Ansøgning om prækvalifikation Boligsocial Helhedsplan Vangkvarteret Holbæk

Transkript

1 Ansøgning om prækvalifikation Boligsocial Helhedsplan Vangkvarteret Holbæk Juni 2013

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Boligområdets problemkompleks 3. Indsatsområder 4. Organisering 5. Koordinering og evaluering 6. Foreløbigt budgetoverslag (vedhæftes) Bilag (der vedlægges ansøgningen). Bilag 1: Statistiske nøgletal, BL Bilag 2: Tilkendegivelse af den indsendte prækvalifikation a) Organisationsbestyrelse b) Afdelingsbestyrelserne c) Holbæk Kommune Bilag 3: Naboskabsundersøgelse Bilag 4: Fraflytning Bilag 5: Ledige boliger Bilag 6: Tab lejeledighed Bilag 7: Ventelistestørrelse 1

3 1. Indledning Siden januar 2008 har der været en boligsocial indsats i gang i Vangkvarteret (Lejerbos afdelinger og 123-0) i Holbæk; den første periode på fire år, efterfulgt af en forlængelse, der løber frem til 31. marts Indsatsen i Vangkvarteret blev yderligere styrket fra juni 2010 med det kriminalitetsforebyggende projekt 4300 Agervang, rettet mod gruppen af unge år. Holbæk Kommune er ansvarlig for projektet, der løber over fire år og finansieres via satspuljen. Vangkvarteret figurerer fortsat på regeringens liste over særligt udsatte boligområder, dog med den forskel, at boligområdet på den seneste liste fra oktober 2012 ikke kun opfylder to, men alle tre kriterier, der lægges til grund for indplacering på listen. Alt tyder på, at Vangkvarteret også vil opfylde de to nye kriterier om indkomst- og uddannelsesniveau, regeringen har planer om at tilføje. På trods af den positive effekt den boligsociale indsats uden tvivl har haft på beboernes trivsel og tryghed, så står boligområdet fortsat overfor store sociale udfordringer, der kræver en særlig indsats. For at sikre forankring henholdsvis i boligområdet og i de kommunale forvaltninger, vil det være af afgørende betydning, at den indsats, der iværksættes, har fokus på samspillet med boligområdets daglige drift og beboernes aktiviteter, samt den kommunale kernedrift. Det er baggrunden for, at vi søger om en ny boligsocial helhedsplan for Vangkvarteret fra 1. april 2014 til 31. marts Boligområdets problemkompleks Vangkvarteret består af to Lejerbo afdelinger, hhv. afd og 123-0, og har i alt beboere fordelt på 603 lejemål. Vangkvarteret er karakteriseret ved, at 44,5 % af beboerne er under 25 år, fordelt med 13,2 % for de 0-7 årige, 20,3 % for de 7-17 årige og 11 % for de årige. Området er det eneste i Holbæk Kommune, der figurerer på regeringens liste over særligt udsatte boligområder, hvilket primært skyldes beboersammensætningen og i mindre grad forekomsten af kriminalitet. Omkring 65 % af beboerne i Vangkvarteret har en lav eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Til sammenligning ligger tallet i Holbæk Kommune som helhed på 39 %. Antallet af arbejdsløse har været stigende, hvilket ikke alene gælder Vangkvarteret, men Holbæk Kommune som helhed. Den økonomiske lavkonjunktur rammer dog især et boligområde som Vangkvarteret, hvor 67 % af beboerne ikke har højere uddannelsesniveau end grundskolen, mod 38 % for kommunens befolkning som helhed. Manglen på ufaglærte jobs betyder, at en stor del af beboerne har sværere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, uanset de beskæftigelsesrettede indsatser, der har været igangsat i boligområdet. Den lave arbejdsmarkedstilknytning afspejler sig tydeligt i indkomstniveauet i Vangkvarteret. 30 % af beboerne har en indkomst på under kr., sammenlignet med 15 % i kommunen som helhed. Dette indikerer en høj grad af offentlig forsørgelse i Vangkvarteret. Antallet af enlige forsørgere bosat i Vangkvarteret er på 18,9 %, hvilket er væsentligt højere end i Holbæk Kommune generelt, hvor denne gruppe udgør 7 %. 41,7 % af børnene i Vangkvarteret lever i en familie med kun én forsørger, hvilket i mange tilfælde betyder færre ressourcer og mindre overskud til at støtte børnene i deres skolegang og deres udvikling i øvrigt. Gruppen af flygtninge/indvandrere udgør i Vangkvarteret 59,8 %, og er således det boligområde i Holbæk, der har flest nydanske beboere overhovedet. Oprindelseslandende for størsteparten af denne gruppe er hhv. Tyrkiet, Irak og Somalia. Den store andel af beboere med anden etnisk baggrund kommer særligt til udtryk i forhold til gruppen af børn og unge, sammenlignet med 2

