvor internetpenetrationen er 84%. Repræsentativiteten sikres dels ved en kvotaudvælgelse af region, køn og alder inden for rammerne af det totale internetpanel og dels ved en efterfølgende matricevejning. Personalepolitisk undersøgelse 2004 Ansatte i kommuner og amter 2

4 Alt i alt 2685 medarbejdere i kommuner og amter har valgt at besvare spørgeskemaet. 2 Opsummering af undersøgelsens resultater I det følgende opsummeres undersøgelsens hovedresultater. Personalepolitiske indsatser: Overordnet er der tilfredshed med personalepolitikken blandt ansatte i amter og kommuner. 53% er overordnede tilfredse med personalepolitikken, og 57% mener at personalepolitikken er et godt redskab til at skabe medarbejderudvikling. Størst tilfredshed er der med indsatsen for ligestilling, muligheder for ansvar og indflydelse samt muligheder for at skabe udfordrende arbejdsopgaver. Mindst tilfredshed er der med lønforhold, forhold omkring socialt kapitel og turnusordninger. Det fremgår endvidere af undersøgelsen, at arbejdsmiljøet og kompetenceudvikling for medarbejderne klart er de to områder, som prioriteres højest af medarbejderne. Henholdsvis 54% og 50% peger på arbejdsmiljøet og kompetenceudvikling som vigtige at prioritere. Generelt er medarbejderne i amter og kommuner tilfredse med deres arbejde 84% er alt i alt tilfredse med deres arbejde. Kompetenceudvikling: De fleste medarbejdere (53%) oplever, at de har de samme muligheder som før. Dog er der også en stor gruppe på 30%, som oplever, at de har fået bedre muligheder end før for at udvikle sig i sit arbejde. Det er navnlig nye opgaver, interne kurser/efteruddannelse, faglig sparring med kolleger samt i lidt mindre omfang eksterne kurser/efteruddannelse, som de ansatte har deltaget i. Samtidig viser undersøgelsen på dette punkt, at halvdelen af medarbejderne har fået opstillet deres udviklingsmål enten som personlige udviklingsmål eller som gruppens udviklingsmål. De fleste 65% - er overvejende tilfredse med opfølgningen på de fastsatte udviklingsmål. Arbejdsmiljø: 75% af medarbejderne oplever personligt psykiske arbejdsmiljøproblemer i deres arbejde. Det er først og fremmest stress og højt arbejdstempo, som medarbejderne oplever som psykiske arbejdsproblemer. Manglende information på arbejdspladsen opleves dog også som et væsentligt problem af mange, mens samarbejdsproblemer samt uklare mål og rammer også kommer højt oppe på listen. Næsten lige så mange knap 70% - oplever fysiske arbejdsmiljøproblemer i deres arbejde. Det er navnlig dårligt indeklima, manglende rengøring og en uhensigtsmæssig indretning af arbejdspladsen, som er de største fysiske arbejdsmiljøproblemer blandt ansatte i kommunerne og amterne. Generelt er der en lille tilfredshed blandt medarbejderne på opfølgningen på både de psykiske og fysiske arbejdsmiljøproblemer. Sociale forhold og sygdomspolitik: Medarbejderne udtrykker i undersøgelsen, at man først og fremmest har beskæftiget sig med fastholdelse af eksisterende medarbejdere (frem for nyrekruttering af medarbejdere) på området for det sociale kapitel indsatsen overfor folk med nedsat arbejdsevne. Dette betyder også, at der gøres meget ud af sygdomspolitikken på arbejdspladserne. 73% af medarbejderne er underlagt en sygdomspolitik, og generelt er der tilfredshed med sygdomspolitikken. Personalepolitisk undersøgelse 2004 Ansatte i kommuner og amter 3

5 MUS og ledelsesforhold: 70% af medarbejderne har deltaget i en MUS-samtale indenfor de seneste to år. Generelt er der tilfredshed med MUS-samtalerne, dog ikke på opfølgningen af samtalerne. I forhold til samarbejde på arbejdspladsen og forholdet til ledelsen er der størst utilfredshed med den nærmeste leders evne til at skabe dialog og løse konflikter. Lønforhold: Det fremgår af undersøgelsen, at det er de færreste 34% - som ved den årlige lønforhandling er blevet vurderet af forhandlingsparterne i forhold til sine kvalifikationer, funktioner og resultater. Samtidig fremgår det, at knap en fjerdedel af medarbejderne i amter og kommuner 22% - er enig i, at Ny Løn alt i alt er en forbedring i forhold til tidligere. Over halvdelen af medarbejderne 55% - er direkte uenig i dette. Undersøgelsen viser altså en udbredt skepsis blandt de ansatte i forhold til Ny Løn. Personalepolitisk undersøgelse 2004 Ansatte i kommuner og amter 4

