Kvalitetsrapport 2011/2012

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Rosenlundskolen 1

2 Indhold 1. Resultater Uddannelsesforankring Overgangsfrekvenser Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne Karakterfordelingen Læseprøver Elevfravær Antal visiterede børn til specialtilbud Pædagogiske processer Videndeling Kvalificering af vikararbejdet Den internationale dimension Mål og indholdsbeskrivelse for BFO Rosenlund Forældresamarbejdet i forhold til forældre med dansk som andetsprog Forældresamarbejde i forhold til inklusion Forældresamarbejde i forhold til nye elever/ forældre Lejrskole Rammer og ressourcer Antal klassetrin og spor pr. trin Andel af elever i BFO Anvendelse af lærernes arbejdstid Ressourcer pr. elev Antal elever pr. computer Skolebestyrelsens samlede vurdering Center for Skoler og Institutioners samlede vurdering

3 1. Resultater 1.1 Uddannelsesforankring Tabellen nedenfor er et øjebliksbillede af hvor de elever, der er gået ud af 9.kl. på Rosenlundskolen i perioden 2006 til 2011, er henne i november 2011 i forhold til uddannelse. Dvs. under 2006 er status pr. november 2011 på de elever, der forlod skolen i Det fremgår fx af tabellen, at i november 2011 havde 83% af de elever der forlod Rosenlundskolen i 2006 afsluttet en ungdomsuddannelse. Det er desværre kun muligt at følge eleverne så længe de bor i en af UU-Vestegnens kommuner (Glostrup, Albertslund, Høje Taastrup, Rødovre og Ballerup). Forlod Rosenlundskolen i: Uddannelsesstatus Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % nov klasse Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Individuel uddannelse (EGU/STU) Forberedende/udvikl Aktivitet Afsluttet Uddannelse Midlertidig aktivitet Total Tabel 1: Udannelsesstatus pr. november 2011 (Kilde: UU-Vestegnen) 1.2 Overgangsfrekvenser Ballerup Rosenlundskolen Kommune (100 elever) 2010 (76 elever) 2011 (64 elever) 2012 (85 elever) klasse Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Individuel uddannelse Produktionsskole Andet Arbejde Ej udfyldt Total Overgangsfrekvens Tabel 2: Andel tilmeldte til de forskellige ungdomsuddannelser marts 2012 i % (Kilde: UU-Vestegnen) 3

4 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne 1 Rosenlundskolen Bunde prøvefag Antal elever 2012 Ballerup Kommune Dansk Læsning 7,5 5,53 6,32 6,34 6, , Retskrivning 6,3 6,12 6,2 6,22 6, ,24 Skriftlig 7,8 6,51 6,01 7,28 6, ,30 Orden 7,1 6,64 4,54 6,5 6, ,01 Mundtlig 6,8 7,09 6,19 8,41 8, ,47 Engelsk Mundtlig 7,5 7,15 6,24 7,94 7, ,28 Matematik Færdighedsregning 6, ,64 Problemløsning 7 7,7 7,88 6,9 6, ,78 Fysik/kemi Praktisk/ mundtlig 6,4 7,62 7,14 6,35 5, ,04 Naturfag Praktisk/ mundtlig 5,5 6,15 6,11 5,92-0 7,54 Prøvefag til udtræk Engelsk Skriftlig 6,11-7, ,10 Tysk tilbudsfag Skriftlig ,33 Mundtlig 4,59 7,33 6,79-0 4,70 Fransk tilbudsfag Mundtlig ,00 Kristendomskundskab Mundtlig 7,29 7,71 8, ,47 Historie Mundtlig 6,48 3,95 6,64 7, ,20 Samfundsfag Mundtlig 7,79 6,3-7, ,92 Fysik/kemi Skriftlig ,43 Geografi Skriftlig 6,72 8 7,79 7, ,94 Biologi Skriftlig 7,2 9,08 7,14 7, ,87 Obligatorisk projektopgave 7,49 6,46 6,35 7, ,81 Tabel 3: Karaktergennemsnit (Kilde: Skolens indberetning til UNI-C og Undervisningsministeriet) 1 Karaktergennemsnittet for Ballerup Kommune er beregnet på baggrund af karaktererne i almenskolerne. 4

