Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1
|
|
- Helle Kirkegaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1 Af Katja Behrens Skolerne planlægger med flere timer end minimumstimetallet Samlet set planlægger skolerne med langt flere timer til eleverne, end de er forpligtet til. Eleverne skulle i perioden 2007/ /10 fra klasse som minimum have timer. Skolerne planlagde dog i gennemsnit at give eleverne timer, altså 699 timer mere end påkrævet. Endvidere har kun to skoler samlet set planlagt med et timetal, der ligger under det samlede minimumstimetal. Problemet er fordelingen af timetallene mellem de enkelte fag/fagblokke og klassetrin. Timetallet i de enkelte fag/fagblok giver fortsat problemer Selv om skolerne i gennemsnit planlægger med flere timer, end de er forpligtet til, betyder det ikke, at alle skoler planlægger med nok timer i forhold til minimumstimetallet i samtlige fag/fagblokke. I perioden 2007/ /10 planlagde 35 % af skolerne med for få timer i et/en eller flere fag/fagblokke. Dette er dog en mindre andel end i forrige periode, hvor hele 46 % af skolerne havde planlagt med for få timer. Færre elever får ikke minimumstimetallet i fag/fagblokke I seneste periode (2007/ /10) modtog 2 en større andel elever dog minimumstimetallene i et/en eller flere fag/fagblokke 3 end ved forrige opgørelse. Samlet for klasse er andelen, der ikke modtog minimumstimetallene, faldet fra 21 % i perioden 2006/ /09 til 16 % i perioden 2007/ /10. Det er specielt de yngste elever, der ikke får nok timer i seneste opgjorte periode 27 % af eleverne. Det skal ses i sammenhæng med det øgede minimumstimetal i dansk. 1 Opgørelserne i dette notat er opgjort pr. 1. juli 2010 og er baseret på de planlagte timetal, som skolerne validerede i januar/februar Timetallene for perioderne 2004/ /07, 2005/ /08 og 2006/ /09 kan på grund af skolernes korrektioner afvige fra tidligere offentliggørelser. 2 Modtog refererer i notatet til de planlagte undervisningstimetal, som skolerne har indberettet. Opgørelserne viser således ikke nødvendigvis det faktiske antal timer, eleverne har modtaget. 3 Fagblokkene omfatter a) humanistisk fag (dansk, engelsk, tysk/fransk, historie, kristendomskundskab og samfundsfag), b) naturfag (matematik, natur/teknik, geografi, biologi og fysik/kemi) og c) praktisk/musiske fag (idræt, musik, billedkunst, håndarbejde/sløjd/hjemkundskab, valgfag). UNI C Statistik & Analyse, 31. august 2010 Side 1 af 8
2 Skolerne planlægger i gennemsnit med flere timer end påkrævet Det gennemsnitlige planlagte timetal for folkeskolens klasse er steget i perioden 2003/ /06 til 2007/ /10, jf. tabel 1. I 2003/ /06 planlagde skolerne i gennemsnit med undervisningstimer, mens skolerne i seneste periode 2007/ /10 planlagde med undervisningstimer. Dog bemærkes et fald i det planlagte timetal fra 2006/ /09 til 2007/ /10. For alle fem perioder gælder, at skolerne i gennemsnit har planlagt med flere timer end, de er forpligtet til. I 2007/ /10 skulle eleverne som minimum have timer. Skolerne gav altså knap 700 timer mere end påkrævet. Tabel 1 Gennemsnitlige planlagte undervisningstimetal pr. elev i klasse 2003/ / / / / / Antal timer / / / /10 Planlagt timetal Samlet minimumstimetal Planlagte timer over minimumstimetallet Ved en fordeling af det gennemsnitlige planlagte undervisningstimetal på de enkelte fagblokke viser det sig, at skolerne i gennemsnit har planlagt med et højere timetal end minimumstimetallet i alle fagblokke og på alle klassetrin, jf. figur 1. Dette gælder for samtlige perioder tilbage til 2003/ /06 (ses ikke af figur 1). Skolerne har især planlagt med et relativt højt timetal i faget klassens tid på og klassetrin samt i de praktisk/musiske fag på klassetrin i perioderne 2006/ /09 og 2007/ /10. UNI C Statistik & Analyse, 31. august 2010 Side 2 af 8