6 3 Personalepolitiske indsatser I det følgende beskrives holdningen blandt ansatte i kommuner til den indsats, som der bliver gjort på det personalepolitiske område. I undersøgelsen indgik bl.a. et spørgsmål om, hvorvidt medarbejderne havde et godt kendskab til personalepolitikken på arbejdspladsen. 1. Jeg har et godt kendskab til personalepolitikken på min arbejdsplads? Helt enig 29% Enig 47% Hverken eller 15% Uenig Helt uenig 2% 1% 7% Som det fremgår, så mener ca. 3 ud af 4 medarbejdere, at de har et godt kendskab til personalepolitikken på deres arbejdsplads. Der er ikke markante forskelle mellem ansatte i henholdsvis amter og kommuner. Personalepolitisk undersøgelse 2004 Ansatte i kommuner og amter 5

7 Medarbejderne har også svaret på, hvorvidt de mente, at personalepolitikken på deres arbejdsplads var et godt redskab til at skabe medarbejderudvikling Personalepolitikken på min arbejdsplads er et godt redskab til at skabe medarbejderudvikling Helt enig 17% Enig 40% Hverken eller 25% Uenig 12% Helt uenig 4% 2% Undersøgelsen viser, at næsten 60% mener, at personalepolitikken fungerer som et godt redskab til at skabe medarbejderudvikling. Der er ikke markante forskelle mellem ansatte i henholdsvis amter og kommuner. Personalepolitisk undersøgelse 2004 Ansatte i kommuner og amter 6

8 Ser man på, hvorvidt medarbejderne mener, at de er tilstrækkeligt inddraget i udformningen af personalepolitikken, så ser man følgende billede: 1.3. Medarbejderne er tilstrækkeligt inddraget i udformningen af personalepolitikken Helt enig 11% Enig 34% Hverken eller Uenig 20% 25% Helt uenig 2% 7% Lidt under halvdelen 45% - mener, at medarbejderne er tilstrækkeligt inddraget i personalepolitikken. En gruppe på ca. ¼ af de ansatte i kommunerne og amterne mener ikke, at de er tilstrækkeligt inddraget. Det er særligt i ældreplejen, at man ikke føler sig tilstrækkeligt inddraget. Der er ikke markante forskelle mellem ansatte i henholdsvis amter og kommuner. Personalepolitisk undersøgelse 2004 Ansatte i kommuner og amter 7

9 Medarbejderne blev også stillet et generelt spørgsmål om deres tilfredshed med personalepolitikken på deres arbejdsplads Jeg er alt i alt tilfreds med personalepolitikken på min arbejdsplads Helt enig 13% Enig 40% Hverken eller Uenig 22% 18% Helt uenig 1% 7% Lidt over halvdelen 53% - er overvejende tilfredse med personalepolitikken på deres arbejdsplads. En gruppe på ¼ af medarbejderne er ikke tilfredse. Det er navnlig gymnasium/hf, sygehusområdet og skoleområdet som skiller sig ud med den laveste tilfredshed (mellem 41-48% tilfredse). Ser man kommunerne i forhold til amterne, så er tilfredsheden på nogenlunde samme niveau dog med en tendens til en marginalt højere tilfredshed på det kommunale område. Personalepolitisk undersøgelse 2004 Ansatte i kommuner og amter 8

10 Undersøgelsen viser også, hvilke personalepolitiske områder som medarbejderne synes er vigtigst at prioritere på deres arbejdsplads. 30. Hvilke områder syntes du er de mest vigtige at prioritere på din arbejdsplads? Enighed om en samlet personalepolitik 18% Kompetenceudvikling for medarbejderne Arbejdsmiljøet på din arbejdsplads 50% 54% Sociale forhold og sygdomspolitik 14% Ledelsesforhold og medarbejdersamtaler Lønforhold 26% 27% Det fremgår, at arbejdsmiljøet og kompetenceudvikling for medarbejderne klart er de to områder, som prioriteres højest af medarbejderne. Henholdsvis 54% og 50% peger på arbejdsmiljøet og kompetenceudvikling som vigtige at prioritere. Der er ikke markante forskelle mellem vurderingen af henholdsvis ansatte i amter og kommuner. Internt i kommunerne er der dog nogle områder, som skiller sig ud bl.a. Vej og Park hvor 3 ud af 4 peger på arbejdsmiljøet som et indsatsområde. Personalepolitisk undersøgelse 2004 Ansatte i kommuner og amter 9

