Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Transkript

1 Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel hos det enkelte barn og i børnegruppen som helhed. Trivsel er en vigtig forudsætning for det enkelte barns personlige og sociale udvikling og for, at læring kan finde sted. Definition af mobning Mobning er, når en person gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer. Der er en vis ubalance i styrkeforholdet. Den, der bliver udsat for de negative handlinger, har problemer med at forsvare sig og er ofte næsten hjælpeløs over for den eller dem, der plager ham eller hende (Dan Olweus). Mobning har en ekskluderende funktion, idet man ønsker at udelukke nogen fra fællesskabet. Her er signalværdien, at man er forskellig fra en given person og ikke ønsker at blive sat i relation til denne (Børns Vilkår). Definition af drilleri Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Mobning må ikke forveksles med drilleri. Der er dog en stor gråzone mellem drilleri og mobning. Erfaringer viser, at mobning starter som generende drillerier. Det er vigtigt at tale med barnet om dets trivsel og finde frem til omfanget af det, som bekymrer. Mobning kan være Verbalt: Negativt og nedladende sprogbrug f.eks.at blive kaldt øgenavne eller negativ kontakt, trusler gennem sms, chat m.m. Socialt: Nedladende, provokerende og ignorerende kropssprog og adfærd eller blive holdt udenfor. Materielt: F.eks. få ødelagt sine ejendele. Psykisk: Groft drilleri eller blive truet eller tvunget til at gøre noget Fysisk: F.eks.at at blive slået, skubbet eller sparket 1

2 Skolens forebyggende indsats mod mobning Børne/elevsamtaler Alle klasser holder børnesamtaler mindst en gang om året. Enten læreren eller pædagogen holder samtaler for at finde ud af, om eleven trives både fagligt og socialt. Forældremøde før start i børnehaveklasse (Indskoling) Her deltager skolens ledelse, børnehaveklasselæreren, kommende klasselærer i 1. klasse og klassens pædagoger. Et punkt på aftenens møde handler om trivsel og samarbejde. Det er vigtigt, at vi går i konstruktiv dialog om, hvordan vi kan fremme og støtte trivslen for det enkelte barn og for klassen som helhed. Vi lægger vægt på at udvikle et godt skole/hjemsamarbejde. Forældremøde før start i 4. klasse (Mellemtrin) og i 7. klasse (Udskoling) På forældremødet deltager skolens ledelse og klassens lærere. Et punkt på aftenens møde handler om, hvordan vi fortsat kan udvikle det gode skole/hjem-samarbejde og fortsat holde fast i den konstruktive dialog og det fælles engagement omkring skolen. Her kan nævnes kommende alderssvarende udfordringer, som det er vigtigt for forældre og skole at stå sammen om. Trivselsforældremøde I børnehaveklassen afholdes et trivselsforældremøde, hvor klassens forældre udarbejder en Trivselsforældreplan. Her aftaler forældrene med hinanden, hvad de kan gøre for at støtte og bakke op om trivslen i klassen. Planen revideres løbende på forældremøder op gennem skoleforløbet. Trivselsdag En dag om året afholdes en trivselsdag for hele skolen, hvor trivsel er i fokus. Klassemøder På skolen har vi besluttet at arbejde med trivsel og forebygge mobning blandt andet ud fra Helle Høibys bog Klassemødet. Klassemødet igangsættes i børnehaveklassen af børnehaveklasselæreren og den kommende klasselærer. Alle klasser på skolen afholder ugentlige klassemøder, hvor klassens sociale liv er på dagsordenen. 2

3 Klasseregler/trivselsplan Vi har fokus på tydelig klasseledelse og faste rutiner, da de er med til at skabe tryghed hos eleverne. Klassen har klasseregler, og læreren/pædagogen har ansvar for at disse regler er tydelige overfor eleverne, og at de implementeres i undervisningen. Eleverne diskuterer og beslutter med støtte af læreren, hvilke sociale spilleregler, der skal gældende i deres klasse for at fremme trivsel hos alle børn. Mange klasser kalder disse sociale spilleregler for klassens trivselsplan. Klassen har fokus på klassereglerne og trivselsplanen i dagligdagen, og der evalueres løbende. Venskabsklasser Hver børnehaveklasse får tilknyttet en venskabsklasse fra 3. klassetrinnet. Dette for at øge tryghed i forhold til større elever. Vi arbejder ud fra kendskab giver venskab. Giraffer Skolen har et korps af elever fra 6. og 7. klassetrin, som uddannes tre dage i konflikthåndtering og elevmægling. De deltager i frikvartererne i indskolingen, hvor de er med til at igangsætte lege og hjælpe med at løse små konflikter. Desuden er de tilknyttet et voksenmæglerkorps, som mægler ved større konflikter. Klassens dag på SFO Alle klasser i indskolingen har på SFO en gang om ugen Klassens dag med deres pædagog. Dagen kan bruges til hygge og samvær men også til børnemøder og trivselsarbejde. Hjerterum på SFO SFOen har et Hjerterum. Rummet er altid åbent og er et sted, hvor børnene kan søge ro, tryghed, trøst og hjælp til legerelationer. Hjerterummet består af to pædagoger, hvoraf den ene har en opsøgende funktion i forhold til børn, som har det svært, er kede af det eller har brug for hjælp. 3