5 1.4 Karakterfordelingen Med kommuneaftalen for 2013 er regeringen og KL blevet enige om at andelen af elever, der får 2 eller derunder i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasses afgangsprøve skal være reduceret i 2015 og reduceres yderligere frem mod Derfor er karakterfordelingen i de nævnte fag med her. Bemærk at tallene er fra Læsning Rosenlundskolen Ballerup Kommune % Figur 1: Karakterfordelingen i % ved afgangsprøven i læsning (Kilde: UNI-C) 3 5

6 Retskrivning % Rosenlundskolen Ballerup Kommune Figur 2: Karakterfordelingen i % ved afgangsprøven i retskrivning (Kilde: UNI-C) Matematisk problemløsning Rosenlundskolen Ballerup Kommune % Figur 3: Karakterfordelingen i % ved afgangsprøven i matematisk problemløsning (Kilde: UNI-C) 6 6 6

7 1.5 Læseprøver 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 92% 1. kl.maj '09 (OS64) 1. kl.maj '10 (OS64) 1. kl.maj '11 (OS64) 1. kl.maj '12 (OS64) 94% 92% 85% 7% 7% 4% 3% 4% 5% 2% 4% Hurtige og sikre Langsomme, men sikre Usikre Figur 4: Læseresultat for 1. klassetrin på Rosenlundskolen (Kilde: PUC) Til sammenligning var gennemsnittet for Ballerup Kommune i 2012: 87% hurtige og sikre læsere, 7% langsomme med sikre læsere og 6% usikre læsere. 7

8 2. kl.maj ' kl.maj ' kl.maj ' kl.maj ' % 90% 80% 84% 85% 88% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 9% 8% 8% 9% 6% 6% 4% 11% 0% Hurtige og sikre Langsomme, men sikre Usikre Figur 5: Læseresultat for 2. klassetrin på Rosenlundskolen (Kilde: PUC) Til sammenligning var gennemsnittet for Ballerup Kommune i 2012: 81% hurtige og sikre læsere, 9% langsomme med sikre læsere og 10% usikre læsere. 4. kl. nov '07 (SL40) 4. kl. nov '08 (SL40) 4. kl. nov '09 (SL40) 4. kl. nov 10 4.kl. nov 11 80% 70% 60% 60% 61% 68% 75% 74% 50% 40% 30% 24% 26% 20% 10% 16% 16% 16% 13% 13% 15% 12% 9% 0% Hurtige og sikre Langsomme, men sikre Usikre Figur 6: Læseresultat for 4. klasse på Rosenlundskolen (Kilde: PUC) 8

9 Til sammenligning var gennemsnittet for Ballerup Kommune i 2012: 66% hurtige og sikre læsere, 19% langsomme med sikre læsere og 15% usikre læsere. 1.6 Elevfravær Rosenlundskolen Sygdom Ekstraordinær frihed Ulovligt fravær Alle fraværstyper 2007/2008 4,6 2,7 3,8 11,2 2008/2009 4,2 2,7 3,6 10,5 2009/2010 4,5 2,5 3,5 10,5 2010/2011 6,0 2,6 1,1 9,7 2011/2012 6,7 3,3 1,3 11,4 Kommunen 2011/2012 6,7 3,5 2,3 12,4 Tabel 4: Antal fraværsdage pr. elev (Kilde: KMD-elev) Bemærk: i skoleåret 2011/2012 var der skærpet fokus på at indberette elevfravær. Det afslørede en del problematikker i indberetningen. Der er derfor grund til at tro, at ikke al elevfravær er slået igennem i den database, som de tidligere år er trukket fra. Dette bør læseren have i baghovedet ved vurdering af tallene. 1.7 Antal visiterede børn til specialtilbud Mål for inklusion i Ballerup Kommune På skoleområdet sigtes der konkret mod, at antallet af børn og unge i Ballerup, der udvikler behov for eksterne specialtilbud i skolealderen, reduceres fra det daværende (2009) niveau på 8,5 % og tættere på landsgennemsnittet, der på daværende tidspunkt (2009) var på 4,3%. Mål på landsplan Med kommuneaftalen mellem regeringen og KL for 2013 blev følgende aftalt: Andelen af elever, der inkluderes i den almene undervisning øges. Målet er således, at andelen af elever i almindelig undervisning i 2015 er forøget fra 94,4% til 96,0 % af det samlede antal elever i folkeskolen. 2009/ / /12 Antal børn i visiterede tilbud Andel af alle 6-16 årige i visiterede tilbud Antal børn i visiterede tilbud Andel af alle 6-16 årige i visiterede tilbud Antal børn i visiterede tilbud Andel af alle 6-16 årige i visiterede tilbud Rosenlundskolen 37 3,9% 34 3,5% 29 3,1% Total 445 6,6% 422 6,3% 404 6,0% Tabel 5: Tabel 5: Børn i visiterede tilbud set i forhold til antallet af 6-16 årige bosat i distriktet. (Kilde: Center for Børne- og Ungerådgivning) 9