11 Ser man på tilfredsheden blandt medarbejderne med de forskellige personalepolitiske områder, så fremkommer følgende billede: 2. Hvor tilfreds er du med indsatsen på din arbejdsplads inden for følgende områder Ligestilling Muligheder for ansvar og indflydelse Muligheder for at skabe u. arbejdsopgaver Orlovsordninger Politik ved længerevarende sygdom Fysisk arbejdsmiljø Kompetenceudvikling Arbejdstidsregler Medarbejder udvikl. samtaler Psykisk arbejdsmiljø Etnisk ligestilling Seniorpolitik Lønforhold Socialt kapitel Turnusordninger 76% 72% 70% 68% 67% 58% 57% 57% 53% 43% 41% 38% 32% 23% 24% Som det fremgår, er der væsentlige forskelle i tilfredsheden med de forskellige områder under personalepolitikken: - Størst tilfredshed er der med indsatsen for ligestilling, muligheder for ansvar og indflydelse samt muligheder for at skabe udfordrende arbejdsopgaver. - Mindst tilfredshed er der med lønforhold, forhold omkring socialt kapitel og turnusordninger Personalepolitisk undersøgelse 2004 Ansatte i kommuner og amter 10

12 Ser man på, hvem medarbejderne mener, har størst indflydelse på de personalepolitiske forhold på arbejdspladsen, så ser man følgende: 3. Hvem har størst indflydelse på dine personalepolitiske forhold på arbejdspladsen? Dig selv Din nærmeste leder Øverste leder Personalechef Tilidsrepræsentant SU/MED Den politiske ledelse Øvrige 2% 4% 14% 23% 19% 25% 36% 47% 48% Det fremgår, at de ansatte i kommunerne og amterne først og fremmest mener, at det er den nærmeste og øverste administrative leder, som har den største indflydelse på de personalepolitiske forhold. Personalepolitisk undersøgelse 2004 Ansatte i kommuner og amter 11

13 Undersøgelsen belyser også, hvorvidt der er en skriftlig personalepolitik på arbejdspladsen. 4. Skriftlig personalepolitik på arbejdspladsen Ja 73% Nej 10% 16% 3 ud af 4 medarbejdere giver udtryk for, at på deres arbejdsplads er der en skriftlig personalepolitik. På det amtslige område er medarbejderandelen, der svarer bekræftende på dette spørgsmål, en anelse højere (77% af de amtsligt ansatte) end på det kommunale område. Personalepolitisk undersøgelse 2004 Ansatte i kommuner og amter 12

14 Endelig indeholdt undersøgelsen også nogle mere generelle spørgsmål om medarbejdernes tilfredshed m.m. Bl.a. indgik i undersøgelsen et spørgsmål om, hvorvidt medarbejderne mente, at der var tilstrækkelig variation i deres arbejde. Dette spørgsmål har vist sig at have en meget stor betydning for den overordnede medarbejdertilfredshed (se rapport om Undersøgelse af sammenhæng mellem medarbejdertilfredshed og brugertilfredshed ) Jeg har en tilfredsstillende variation i mine arbejdsopgaver. Helt enig Overvejende enig 45% 45% Hverken eller Overvejende uenig Helt uenig 2% 1% 7% Det fremgår, at langt de fleste 90% - mener, at de har en tilfredsstillende variation i deres arbejdsopgaver. En separat statistisk analyse (se rapport om Undersøgelse af sammenhæng mellem medarbejdertilfredshed og brugertilfredshed ) har dog vist, at den gruppe medarbejdere, der kun er overvejende enig i, at de har en tilstrækkelig variation i deres arbejdsopgaver har en markant lavere generel medarbejdertilfredshed. Personalepolitisk undersøgelse 2004 Ansatte i kommuner og amter 13

15 I undersøgelsen indgik også et generelt spørgsmål omkring muligheden for at påvirke indholdet af arbejdsopgaverne Jeg har store muligheder for at påvirke indholdet af mine arbejdsopgaver. Helt enig 46% Overvejende enig 35% Hverken eller Overvejende uenig Helt uenig 1% 6% 11% Det fremgår, at langt de fleste medarbejdere 81% - mener, at de har store muligheder for at påvirke indholdet af deres arbejdsopgaver. Blandt ansatte på sygehuse er der dog ikke så mange, der mener, at de har store muligheder for at påvirke indholdet af arbejdsopgaverne i alt 67%. Personalepolitisk undersøgelse 2004 Ansatte i kommuner og amter 14

16 I tillæg til spørgsmålet om indholdet af arbejdsopgaverne, blev medarbejderne også spurgt, hvorvidt de også havde mulighed for at påvirke omfanget af arbejdsopgaverne Jeg har store muligheder for at påvirke omfanget af mine arbejdsopgaver. Helt enig 23% Overvejende enig 32% Hverken eller Overvejende uenig 19% 20% Helt uenig 6% Det fremgår, at medarbejderne i mindre omfang mener, at de har mulighed for at påvirke omfanget af arbejdsopgaverne end indholdet af arbejdsopgaverne. Godt halvdelen af medarbejderne 55% - mener, at de har store muligheder for at påvirke omfanget af arbejdsopgaverne mod 81%, der mener, at de har store muligheder for at påvirke indholdet af deres arbejdsopgaver. Personalepolitisk undersøgelse 2004 Ansatte i kommuner og amter 15

