Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.
|
|
- Helle Iversen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken viser, at langt de fleste familier får et tab på grund af regeringens politik. Det gælder dog ikke de ti pct. rigeste, der samlet får en gevinst. Oveni koster regeringens nulvækst i kommunerne et tab i den offentlige service på 1 mia. kr., svarende til et gennemsnitligt tab i velfærd på over 3. kr. for en almindelig dansker. af chefanalytiker Jonas Schytz Juul 31. august 11 Analysens hovedkonklusioner Ovenpå den økonomiske krise er skatter og afgifter blevet ændret af flere omgange. I 1 startede indfasningen af Forårspakke., og i 11 starter indfasningen af Genopretningspakken. Disse pakker ændrer skatterne hvert år frem mod. Ændringerne i skatter og afgifter giver en nettogevinst på 1. kr. til de ti pct. rigeste, mens de ti pct. fattigste får et nettotab på. kr. Samlet får de 8 pct. med lavest indkomst et nettotab, mens de pct. med højest indkomst får en gevinst. Nulvæksten i den offentlige sektor betyder samtidig et velfærdstab for danskerne på 1 mia. kr. Medregnes disse besparelser på den offentlige service, er det kun de rigeste ti pct., der har fået en gevinst af regeringens krisepolitik. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf Mobil jsj@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 Regningen for krisepolitikken: Stigende skatter og velfærdstab Danmark oplevede i 9 en historisk stor negativ vækst i kølvandet på den internationale finanskrise. Siden krisens udbrud er der kommet en række politiske tiltag, der på forskellig vis har været et forsøg på at imødegå krisen. I første omgang blev Forårspakke. gennemført. Denne skattereform havde bl.a. til formål at stimulere økonomien, og i 1 blev der givet massive skattelettelser, mens finansieringen af reformen langsomt bliver indfaset frem mod. I anden omgang kom Genopretningspakken, der fra 11 hæver skatterne samt indeholder nulvækst i den offentlige sektor. Kriseregning til danskerne: Hvad indeholder Forårspakke. og Genopretningspakken? Forårspakke. indeholdt bl.a. følgende elementer: Afskaffelse af mellemskat, stigning i topskattegrænsen, bundfradrag for positiv kapitalindkomst og nedsættelse af aktieindkomstskat Lavere bundskat, grøn check og pensionstillæg En række finansieringselementer, bl.a. multimedieskat, nominel fastholdelse af beløbsgrænser i 1, loft over ratepensioner, grønne afgifter mv. Udhulning af ligningsmæssige fradrag og rentefradrag fra 1 Genopretningspakken indeholder bl.a. følgende: Fastlåsning af skattegrænser i 3 år så bl.a. personfradraget bliver mindre Reduktion af børnechecken Et loft over fradragsret for fagforeningskontingent Topskattelettelsen aftalt i Forårspakke. fastholdes, men lettelsen udskydes i tre år Nulvækst i kommunerne Forkortelse af dagpengeperiode Uddannelses- og forskningsbesparelser Besparelser på fertilitetsbehandling og tolkebistand Besparelser på tabt arbejdsfortjeneste til forældre med kronisk syge børn I denne analyse undersøges, hvordan regeringens krisehåndtering har påvirket danskerne. Hvilke indkomstgrupper har betalt regningen i form af øgede skatter og afgifter? Og hvad har nulvæksten i kommunerne betydet af velfærdstab i form af færre penge til fx ældreomsorg, børnepasning og undervisning i folkeskolen? Hvor dyr er Forårspakke. og Genopretningspakken for danskerne? I tabel 1 er der vist en oversigt over provenueffekterne af Forårspakken og Genopretningspakken. Effekterne er vist både i 14, hvor skatteændringerne i Genopretningspakken er fuldt indfaset, og i hvor reduktionen af børnefamilieydelsen er slået helt igennem og Forårspakke. er fuldt indfaset. For det første ses det af tabellen, at Forårspakke. hæver skatter og afgifter med,5 mia. kr. i 14, og med 6,5 mia. kr. i. I dette beløb er der ikke medregnet forlængelsen af skattestoppet efter 15. For det andet ses det, at Genopretningspakken giver et provenu på omkring 1 mia. kr. Dette kommer via en stigning i skatterne, reduktion i børnefamilieydelsen samt halvering af dagpengeperioden. Endelig er der bl.a. i Genopretningspakken vedtaget nulvækst i de offentlige budgetter, hvilket svarer til en reduktion i den offentlige service på 11,8 mia. kr. Disse tre elementer giver tilsammen et provenu på 4 mia. kr. i 14 og 8,4 mia. kr. i. Det er vist i tabel 1.