10 Antal visiterede børn er børn visiteret til specialskoler, specialkasserækker og specialklasser, men uden børn der er tildelt særlig inklusionsstøtte i klassen. 10

11 2. Pædagogiske processer 8. Kvalitetsrapporten skal omfatte relevante oplysninger om eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder, andre aktuelle projekter m.v. til udvikling af undervisningen og dens kvalitet. Stk. 2. Rapporten skal omfatte relevante oplysninger om de pædagogiske processer på hver af kommunens folkeskoler og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen. Indledning Beskrivelse af de pædagogiske processer rummer en afsluttende status og vurdering af arbejdet med de fokusområder, som indgik i den dialogbaserede aftale mellem skoleleder og Centerchefen for skoleåret : 1. Videndeling 2. Kvalificering af vikararbejdet 3. Den internationale dimension 4. Mål og indholdsbeskrivelse for BFO Rosenlund 5. Forældresamarbejdet i forhold til forældre med dansk som andetsprog 6. Forældresamarbejde i forhold til inklusion 7. Forældresamarbejde i forhold til nye elever/ forældre 8. Lejrskole 2.1 Videndeling Resultatmål At vi på Rosenlundskolen får en kultur, hvor videndeling bliver en integreret del af vores hverdag og især i de forskellige team, årgangsteam, fagteam, kerneteam, det brede team osv. Skolens vurdering af resultatet A. På en skala fra 0 10, hvor 10 betyder at de opstillede resultatmål er nået, vurderer skolen at være nået 8. B. Skolelederens kommentarer Videndeling var på dagsorden det meste af skoleåret 11/12, som et skoleudviklingspunkt, og lærerne har taget begrebet til sig, og har mere mod på at videndele med fagkollegaer. Der er større fokus på at mødevirksomhed i flere og flere teams (især fagteams) bliver struktureret på sådan en måde, at der bliver tid til videndeling, og mulighed for at udvikle både hinandens pædagogiske og faglige kompetencer. 2.2 Kvalificering af vikararbejdet Resultatmål At eleverne også ved lærerfravær modtager relevant undervisning Skolens vurdering af resultatet På en skala fra 0 10, hvor 10 betyder at de opstillede resultatmål er nået, vurderer skolen at være nået 7. 11