17 Herefter er medarbejderne blevet stillet et generelt spørgsmål om deres tilfredshed med arbejdet Jeg er alt i alt tilfreds med mit job. Helt enig Overvejende enig 40% 44% Hverken eller 11% Overvejende uenig Helt uenig 4% 1% Det fremgår, at 84% overordnet er tilfredse med deres job. Der er ikke markante forskelle mellem de forskellige arbejdsområder i amter og kommuner i dette spørgsmål. Personalepolitisk undersøgelse 2004 Ansatte i kommuner og amter 16

18 Endelig er medarbejderne også blevet spurgt om, hvorvidt de var stolte over at være ansat på deres arbejdsplads Jeg er stolt af at være ansat på min nuværende arbejdsplads. Helt enig Overvejende enig Hverken eller 28% 27% 33% Overvejende uenig Helt uenig 3% 1% 7% 61% af medarbejderne i amter og kommuner giver udtryk for, at de er stolte over at være ansat på deres nuværende arbejdsplads. Generelt er der ikke store forskelle mellem ansættelsesområderne i dette spørgsmål dog er der en tendens til at gymnasium/hf området ligger lidt lavt i dette spørgsmål (51%). Personalepolitisk undersøgelse 2004 Ansatte i kommuner og amter 17

19 4 Kompetenceudvikling En anden del af undersøgelsen belyser forhold omkring medarbejdernes kompetenceudvikling. Undersøgelsen viser her bl.a., hvilke personalepolitiske aktiviteter de ansatte har deltaget i indenfor de seneste to år: 5. Hvilke af de nedenstående aktiviteter har du inden for de seneste år deltaget i? Nye opgaver Faglig sparring med kolleger Interne kurser/efteruddannelse Eksterne kurser/efteruddannelse "Sidemandsoplæring" Jobbytte Team-/projektarbejde Faglige miljøer/erfa-grupper Turnus Supervision Andet Har ikke deltaget i udviklingsaktiviteter 3% 3% 9% 5% 22% 28% 29% 43% 66% 68% 59% 79% Det er navnlig nye opgaver, interne kurser/efteruddannelse, faglig sparring med kolleger samt i lidt mindre omfang eksterne kurser/efteruddannelse, som de ansatte har deltaget i. 5% har ikke deltaget i udviklingsaktiviteter indenfor de seneste to år. Der er ikke forskelle i dette spørgsmål på kommunalt og amtsligt ansatte. Personalepolitisk undersøgelse 2004 Ansatte i kommuner og amter 18

20 De medarbejdere, der har deltaget i interne eller eksterne kurser, har efterfølgende fået stillet spørgsmålet om, hvorvidt de på arbejdet har brugt det de lærte: 6. Har du brugt det, du lærte i din efter- eller videreuddannelse, i dit arbejde? Ja, i høj grad 49% Ja, men kun delvis 44% Nej, næsten ikke 6% Nej, slet ikke 1% Base: 2202 medarbejdere i kommuner og amter Langt de fleste 93% - mener, at de har brugt det de lærte på kurserne efterfølgende på deres arbejde. Der er ikke markante forskelle mellem ansatte i henholdsvis amter og kommuner. Personalepolitisk undersøgelse 2004 Ansatte i kommuner og amter 19

21 Derudover er de ansatte blevet stillet spørgsmålet om, det havde nogen betydning at deltage i kurserne/efteruddannelsen: 7. Hvilken betydning har det for dig at have mulighed for at deltage i efter- eller videreuddannelse? Meget stor betydning 58% Stor betydning 36% Hverken eller Lille betydning 4% 2% Ingen Betydning Base: 2202 medarbejdere i kommuner og amter Langt de fleste 94% - vurderer, at det havde stor eller meget stor betydning at deltage i kurser/efteruddannelse. Der er ikke markante forskelle mellem ansatte i henholdsvis amter og kommuner. Personalepolitisk undersøgelse 2004 Ansatte i kommuner og amter 20

22 Her belyser undersøgelsen om medarbejderne indenfor de seneste to år har fået bedre eller dårligere muligheder for at udvikle sig i arbejdet: 8. Har du inden for de sidste to år fået bedre eller dårligere muligheder for at udvikle dig i dit arbejde, eller er mulighederne de samme som før? Jeg har fået bedre muligheder end før 30% De samme som før 53% Jeg har fået dårligere muligheder end før 15% 3% De fleste medarbejdere (53%) oplever, at de har de samme muligheder som før. Dog er der også en stor gruppe på 30%, som oplever, at de har fået bedre muligheder end før. Der er ikke markante forskelle mellem ansatte i henholdsvis amter og kommuner. Personalepolitisk undersøgelse 2004 Ansatte i kommuner og amter 21