3 Figur 1 Gennemsnitlige planlagte undervisningstimetal pr. elev i klasse Et stort antal skoler har ikke overholdt minimumstimetallene Det forhold, at skolerne har planlagt med flere timer, end de er forpligtet til, betyder ikke, at de planlagte timetal på alle skoler lever op til minimumstimetallene i samtlige fag/fagblokke. Det er fx muligt for en skole at planlægge med flere timer end minimumstimetallet i de praktisk/musiske fag, men med færre timer i de humanistiske fag. I perioden 2007/ /10 har 35 % af skolerne i et eller flere fag på et eller flere klassetrin ikke planlagt med nok timer i forhold til minimumstimetallene, jf. tabel 2. I forhold til perioden 2006/ /09 er der dog sket et fald i andelen af skoler, der har planlagt med for få timer. Skolerne fordeler sig på en stor andel af landets 98 kommuner. I perioden 2006/ /09 havde 90 kommuner skoler, der ikke overholdt minimumstimetallene. I seneste periode (2007/ /10) er dette faldet til 86 kommuner. UNI C Statistik & Analyse, 31. august 2010 Side 3 af 8
4 Tabel 2 Skoler og kommuner der ikke har overholdt minimumstimetallene 2003/ / / / / / Antal / / / /10 Skoler Kommuner % --- Andel skoler Note 1: Opgørelsen af antal kommuner er på baseret på kommunestrukturen pr. 1. januar 2007, dvs. at opgørelsen af antal kommuner i perioden 2003/ /06 er baseret på de 98 kommuner, som kommunesammenlægningen medførte. Tabel 3 viser antallet af skoler, der, ved en opgørelse af det samlede planlagte undervisningstimetal på tværs af klassetrin, har planlagt med et timetal, der ligger under det samlede minimumstimetal. Ved en omfordeling af de planlagte timetal er det kun to skoler, der fortsat ikke lever op til minimumstimetallene i et eller flere fag/fagblokke. Tabel 3 Skoler der samlet set har planlagt med færre timer end minimumstimetallet Antal skoler 2003/ / / / / / / / / /10 2 Færre elever modtager ikke minimumstimetallene I perioden 2007/ /10 modtog 16 % af eleverne i klasse ikke minimumstimetallene i et eller flere fag/fagblokke, jf. tabel 4. Fra 2005/ /08 til 2006/ /09 steg andelen fra 16 % af eleverne til hele 21 % af eleverne, hvorefter andelen faldt til niveauet for 2005/ /08 i seneste periode. Årsagen til den markante stigning er en stigning i andelen af elever i klasse, der ikke modtog minimumstimetallet i et eller flere fag/fagblokke, mellem disse to perioder. I 2005/ /08 modtog 19 % af eleverne i klasse ikke minimumstimetallet mod 39 % i 2006/ /09. Denne negative udvikling skyldes hovedsageligt, at skolerne ikke har levet op til en forøgelse af minimumstimetallet i faget dansk, jf. følgende afsnit. I seneste periode faldt andelen med 12 procentpoint til 27 % af eleverne. UNI C Statistik & Analyse, 31. august 2010 Side 4 af 8
5 Andelen af elever, der ikke modtager minimumstimetallene i et/en eller flere fag/fagblokke, er faldet siden 2004/ /07 på og klassetrin modsat andelen af klasses elever. Det er således især de yngste elever, der ikke modtager minimumstimetallet. Dog bemærkes en stor variation i antallet af timer klasses elever mangler i forhold til minimumstimetallene, jf. bilagstabel Tabel 4 Andel elever der ikke modtager minimumstimetallene i et/en eller flere fag/fagblokke, pct. Periode klasse klasse klasse klasse 2003/ / / / / / / / / / Figur 2-4 viser andelen af elever, der ikke modtager minimumstimetallet i det enkelte fag/fagblok i perioden 2003/ /06 til 2007/ /10. Med undtagelse af faget dansk og dermed den humanistiske fagblok modtager langt hovedparten af eleverne på klassetrin som minimum minimumstimetallet i de enkelte fag/fagblokke. I faget dansk ses en markant stigning i andelen af elever, der ikke modtog minimumstimetallet, i perioden 2006/ /09. Fra 2003/ /06 til 2005/ /08 faldt andelen af elever fra 6 % til 4 %, men med forøgelsen af minimumstimetallet i dansk steg