Studieordning for Fysik

Transkript

1 Studieordning for Fysik Denne studieordning udstedes i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 24. august 1995 om uddannelser på Roskilde Universitetscenter og Konsistoriums fællesregler af 10. april 1996 for uddannelserne på Roskilde Universitetscenter med senere ændringer. Kapitel 1. Fysikstudiets formål og struktur 1 Formålet med kandidatuddannelsen med Fysik er at give den studerende et solidt kendskab til fagets teorier og metoder. Desuden skal der opnås indsigt i fagets kulturelle og samfundsmæssige funktioner. 2 Faget består af 3 moduler af hver et halvt års varighed. Stk. 2. I faget kan indgå et praktikmodul af ½ års varighed. Praktikmodulet er frivilligt og medfører ikke, at den normerede studietid forlænges med praktikperioden. Stk. 3. Fagets moduler kan indgå i en bacheloruddannelse og en kandidatuddannelse 3 Bacheloruddannelsen består af en basisuddannelse, bachelormodulet (modul 1) i fysik og bachelormodulet fra et af universitetets andre kombinationsfag (tofags-bachelor) eller en basisuddannelse, bachelormodulet (modul 1) og modul 2 i fysik (etfags-bachelor). Stk. 2. Kandidatuddannelsen består af to af fagets kandidatmoduler og to kandidatmoduler fra et andet af universitetets kombinationsfag. I kandidatuddannelsen indgår endvidere eventuelt praktikmodulet. 4 De tre moduler betegnes: Modul 1: Bachelormodulet / Breddemodulet, modul 2: 1. kandidatmodul / Dybdemodulet og modul 3: 2. kandidatmodul / Specialiseringsmodulet. 5 Såfremt den studerende vil aflægge speciale i fysik, kan dette kun ske i modul 3: Specialiseringsmodulet. Kapitel 2. Normalforudsætninger for faget, særlige kompetencekrav m.v. 6 De obligatoriske normalforudsætninger for faget Fysik er følgende: Kvalifikationer svarende til En bestået matematisk studentereksamen med højt niveau i matematik og fysik

2 2 Kurserne Matematik A og Matematik B på den naturvidenskabelige basisuddannelse. Stk. 2. De anbefalede normalforudsætninger er de obligatoriske normalforudsætninger samt følgende: Kvalifikationer svarende til Kurserne Fysik A og Fysik B på Den naturvidenskabelige Basisuddannelse. Stk. 3. Studerende med en gennemført naturvidenskabelig basisuddannelse skal ved indskrivning på overbygningen opfylde de obligatoriske normalforudsætninger. Hvis den studerende har valgt to overbygningsfag inden for det naturvidenskabelige hovedområde, vælger den studerende hvilket fag de obligatoriske normalforudsætninger opfyldes i. Stk. 4. Det anbefales, at studerende med den naturvidenskabelige basisuddannelse, inden de begynder fysik, har erhvervet sig de i stk. 3 nævnte forudsætninger. I den udstrækning disse forudsætninger ikke er opfyldt, må de studerende påregne studietidsforlængelse. Stk. 5. Det anbefales at de studerende med den humanistiske og den samfundsvidenskabelige basisuddannelse, inden de begynder fysik, har erhvervet sig de i stk.2 og 3 nævnte forudsætninger. I den udstrækning disse forudsætninger ikke er opfyldt, må de studerende påregne studietidsforlængelse. 7. Studerende der har gennemført en bacheloruddannelse fra RUC hvori fysik indgår kan optages på kandidatuddannelsen med Fysik. Bachelorer, der har bestået en anden bacheloruddannelse, kan optages efter en individuel vurdering. Studienævnet kan godkende andre uddannelsesforløb som adgangsgivende til kandidatuddannelsen evt. efter nærmere bestemt supplering. 8. Kandidatstuderende, der ønsker at opnå gymnasiekompetence i fysik, skal bestå kurset Fysiske Undervisningsforsøg i modul 3, Specialiseringsmodulet [jf. 12, stk.3]. 9 Såfremt en pædagogikum-studerende skal foretage faglig supplering for at opnå undervisningskomptence i gymnasieskolen og hf, fastsætter studielederen efter drøftelse med den studerende, hvilken faglig supplering den studerende skal gennemføre. Suppleringsforløbet fastlægges ud fra en vurdering af, i hvilket omfang den studerende gennem sit hidtidige studieforløb opfylder de af undervisningsministeriet fastsatte faglige krav til undervisningskompetence i gymnasieskolen og HF. Stk. 2. Studielederen træffer samtidig beslutning om eksamensfordringer, antallet af prøver, prøveformer, benyttelse af 13-skala eller Bestået/Ikke bestået, evt. medvirken af ekstern censur ved prøverne m.v. Studielederens afgørelse skal så vidt det er muligt, følge de krav m.v. som er fastsat i studieordningen for fagets kandidatuddannelse. Stk. 3. Suppleringsforløbet kan højst vare ½ år. Stk. 4. En beskrivelse af suppleringsforløbet udfærdiges skriftligt og udleveres til den studerende.

