Guide. Foto: Scanpix. Juli Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Så dyr bliver din. bolig i år. Sådan holder du udgifterne nede

Transkript

1 Foto: Scanpix Guide Juli Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Så dyr bliver din bolig i år Sådan holder du udgifterne nede

2 Så dyr bliver din bolig i år INDHOLD I DETTE HÆFTE: Brændsel, el, gas og varme Vedligeholdelse og reparation kr kr. 1,7 pct. 2,7 pct. (Stigning: 593 kr.) (Stigning: 352 kr.) Boligudgifter på himmelflugt Udgifterne er for en gennemsnitlig husstand i eget hus med et realkreditlån på 1,2 mio. kr. og en grundværdi på kr. Renteudgifter såvel som bidragssatser er opgjort efter skat og baseret på et gennemsnit af alle lånetyper. Stigningerne er beregnet ud fra priserne i maj 2013 sammenlignet med samme måned sidste år. Kilde: Danske Bank Bidrag kr. 11,4 pct. Grundskyld kr. (Stigning: 573 kr.) 7,7 pct. (Stigning: 725 kr.) Vandafledningsafgift kr. 3,9 pct. (Stigning: 133 kr.) Vand kr. 1,2 pct. (Stigning: 28 kr.) Forsikringer ifbm. boligen* kr. 2,5 pct. Rente kr. Fald 2013: -18,2 pct. (Fald: kr.) (Stigning: 187 kr.) *Inklusive indboforsikringer Side 4-7 Husejernes mareridt Side 8-9 Boligudgifter på himmelflugt Side Guide: Sådan holder du udgifterne nede PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: og Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen. 2

3 3

4 Husejernes marer Vand, varme, el, vedligeholdelse, forsikringer, grundskyld og lånegebyr. De faste udgifter stiger og stiger - og himmelflugten fortsætter Louise Kastberg loka@bt.dk Stigning på stigning på stigning. De faste udgifter suser i vejret og flår - igen i år - husejerne for adskillige tusinde kroner ekstra. Udgifterne til vand, varme, el, vedligeholdelse, forsikringer, grundskyld og lånegebyr til realkreditinstituttet har de senere år taget nogle gevaldige hop, og 2013 er ingen undtagelse. For en gennemsnitlig ejer af et hus betyder prisstigningerne sammenlagt en ekstraregning på knap kr. i forhold til sidste år, hvor der også skulle spyttes et par tusinde kroner mere i udgiftskassen. Det viser beregninger, som Danske Banks privatøkonom, Las Olsen, har foretaget for BT. Han understreger, at de kr. er et gennemsnit. Store stigninger - Mange mennesker vil opleve meget større stigninger, da det blandt andet afhænger af, hvor stort ens forbrug er, hvor i landet man bor, grundens værdi og hvilken type lån, hus og forsikring man har, siger Las Olsen. For en parcelhusejer med et boliglån på 4 mio. kr., som ikke er blevet fornyet i 2013, en grundværdi på 3 mio. kr. og et energiforbrug på 50 pct. over gennemsnittet bliver de faste udgifter eksempelvis næsten kr. dyrere i år. Den udgiftspost, der er steget mest, er den såkaldte bidragssats, der er det gebyr, realkreditinstituttet opkræver for at administrere lånet. En stor del af besparelsen ved de historisk lave renter bliver dermed ædt op af bidraget, der i snit er steget 11,4 pct. i 2013 og 17,4 pct. i Særligt alle dem med flekslån har fået skruet markant op for bidragssatsen - og en ekstraregning på kr. er ikke unormalt. For manges vedkommende overstiger bidraget i dag det beløb, som de betaler i renter. Renter fylder ikke så meget Ser man på de gennemsnitlige tal, skal en husejer med et lån på 1,2 mio. kr. i 2013 betale knap kr. i renter, hvilket er ca kr. svarende til 18 pct. mindre end i Men besparelsen skal ses i lyset af, at de øvrige udgifter i samme periode er steget med kr. til godt kr. Selv om renterne fylder ekstremt meget i danskernes bevidsthed, udgør de altså under en femtedel af de samlede faste udgifter ved at være boligejer. Samtidig påpeger Las Olsen, at det kun er et spørgsmål om tid, før rentefesten slutter. Og så kommer boligejerne for alvor til at mærke konsekvenserne af, at de faste udgifter har taget et ordentligt nøk op. Og det stopper ikke dér. Faste udgifter i vejret - Der er en lang række faste udgifter, som bliver ved med at stige. Jeg forventer, at den største udgiftspost i 2014 fortsat vil være grundskylden. I de fleste kommuner kommer den til at stige nogle år endnu, mens der i nogle kommuner er varslet stigninger i op til 12 år, fortæller privatøkonomen. Værst går det ud over husejere i Frederiksberg Kommune, der i gennemsnit skal betale kr. ekstra i grundskyld i 2014, hvilket får den samlede regning op på kr. Men om 12 år, når alle prisstigningerne er gennemført, kommer et hus på Frederiksberg til at ko- 4