4 gruppen af etnisk danske. 13,6 % af beboere med etnisk dansk oprindelse er under 25 år, hvor samme aldersgruppe for flygtninge/indvandrere udgør 30,9 %. Begge afdelinger i Vangkvarteret har store udgifter i forbindelse med en stor fraflytningsfrekvens. I perioden fra 2008 til 2012 har der været 571 fraflytninger, heraf har 45 drejet sig om udsættelser på grund af huslejerestance. I sidste regnskabsår fra 2011/12 var tabet ved fraflytning på 1,5 mio. kroner samlet for de to afdelinger, en udgift der forventes at stige betydeligt. Der er ikke de store problemer med udlejning af lejligheder i Vangkvarteret, hvilket betyder, at der i afdeling kun er et meget ringe tab som følge af tomgang i 2011/12. I afdeling er tabet 277 t. kr. i perioden, hvilket til dels skyldes renoveringsprojektet. Der er dog stadig en del, der takker nej til en lejlighed i Vangkvarteret, hvilket ofte bunder i det negative image, boligområdet stadig slås med. En stor gruppe beboere indgår ikke i nogen former for netværk, hverken i eller uden for boligområdet. Af en naboskabsundersøgelse fra 2010 fremgår det, at omkring halvdelen af de indkomne besvarelser (120 ud af 450 omdelte skemaer) giver udtryk for at have lidt eller ingen kontakt ud af boligområdet. Ifølge politiets statistikker adskiller Vangkvarteret sig ikke væsentligt fra andre områder i Holbæk Kommune hvad angår vold og kriminalitet. Der foregår dog ifølge både beboere og fagfolk en mere eller mindre synlig handel med hash i boligområdet, hvilket skaber utryghed blandt beboerne. Beboerdemokratiet er et grundlæggende vilkår i den almene sektor og afgørende for, at en boligsocial indsats får optimale betingelser for at lykkes. I Vangkvarteret er der et demokratisk underskud i den forstand, at afdelingsbestyrelserne ikke i tilstrækkelig grad er repræsentative for områdets beboere, og at det stadig er en udfordring at få beboere med anden etnisk baggrund end dansk til at engagere og involvere sig i det formelle beboerdemokrati. Der er desuden det problem, at det frivillige arbejde blandt beboerne i boligområdet udføres af en relativt lille gruppe beboere. Lejerbo og Holbæk Kommune er bevidste om, at de positive resultater hvad angår tryghed og trivsel, der er et resultat af den hidtidige boligsociale og forebyggende indsats i boligområdet, ikke i tilstrækkelig grad har kunnet vende den negative tendens i forhold til en social sårbar beboersammensætning. Det vurderes derfor, at en fortsat helhedsorienteret, langsigtet og koordineret boligsocial indsats er nødvendig for at Vangkvarteret kan blive et socialt bæredygtigt og attraktivt sted at bo. 3. Indsatsområder I den hidtidige boligsociale indsats har der været fokus på indsatser i forhold til børn og unge og aktiviteter, der har styrket involvering af beboere med anden etnisk baggrund end dansk og skabt netværk indenfor og ud af boligområdet. Der har samtidig været arbejdet med at forbedre Vangkvarterets image gennem en styrket informations- og kommunikationsindsats. Meget af dette arbejde bør fortsættes og videreudvikles i forbindelse med den nye boligsociale helhedsplan. På baggrund af de hidtidige erfaringer og en analyse af de eksisterende problemstillinger i boligområdet, har Lejerbo og Holbæk Kommune i fællesskab valgt at fokusere på fire indsatsområder. Børn, unge og familie I den første periode af den boligsociale indsats var der meget fokus på gruppen af de årige drenge, da deres adfærd skabte en del utryghed i boligområdet, en indsats, der blev styrket yderligere fra midten af 2010 i samarbejde med det kriminalitetsforebyggende satspuljeprojekt 4300 Agervang. 3