3 3 Kapitel 3. Fagets indhold 10. Modul 1: Bachelormodulet / Breddemodulet. Breddemodulet, der er bachelormodulet, består af breddekurset og refleksions-projektet. Stk. 2. Breddekurset har til formål at styrke den studerendes fysiske intuition og forståelse for et bredt udsnit af fysiske fænomener inden for klassisk og moderne fysik. Kurset omfatter centrale teorier og begreber fra klassisk mekanik, hydrodynamik, elektrodynamik, termodynamik, statistisk fysik, kvantefysik, relativitetsteori samt astrofysik. Breddekurset udbydes ved starten af hvert studieår og strækker sig over to semestre. Stk. 3. Refleksions-projektet: Formålet med projektet er at den studerende gennem arbejde med et repræsentativt eksempel bringes til at reflektere over fysik som en samfundsmæssig, kulturel eller videnskabelig aktivitet. 11. Modul 2: 1. Kandidatmodul / Dybdemodulet. Dybdemodulet består af to dybdekurser og det internt-faglige projekt. Stk. 2. Et dybdekursus har til formål at give den studerende dybtgående forståelse af og træning i problemløsning inden for én af fagets teoribygninger (eksempelvis kvantemekanik, elektrodynamik eller termodynamik). Hvert semester udbydes mindst et dybdekursus. Stk. 3. Det internt-faglige projekt: Formålet med projektet er at den studerende gennem arbejde med et repræsentativt eksempel skal få indsigt i samspillet mellem teori og eksperiment i fysikken. Dette kan gøres enten ved et eksperimentelt arbejde, hvor resultaterne fortolkes teoretisk, eller ved et teoretisk arbejde, der sammenholder teori/model med eksperimenter udført af andre. 12. Modul 3: Specialiseringsmodulet. Specialiseringsmodulet består af et kursus i praktisk fysik og det (større) fri projekt. Stk. 2. Studienævnet udbyder fast to kurser i praktisk fysik: Fysiske Undervisningsforsøg og Fysisk Teknik. Stk. 3. Kurset i Fysiske Undervisningsforsøg har til formål at give den studerende fortrolighed med den eksperimentelle side af fysikundervisning. Kurset giver færdigheder i selvstændigt at tilrettelægge et undervisningsforløb med et eksperimentelt indhold herunder forløb med eleveksperimenter. Stk. 4. Kurset i Fysisk Teknik har til formål at give den studerende fortrolighed med (primært) eksperimentelle metoder, der benyttes i fysikforskningen. Stk. 5. Det (større) fri projekt: - Formålet med projektet er, at den studerende når frem til forskningsfronten inden for en problemstilling, der angår faget fysik.

4 4 13 Særligt om specialeafhandlingen. Specialeafhandlingen skal forsynes med et resume på et engelsk. Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen. 14 Studieaktiviteter uden for modulerne. Mindst ét af fagets tre projekter skal på afgørende vis inddrage egne eksperimenter (kravet om eksperimentelt kryds). Kapitel 4. Generelle bestemmelser 15 Studienævnet fastsætter det tidsmæssige omfang af de enkelte studieaktiviteter i fysikuddannelsen. 16 Studienævnet fastsætter hvert semester det faglige indhold i obligatoriske kurser, seminarer m.v. Kapitel 5. Regler om eksamen og prøveformer. 17 Prøveformerne skal sikre, at de studerende bedømmes individuelt. Stk. 2. Ved prøver, der bedømmes efter 13-skalaen, kræves mindst karakteren 6 for at bestå. Stk. 3. Beståede prøver kan ikke tages om. 18 Der afholdes normalt prøver i hver eksamenstermin. Dette gælder også kurser, der kun udbydes i visse semestre. Stk. 2. En studerende kan højst indstille sig 3 gange til en prøve. Studienævnet kan dog tillade indstilling en 4. gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. Stk og 4. gang en studerende indstiller sig til en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en ministerielt beskikket censor. Stk. 4. Ved skriftlige prøver afholdes ikke sygeeksamen. Stk. 5. Mundtlige prøver afholdes normalt som gruppeprøver. Studienævnet fastsætter nærmere regler for mundtlige prøvers afholdelse.