4 Skolens indgribende mobbeplan Når mobning skal stoppes, træder mobbeplanen i kraft. Her er der taget udgangspunkt i Helle Høibys bog Ikke mere mobning, som kan lånes på skolens bibliotek. 1.Orientering og undersøgelsesfase Børnesamtaler Analyse af børnesamtaler opfyldes kriterierne for mobning? 2.Omvæltningsfase Der er konstateret mobning: Teamet holder planlægningsmøde Individuel samtale med den, der bliver mobbet, den der mobber og medløber/medløberne Klassemøde: Fra mobning til godt kammeratskab Aftenmøder med udvalgte forældre Klassemøde 3.Opfølgningsfasen Opfølgende klassemøder Samtaler med udvalgte børn Forældremøde (ca. tre-fire uger efter omvæltningsfasen) 1. Orientering og undersøgelsesfasen Møde med SE-vejlederne og overordnet planlægning Teamet holder møde med SE-vejlederne omkring deres mistanke om mobning. Der indledes børnesamtaler for at undersøge problemets omfang og afdække klassemiljøet. Bliv enige om hvilken lærer eller pædagog i 4

5 teamet, der er bedst egnet til at føre dialogen med klassen. Denne person skal kunne skabe tillid, være troværdig og have naturlig autoritet. Afsæt tid - en uge - til indsatsen. Hvis analysen af børnesamtalerne viser, at der er mobning i klassen, så er det vigtigt, at der er sat tid af til Omvæltningsfasen. Alle klassens voksne er involveret, og skolens ledelse orienteres omkring, at en undersøgelsesfase er sat i gang. Klassens forældre orienteres Teamet informerer klassens forældre om det kommende arbejde, da de har krav på at vide, hvad der foregår i deres børns klasse. Forældrene orienteres om, at man vil holde børnesamtaler om kammeratskabet i klassen, og at en lærer eller pædagog vil tale med hvert enkelt barn om, hvordan det har det i skolen/sfo. Børnene orienteres Klassen skal have besked om, hvad der skal ske i den kommende tid, og at de skal til en samtale med deres lærer eller pædagog. Børnene bliver sikret delvist anonymitet, idet de bliver lovet, at det kun vil være deres lærere/pædagoger, der får at vide, hvad de har sagt. Deres kammerater vil ikke få at vide, hvad de har sagt, men hvis det samlet viser sig, at 15 børn synes, der er for meget larm i timerne, kan antallet blive nævnt, men ingen navne. Når alle samtalerne har fundet sted, vil der blive holdt et klassemøde med alle børn og lærere/pædagoger. Børnesamtaler (mandag, tirsdag, onsdag) For at kunne standse mobning i en klasse/gruppe er det nødvendigt at afdække, hvad der foregår børnene imellem. Find et rart sted at holde samtalen. Start med det barn der bestemmer mindst Understreg før samtalen over for barnet, at formålet med samtalerne er at undersøge, hvordan børnene har det sammen for at kunne hjælpe til med at forbedre kammeratskabet. Lyt aktivt. Den anerkendende holdning, barnet mødes med, skaber tryghed, så det tør fortælle ærligt. I Ikke mere mobning af Helle Høiby findes et samtaleskema s , som man kan tage udgangspunkt i. Fortæl barnet at det skal vente med at fortælle kammeraterne, hvad det blev spurgt om, og hvad det svarede. 5

6 Analyse af børnesamtaler (onsdag) Når børnesamtalerne har fundet sted, mødes teamet og SE-vejlederne igen og vurderer på baggrund af en analyse af børnesamtalerne om der er tale om mobning og om Omvæltningsfasen skal træde i kraft. Er der tale om en elevs mistrivsel, uden der er tale om mobning, laves en SAM-model med henblik på en handleplan for at fremme elevens/klassens trivsel. 2. Omvæltningsfasen Planlægning i samarbejde (onsdag) Teamet orienterer skolens ledelse om den planlagte indsats, hvis mobning er konstateret i en klasse. På mødet deltager også SE-vejlederne. Der laves aftale om det kommende arbejde for at stoppe mobningen herunder tidsplan for torsdag og fredag, opgavefordeling og hvad ledelsen kan bidrage med, såsom at deltage i vanskelige samtaler og forældremøder. Tag kontakt til de forældre, der skal indkaldes til individuelle samtaler. Det drejer sig om forældrene til det barn, der bliver mobbet, forældrene til det eller de børn, der mobber, og forældrene til de børn, der er medløbere. Børneamtaler (torsdag) (Der findes gode råd til disse samtaler i Er du med mod mobning s ) 1. Individuel samtale med det barn der bliver mobbet 2. Kort møde med det barn/de børn, der mobber, én ad gangen 3. Kort møde med medløberne, én ad gangen Klassemøde med alle børnene (torsdag) Fra mobning til et godt kammeratskab. Hovedsigtet med klassemødet er at få de andre elever i klassegruppen til at sige fra over for dem eller den, der mobber. Det tavse flertal skal styrkes, så de begynder at tage medansvar. Der arbejdes med elevernes ønske til en god klasse, og der kan herudover arbejdes med individuelle mål for enkelte elever for at skabe god trivsel i klassen. Klassen lærere/pædagog deltager på klassemødet. Gruppearbejde: Hvad er en god kammerat? Opsamling 6