5 Indsatsen er dog blevet udvidet til at inkludere den yngre aldersgruppe, bl.a. ved etablering af en mini-klub for de årige. Muligheden for at arbejde mere forebyggende og bryde fødekæden til de grupper af unge, der har en problematisk adfærd, både i og udenfor boligområdet, er stor i den aldersgruppe. Det er vigtigt at fortsætte dette arbejde i den fremtidige boligsociale indsats. I samarbejde med Dansk Flygtningehjælp har der siden 2009 eksisteret en pigeklub for de årige piger, der køres 100 % af frivillige. Det er en meget velfungerende og velbesøgt klub, der udover at give de unge piger et frirum også har haft en vigtig funktion i forhold til at skabe kontakt til bl.a. foreningslivet uden for boligområdet. Der er dog en gruppe af piger, der vælger klubben fra, og nogle har en så problematisk adfærd, at de ikke kan rummes i pigeklubben. I den fremtidige helhedsplan vil der være et øget fokus på gruppen af piger. Erfaringerne med væresteder for børn og unge i boligområdet har ikke alene vist sig at være et godt alternativ til at hænge ud i området og i kældrene, med de gener dette har medført for de øvrige beboere. Det har også vist sig at være en afgørende platform for dialog for at kunne støtte især de unge, hvis forældre har begrænsede ressourcer. En af de store udfordringer i arbejdet med børn og unge er at få kontakt til de mere isolerede familier. Der er behov for en fortsat indsats i forhold til at styrke børnenes udvikling og give dem de bedste betingelser for at blive en del af det danske samfund. Forældrenes forståelse og inddragelse er afgørende for, at dette skal lykkes, og der vil derfor fortsat være fokus på at skabe netværk, hvor forældre får mulighed for at udveksle erfaringer og gensidigt støtte hinanden i at takle svære problemstillinger. Arbejdet med at styrke og udvikle gruppen af Bydelsmødre vil fremadrettet være central i dette arbejde. I arbejdet med de unge har der været meget fokus på det tværgående samarbejde. Det udvikler sig hele tiden, især på det lokale plan. Her er det lykkes at etablere dels et lokalnetværk af professionelle aktører så som skole-hjem vejleder, uddannelsesvejleder, den kommunale kulturformidler, SSP-konsulenten, projekt 4300 Agervang og Lejerbos Boligsociale Koordinator. Netværket mødes jævnligt, udveksler information og koordinerer konkrete indsatser i forhold til de unge. Der er ligeledes etableret et fagligt netværk af boligsociale- og kommunale medarbejdere, der arbejder i eller omkring Vangkvarteret. Det er planen, at udvikle og styrke det tværgående samarbejde i den kommende projektperiode. Uddannelse, beskæftigelse og erhverv På uddannelsesområdet har både skolen og uddannelsesvejledningen godt styr på, hvor de unge befinder sig i uddannelsessystemet. Der er dog flere af kvarterets unge, der falder fra og har svært ved at fuldføre både folkeskolen og en ungdomsuddannelse. Det er især de nydanske unge, der har det svært og ikke altid får den nødvendige støtte til lektierne i hjemmet, da forældrene ikke behersker det danske sprog tilstrækkeligt. Dette har som konsekvens, at nydanske unge ikke klarer sig så godt i skolen som unge med dansk herkomst. I 2011/2012 var karaktergennemsnittet ved 9. klasses afgangsprøve for elever med dansk herkomst i Holbæk Kommune som helhed 6,7, mens tallene for den to-sprogede elevgruppe var på 4,9, og mange i den gruppe bor i Vangkvarteret. I Vangkvarteret har der siden 2009 eksisteret et tilbud om lektiehjælp, i form af en lektiecafé, der drives af frivillige fra Dansk Flygtningehjælp. Den er i dag meget velbesøgt, primært af unge med anden etnisk baggrund, og det er en indsats, der vil fortsætte og udbygges, bl.a. ved at kunne tilbyde bedre fysiske rammer i det nye Fælleshus. Der er desuden initiativer i gang i forhold til at udbygge lektiehjælpen, så det også kan tilbydes voksne, der går på eksempelvis VUC. I samarbejde med Holbæk Sprogcenter har der igennem flere år været tilbudt FVU-dansk i Vangkvarteret, et tilbud, der primært bliver benyttet af kvinder med anden etnisk baggrund end 4