5 idt Der en lang række faste udgifter, som bliver ved med at stige. Jeg forventer, at den største udgiftspost i 2014 fortsat vil være grundskylden. - Las Olsen, Danske Bank 5

6 ste over kr. om året i grundskyld. Til sammenligning slipper en husejer i Morsø Kommune med at betale kr. om året, og der er ingen udsigt til, at grundskylden stiger. Den massive forskel skyldes især, at grundene i hovedstadsområdet er langt mere værd, og jo dyrere ens grund er, desto mere skal man betale i grundskyld. Mange mennesker vil opleve meget større stigninger, da det blandt andet afhænger af, hvor stort ens forbrug er, hvor i landet man bor, grundens værdi og hvilken type lån, hus og forsikring man har - Las Olsen, Danske Bank Kig på energien - På lidt længere sigt, når grundskyldsstigningerne aftager, skal vi til at holde mere øje med energien og de politiske planer, der er på området. Med omstillingen til mere bæredygtig energi er der intet, der tyder på, at det ligefrem bliver billigere for boligejerne, siger Las Olsen. Også indbo- og husforsikringer er steget - i 2013 med 2,5 pct. sammenlignet med sidste år, hvor de steg 2,1 pct. Men der er stor forskel på, hvem prisstigningerne rammer, da forsikringsselskaberne i langt større udstrækning er begyndt at risikovurdere de enkelte huse. Eksempelvis er det blevet rigtig dyrt at bo i et hus med stråtag eller i et fredet hus, ligesom præmien stiger, hvis man bor i et område med øget risiko for vandskader. Ifølge Forbrugerrådet er det ikke usædvanligt med boligejere, der pludselig skal betale fire gange så meget for deres husforsikring. 6

7 7

8 Brændsel, el, gas og varme kr. 1,7 pct. (Stigning: 593 kr.) Boligudgifter på himmelflugt Udgifterne er for en gennemsnitlig husstand i eget hus med et realkreditlån på 1,2 mio. kr. og en grundværdi på kr. Renteudgifter såvel som bidragssatser er opgjort efter skat og baseret på et gennemsnit af alle lånetyper. Stigningerne er beregnet ud fra priserne i maj 2013 sammenlignet med samme måned sidste år. Kilde: Danske Bank Grundskyld kr. 7,7 pct. (Stigning: 725 kr.) Vandafledningsafgift kr. 3,9 pct. (Stigning: 133 kr.) Vand kr. 1,2 pct. (Stigning: 28 kr.) Forsikringer ifbm. boligen* kr. 2,5 pct. (Stigning: 187 kr.) *Inklusive indboforsikringer 8

9 Vedligeholdelse og reparation kr. 2,7 pct. (Stigning: 352 kr.) Bidrag kr. 11,4 pct. (Stigning: 573 kr.) Rente kr. Fald 2013: -18,2 pct. (Fald: kr.) 9