3 Tabel 1. Provenueffekter af Forårspakke. og Genopretningspakken 14 Mia. kr. Forårspakke.*,5 6,5 Genopretningspakke 9,9 1,1 I alt 1,4 16,6 Offentlig service** 11,8 11,8 I alt inkl. offentlig service 4, 8,4 Anm.: *Forårspakke. er ekskl. forlængelsen af skattestoppet efter 15. **Faldet i den offentlige service er målt i forhold til en årlig realvækstrate på,8 pct. Se også bilag 1. Kilde: AE på baggrund af Skatteministeriet, SAU 1 af 1. januar 11, Finansministeriets -plan og egne beregninger. Af ovenstående tabel ses det, at skatter og afgifter netto er blevet hævet med de to pakker. Af dette skal der dog bemærkes, at der i beregningerne ikke indgår skattestoppet, Forårspakke 1. fra 4 samt 7-skatteaftalen, som alle har givet store skattelettelser. Medregnes disse elementer bliver der en nettoskattelettelse på knap 3 mia. kr. i både 14 og. Kun de rigeste får en gevinst fra krisestyringen I figur 1 er fordelingseffekterne af ændringerne i skatter, afgifter og overførsler illustreret. I figuren er hele den voksne befolkning opdelt i ti lige store grupper efter størrelsen af deres indkomst en såkaldt decilfordeling. 1. decil er således de ti pct. fattigste, mens 1. decil er de ti pct. rigeste. Af figur 1 ses det, at langt de fleste indkomstgrupper i gennemsnit oplever et tab fra krisestyringen, mens kun de grupper med de højeste indkomster i gennemsnit får en gevinst. Således får de ti pct. fattigste et tab på knap. kr. i, mens de ti pct. rigeste får en nettogevinst på omkring 1. kr. i. Figur 1. Fordelingseffekt opdelt på deciler 1. kr. 1. kr Effekt i 14 Effekt i Anm: Figuren vier fordelingseffekten af Genopretningspakken og Forårspakke. ekskl. forlængelsen af skattestoppet efter 15, jf. bilag 1. Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag. 3
4 Måler man effekten i forhold til indkomsten er der et stort tab for de personer med de laveste indkomster. De ti pct. fattigste får en tilbagegang i rådighedsbeløbet på næsten,5 pct. i. Ser man på de ti pct. rigeste, så bliver deres fremgang på over pct. i den disponible indkomst. Det er vist i figur. Figur. Fordelingseffekt opdelt på deciler, pct. af disponibel indkomst Pct Pct Effekt i 14 Effekt i Anm.: Som figur 1. Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Der er flere årsager til, at de rigeste får en gevinst mens de fattigste får et tab. Overordnet er det fordi, skattelettelserne er koncentreret i toppen af indkomstfordelingen, mens finansieringen er spredt mere jævnt ud, og endda i nogle tilfælde rammer bunden hårdest: 1. Skatter. En stor del af skattelettelserne i Forårspakke. blev givet ved at fjerne mellemskatten som giver en meget stor gevinst til de rigeste. Derudover giver stigningerne i topskattegrænsen også gevinster til dem med de højeste lønninger. Omvendt hentes der i Genopretningspakken et stort provenu ind ved at reducere personfradraget, som rammer forholdsvis hårdest i bunden. Endelig reduceres de ligningsmæssige fradrag, og der er indført et loft over fradragsretten for faglige kontingenter, hvilket specielt rammer almindelige lønmodtagere.. Afgifter. En stor del af finansieringen af Forårspakke. kommer via øgede afgifter som typisk vender den tunge ende nedad. Dvs. dem med lavest indkomster betaler relativt mest i øgede afgifter. 3. Overførsler. Reduktionen af børnefamilieydelsen rammer hårdt i bunden af indkomstfordelingen, og specielt familier med mange børn bliver ramt heraf dette element. Halveringen af dagpengeperioden rammer målrettet de ledige. Samlet er der dog en stigning i overførslerne, da pensionstillægget er blevet hævet og der er indført en grøn check. Faldet i den offentlige service gør tabet endnu større for de fattigste Udover ændringerne i skatter, afgifter og overførsler påvirker også velfærdstabet husstandene. Finansministeriet har i Budgetredegørelsen 7 vist hvordan den offentlige service bliver fordelt på indkomstdecilerne via sundhedsydelser, ældreomsorg, børnepasning, undervisning osv. Benytter man 4