5 5 19 Modul 1: Bachelormodulet / Breddemodulet. Der afholdes to eksterne prøver i modulet. Stk. 2. Prøven i Breddekursus består af to skriftlige prøver. adskilt af en hverdag. Prøven bedømmes under medvirken af ekstern censur. Der gives én karakter efter 13-skalaen. Stk. 3. Prøven i Refleksions-projektet er en mundtlig prøve. Ved prøven medvirker ekstern censur. Der gives karakter efter 13-skalaen. 20 Modul 2: 1. Kandidatmodul / Dybdemodulet. Der afholdes tre eksterne prøver i modulet. Der skal bestås to (forskellige) dybdekurser og et projekt. Stk. 2. Prøven i et dybdekursus er en skriftlig prøve. Prøven bedømmes under medvirken af ekstern censur. Der gives karakter efter 13-skalaen. Stk. 3. Prøven i det internt-faglige projekt er en mundtlig prøve. Ved prøven medvirker ekstern censur. Der gives karakter efter 13-skalaen. 21 Modul 3: 2. Kandidatmodul / Specialiseringsmodulet. Der afholdes to eksterne prøver i modulet. Stk. 2. Prøven i praktisk fysik er en mundtlig prøve. Ved prøven medvirker ekstern censur. Der gives bedømmelsen Bestået/Ikke-bestået. Studienævnet fastsætter nærmere regler for prøvens afholdelse. Stk. 3. Prøven i det fri projekt (ikke speciale) er en mundtlig prøve. Ved prøven medvirker ekstern censur. Der gives karakter efter 13-skalaen. Stk. 4. Prøven i det fri projekt (speciale). Bedømmelsen af specialet foregår i overensstemmelse med Fællesregler for uddannelser på Roskilde Universitetscenter, hvortil henvises. Stk. 5. Ved bedømmelsen af specialet skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Stk. 6. Resumeet skal indgå i bedømmelsen med vægten 5%. 22 Prøver som ikke er tilknyttet et bestemt modul. Stk. 2. Prøven for eksperimentelt kryds afholdes i forbindelse med et projekt. Prøven er en intern prøve uden censur. Der gives bedømmelsen Bestået/Ikke-bestået. Kapitel 6. Andre bestemmelser.

6 6 23 Studienævnet kan dispensere fra studieordningens udfyldende bestemmelser, når det findes begrundet i særlige forhold. Stk. 2. Studienævnet kan fravige bestemmelser om prøvevilkår, i tilfælde hvor ændrede prøvevilkår skønnes nødvendige for at ligestille handicappede med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med fravigelsen ikke sker en sænkning af prøvens niveau. 24 Klager over studienævnets eller studielederens afgørelser i henhold til denne studieordning indgives til rektor. Stk. 2. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Kapitel 7. Ikrafttræden. 25 Studieordningen træder i kraft den 1. september Stk. 2. Samtidig ophæves studieordningen af 1. september 1996 med ændringer af 9. marts Stk. 3. Studienævnet meritoverfører hver enkelt studerendes hidtil beståede aktiviteter til den nye studieordning ved individuel sagsbehandling af studienævnet i samråd med den studerende. I denne forbindelse kan studienævnet stille særlige krav til indholdet af projektet i specialiseringsmodulet, hvis dette skønnes nødvendigt for at sikre intentionerne i den ny studieordning. Studieordningen er vedtaget af fysikstudienævnet på møde 2/2000, den 20. januar Tage Christensen studieleder rettet 17/2, sendt til UDDU og sendt som bilag 3/00/13 til FYS/SN møde 3/2000, 23/ IMC rettet 14/3 og sendt til EE til videre foranstaltning (rettelser anført nedenfor) IMC

7 7 Studieordningen ovenfor er rettet efter UF s forskrifter samt rettelser fra JD, KN og TC og sendt til UDDU Til studieordningen udarbejdes Cirkulærer vedrørende: 1) Mundtlig eksamens afholdelse 2) skriftlige eksaminers afholdelse (jf. nedenfor) 3) Vægte for studieelementerne 4) Intentioner for det samlede projektarbejde 5) Hjælpemidler til skr. eksamen beskrives samt evt. bilag vedrørende: Specialeeksamen og andet : Erik Ebbe anmoder om ændringer i nedenstående, således at det med kursiv udgår og overføres til cirkulære 19 Stk. 2. Prøven i Breddekursus består af to skriftlige prøver adskilt af en hverdag og hver af fire timers varighed. Hjælpemidler er ikke tilladt. Prøven bedømmes under medvirken af ekstern censur. Der gives én karakter efter 13-skalaen. 20 Stk. 2. Prøven i et dybdekursus er en skriftlig prøve af fire timers varighed. Til prøven er det tilladt at medbringe alle former for skriftligt materiale. Endvidere er det tilladt at medbringe elektroniske hjælpemidler efter studienævnets nærmere bestemmelser. Prøven bedømmes under medvirken af ekstern censur. Der gives karakter efter 13-skalaen. teksten bliver herefter: 19 Stk. 2. Prøven i Breddekursus består af to skriftlige prøver adskilt af en hverdag. Prøven bedømmes under medvirken af ekstern censur. Der gives én karakter efter 13-skalaen. 20 Stk. 2. Prøven i et dybdekursus er en skriftlig prøve. Prøven bedømmes under medvirken af ekstern censur. Der gives karakter efter 13-skalaen. Rettelser meddelt UF i brev af 14. marts: Rettelse fra SN-møde 3/2000 vedr. 12,stk 5 indskrevet. (formålsbeskrivelse ændret) Rettelse fra UDDU-møde indskrevet som ny 18, stk 1. ( øvrige stk. rykker) Studieordningen rettet og sendt til Erik Ebbe, der retter opsætning til den standardiserede til efterfølgende godkendelse på næste studienævnsmøde.