12 Skolelederens kommentarer For at eleverne skal modtage relevant undervisning er det nødvendigt, at vikaren og/eller eleverne er klædt på hertil. Lærerne er meget gode til at lægge relevant materiale. Især når eleverne skal arbejde alene, arbejdes der med materiale, som efterfølgende bliver fulgt på af den faste lærer. For at kvalificere undervisningen i vikartimer, når der ikke er materiale på forhånd, har skolen valgt at abonnere på Vikartimen som har relevant materiale til alle klasser og fag. Administrationen sørger for, at vikaren får materiale, så der i alle timer er relevant arbejde. Derudover findes en fast procedure således, at den faste lærer får en tilbagemelding om timens indhold og afvikling Skolebestyrelsen har fastsat principper herom med vikardækning, med en fast lærer i overbygningen dagligt i de 2 første lektioner. Disse principper er sat på stand by af økonomiske årsager. 2.3 Den internationale dimension Resultatmål At øge bevidstheden hos personalet om betydningen af, at eleverne får del i den internationale dimension. Skolens vurdering af resultatet A. På en skala fra 0 10, hvor 10 betyder at de opstillede resultatmål er nået, vurderer skolen at være nået 6. B. Skolelederens kommentarer Den internationale temauge i uge forløb til alles tilfredshed, og der var fokus på, at eleverne kunne redegøre for hvilke nationaliteter, der er repræsenteret i egen klasse og på skolen som helhed. Skolen summede af internationalt liv hele ugen og forældre fra mange forskellige nationaliteter bidrog til, at elever fik en større bevidsthed om andre kulturer. Rosenlundskolens aktuelle internationale kontakter var nærmest ikke eksisterende i 11/12, og derfor har vi prioriteret, at det skal der være fokus på i skoleåret 12/13. Vores internationale koordinator tager til East Kilbride for at skabe kontakter til mellemtrinet, og så har Ballerup Kommune skabt kontakt til en skole i Brandenburg an der Havel, Europaskolen, som vi ser frem til et samarbejde med i udskolingen. 2.4 Mål og indholdsbeskrivelse for BFO Rosenlund Resultatmål Implementere mål og indholdsbeskrivelse for BFO Rosenlund med særligt fokus på: At det udarbejdede årshjul (godkendt) i distriktsledergruppen april 2011 for brobygningen fra børnehave til skole/bfo i distrikt Rosenlund bliver et naturligt redskab i arbejdet med overgange. At tilrettelægge støttepædagogernes arbejde i praksis, så der bliver fokus på arbejdet med børn med særlige behov og forudsætninger 12

13 Skolens vurdering af resultatet På en skala fra 0 10, hvor 10 betyder at de opstillede resultatmål er nået, vurderer skolen at være nået 10. Skolelederens kommentarer Årshjulet er nu kendt af alle i distriktet og de børnehuse, som videregiver børn til skole/bfo. Ligeledes kommer barnets historie med via beskrivelsesskemaer og overleveringssamtaler mellem børnehusene og den pædagogiske leder for indskolingen og BFO-lederen. Efter klassedelingen er der overleveringssamtaler med den enkelte afdeling og tilhørende børnehaveklasseleder. Ud fra denne model sikrer vi, at især børn med særlige behov er kendte inden start i BFO/skole og ligeledes kan vi allerede tidligt målrette resursepædagogernes rolle overfor det enkelte barn. Årshjulet og de ovennævnte procedurer evalueres løbende i skoleledelsen med BFO- ledelsen på vores månedlige fælles ledelsesmøder. På distriktsledelsesmøderne har vi også haft mulighed for at gennemgå årshjulet, og alle har tilsluttet sig indholdet, som løbende bliver evalueret. Senest har det været oppe ved distriktets brobygningsmøde. Arbejdsbeskrivelserne for resursepædagogerne er blevet implementeret i BFO/skole efter, at resursepædagogerne og Ballerup kommune fik lavet en arbejdstidsaftale. Resursepædagogerne har fået gennemgået den lokale arbejdsbeskrivelse og ligeledes sikres der via møder med ledelsen både vedr. undervisning og fritid, at der ikke er tvivl om arbejdsopgavens indhold. 2.5 Forældresamarbejdet i forhold til forældre med dansk som andetsprog Resultatmål At forældre klædes på til at bakke op om skolens arbejde Skolens vurdering af resultatet A. På en skala fra 0 10, hvor 10 betyder at de opstillede resultatmål er nået, vurderer skolen at være nået 7. B. Skolelederens kommentarer: På et evalueringsmøde med de respektive aktører vedr. succeskriterierne, blev der givet udtryk for, at vi på RO er godt i gang med dette arbejde. Yderligere tiltag kunne være at: Samle forældre med samme etniske baggrund til overgangsmøder ift. 1., 4. og 7. klasse. Evt. at etablere en lektiecafe med DSA- elever som målgruppe indenfor de givne rammer/resurser. Hvis de ikke er tilgodeset tilstrækkeligt gennem elever hjælper elever. Et ønske om vejledninger i brugen af Intra på forskellige sprog. 13