5 denne fordelingsnøgle kan besparelsen på den offentlige service på næsten 1 mia. kr. fordeles ud på indkomstdecilerne. For de ti pct. fattigste giver faldet i den offentlige service udslag i et gennemsnitligt tab på 3. kr., hvilket kommer oveni tabet på næsten. kr. fra ændringer i skatter og afgifter. Samlet mister de ti pct. fattigste altså 5.1 kr. når faldet i den offentlige service medregnes. Også de ti pct. rigeste får et tab fra faldet i den offentlige service, men dette tab opvejer dog ikke gevinsten fra skattelettelserne, så de ti pct. rigeste står samlet til en gevinst på 7.7 kr. De ti pct. rigeste er samtidig den eneste indkomstgruppe der samlet får en gevinst, når både skatter, afgifter, overførsler og offentlig service medregnes. Det er vist i tabel. Tabel. Fordelingsprofil inkl. fald i offentlig service, Skatter, afgifter og overførsler i alt Fald i offentlig service 1. kr. I alt inkl. offentlig service 1 pct. fattigste -1,9-3, -5,1-1,4-3,5-4,9 3-1,6-3,4-5, 4 -,1-3,3-5,4 5 -,3-3,1-5,4 6 -, -3, -5, 7-1,9 -,9-4,7 8 -,7 -,8-3,4 9,8 -,7-1,9 1 pct. rigeste 1,3 -,7 7,7 Gns -,3-3,1-3,3 Anm.: Som figur 1. Besparelsen i den offentlige service er fordelt ud fra fordelingsnøgle i Budgetredegørlse 7, Finansministeriet. Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag. 5
6 Bilag A. Beregningsforudsætninger Kun en del af provenuet fra skatte- og afgiftsændringerne er fordelt på husholdningerne i beregningerne. En del af finansieringen af Forårspakke. ligger således på erhvervene i form af direkte afgifter på erhvervene og reduktion af erhvervsstøtteordninger. Disse elementer er ikke medregnet i fordelingen på husholdninger. Derudover kommer en del af finansieringen fra salg af CO-kvoter, som heller ikke er medregnet i fordelingsberegningerne. Endelig er kun en del af de afgiftsstigninger som påvirker husholdningerne medregnet i fordelingen. Det betyder samlet, at der i fordelingsberegningerne regnes på en netto-skattelettelse for husholdningerne på 1,6 mia. kr. i 14, og en netto skattestigning på,7 mia. kr. i. Medregnes reduktionen i den offentlige service er der dog et samlet tab i 14 for husholdningerne på godt 1 mia. kr., og på 14,5 mia. kr. i. Det er vist i tabel 3. Ud over ændringerne i skatter og afgifter er også stigningen i pensionstillægget, som var en del af Forårspakke. samt reduktionen af børnefamilieydelsen og halveringen af dagpengeperioden, som er en del af Genopretningspakken regnet med i fordelingen. Dette er beskrevet nærmere i boks 1. Tabel 3. Provenu som er fordelt på husholdningerne i beregningerne 14 Mia. kr. Forårspakke.* -11,5-7,4 Genopretningspakke 9,9 1,1 I alt -1,6,7 Offentlig service** 11,8 11,8 I alt inkl. offentlig service 1, 14,5 Anm: *Forårspakke. er ekskl. forlængelsen af skattestoppet efter 15, og der er fordelt afgiftsstigninger på husholdningerne på knap 7,5 mia. kr. **Faldet i den offentlige service er målt i forhold til en årlig realvækstrate på,8 pct. Se også boks 1. Kilde: AE på baggrund af Skatteministeriet, SAU 1 af 1. januar 11 og beregninger på lovmodellens datagrundlag. Det skal bemærkes, at fordelingsberegningerne adskiller sig fra Finansministeriets beregninger af de samlede skattelettelser i publikationen Reformpakken, april 11. I denne publikation medregnes alle skatteændringer siden 1, mens der her kun ses på skatteændringer fra 1. Bl.a. medregnes skattestoppet ikke her, mens det er med i Finansministeriets beregninger. Derudover er en større del af afgifterne fordelt på husholdningerne i denne beregning, end i Finansministeriets beregning. Boks 1. Metode til fordelingsberegning Beregningen illustrer de fordelingsmæssige konsekvenser af Forårspakke. og Genopretningspakken For Forårspakke. er ændringer i indkomstskattesystemet, pensionsloftet, multimedieskatten, mindre skatteplanlægning, indførelsen af den grønne check og pensionstillægget medregnet. Endelig er afgifter for omkring 7,5 mia. kr. fordelt på husholdninger. Det er kun en mindre del af finansieringen fra bl.a. afgifter, salg af CO-kvoter og erhvervsbeskatning på i omkring mia. kr. som er indført med Forårspakke.. Den del af Forårspakke. der vedrører forlængelsen af skattestoppet er ikke medregnet. For Genopretningspakken er fastfrysningen af beløbsgrænserne i tre år, begrænsningen af fradraget for fagforeningskontingenter og loftet over børnefamilieydelsen medregnet. Halveringen af dagpengeperioden er medregnet i fordelingsberegningerne, ved at fordele provenuet proportionalt med dagpengene. Det svarer til den metode Finansministeriet har benyttet, jf. FIU, svar på spørgsmål 179,. maj 1: Denne metode kan dog undervurdere skævheden i halveringen af dagpengeperioden, da personer der er ledige i mere end år er blandt de svageste ledige. Besparelsen i den offentlige service er fordelt efter fordelingsnøglen i Budgetredegørelse, maj 7, Finansministeriet. Fordelingen er vist husstandsækvivaleret, hvor der er taget højde for stordriftsfordele og omfordelinger inden for familier. Kun personer over 17 år er taget med. 6
Hvem betaler for krisen?