andelen til 25 % i perioden derefter. I seneste periode er andelen dog mere end halveret til knap 12 % af eleverne. Forøgelsen af minimumstimetallet i dansk betød også en forøgelse af minimumstimetallet i den humanistiske fagblok, idet faget dansk indgår i timetallet for den humanistiske fagblok. Fra 2005/ /08 til 2006/ /09 steg andelen af elever, der ikke modtog minimumstimetallet, fra 8 % til 32 %. I seneste periode faldt denne andel dog til 20 % af eleverne. For de resterende fag og fagblokke på klassetrin har andelen af elever, der ikke modtager minimumstimetallet, for hovedparten været faldende. Dog bemærkes en stigning på ét procentpoint i den praktisk/musiske fagblok fra 2006/ /09 til 2007/ /10. UNI C Statistik & Analyse, 31. august 2010 Side 5 af 8
6 Figur 2 Andel elever i klasse der ikke modtager minimumstimetallet, pct. I den humanistiske fagblok og naturfags fagblokken modtager langt hovedparten af eleverne på og klassetrin minimumstimetallet, jf. figur 3 og figur 4. I perioden fra 2003/ /06 til 2005/ /08 er der både i de praktisk/musiske fag og faget klassens tid sket en stigning i andelen af elever, der ikke modtager minimumtimetallet. Herefter er andelen af elever dog faldet markant med undtagelse af praktisk/musiske fag på klassetrin. Det bemærkes, at opgørelserne for og klassetrin ikke er berørt af ændringer i minimumstimetallene. Figur 3 Andel elever i klasse der ikke modtager minimumstimetallet, pct. UNI C Statistik & Analyse, 31. august 2010 Side 6 af 8
7 Figur 4 Andel elever i klasse der ikke modtager minimumstimetallet, pct. Færre store skoler ligger under minimumstimetallet Skoler med over 600 elever har færre elever, der ikke modtager minimumstimetallet i et eller flere fag, end skoler med færre end 600 elever, jf. figur 5. For skoler med under 600 skoler modtager mellem 27 % og 30 % af eleverne på klassetrin ikke minimumstimetallene i et/en eller flere fag/fagblokke mod godt 16 % på skoler med over 600 elever. Antalsmæssigt svarer det til, at 388 skoler med under 600 elever ikke planlægger med et tilstrækkeligt timetal mod 19 skoler med over 600 elever. UNI C Statistik & Analyse, 31. august 2010 Side 7 af 8
8 Figur 5 Andel skoler, hvor elever i klasse ikke modtager minimumstimetallet i et eller flere fag/fagblokke, fordelt på skolestørrelse, 2007/ /10, pct. På Undervisningsministeriets hjemmeside er det muligt at finde opgørelse af det planlagte undervisningstimetal på skole- og kommuneniveau. Her er både vist undervisningstimetal pr. skoleår og for de treårige perioder, jf. nedenstående link. ndervisningstimer.aspx UNI C Statistik & Analyse, 31. august 2010 Side 8 af 8
Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012
Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Af Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen Sammenfatning Flere skoler planlægger i den tre-årige periode 2010-2012 med et timetal, der overholder
Læs mereMetode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal
Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 335 Offentligt 15. august 2011 Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal Af Katja Behrens Indledning Opgørelsen af de planlagte undervisningstimetal
Læs mereca86f5c5-cf1b e-7e9ae632ec10
Elev-kvotienter: Tillagt antal timer 1 1,083 0,04500 1 23,00 23,50 0,50 Antal Antal elever 2 1,128 2 23,00 23,50 0,50 spor fra til antal 3 1,173 3 24,00 24,50 0,50 1 0 25 25 4 1,218 4 26,00 26,50 0,50
Læs mereKompetencedækningen i folkeskolen 2017/18 er steget med 1,6 procentpoint
Kompetencedækningen i folkeskolen 2017/18 er steget med 1,6 procentpoint Målsætninger for kompetencedækningen i folkeskolen er et politisk omdrejningspunkt ambitionen er, at 95 procent af alle timer i
Læs mereUndervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens egne undervisningsmål.