14 2.6 Forældresamarbejde i forhold til inklusion Resultatmål At forældre klædes på til at bakke op om skolens arbejde Skolens vurdering af resultatet A. På en skala fra 0 10, hvor 10 betyder at de opstillede resultatmål er nået, vurderer skolen at være nået 8. B. Skolelederens kommentarer: Vi har i skoleledelsen i samarbejde med BFO-ledelsen, psykolog, talepædagog og sundhedsplejerske haft fokus på udvikling af netværksmøderne på Rosenlundskolen. Vi har på vores netværksmøder altid en dagsorden, hvor vi starter med at se på elevens/barnets resurser, derefter udfordringerne og til sidst udarbejder vi sammen en handleplan for den kommende periode, hvor alle aktører i elevens/barnets netværk bidrager til at arbejde konstruktivt med de udfordringer eleven er i. De elever, der har brug for at skole, forældre med flere gør en ekstra og koordineret indsats, er de elever, der kaldes til netværksmøder om. Her ved klædes forældrene på til at bakke op om skolens arbejde. Antallet af netværksmøder, der sker med deltagelse af skoleledelsen er stadig stigende. I tiden mellem netværksmøder om samme elev holder resursepædagog, klasselærer eller AKT-lærer kontakt med hjemmet. Derudover taler vi om (især i forbindelse med skolestart), hvordan forældre kan fortælle de andre forældre i klassen om de udfordringer deres barn er i, så de øvrige forældre har muligheder om at støtte om en god udvikling. Enkelte forældre vælger at skrive til de andre forældre, og det har vi også fået positive tilbagemelding på. De øvrige forældre har dermed bedre mulighed for at positivt at medvirke til inklusionsbestræbelserne. 2.7 Forældresamarbejde i forhold til nye elever/ forældre Resultatmål At forældre klædes på til at bakke op om skolens arbejde Skolens vurdering af resultatet A. På en skala fra 0 10, hvor 10 betyder at de opstillede resultatmål er nået, vurderer skolen at være nået 9. B. Skolelederens kommentarer Rosenlundskolen får temmelig ofte nye elever i løbet af et skoleår. Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse, der tydeliggør, hvorledes forældre til nye elever har oplevet processen og modtagelsen. 2.8 Lejrskole Resultatmål At opkvalificere de to lejrskoleforløb, som Rosenlundskolen giver mulighed for i skoletiden. At få udarbejdet nogle principper for indholdet af lejrskolen 14

15 At afklare om lejrskolen (1. 7. klasse) skal placeres på et bestemt trin og om strukturen skal lægges fast fx at to klasser skal tage af sted sammen Skolens vurdering af resultatet A. På en skala fra 0 10, hvor 10 betyder at de opstillede resultatmål er nået, vurderer skolen at være nået 6. B. Skolelederens kommentarer Vi må nok konstatere, at vi ikke er nået så langt på dette punkt. Det var ikke muligt sidste år, at drøfte indholdet på lejrskolen. At klasserne skulle tage af sted 2 og 2 og på et bestemt klassetrin er det heller ikke lykkes at opnå enighed om. Som et ser ud nu tager 8 klasserne typisk af sted alene, mens det i de mindre klasser er mere almindeligt at tage af sted 2 klasser sammen. Da vi pt. både er 3, 4 og 5 klasser på et trin vil det være svært at forene de 2 ønsker. 15

16 3. Rammer og ressourcer 3.1 Antal klassetrin og spor pr. trin Elever Kl. Kvo Elever Kl. Kvo Elever Kl. Kvo Elever Kl. Kvo Elever kl. Kvo 0. kl , , , , ,8 1. kl , , , , ,8 2. kl , , , , ,3 3. kl , , , , ,8 4. kl , , , , ,4 5. kl , , , , ,3 6. kl , , , , ,5 7. kl , , , , ,8 8. kl , , , , ,5 9. kl , , , , ,3 10. kl , ,0 I alt , , , , ,6 Tabel 6: Antal elever i almenklasserne (Kilde: Ballerup Kommunes egen opgørelse pr. 5. september i alle årene) 3.2 Andel af elever i BFO 2008/ / / /2012 Elever i Børn i BFO kl. Andel i BFO Rosenlundskolen 96% 95% 92% % Ballerup Kommune 96% 97% 98% % Tabel 7: Andel af elever i BFO (Kilde: Ballerup Kommunes egen opgørelse pr. 5. september og fleksnormeringen frem til 2010 og pladsanvisningen i 2011) 16