En samlet beregning af Forårspakke 2. og Genopretningspakken, som er en væsentlig del af regeringens økonomiske krisestyring, viser, at langt de fleste familier får et tab på disse ændringer. Det gælder
Læs mereRegeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste
Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra
Læs mereDe rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010
De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.
Læs mereHistorisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke
Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative
Læs mereFordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser
Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på fordelingseffekterne
Læs mereMænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001
Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne
Læs mereRegeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark
Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark Regeringen har samlet set givet skattelettelser for mere end 50 milliarder kroner siden 2001. Ser man på, hvordan skattelettelserne er fordelt over
Læs mereSkatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste
Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring
Læs mereLiberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste
Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal
Læs mereStørst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0
7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst
Læs mereSkæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik
Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste
Læs mereProgressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde
Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv
Læs mereSkattelettelser går til de rigeste uanset familietype
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte
Læs mereUden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling
Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Danmark kæmper i år med et underskud på de offentlige budgetter på 88 mia. kr., svarende til 5,1 pct. af BNP. Det ventes, at EU-kommissionen vil give
Læs mereAlmindelige lønmodtagere får op til kr. i gevinst
Almindelige lønmodtagere får op til 5.000 kr. i gevinst Denne analyse gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a- kasser. Analysen viser, at almindelige lønmodtagere får en
Læs mereRegeringens skattelettelser skævvrider Danmark
Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen
Læs mereSkattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi
Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste i Danmark. De rigeste får således 30 gange
Læs mereFordelingseffekter af S-SF skatteudspil
Fordelingseffekter af S-SF skatteudspil I analysen korrigeres Finansministeriets fordelingsberegninger af S-SF s skatteudspil Fair Forandring på de områder, hvor der er væsentlige forskelle mellem AE s
Læs mereFordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0
6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig
Læs mereKun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats
Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.
Læs mereYderkantsdanmark betaler VK s spareplan
Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan Regeringens Genopretningspakke har en historisk skæv fordelingsprofil, der giver det største tab til yderkantsdanmark. Mens det gennemsnitlige tab på Lolland og
Læs mereVLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste
VLAK-skattelettelser giver over 200.000 kr. til de allerrigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til lønmodtagere med de højeste lønninger. Den rigeste procent får
Læs mereKonservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen
Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat
Læs mereFordelingseffekt af skattereform på a-kasser
Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker
Læs mereSkatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København
Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE
. august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får
Læs mereEt målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Læs mereStigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede
Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den
Læs mereLavere aktieskat går til de rigeste
Lavere aktieskat går til de rigeste Forslaget om at hæve progressionsgrænsen for aktieindkomstskatten vil udelukkende give en skattelettelse i toppen. Mens den ene procent af befolkningen med de højeste
Læs mereStor stigning i antallet af rige
Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.