7 Forældresamtaler (torsdag aften) (Der findes gode råd til disse samtaler i Er du med mod mobning s ) Individuelle samtaler med: forældrene til det barn, der bliver mobbet forældrene til det barn eller de børn, der mobber forældrene til de børn, der er medløbere Opfølgning (fredag) Afholdelse af det andet klassemøde. Fokus er igen på emner som kammeratskab, fællesskab og sociale kompetencer. 3. Opfølgningsfasen Klassemøder I den følgende uge afholdes der klassemøde hver dag i min I den tredje uge afholdes 2-3 klassemøder Forældremøde I slutningen af tredje uge afholdes forældremøde med alle klassens forældre. Klassens lærere og pædagog samt en repræsentant fra skolens ledelse deltager i mødet På dagsordenen for det opfølgende forældremøde er: Orientering om arbejdet med at stoppe mobning. 7

8 Antimobbeplan - forældre Pjecen uddeles på Trivselsforældremødet i børnehaveklassen, hvor den kan inddrages i Forældretrivselsplanen. Definition af mobning Mobning er, når en person gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer. Der er en vis ubalance i styrkeforholdet. Den, der bliver udsat for de negative handlinger, har problemer med at forsvare sig og er ofte næsten hjælpeløs over for den eller dem, der plager ham eller hende (Dan Olweus). Mobning har en ekskluderende funktion, idet man ønsker at udelukke nogen fra fællesskabet. Her er signalværdien, at man er forskellig fra en given person og ikke ønsker at blive sat i relation til denne (Børns Vilkår). Definition af drilleri Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Forebyggende råd mod mobning Tal ikke dårligt om dine børns klassekammerater - eller deres forældre. I er forbilleder for jeres børn. I kan gennem tydelige holdninger og handlinger overfor børnene markere, hvilke handlinger, der er acceptable, og hvilke der ikke er. Støt dit barn i at dyrke mange forskellige bekendtskaber på kryds og tværs i klassen også med de mere usynlige kammerater. Det er en styrke for barnet at have flere bekendtskaber at bygge på. Samtidig mindsker det muligheden for, at nogle klassekammerater føler sig uden for fællesskabet. Sørg for at dit barn deltager så vidt mulig i alle fødselsdage med klassekammeraterne. Det udtrykker respekt for klassekammeraten, der holder fødselsdag. 8

9 Når du selv holder fødselsdag for dit barn, så husk den sociale fødselsdagspolitik, der er indført i klassen. Enten inviteres alle drengene, alle pigerne eller hele klassen. Selektive fødselsdagsinvitationer markerer manglende respekt for klassen som et fællesskab og for det enkelte barn. Prioriter og deltag i forældremøder og andre arrangementer i klassen. Socialt samvær i forældregruppen smitter af på samværet eleverne i mellem og styrker oplevelsen af fællesskab. Giv dit barn opmuntring til at støtte og forsvare kammerater, der ikke kan forsvare sig selv. Vær åben og positiv, når andre forældre fortæller om deres barns problemer. Støt læreren og pædagogen der prioriterer det sociale liv i klassen. Bak op om arbejdet omkring trivslen i klassen. Det er vigtigt, vi samarbejder, hvis indsatsen skal lykkes. Giv børnenes kompetencer, så de både kan være sig selv og tillade andre at have de samme muligheder. Støt og lær dit barn at være empatisk, omsorgsfuld, hensynsfuld, have indlevelsesevne, have forståelse af forskellighed og have accept for andre. Konflikter er en naturlig og nødvendig del af opdragelsen. Børn skal lære at løse konflikter, og at de ikke altid kan få deres vilje. Indgribende råd mod mobning Vi voksne skal lytte og vise forståelse over for den smerte, som mobning medfører. Problemer med mobning kan kun løses i fællesskab. Det er nødvendigt med et nært samarbejde og en tæt informationsudveksling mellem skolen og hjemmet. Vi skal tydeligt vise, at mobning er uacceptabelt og være meget opmærksomme på vores rolle som forbillede for børnene. Oplever du, at dit barn mistrives eller bliver udsat for drilleri/mobning, er det vigtigt, du kontakter dit barns klasselærere/pædagog, så I sammen kan hjælpe dit barn. 9

10 Sig aldrig til dit barn du skal bare lade som ingenting. Det er præcis det, dit barn ikke kan. Mange forældre fortæller deres børn, at de bare skal gøre gengæld, svare eller slå igen. Dette er langt fra en løsning på problemet. 10