10 Guide : Sådan hold udgifterne 10

11 er du nede 1) Energi: Brændsel, el, gas og varme er samlet set den største udgiftspost for boligejere. Der er derfor mange penge at spare ved at skrue ned for energiforbruget. Det kan være helt basale ting som at skrue ned for varmen om natten, slukke lyset efter dig, bruge sparepærer, undgå at sætte computeren og tv et på standby, holde temperaturen i køleskabet på fem grader, slukke for det, mens du er på ferie, vaske dit tøj ved laveste temperatur uden forvask og droppe tumbleren til fordel for tørresnoren. Men der kan også være pæne besparelser at hente ved at efterisolere loftet, skifte de gamle utætte vinduer ud eller investere i en varmepumpe som erstatning for dyre elradiatorer. 2) Vand: En typisk familie kan spare flere tusind kroner om året ved at installere vandbesparende vandhaner og brusere. Samtidig bør man undgå at lade vandet løbe, mens man vasker op, skræller kartofler eller børster tænder, ligesom man kan spare flere hundrede kroner om året for hvert minut, det daglige bad kortes ned. Tjek desuden, at hverken vandhaner eller toiletter løber, og sørg i så fald for at få det fikset i en fart. Et toilet, der løber, kan koste op mod kr. om året. 11

12 3) Vedligeholdelse og reparation: Det er blevet dyrere at vedligeholde og reparere sit hus. Så jo mere man kan gøre selv, jo bedre. Men det er også en god idé at se sig for og f.eks. indhente tilbud fra flere håndværkere, ligesom man kan sammenligne priser på materialer på nettet eller i forskellige byggemarkeder. Desuden kan man benytte håndværkerfradraget, der udgør kr. per voksen i husstanden. Det svarer til, at man får fradrag for ca. en tredjedel af lønudgiften til den service- eller håndværkerydelse, som man får udført. Den egentlige besparelse vil dermed være ca kr. 4) Forsikringer: Der er flere tusind kroners forskel på husforsikringer, der stort set dækker ens. Tjek derfor om du har den forsikring, der passer bedst til din situation - og til den mest fordelagtige pris - mindst én gang om året. Du kan benytte hjemmesiden forsikringsguiden.dk til at få overblik over selskaberne, deres priser og dækning. Undersøg, om du selv kan gøre noget for at få tilbudt en lavere præmie eller selvrisiko - f.eks. ved at klimasikre huset eller vælge en lavere selvrisiko. 12

13 13

14 5) Grundskyld: Kommunen opkræver en skat på jord altså kun af grunden, ikke af boligen - der kaldes grundskyld og fastsættes ud fra den seneste offentlige ejendomsvurdering. Siden 2002 har der været et loft over, hvor meget grundskylden må stige hvert år. Det betyder, at mange husejere endnu ikke betaler den fulde grundskyld. Derfor vil den fortsætte med at stige, til man betaler, hvad der svarer til den offentlige vurdering af grunden - hvilket kan vare helt op til 12 år. I 2013 er husejernes grundskyld i gennemsnit steget 7,7 pct., og næsten alle kommuner - med undtagelse af syv - kan forvente en yderligere stigning i Det er vanskeligt selv at gøre noget ved grundskylden, medmindre man har fået en ejendomsvurdering, hvor grundværdien ser ud til at være sat for højt. Så har man mulighed for at klage, men det er svært at bevise, at ens grund er mindre værd end vurderingen. 14

15 15

16 6) Boliglån: Det billigste boliglån er et etårigt flekslån (F1) uden afdrag, der i øjeblikket fås for omkring 650 kr. om måneden efter skat inkl. bidrag ved et lån på 1 mio. kr. Det er dog samtidig det mest risikable lån, da de fleste eksperter er enige om, at det er et spørgsmål om tid, før renten begynder at stige. Samtidig har realkreditselskaberne hævet deres administrationsgebyrer, de såkaldte bidragssatser, markant det seneste års tid. Især bidragssatsen på det populære F1-lån er skruet voldsomt i vejret. Og jo mere af huset, der er belånt, desto højere er bidraget. Hvis man vil betale så lidt som muligt, skal man altså nedbringe belåningsgraden og vælge et fastforrentet lån med afdrag. Man kan også overveje at skifte til et andet selskab med lavere bidragssatser, men det kan nemt komme til at koste kr., og man risikerer, at det nye selskab også hæver satserne. Kilder: Bolius, haandvaerkerfradrag.dk, noe.dk, Tænk, Danske Bank, Samvirke 16

17 17

18 18