Læs mereDen gyldne procent har genvundet tabet under krisen
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten
Læs mereDe unge er blevet fattigere siden krisen
De unge er blevet fattigere siden krisen Indkomstforskellene mellem top og bund fortsætter med at vokse. Mens de rigeste oplever stadig stigende realindkomster, så falder realindkomsten for de fattigste.
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG
20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens
Læs mereMiddelklassen bliver mindre
Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning
Læs merekr. til de rigeste med regeringens nye aktieskatter
8. kr. til de rigeste med regeringens nye aktieskatter Regeringens aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer indeholder en række tiltag, der letter skatten på aktier og investeringer. Disse tiltag
Læs mereFormuer koncentreret blandt de rigeste
Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til
Læs mereLavere aktieskat forgylder de rigeste
Lavere aktieskat forgylder de rigeste Sænkes den øverste aktieskat fra pct. til 7 pct. vil det give en skattelettelse på,6 mia. kr. Heraf vil de,8 mia. kr. gå til den rigeste procent. Den rigeste procent
Læs mereFå kvinder betaler topskat
Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL
27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,
Læs mereSkatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere
Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således
Læs mereSkattereformen er skæv og økonomisk usikker
Skattereformen er skæv og økonomisk usikker På trods af, at de rigeste er mindst tilbøjelige til at sætte gang i økonomien med øget forbrug, går størstedelen af næste års skattelettelse til de rigeste
Læs mereMange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat
Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man
Læs mereNy model for børnecheck er stadig socialt skæv
Ny model for børnecheck er stadig socialt skæv Den nye aftale om børnechecken, som regeringen og Dansk Folkeparti har indgået, vender stadig den tunge ende nedad. Mens de fattigste 10 pct. af befolkningen
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mereBalance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser
Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke
Læs mere52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste
mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste Regeringen vil give historisk store skattelettelser. De sidste år er der allerede delt mia. ud i indkomstskattelettelser. Skattelettelser der primært
Læs mereDe fattige har ikke råd til tandlæge
De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas
Læs mere900 mio. kr. til de ti procent rigeste ved at fjerne arveafgift
9 mio. kr. til de ti procent Hvis man helt afskaffer arveafgiften, vil det være en skattelettelse på 3 mia. kr. til arvingerne. De 9 mio. kr. går alene til arvinger, som ligger helt i toppen af indkomstskalaen,
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereSmåbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan
Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne
Læs mereIntet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse
Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse Afskaffes maks. grænsen for beskæftigelsesfradraget vil det være en skattelettelse på 7, mia. kr., som gives til de højest lønnede i Danmark. Mens
Læs mereDyr gæld belaster de fattiges økonomi
Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for
Læs mere15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste
Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne
Læs mereFormuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre
Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereDen rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang
Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i
Læs mereVK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL
18. februar 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL DE RIGESTE END DE FATTIGSTE VK regeringen har i alt gennemført skattelettelser, der
Læs mereSKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0
11. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0 Mens indbyggerne i Gentofte kommune får en gennemsnitlig gevinst på 12.600 kr. af
Læs mereStor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom
Stor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom Næsten 11.000 børn lever nu i familier, som er ramt af længerevarende fattigdom. Det er en stigning på 65 pct. på fem år. Samlet er der over 43.000
Læs mereFremrykket provenu ved pensionsloft
Der har på det seneste været nogen debat om størrelsen af det fremrykkede provenu ved et samlet pensionsloft på 1. kr. Senest er Finansministeriet kommet med et nyt bud, der ikke afviger meget fra deres
Læs mereVoldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereØget polarisering i Danmark
Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring
Læs merePensionister har oplevet den største indkomstfremgang
Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset
Læs mereNæsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift
Næsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift Hvis man afskaffer arveafgiften, vil det være en skattelettelse på 3 mia. kr. til arvingerne. De arvinger, der i forvejen tilhører den ene
Læs mereLiberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste
Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst
Læs mereDe rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne
De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort
Læs mereDe rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld
De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning
Læs mereDe rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen
De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereDe rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet
De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste
Læs mereDe rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud
De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.