17 3.3 Anvendelse af lærernes arbejdstid Tabellen viser undervisningstiden i procent hos personale med undervisningsopgaver Skolen 2008/2009 Skolen 2009/2010 Skolen 2010/2011 Skolen 2011/2012 Ballerup Rosenlundskolen ,3 35,7 Tabel 8: Undervisningsandel (Kilde: UNI-C) 3.4 Ressourcer pr. elev Rosenlundskolen Ballerup Kommune Tabel 9: Nettoudgifter pr. elev (Kilde: Regnskaber fra Ballerup Kommune) (Kilde: Regnskab 2010) 3.5 Antal elever pr. computer 2007/ / / / /2012 Rosenlundskolen 3,7 3,3 3,5 5,0 5,2 Ballerup Kommune 2,7 3,0 3,3 3,6 Tabel 10: Antal elever pr. computer (Kilde: PUC) 2 Udgifterne indeholder regnskabstal for 2010 på ramme Fællesudgifterne (stednr og 30003) er ikke medtaget i beregningen 17

18 4. Skolebestyrelsens samlede vurdering Skolebestyrelsen har fået forelagt rapporten, en god og fyldig rapport. Vi vil udtrykke stor tilfredshed med, at BFOen nu er samlet og har alle elever med. Der er endvidere sket en tættere tilknytning mellem skole og BFO, som vi hilser velkommen. Den store andel af 10. klasseelever undrer, det virker mærkeligt at så stor en andel af eleverne ikke er klar til en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Af karaktererne kan vi se, at niveauet i fysik/kemi er bekymrende lavt, hvilket bør føre til et øget fokus her. Skolens fokus på læsning skal fastholdes. Der bør arbejdes på nedbringelse af specielt det ulovlige fravær, da det ligger højt. Sidst vil bestyrelsen nævne, at vi er bekymrede for antallet af computere pr. elev. På Rosenlundskolen skal mange flere elever deles om en computer, end tilfældet er i Ballerup kommune som helhed. Det er et dårligt udgangspunkt for at undervisningen kommer til foregå med en naturlig anvendelse af IT i alle fag. 5. Center for Skoler og Institutioners samlede vurdering Center for skoler og institutioner vurderer, at skolen har arbejdet systematisk med de fokusområder og mål, som indgik i den dialogbaserede aftalestyring. Der er skabt et godt grundlag for videreudvikling af skolen set i lyset af Skole med vilje. Overgangsfrekvensen viser at 51% af eleverne i 9. klasse valgte at fortsætte med et 10. skoleår. Dette vurderes som højt i forhold til elevgrundlaget. Skolen bør have fokus på undervisningsmiljøet i overbygningen, så flere oplever sig uddannelsesparate allerede efter 9. klasse. Afgangsprøvekaraktererne ligger samlet set fortsat lidt højere end Ballerup Kommunes gennemsnit bortset fra fysik/ kemi, der ligger væsentlig under. Opgørelse over undervisningseffekten på skolen kunne give anledning til øgede forventninger til resultaterne. Karakterfordelingen i læsning og matematisk problemløsning bør give anledning til en fokuseret indsats med målet at flere elever opnår bedre resultater. Læseresultaterne i 1. og især 2. klasse giver fortsat anledning til en intensiveret læseindsats, så flere elever videreudvikler deres læsekompetence efter 1. klasse. Resultatet ved afgangsprøven i læsning er steget lidt i år, men kunne ønskes højere. Elevfraværet blandt skolens elever ligger lidt under det kommunale gennemsnit, men 11,4 fraværsdage i gennemsnit pr. elev vurderes for højt især de ekstraordinære fridage. Andelen af børn visiterede til specialpædagogiske tilbud er faldet lidt og ligger stadig en del under det kommunale gennemsnit. 18

19 Opfølgning på denne kvalitetsrapport sker gennem kvalitetssamtaler med skoleledelse suppleret med den dialogbaserede aftale for skoleåret 2012/2013 indgået mellem skoleleder og centerchef, hvor følgende fokusområder indgår: Supervision 4. og 7. kl. Det internationale samarbejde Faglig læsning på mellemtrinnet Visioner og værdier Kvalitetsrapporten for skoleåret 2012/2013 vil følge op på den igangsatte udvikling. 19