6 dansk. I en ny projektperiode er det planen at fortsætte med indsatsen, da det er et vigtigt supplement til de øvrige indsatser, der arbejder med inklusion af beboere med anden etnisk baggrund i boligområdet og generelt i det danske samfund. Lommepengeprojektet blev iværksat i samarbejde med Lejebos drift tilbage i slutningen af I forbindelse med satspuljeprojektet 4300 Agervang blev det muligt at udbygge denne indsats betragteligt. Det har vist sig at være en indsats, der på afgørende vis har haft indflydelse ikke alene på boligområdet, der i dag fremstår pænere og med langt mindre hærværk og graffiti end tidligere, men også på udviklingen hos mange af de unge. På trods af den økonomiske krise er det lykkedes at få flere videre i ordinære fritidsjob og der er generelt flere, der fastholdes i uddannelse. Den store udfordring har været at fastholde Lejebos drifts deltagelse i projektet, hvilket har bundet i et for stort arbejdspres og ikke i manglende vilje. Lommepengeprojektet er en af de indsatser, der tænkes fortsat i den kommende projektperiode, dog med et større fokus på ejendomsfunktionærernes rolle og inddragelse. Der har været igangsat spæde initiativer i forhold til at udforske mulighederne for iværksætteri og etablering af erhverv i boligområdet. Det er en indsats, der tænkes udviklet yderligere i en kommende helhedsplan, ikke alene for at skabe et forsørgelsesgrundlag for nogle af områdets beboere, men også for at skabe liv i boligområdet. En vigtig del af denne indsats vil være at få skabt et netværk til lokale virksomheder i Holbæk. Beboernetværk, inddragelse og demokrati Bestyrelser og beboere skal medvirke til gennemførelsen af helhedsplanen, herunder skal medansvar og ejerskab styrkes. Der vil derfor være et øget fokus på inddragelse af beboerne i den nye helhedsplan, en indsats, der vil blive påbegyndt allerede i processen med udfoldelsen og udarbejdelsen af helhedsplanen. Der vil ligeledes være et øget fokus på, at de indsatser, der iværksættes i forbindelse med helhedsplanen, bliver en mere naturlig del af det sociale liv i boligområdet og understøtter og udbygger de netværk og sociale relationer, der eksisterer indenfor og ud af boligområdet. Der vil fortsat blive arbejdet med at styrke kvindeklubben, der blev startet som en af de første boligsociale aktiviteter, og som har vist sig at være vigtig i forhold til at få kvinder med anden etnisk baggrund til at blive en mere aktiv ressource i boligområdet. En af de store udfordringer er, at der generelt er for få aktive beboere, der tager initiativ og ansvar i forbindelse med fælles sociale aktiviteter som eks. sommerfester og koncerter. Inddragelse af flere beboere på tværs af alder, køn og etnicitet, vil derfor fortsat være et fokus i det fremtidige arbejde. Der vil især være fokus på at inddrage forældrene konkret i de aktiviteter, der arrangeres for deres børn og unge, hvilket har vist sig at være en af de helt store udfordringer. Der har igennem årene været afholdt en lang række forskellige magnetaktiviteter, der har trukket øvrige Holbæk borgere til boligområdet. Det har været med til at forbedre områdets image og har skabt nogle brobyggende netværk mellem beboere og organisationer og enkeltpersoner udenfor boligområdet. Det arbejde vil fortsætte i den næste