23 Undersøgelsen viser også, hvem der primært gør en indsats for at udvikle arbejdet for den enkelte medarbejder: 9. I hvilken grad føler du, at følgende personer gør en indsats for at udvikle dit arbejde? Dig selv 85% Ledelsen 46% Tillidsrepræsen. 22% Undersøgelsen viser, at medarbejderne mener, at det primært er dem selv, som gør en indsats for at udvikle dem i deres arbejde. Billedet er det samme på det kommunale og amtslige område. Personalepolitisk undersøgelse 2004 Ansatte i kommuner og amter 22

24 Undersøgelsen viser også, om der er opstillet udviklingsmål for medarbejderne: 10. Er der opstillet udviklingsmål for dig eller for den gruppe du er en del af? Ja, mine personlige udviklingsmål er blevet klarlagt Ja, min gruppes udviklingsmål er blevet klarlagt 29% 28% Nej, udviklingsmålene er ikke blevet klarlagt 43% 10% Ca. halvdelen af medarbejderne har fået opstillet deres udviklingsmål enten som personlige udviklingsmål eller som gruppens udviklingsmål. Navnlig på daginstitutionerne er der forholdsvis mange, der har fået opstillet udviklingsmål. På det kommunale og amtslige område er der nogenlunde den samme andel, der har fået opstillet udviklingsmål. Personalepolitisk undersøgelse 2004 Ansatte i kommuner og amter 23

25 Blandt dem, der har fået opstillet udviklingsmål, så er der blevet spurgt, om de var tilfredse med opfølgningen på de fastsatte udviklingsmål. 11. Hvor tilfreds er du med opfølgningen på de fastsatte udviklingsmål? Meget tilfreds 11% Tilfreds 54% Hverken eller 24% Utilfreds 8% Meget utilfreds 2% 2% Base: 1251medarbejdere i kommuner og amter De fleste 65% - er overvejende tilfredse med opfølgningen på de fastsatte udviklingsmål. Billedet er overordnet set det samme på det kommunale og amtslige område. Personalepolitisk undersøgelse 2004 Ansatte i kommuner og amter 24

26 5 Arbejdsmiljø Undersøgelsen indeholder en række spørgsmål om arbejdsmiljø psykisk og fysisk arbejdsmiljø. Herefter har medarbejderne svaret på, hvorvidt de har kendskab til, om der er foretaget en arbejdspladsvurdering (APV) indenfor de seneste 3 år: 12. Har du kendskab til om der er foretaget en arbejdspladsvurdering (APV) af dit fysiske og psykiske arbejdsmiljø inden for de sidste 3 år? Ja 74% Nej 26% 74 % af medarbejderne har kendskab til, at der er gennemført en APV på arbejdspladsen. På det kommunale og amtslige område er der det samme billede. Personalepolitisk undersøgelse 2004 Ansatte i kommuner og amter 25

27 Undersøgelsen viser, hvilke psykiske arbejdsproblemer som de ansatte i kommunerne oplever: 13. Oplever du personligt nogle af følgende psykiske arbejdsproblemer på dit arbejde? Stress Højt arbejdstempo Manglende information på arbejdspladsen Samarbejdsproblemer Uklare rammer og mål ift. opgaveløsning Udbrændthed Manglende tryghed i ansættelsen Trusler om vold Utryghed på grund af voldsepisoder Mobning Sexchikane Jeg oplever personligt ingen psykiske problemer 13% 9% 7% 5% 1% 1% 53% 49% 42% 37% 35% 29% 24% Det er først og fremmest stress og højt arbejdstempo, som medarbejderne oplever som psykiske arbejdsproblemer. Manglende information på arbejdspladsen opleves dog også som et væsentligt problem af mange, mens samarbejdsproblemer samt uklare mål og rammer også kommer højt oppe på listen. Der er en række forskelle i vurderingen af psykiske arbejdsmiljøproblemer afhængig af, hvilket arbejdsområde man har. Mest markant er det, at højt arbejdstempo opleves som et arbejdsmiljøproblem af over 60 % af de ansatte på ældreområdet i kommunerne. 25 % af de ansatte oplever ingen psykiske arbejdsmiljøproblemer. På det kommunale og amtslige område er der det samme billede. Personalepolitisk undersøgelse 2004 Ansatte i kommuner og amter 26