Læs mereNulvækst rammer skævt
Nulvækst vil betyde en mindre offentlig service. Det vil især ramme de grupper, der bruger det offentlige mest. Nogle af de grupper, der har de største træk på de offentlige ydelser, er fattige og ufaglærte.
Læs mereRegeringens skatteudspil rammer skævt
Regeringens skatteudspil rammer skævt Regeringen har fremlagt sit udspil til skattelettelser i jobreform fase. Skattelettelserne herfra vil give den største gevinst til de højestlønnede både opgjort i
Læs mereTal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom
Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra
Læs mereRegeringens skattelettelse giver mest til Nordsjælland
Regeringens skattelettelse giver mest til Nordsjælland Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til borgere i Nordsjælland. Mens den gennemsnitlige borger i Gentofte får 8.100
Læs mereAntallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark
Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,
Læs mereStigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt
Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereBørnefattigdommen i storbyernes ghettoer er eksploderet på få år
Børnefattigdommen i storbyernes ghettoer er eksploderet på få år Børnefattigdommen i København, Århus og Odense koncentreres i stigende grad i bestemte områder. Hårdest ramt er Gellerup i Århus, hvor hvert
Læs mereDe rigeste vandt på finansloven 2016 hvem skal nu tilgodeses?
De rigeste vandt på finansloven 216 hvem skal nu tilgodeses? På tirsdag præsenteres regeringens forslag til finansloven for 217. Ser man på, hvilke grupper, der fik mest ud af sidste års finanslov, er
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).
J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels
Læs mereDobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner
Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,
Læs mereDe rige bor i stigende grad i Nordsjælland
De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget
Læs mereEnhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden
6. juli 2012 Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan indkomstfordelingen ville blive påvirket, hvis Enhedslistens
Læs mereDanske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år
Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.
Læs mere10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt
1 års udvikling i formuer: 7 pct. har tabt Over de sidste 1 år er de danske formuer blevet mere ulige fordelt. Kun de personer med de 3 pct. største formuer, har oplevet en stigning i deres formuer. Alle
Læs mereFordeling af indkomstskattelettelser vedtaget i perioden
Februar 19 Projekt for 3f. Skat Fordeling af indkomstskattelettelser vedtaget i perioden -17 Resume I løbet af den 1-årige periode -17 blev indkomstskatten lettet ad flere omgange. Samlet viser beregninger
Læs mereTeknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner
Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.
Læs mereTabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen
Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen AE har regnet på økonomien af regeringens 2025-plan vedr. skatteforslagene mv. for forskellige familietyper. Almindelige lønmodtagere står
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august
Læs mereMange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop
Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Svar på Spørgsmål 212 Offentligt J.nr. 2010-318-0306 Dato: 10. januar 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 212 af 13. december 2010.
Læs mereFremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere
Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders
Læs mereÉn procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne
Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer
Læs mereSkat på telefoner: Fri tale til de rigeste
Skat på telefoner: Fri tale til de rigeste Som optakt til det kommende skatteudspil har regeringen meldt ud, at de ønsker at afskaffe skatten på fri telefon. Det vil være en skattelettelse, der i høj grad
Læs mereFordelingseffekter af skattelettelser
d. 12.06.2019 AMR 1. udkast Fordelingseffekter af skattelettelser I kapitel II om kapitalindkomstbeskatning i Dansk Økonomi, forår 2019 indgår beregninger af de fordelingsmæssige konsekvenser af en skattelettelse
Læs mereBørnefattigdommen eksploderer yderkantsdanmark holder for
Børnefattigdommen eksploderer Antallet af fattige børn fortsætter med at stige voldsomt, og der er nu omkring 65.000 børn, der lever i fattigdom i Danmark. På bare ét år er antallet af fattige børn steget
Læs mereIngen gevinst til lavtlønnede ved at fjerne loft over jobfradrag
Ingen gevinst til lavtlønnede ved at fjerne loft over jobfradrag Afskaffes maks. grænsen for beskæftigelsesfradraget vil det være en skattelettelse på 7, mia. kr., som gives til de højest lønnede i Danmark.
Læs mereØget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer
Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de
Læs mere