projektperiode. Der har ikke tidligere i boligområdet været et centralt sted, hvor beboerne naturligt kunne mødes. Det er der kommet nu med det nye Fælleshus, der lige er taget i brug. Det har skabt nogle helt nye rammer og muligheder for det sociale liv og beboeraktiviteter, samt for de boligsociale indsatser. Men rammerne alene gør det ikke. Det kræver en stor indsats fra beboere/bestyrelser, driften- og det boligsociale team at få huset til at fungere og sikre, at alle føler sig velkomne. Der vil fortsat i den kommende projektperiode blive lagt en del kræfter i Fælleshuset, og ikke mindst i den tilknyttede café, der drives af en blanding af frivillige, beboere i aktivering og ansatte, og som skal kunne rumme de mange forskellige typer af beboere, der er i Vangkvarteret. 5

7 Meget få beboere engagerer sig i beboerdemokratiet og gør brug af deres formelle indflydelse ved eksempelvis at møde op til afdelingsmøderne. Det skyldes blandt andet manglende forståelse og indsigt især blandt mange beboere med anden etnisk baggrund end dansk, men det skyldes også, at beboerdemokratiet kan virke utilgængeligt for den etniske gruppe. Afdelingsbestyrelserne afspejler ikke i tilstrækkelig grad beboersammensætningen. I den fremtidige indsats vil der være et øget fokus på at beboerdemokratiet i højere grad afspejler beboersammensætningen. Sundhed Ifølge Holbæk Kommunes Sundhedscenter er de økonomiske udgifter på sundhedsområdet i gennemsnit pr. borger markant højere i Vangkvarteret end i andre lokalområder i kommunen, der også har et stort antal socialt dårligt stillede borgere. Mange familier i Vangkvarteret er økonomisk trængte og har store sociale udfordringer i deres dagligdag, der overskygger et fokus på sund adfærd. De isolerer sig ofte og har ingen eller svage netværk, hvilket i sig selv er en medvirkende årsag til, at folk bliver syge. Der har indtil nu været få og spredte tiltag på sundhedsområdet, men indsatsen tænkes styrket i den fremtidige projektperiode, hvilket vil ske i et tæt samarbejde med kommunens Sundhedscenter. Der er stor kommunal bevågenhed på en sundhedsindsats i Vangkvarteret, hvilket blandt kommer til udtryk i en ny kommunal sundhedspolitik, der ventes vedtaget i løbet af efteråret Sundhedsindsatsen i Vangkvarteret vil have fokus på initiativer, der inddrager beboerne aktivt og er med til at fremme trivsel, tryghed og fællesskab. Der er blandt tænkt i konkrete indsatser med uddannelse af sundhedsambassadører, og kurser i motion, kost og ernæring. 4. Organisering Styregruppe Juridisk og økonomisk ansvarlig Mødes 4 gange årligt Projektgruppe Ansvarlig for daglig fremdrift af helhedsplanens indsatsområder Mødes 6 gange årligt Sekretariatsgruppe Mødes efter behov Organisationsbestyrelse (formand) administration Kommunens ansvarlige for den boligsociale indsats Repræsentant for Voksenudvalget Lejerbos Boligsociale Koordinator (sekretær) Organisationsbestyrelse (formand) Repræsentanter for de to afdelingsbestyrelser administration Repræsentant fra Afdelingernes drift. Repræsentanter fra kommunale forvaltninger for hvert indsatsområde Lejerbos Boligsociale Koordinator (sekretær) Lejerbos Boligsociale Koordinator (daglig leder) Ansatte faglige medarbejdere på helhedsplanen såvel boligsociale som kommunale 5. Koordinering og evaluering Arbejdet med helhedsplanen koordineres af den Boligsociale Koordinator, der fungerer som bindeled mellem Styregruppe, Projektgruppe og Sekretariatsgruppe. Koordinatoren sikrer ligeledes kontakt til og koordinering med andre relevante aktører, der i en eller anden form arbejder i og omkring Vangkvarteret. Indsatser og organisering evalueres midtvejs og ved projektperiodens afslutning. Derudover foretages årlig evaluering af milepæle for hvert indsatsområde, samt selvevaluering i overensstemmelse med Landsbyggefondens krav. 6