28 De medarbejdere, som oplever psykiske arbejdsmiljøproblemer, er efterfølgende blevet spurgt om, hvorvidt de er tilfredse med indsatsen overfor dette problem: 14. Hvor tilfreds er du med indsatsen overfor Trusler om vold Utryghed på grund af voldsepisoder Sexchikane Samarbejdsproblemer Højt arbejdstempo Stress Uklare rammer og mål ift. opgaveløsning Mobning Udbrændthed Manglende information på arbejdspladsen Manglende tryghed i ansættelsen 23% 17% 14% 11% 10% 8% 6% 4% 53% 45% 35% Base: medarbejdere i kommuner og amter forskelligt fra emne til emne De psykiske arbejdsmiljøproblemer, som mange oplever som et problem stress, højt arbejdstempo og manglende information på arbejdspladsen er der kun få, som er tilfredse med indsatsen overfor. Modsat er der forholdsvis mange, der er tilfredse med indsatsen på de områder, hvor kun få har angivet at der er problemer trusler om vold, utryghed på grund af voldsepisoder, sexchikane etc. Dette peger på, at problemerne omkring psykisk arbejdsmiljø i høj grad opleves som uløste blandt ansatte i amter og kommuner. Personalepolitisk undersøgelse 2004 Ansatte i kommuner og amter 27

29 Ser man på de fysiske arbejdsmiljøproblemer, så ser man følgende billede blandt ansatte i kommunerne: 15. Oplever du personligt, nogle af følgende fysiske arbejdsproblemer på dit arbejde? Dårligt indeklime kulde/varme Manglende rengøring Uhensigtsmæssig indretning af arbejdsplads Tunge løft Dårligt indeklime - Træk Gener som følge af arbejde med mus Anden form for ensidigt gentaget arbejde Jeg oplever personligt ingen fysiske arbejdsproblemer 8% 5% 2% 36% 32% 29% 20% 20% 30% Det fremgår, at det navnlig er dårligt indeklima, manglende rengøring og en uhensigtsmæssig indretning af arbejdspladsen, som er de største fysiske arbejdsmiljøproblemer blandt ansatte i kommunerne og amterne. Generelt opleves der færre fysiske end psykiske arbejdsmiljøproblemer. Blandt nogle faggrupper er der dog store problemer bl.a. oplever over 50% af de ansatte indenfor ældreplejen, at der er problemer med indretningen af arbejdspladsen. 30% oplever ingen fysiske arbejdsmiljøproblemer. Personalepolitisk undersøgelse 2004 Ansatte i kommuner og amter 28

30 Ser man på, hvorvidt medarbejderne er tilfredse med indsatsen overfor disse fysiske arbejdsmiljøproblemer, så viser der sig følgende billede: 16. Hvor tilfreds er du med indsatsen overfor? Tunge løft Gener som følge af arbejde med mus Anden form for ensidigt gentaget arbejde Dårligt indeklime kulde/varme Uhensigtsmæssig indretning af arbejdsplads Dårligt indeklima - Træk Manglende rengøring 18% 12% 11% 9% 5% 28% 35% Base: medarbejdere i kommuner og amter afhængig af det enkelte tema Det fremgår, at tilfredsheden er mindst med indsatsen overfor de fysiske arbejdsmiljøproblemer, som opleves som det største problem: dårligt indeklima, manglende rengøring og en uhensigtsmæssig indretning af arbejdspladsen. Blandt ansatte i ældreplejen er utilfredsheden med indsatsen på dette område på linie med gennemsnittet. Dette peger på, at problemerne omkring fysisk arbejdsmiljø i høj grad opleves som uløste blandt ansatte i amter og kommuner. Dog skal det her tilføjes, at der samlet set er færre der oplever problemer med det fysiske arbejdsmiljø end det psykiske arbejdsmiljø, og problemerne med det fysiske arbejdsmiljø samlet opleves som mindre. Personalepolitisk undersøgelse 2004 Ansatte i kommuner og amter 29

31 6 Sociale forhold og sygdomspolitik Undersøgelsen indeholder også en række spørgsmål omkring sociale forhold på arbejdspladsen (socialt kapitel) og sygdomspolitik. Bl.a. er medarbejderne blevet spurgt om, hvorvidt arbejdspladsens personalepolitik indeholder retningslinier om fastholdelse af medarbejdere, der får nedsat deres erhvervsevne: Fastholdelse af medarbejdere der får nedsat deres erhvervsevne Ja 53% Nej 13% 35% Ca. halvdelen af medarbejderne mener, at arbejdspladsens personalepolitik indeholder retningslinier om fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne. En stor del 35% - ved ikke noget om dette. Personalepolitisk undersøgelse 2004 Ansatte i kommuner og amter 30

32 Ser man på medarbejdernes svar på, hvorvidt personalepolitikken indeholder retningslinier om nyrekruttering af medarbejdere med nedsat arbejdsevne, så ser man følgende: Nyrekruttering af medarbejdere der har fået nedsat deres erhvervsevne Ja 21% Nej 28% 51% Ca. 20% af medarbejderne svarer bekræftende på dette der er dog en stor gruppe på over 50% som ikke har nogen viden på dette område. Personalepolitisk undersøgelse 2004 Ansatte i kommuner og amter 31