Læs mereTil folkeskoler, kommuner og amter
Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene
Læs mereNotat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold
Notat Til: Fra: Notat til sagen: Anne Gaarde Fisker Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016 Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Indhold 1.0 Baggrund... 1
Læs mereKarakterer fra folkeskolens afgangseksamen 2017/2018
Side 1 af 5 Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 17/1 Resume Det samlede karaktergennemsnit blandt 9. klasseelever i folkeskolens afgangseksamen var i skoleåret 17/1 på 7,3. Beregnes det nye nøgletal
Læs mereKompetencedækning i Silkeborg Kommune
Kompetencedækning i Silkeborg Kommune Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende
Læs merePlanlagte undervisningstimetal i specialklasser og på specialskoler skoleåret 2010/11 1
Planlagte undervisningstimetal i specialklasser og på specialskoler skoleåret 2010/11 1 Af Katja Behrens Skolerne planlægger i gennemsnit med flere timer end påkrævet på årsbasis Skolerne planlægger i
Læs mereElevtal for grundskolen 2009/2010
Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt
Læs mereSpørgsmål/svar om praksisfaglighed i folkeskolen
Spørgsmål/svar om praksisfaglighed i folkeskolen Valgfaget Hvilke fag skal skolerne udbyde? Alle elever skal vælge mindst ét toårigt praktisk/musisk valgfag, der afsluttes med en prøve. De praktisk/musiske
Læs merePlanlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2016/2017
Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalr, 2016/2017 Dette notat giver overblik over folkeskolernes planlagte undervisningstimetal. Notatet beskriver, hvor mange skoler der
Læs mereVejledning om undervisningstimetal i folkeskolen
Vejledning om undervisningstimetal i folkeskolen Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse: Nye fleksible regler 3 Nye regler 3 Antallet af skoledage og skoledagens længde 4 Minimumstimetal og vejledende
Læs mereLov om ændring af lov om folkeskolen
LOV nr 564 af 07/05/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 19/02277 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om ændring
Læs mereGrundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen
Læs mereNotat Elever i grundskolen, 2014/15
Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Af Rasmus Schulte Pallesen De samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 6.200 børn over de sidste fem år. Ca. 81 procent af eleverne
Læs mereLæs skolens målsætning her: Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22.
SKOLENS PROFIL Skolen: Sct. Joseph Søstrenes Skole er en katolsk skole, og dermed adskiller den sig fra de fleste andre skoler. Der undervises i de samme fag som i folkeskolen, men en katolsk skole bygger
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereElever i grundskolen, 2015/16
Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler
Læs merePraktisk vejledning til skoler
Praktisk vejledning til skoler Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af antal elever og undervisningstimetal til Undervisningsministeriet UNI C Styrelsen for It og Læring Hvilke skoler skal indberette?...
Læs mereSådan planlægger folkeskolerne undervisningstimer i skoleåret 2017/2018
Sådan planlægger folkeskolerne undervisningstimer i skoleåret 2017/2018 Folkeskoleloven indeholder regler for, hvor mange timer eleverne samlet set skal gå i skole og regler for, hvor meget undervisning
Læs mereNotat. 1 - Kompetencedækning i folkeskolen Hører til journalnummer: A Udskrevet den
Notat 1 - Kompetencedækning i folkeskolen 20172018 Modtager(e): Børne og Skoleudvalget cc: [Navn(e)] Kompetencedækning i folkeskolen 2017/2018 Undervisere med undervisningskompetencer i det pågældende
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune
FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader
Læs mereKortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013
NOTAT Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Thomas Larsen På landsplan er den samlede linjefagsdækning på tværs af alle fag og klasser 73 %. På kommuneniveau
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes
Læs mereElevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj.
Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Undersøgelsesværktøj. r. Kapitel 2.a Undersøgelsesværktøj til opgørelse
Læs merePlanlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2016/2017
Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal på specialområdet. Opgørelsen viser, at undervisningens samlede
Læs mereNational præstationsprofil dansk, læsning
National præstationsprofil dansk, læsning sammenklip af National præstationsprofil 2012/13 fra Undervisningsministeriets hjemmeside Den nationale præstationsprofil viser, hvordan alle elever i folkeskolen
Læs mereKarakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019
Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019 Resume Det samlede karaktergennemsnit i Folkeskolens afgangseksamen er i skoleåret 2018/2019 på. 15,8 pct. af eleverne opnåede et gennemsnit på
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2007/08
Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på
Læs mereUndersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen. Gennemgang af resultater
Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen Gennemgang af resultater UNI C 24 juni 2009 Undersøgelse af linjefagsdækningen Gennemgang af resultater UNI C 24. juni 2009 Af Lone Juul Hune Direkte tlf.:
Læs merePlanlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12
Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12 Af Mathilde Molsgaard Stort set alle elever i specialklasser, på specialskoler og dagbehandlingstilbud modtager
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereSpecialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09
Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09 Af Anne Mette Byg Hornbek Indledende overblik Dette notat belyser specialundervisning i folkeskolen i skoleåret 2008/2009, herunder i almindelige folkeskoler,
Læs merePædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler
Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereTosprogede elever i grundskolen 2006/07
Tosprogede elever i grundskolen 2006/07 Af Lars Ebsen Boldt Andelen af tosprogede elever i grundskolen er de seneste 10 år vokset fra 7,7 pct. til 10,1 pct. Efter en periode med relativ høj vækst i antallet
Læs mereLyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =
531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal
Læs mereKompetencedækning i folkeskolen, 2016/2017
Kompetencedækning i folkeskolen, 2016/2017 Resumé På landsplan varetages 85,1 procent af timerne i folkeskolen af undervisere, som enten har undervisningskompetence i faget fra læreruddannelsen eller har
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Mariagerfjord Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Sprog 9 2 TRIVSEL 10 2.1 Elevernes trivsel 10 2.2 Fravær 14 3 INKLUSION 15 4
Læs mereSocioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.
Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse
Læs mereKompetencedækning i folkeskolen, 2014/2015
Kompetencedækning i folkeskolen, 2014/2015 På landsplan er den samlede kompetencedækning opgjort på timeniveau 80,6 procent på tværs af alle fag og klasser. På kommuneniveau svinger dækningsgraden fra
Læs mereElevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18
Side 1 af 5 Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18 Det samlede antal elever i grundskolen ændrer sig sjældent meget fra år til år, men fordelingen af elever på folkeskoler og frie grundskoler gør, og
Læs mereUdviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/ /2016
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/2012-2015/2016 Karaktergennemsnittene har ikke ændret sig drastisk på tværs af de bundne prøvefag. Eleverne får fortsat de højeste karakterer i mundtlig
Læs mereBrattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =
531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal
Læs mereBILAG 1 FIGURER OG TABELLER
BILAG 1 FIGURER OG TABELLER Projekt Undersøgelse af årsager til lav kompetencedækning i historiefaget Kunde Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Bilag nr. 1 Dato August 215 1. Introduktion
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler
Læs mereFårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10
Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Dette er Fårvang Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør på de ti fokusområder, der beskriver
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereUNI C. Indberetningsstruktur
UNI C Indberetningsstruktur Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2014 Indberetningsstruktur Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen Side 2 af 6 1 Hvem skal indberette? Alle folkeskoler
Læs merePraktisk vejledning til skoler
Praktisk vejledning til skoler Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af antal elever og undervisningstimetal til Børne- og Undervisningsministeriet Styrelsen for It og Læring Hvilke skoler skal indberette?...
Læs mereKompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler
Maj 2015 Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler (2014) Et af de centrale elementer i folkeskolereformen er at opnå fuld kompetencedækning i undervisningen.
Læs mereKompetencedækning i folkeskolen, 2015/2016
Kompetencedækning i folkeskolen, 2015/2016 På landsplan for skoleåret 2015/2016 er den samlede kompetencedækning opgjort på timeniveau 83,2 procent på tværs af alle fag og klasser. På kommuneniveau svinger
Læs mereMANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag
Ny skolereform 0. klasse 0. klasse 14 - heraf 2 lektioner understøttende dansk inklusiv 22½ minutters motion og bevægelse Engelsk 2 7 - heraf 2 lektioner understøttende matematik inklusiv 22½ minutters
Læs merePlanlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016
Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016 Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal på specialområdet. Derudover beskriver notatet,
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereElevtal for grundskolen 2010/2011
Elevtal for grundskolen 2010/2011 Af Mathilde Ledet Molsgaard I 2010/11 er der ca. 713.000 elever i grundskolen. Andelen af elever i frie grundskoler og efterskoler har været stigende i perioden siden
Læs mereSådan planlægges undervisningstimer for specialundervisning
Sådan planlægges undervisningstimer for specialundervisning i skoleåret 2017/2018 Folkeskoleloven fastsætter, hvor lang tid eleverne skal være i skole i løbet af et skoleår, og hvor mange timer eleverne
Læs mereBørn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i
Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereAlder ved skolestart i børnehaveklasse 1
Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016
De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016
Læs mereCenter for Undervisning
Center for Undervisning Sigurd 2012-09-27 Notat vedr. Møllevangsskolens placering på Undervisningsministeriets rangliste. Baggrund: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har afsluttet kvalitetstilsynet med folkeskolen
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereFORÆLDREMØDE 11. marts marts marts 2013
FORÆLDREMØDE 11. marts 2013 12. marts 2013 13. marts 2013 BAGGRUND FOR STRUKTURÆNDRINGEN Økonomi nu og her- og fremadrettet Lave klassekvotienter, elevtal, mulighed for klassesammenlægninger nu og her
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereVandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler
Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever
Læs mereSamlet skolerapport. Side 1 af 73. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato:
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereProfilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet
Læs merePrøveaftale for skoleåret 2016/17 vejledning (bilag til Silkeborgaftalen af 7. marts 2016)
1. maj 2016 Prøveaftale for skoleåret 2016/17 vejledning (bilag til Silkeborgaftalen af 7. marts 2016) Prøveafvikling... 1 Administrativ vejledning... 1 Eksempel... 2 Folkeskolens 9. klasseprøver (FP9)
Læs mereUdviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i
Læs mereObligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereMere undervisning i dansk og matematik
Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne
Læs mereBilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013
Bilag 1 Oktober 2013 Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Tallene i bilaget er opsamlet fra skolernes egne kvalitetsrapporter Følgende forkortelser anvendes:
Læs mereTidligere fremmedsprog
Tidligere fremmedsprog Almindelige bemærkninger til temaindgangen Tidligere fremmedsprog 2.1.1. Mere undervisning i fagene ( ) Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering
Læs mereOverblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15
Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Det samlede fravær i skoleåret 2014/15 for folkeskoleelever er på 5,4 procent, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev
Læs mereUdviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Karaktergennemsnittene er især steget i delprøven i dansk retskrivning og i de to delprøver i den skriftlige prøve i matematik. Eleverne
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du
Læs mereElever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017
Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2016/17 viser, at: I skoleåret 2016/2017 startede ca. 66.300 elever i børnehaveklasse i grundskolen.
Læs mereFagvalg i de gymnasiale uddannelser 2005-2008. 1. Reform af de gymnasiale uddannelser
Fagvalg i de gymnasiale uddannelser 2005-2008 af Hanne ech Dette notat er en opdatering af notatet Studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser, da elevernes eksamensresultater nu er opdateret
Læs mereGrundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010
Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010 UNI C Statistik & Analyse, 7. februar 2011 Side 1 af 45 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Sammenfatning... 4 9. klasse... 4 Fag med bundne prøver...
Læs mereDet fremgår af ansøgningen, at kommunerne med forsøget ønsker at skabe bedre motivation hos eleverne gennem mere relevante og sammenhængende
Bente Schoubye bensch@gladsaxe.dk Afdeling for Børn og Grundskole Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Gladsaxe Kommunes
Læs mereFaglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU
Læs mereSTIL Styrelsen for It og Læring. Praktisk vejledning til skolerne
STIL Styrelsen for It og Læring Praktisk vejledning til skolerne Grundskolekarakterer 2015 Side 2 af 7 Indhold PRAKTISK:... 3 Hvilken indberetning handler det om?... 3 Hvilke skoler er omfattet af indberetningen?...
Læs mereBudgettema Skolens undervisning 2017/2018
Budgettema Skolens undervisning 2017/2018 Historik og henvisning til planer og politikker Alt vedr. skolens rammer er beskrevet i Bilag til styrelsesvedtægt. Bilaget opdateres løbende. Timebevilling udmeldes
Læs mereRAPPORT. Indhold. Resultatrapport Nyrup skolen
Resultatrapport Nyrup skolen DATO 2. august 2012 SAGS NR. Indhold Indledning... 2 Præsentation af skolen... 2 Elevtal... 2 Personale... 3 Fravær... 3 Elevernes trivsel... 3 MANGLER - udarbejdes i oktober...
Læs mereKortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 - bilagsnotat
BILAG Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 - bilagsnotat Af Line Steinmejer Nikolajsen og Thomas Larsen Dette bilagsnotat indeholder metodebeskrivelse, bilagstabeller og oversigt over indberettede
Læs mereIndhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik
Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne
Læs mereGør en god skole bedre. et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Tidsplan Proces fra udspil november 2012 til udmøntning august 2014 Nov. 2012 Forår 2013 Juni 2013 Oktober 2013 Ultimo 2013 Primo 2014 Aug. 2014 Reformudspil
Læs mereElever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015
Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2014/15 viser, at: I skoleåret 2014/2015 startede knap 67.600 elever i børnehaveklasse i grundskolen.
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...
Læs mereObligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mere