33 Endelig blev medarbejderne også stillet et andet spørgsmål på dette område: Ansættelse af ledige mv. i løntilskudsjob eller virksomhedspraktik Ja 41% Nej 21% 38% Ca. 40% af medarbejderne giver udtryk for, at forhold omkring ansættelse af ledige m.v. i løntilskudsjob eller virksomhedspraktik er indeholdt i arbejdspladsens personalepolitik. 38% ved dog ikke noget om politikken på dette område på deres arbejdsplads. Personalepolitisk undersøgelse 2004 Ansatte i kommuner og amter 32

34 Nogle af de samme spørgsmål som de tre foregående er opsummeret i følgende spørgsmål: 18. Har arbejdspladsen beskæftiget sig med forebyggelse, fastholdelse og ansættelse på særlige vilkår på grund af nedsat erhvervsevne eller ledighed? Ja, forebyggelse i relation til arbejdsmiljø 14% Ja, fastholdelse i relation til sygdomspolitik 41% Ja, oprettelse af løntilskudjob eller virksomhedspraktik 23% Nej 14% 34% Det fremgår, at medarbejderne har den opfattelse, at man først og fremmest har beskæftiget sig med fastholdelse af eksisterende medarbejdere på området for det sociale kapitel indsatsen overfor folk med nedsat arbejdsevne. Dette er i højere grad tilfældet på det amtslige område end på det kommunale område. Personalepolitisk undersøgelse 2004 Ansatte i kommuner og amter 33

35 Undersøgelsen har også undersøgt, hvorvidt man har en sygdomspolitik på de kommunale arbejdspladser: 19. Har arbejdspladsen en sygdomspolitik? Ja 73% Nej 6% 21% Det fremgår, at 73% af medarbejderne er ansat på en arbejdsplads, som har en sygdomspolitik. Det skal dog nævnes, at 21% ikke ved noget om dette område, så der formentlig er tale om et højere tal end de 73%. Personalepolitisk undersøgelse 2004 Ansatte i kommuner og amter 34

36 Undersøgelsen viser også, hvor tilfredse medarbejderne er med sygdomspolitikken: 20. Hvor tilfreds er du med sygdomspolitikken? Meget tilfreds 15% Tilfreds 53% Hverken eller 21% Utilfreds Meget utilfreds 1% 5% 6% Base: 1959 medarbejdere i kommuner og amter Størstedelen af medarbejderne (68%), der arbejder på en arbejdsplads med en sygdomspolitik, er overvejende tilfredse med sygdomspolitikken. Billedet er det samme på det kommunale og amtslige område. Personalepolitisk undersøgelse 2004 Ansatte i kommuner og amter 35

37 7 MUS og ledelsesforhold Undersøgelsen indeholder også en række spørgsmål om medarbejderudviklingssamtaler (MUS) og ledelsesforhold. Bl.a. har medarbejderne svaret på, hvorvidt de har deltaget i en medarbejderudviklingssamtale indenfor de seneste to år: 21. Har du deltaget i en medarbejderudviklingssamtale på din nuværende arbejdsplads indenfor de sidste 2 år? Ja 70% Nej 27% 1% Arbejdspladsen gennemfører ikke MUSsamtaler 2% Det fremgår, at 70% af medarbejderne har deltaget i en MUS-samtale indenfor de seneste to år. Det efterlader en gruppe på 27%, som ikke har deltaget i en medarbejderudviklingssamtale indenfor de seneste to år. Det er navnlig indenfor ældreplejen, at der er mange medarbejdere, som ikke får gennemført MUS-samtaler (37%). Personalepolitisk undersøgelse 2004 Ansatte i kommuner og amter 36

38 Det fremgår af undersøgelsen, hvilke elementer af medarbejderudviklingssamtalen, som medarbejderne var tilfredse/utilfredse med: 22. Hvor tilfreds var du med følgende i din sidste medarbejderudviklingssamtale? Dit eget engagement i samtalen Dine muligheder for at forberede dig til samtalen Din leders engagement i samtalen Forløbet af samtalen Medarbejderudviklingssamtalen generelt Resultatet af medarbejderudviklingssamtalen Opfølgningen på medarbejderudviklingssamtalen 37% 58% 93% 86% 83% 78% 71% Base: 1875 medarbejdere i kommuner og amter Det fremgår, at utilfredsheden er størst med opfølgningen på MUS-samtalen. Kun 37% er tilfredse med dette punkt mod en markant højere tilfredshed på alle andre områder. På det kommunale og amtslige område er billedet overordnet set det samme i dette spørgsmål. Personalepolitisk undersøgelse 2004 Ansatte i kommuner og amter 37

39 Samtidig blev medarbejderne også spurgt om en række forhold omkring samarbejde og forholdet til ledelsen på deres arbejdsplads: 23. Hvor enig er du i følgende udsagn om samarbejde og forholdet til ledelsen på din arbejdsplads Godt samarbejde med kolleger 94% God faglig hjælp og støtte fra kolleger 85% Godt samarbejde med nærmeste leder 75% God faglig hjælp og støtte fra min nærmeste leder 61% Nærmeste leder er god til at skabe dialog Nærmeste leder er god til at løse konflikter 46% 51% Det fremgår, at de største problemer i forhold til samarbejde på arbejdspladsen er i forhold til den nærmeste leders evne til at skabe dialog og løse konflikter. Tilfredsheden med samarbejdet med kolleger er meget udpræget 94% udtrykker tilfredshed med dette. På det kommunale og amtslige område ser man det samme overordnede billede. Personalepolitisk undersøgelse 2004 Ansatte i kommuner og amter 38

40 8 Lønforhold Endelig indeholdt undersøgelsen også en række spørgsmål om lønforhold. Bl.a. har medarbejderne i amter og kommuner svaret på, hvorvidt deres løn ved den årlige lønforhandling er blevet vurderet af forhandlingsparterne i forhold til medarbejderens kvalifikationer, funktioner og resultater. 24. Har du indtryk af, at din løn ved den årlige lønforhandling er blevet vurderet af forhandlingsparterne i forhold til dine kvalifikationer, funktioner og resultater? Ja 34% Nej 52% 14% Det fremgår, at det er de færreste 34% - som ved den årlige lønforhandling har indtryk af, at de er blevet vurderet af forhandlingsparterne i forhold til sine kvalifikationer, funktioner og resultater. På det kommunale og amtslige område ser man det samme overordnede billede. Personalepolitisk undersøgelse 2004 Ansatte i kommuner og amter 39

41 Dernæst indeholder undersøgelsen også svar på, hvorvidt medarbejderne i forbindelse med de årlige lokale lønforhandlinger har fået lønfremgang. 25. Har du i forbindelse med de årlige lokale lønforhandlinger fået lønfremgang? Ja, funktionsløn 34% Ja, resultatløn 6% Ja, kvalifikationsløn Nej 35% 37% 8% Det fremgår, at de fleste ca. 60% - i forbindelse med de årlige lokale lønforhandlinger har fået lønfremgang. På det kommunale område er der lidt flere, som har fået lønfremgang i forbindelse med de årlige lokale lønforhandlinger. Personalepolitisk undersøgelse 2004 Ansatte i kommuner og amter 40

42 Dem der i forbindelse med de årlige lokale lønforhandlinger har fået lønfremgang er efterfølgende blevet spurgt om, hvorvidt de i den seneste lokale lønforhandling har fået lønfremgang. 26. Har du i forbindelse med den seneste lokale lønforhandling fået lønfremgang? Ja, funktionsløn 38% Ja, resultatløn 7% Ja, kvalifikationsløn 39% Nej 25% 8% Base: 1492 medarbejdere i kommuner og amter svaret Ja i spørgsmål 25 Det fremgår, at op mod 75% af medarbejderne, som har fået lønfremgang i forbindelse med de årlige lokale lønforhandlinger, har fået en sådan lønfremgang ved den seneste lønforhandling. Personalepolitisk undersøgelse 2004 Ansatte i kommuner og amter 41

43 Dernæst er medarbejderne blevet spurgt, hvorvidt de kender begrundelserne for, hvorfor de har fået eller ikke fået løntillæg. 27. Kender du begrundelserne for hvorfor du har fået eller ikke fået løntillæg? Ja 56% Nej 32% 12% Undersøgelsen viser her, at de fleste 56% - har hørt begrundelserne for, hvorfor de har fået eller ikke fået løntillæg. Billedet er det samme på det kommunale og amtslige område. Personalepolitisk undersøgelse 2004 Ansatte i kommuner og amter 42

44 Endelig er medarbejderne blevet bedt om at give deres mening til kende om, hvorvidt Ny Løn alt i alt er en forbedring i forhold til den tidligere måde at aflønne på. 28. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om dine lønforhold? Jeg mener, at ny løn alt i alt er en forbedring i forhold til den tidligere måde at aflønne mig på. Helt enig 6% Overvejende enig Hverken eller Overvejende uenig 16% 16% 19% Helt uenig 36% 7% Det fremgår, at knap en fjerdedel af medarbejderne i amter og kommuner 22% - er enig i, at Ny Løn alt i alt er en forbedring i forhold til tidligere. Over halvdelen af medarbejderne 55% - er direkte uenig i dette. Undersøgelsen viser altså på dette punkt en udbredt skepsis blandt de ansatte i forhold til Ny Løn. Personalepolitisk undersøgelse 2004 Ansatte i kommuner og amter 43